BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

havde lanceret i 1963 i Klinikkens fødsel. 33 Genealogien er en historisk udforskningsmetode indrettet på afdækning af og uddragning af magtrelationer, der gennem konkrete studier viser, hvorledes magt og vidensforhold spiller sammen. Genealogien er meget kildebaseret og søger de myriader af små dokumenter, skriverier, protokoller m.m. som en skriftlig diskurs har efterladt sig. Genealogien står i modsætning til traditionel historie, som først og fremmest er ude efter en begyndelse, en identitet, en årsag og en udvikling. Som Foucault selv formulerede det: Genealogien (…) modsætter sig de ideale betydninger og de uhæmmede teleologiers metahistoriske udfoldelse. Den står i modsætning til eftersøgningen af oprindelsen. 34 Den genealogiske metode er en selvfølgelighedsdestruerende analysestrategi, der ikke primært har til formål at beskrive, hvad der virkelig skete. Formålet er snarere at beskrive de historiske kampe og beherskelsesstrategier, hvorunder viden og diskurser konstitueredes. 35 Foucault tager afstand fra alle reducerende beskrivelser og stiller derfor konsekvent aldrig hvad- og hvorfor-spørgsmål til udsagn, da den type spørgsmål blot reducerer udsagnene til deres årsag og til alt det, der kunne tænkes at give udsagnet mening eller forklare det. Foucault stiller derfor i stedet hvordan-spørgsmål til udsagn. Herved får udsagnet den fulde opmærksomhed, og man undgår reduktion og ”essens-tænkning”. 36 Foucault vil med den genealogiske metode nærmere undersøge magten, som hænger sammen med viden i vores samfund. Ethvert samfund besidder ifølge Foucault et sandhedsregime forstået som processer, der udskiller sande diskurser fra falske. Sandheden er dermed historisk relativ med de diskurser, som samfundet lader fungere som sande. Foucault vil med den genealogiske metode afdække og problematisere disse herskende sandheders mulighedsbetingelser. Det er hele dette kompleks af indbyrdes relationer, man skal analysere og beskrive ved at studere de diskursive praksisser, hvori magten og sandheden produceres. 37 Disse historisk betingede sandheder har altid haft stor betydning for alle typer af praksis, politisk og videnskabeligt. F.eks. ændrede sandheden om årsager til sygdomme sig flere gange i løbet af 1800-tallet, alt efter om den var funderet i smitteteori (contagionisme), miasmeteori (ikke-contagionisme) eller i bakteriologien. Det fik stor betydning for hvilke forholdsregler og forebyggelsesstrategier, der implementeredes mod sygdomme og 33 Foucault, Michel: Klinikkens fødsel. København 2000. 34 Foucault, Michel: ”Nietzsche – genealogien, historien”. I: Foucault, Michel: Talens forfatning. København 2001. s. 57f. Foucault er stærkt inspireret af Nietzches historieopfattelse og har fra ham lånt termen ”genealogi”, som skal bruges til at understrege, at kildematerialet ikke bruges til alt finde oprindeligheder med. 35 Andersen 1999 s. 55f 36 ibid. 4 37 Lindegaard 2001 s. 34f, Heede 1997 s. 44 15
epidemier. 38 Produktionen af sandhed var således også central for de begreber, teorier og forestillinger, som indgik i diskussionerne og etableringen af byplanmæssige initiativer som vandforsyning, kloakker og ”sunde” arbejderboliger, der var kraftigt betingede af, hvilke diskurser, der var herskende i perioden. 2.2. Hygiejnebegrebets transformation og hygiejnebevægelsens udenlandske forudsætninger Hygiejne blev et almindelig kendt begreb i København i 1840'erne, og i de følgende årtier fik det kolossal indflydelse på den planmæssige udvikling af hovedstaden. Jeg har derfor fundet det relevant i denne sammenhæng at gøre nærmere rede for begrebets historiske transformation med det formål at finde frem til, hvorledes begrebet er forstået, fortolket og genfortolket op gennem historien. Herunder vil jeg også kort komme ind på de udenlandske forudsætninger for den københavnske hygiejnebevægelse, som f.eks. i den engelske Public Health Movement. Dette afsnit er inspireret af Lars-Henrik Schmidts idehistoriske fremstilling ”Lys, luft og renlighed” 39 fra 1986, som er en idéhistorisk undersøgelse af hygiejnebegrebets overordnede transformationshistorie. Bogen studerer historiske aspekter af ”renhedsidealets begrundelsessammenhæng og opkomsten af en ny sans for hygiejne”, og er ligesom dette speciale, inspireret af Foucault i sin tilgang til kilder og emne. Desuden har jeg gjort brug af etnologen Gerd Anja Jørgensens speciale ”Rent i skind er ren i Sind” 40 fra 1992, som er en mere specifik analyse af renlighedens begrundelsessammenhænge i Danmark i perioden mellem 1870-1920. Opfattelsen af hygiejnen har undergået flere semantiske transformationer gennem historien. Hygiejne betyder i oprindelig forstand det, der fremmer muligheden for at opnå og bevare sundhed. 