BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

primært lokaliseret til snavs og affald, som man med synet kunne afsløre som sygdomskilde.
Strategien satte sig derfor som mål at udrydde alt uordentligt og urent for derved at
uskadeliggøre årsagen til sygdomme, og en decideret kamp blev indledt mod bakterierne, der
resulterede i en ny renlighedsformation, som idealiserede det sterile og desinficerede.
I løbet af 1800-tallets slutning blev socialhygiejnens komplicerede årsagssammenhænge
reduceret til bakteriebekæmpelse, og hygiejnebegrebet blev til stadighed mere et spørgsmål
om renlighed og properhed frem for lys og luft mv. I 1900-tallet blev hygiejnebegrebet
indsnævret og synonymt med ”renlighed”. Det kulminerede i en generel mobilisering mod alt
det uordentlige og en installation af hygiejnen som almen æstetisk norm hørende til ”det gode
liv” samt ikke mindst racehygiejnens statsanerkendte tvangssterilisering af åndssvage m.fl.
uønskede elementer, som skulle sikre properheden af den menneskelige race. 53 I 1900-tallets
første halvdel udspaltedes det moderne hygiejnebegreb i flere underkategorier såsom
seksualhygiejne, bolighygiejne, kropshygiejne, madhygiejne (diætikken). I slutningen af
1960’erne skete der et historisk brud med denne vesterlandske ordensformation i form af
ungdomsoprøret, som Schmidt kalder for et oprør mod projekt Husmoder og renheden samt et
krav om respekt for det forskellige. Oprøret tog form af en insisteren på roderiet, fri sex,
kollektivernes improviserede bygningsværker samt en genæstetisering af det usoignerede look
og den naturlige kropslugt. Efter en årrække gik oprøret dog i det store hele i sig selv igen og
det kan konkluderes, at det hygiejniske ordensprojekt i det store og hele overlevede kritikken
og blev geninstalleret som altdominerende grundregel for ”det gode liv”, som det tænkes i
dag. 54
2.3. Økonomiske og politiske forudsætninger for det hygiejniske gennembrud
Efter årtiers krise vendte den økonomiske udvikling i årene omkring 1840, og den danske
samfundsøkonomi trådte ind i stærk vedvarende vækst, som betød, at bruttonationalproduktet
voksede med godt 2 % om året de følgende årtier. Samtidig hermed skete der en kraftig
befolkningsfremgang på godt og vel 1 % om året. I København voksede indbyggertallet fra
101.000 indbyggere i 1801 til 121.000 indbyggere i 1840 og til 155.000 indbyggere i 1860.
53 Schmidt 1986 s. 88: – Den moderne hygiejnes generelle renligheds- og ordensstrategi blev eksemplificeret i
”husmoderen: agenten som regerer over sit lille slot og transformerer det til en sober verden gennem sine
funktioner”
54 ibid. s. 115ff
21