41 Termen hygiejne kommer oprindeligt af det græske Hygieia, som i den græske mytologi var sundhedens gudinde eller gudinde for den sunde og rette levevis. Som 38 ibid. s. 34f 39 Schmidt, Lars-Henrik (m.fl.): Lys, luft og renlighed. Den moderne socialhygiejnes fødsel. Akademisk Forlag 1986. 40 Jørgensen, Gerd Anja: Ren i skind er ren i sind. En etnologisk analyse af renlighedens begrundelsessammenhænge og fordringer i Danmark fra ca. 1870-1920. Cand.phil.-speciale i Europæisk Etnologi, Institut for Europæisk Folkelivsforskning, Københavns Universitet, 1992. 41 Den store Danske Encyklopædi bd. 9, Danmarks Nationalleksikon A/S, 1997. s. 134: Af græsk hygieinos, af hygieia ”sundhed”. 16
Page 1 and 2: BYENS PLAN O G H Y G I E J N I S K
Page 3 and 4: 4.1. Boligsituationen i København
Page 5 and 6: vil studere hygiejnebevægelsens ag
Page 7 and 8: 1.3. Operationalisering Jeg har del
Page 9 and 10: for 1800-tallets hygiejniske reform
Page 11 and 12: tilstrækkeligt i dybden, der i øv
Page 13 and 14: Berlingske Tidende, hvor hygiejnedi
Page 15: historisk tid. Diskursen inkluderer
Page 19 and 20: I Europa afvikledes det absolutisti
Page 21 and 22: enige om vigtigheden i at skabe ord
Page 23 and 24: Efter tidligere tiders krisetilstan
Page 25 and 26: Grubesystemet var næsten eneherske
Page 27 and 28: iværksatte foranstaltninger såsom
Page 29 and 30: 3.2.2. ”en meget Skiden Bye” By
Page 31 and 32: det især på natrenovationsområde
Page 33 and 34: Hornemann skrift ”Om adskillige M
Page 35 and 36: Morillier og konstitueret brolægni
Page 37 and 38: I lyset af truslens alvor ”nu da
Page 39 and 40: Kjöbenhavn” 136 , som blev publi
Page 41 and 42: ubehagelig Lugt og Smag, som forkla
Page 43 and 44: Sundhedscommissions Virksomhed.”
Page 45 and 46: Hvidt, direktør i Nationalbanken o
Page 47 and 48: Algreen-Ussing tog derefter ikke tr
Page 49 and 50: Schleisner udgav den 22. november 1
Page 51 and 52: Det stod nu Borgerrepræsentanterne
Page 53 and 54: afviste den 7. februar 1854 kloakke
Page 55 and 56: afgørende byplanmæssige initiativ
Page 57 and 58: 3.2.13. ”Forbud - uden Kloaker, e
Page 59 and 60: nøjes med et forbud, selvom et så
Page 61 and 62: Frederik Trier, Andreas Sommer, Fra
Page 63 and 64: Det fuldstændige kloaksystem kom s
Page 65 and 66: fremmede egne politiske og økonomi
Page 67 and 68:
I 1852 blev lægen P. A. Schleisner
Page 69 and 70:
hovedstaden med godt 84.000 mennesk
Page 71 and 72:
involverede sig også i stor stil i
Page 73 and 74:
tilbage fra Værtshuslivet”. Ydre
Page 75 and 76:
nye byggelov, mente han, skulle nø
Page 77 and 78:
spekulationsbyggeriet til, at det v
Page 79 and 80:
Men Hornemann og resten af hygiejne
Page 81 and 82:
og dels fordi man ville undgå at k
Page 83 and 84:
kræfter. Hvis kommunen gik ind og
Page 85 and 86:
Fornedrelse (…) end at give Arbej
Page 87 and 88:
Det beskrevne kvarter bestod af den
Page 89 and 90:
arbejderbyggeforeninger praktisered
Page 91 and 92:
forskelligt alt efter, om arealerne
Page 93 and 94:
tallet. 380 Formålet med Arbejdern
Page 95 and 96:
plan og regulering fra det offentli
Page 97 and 98:
sammenhæng var den hygiejniske. Hy
Page 99 and 100:
dagsordenen i debatten om Københav
Page 101 and 102:
English Summary This paper aims at
Page 103 and 104:
Frankenau, Rasmus: Det offentlige S
Page 105 and 106:
Fædrelandet 14.10. 1857 Fædreland
Page 107 and 108:
Jensen, Hanne Lene: ”Det københa
Page 109 and 110:
Bilag: Personregister Aird, John (1
Page 111 and 112:
vandforsyningssystem med kloakker f
show all

BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?