BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

havde lanceret i 1963 i Klinikkens fødsel. 33 Genealogien er en historisk udforskningsmetode
indrettet på afdækning af og uddragning af magtrelationer, der gennem konkrete studier viser,
hvorledes magt og vidensforhold spiller sammen. Genealogien er meget kildebaseret og søger
de myriader af små dokumenter, skriverier, protokoller m.m. som en skriftlig diskurs har
efterladt sig. Genealogien står i modsætning til traditionel historie, som først og fremmest er
ude efter en begyndelse, en identitet, en årsag og en udvikling. Som Foucault selv
formulerede det: Genealogien (…) modsætter sig de ideale betydninger og de uhæmmede
teleologiers metahistoriske udfoldelse. Den står i modsætning til eftersøgningen af
oprindelsen. 34 Den genealogiske metode er en selvfølgelighedsdestruerende analysestrategi,
der ikke primært har til formål at beskrive, hvad der virkelig skete. Formålet er snarere at
beskrive de historiske kampe og beherskelsesstrategier, hvorunder viden og diskurser
konstitueredes. 35 Foucault tager afstand fra alle reducerende beskrivelser og stiller derfor
konsekvent aldrig hvad- og hvorfor-spørgsmål til udsagn, da den type spørgsmål blot
reducerer udsagnene til deres årsag og til alt det, der kunne tænkes at give udsagnet mening
eller forklare det. Foucault stiller derfor i stedet hvordan-spørgsmål til udsagn. Herved får
udsagnet den fulde opmærksomhed, og man undgår reduktion og ”essens-tænkning”. 36
Foucault vil med den genealogiske metode nærmere undersøge magten, som hænger
sammen med viden i vores samfund. Ethvert samfund besidder ifølge Foucault et
sandhedsregime forstået som processer, der udskiller sande diskurser fra falske. Sandheden er
dermed historisk relativ med de diskurser, som samfundet lader fungere som sande. Foucault
vil med den genealogiske metode afdække og problematisere disse herskende sandheders
mulighedsbetingelser. Det er hele dette kompleks af indbyrdes relationer, man skal analysere
og beskrive ved at studere de diskursive praksisser, hvori magten og sandheden produceres. 37
Disse historisk betingede sandheder har altid haft stor betydning for alle typer af praksis,
politisk og videnskabeligt. F.eks. ændrede sandheden om årsager til sygdomme sig flere
gange i løbet af 1800-tallet, alt efter om den var funderet i smitteteori (contagionisme),
miasmeteori (ikke-contagionisme) eller i bakteriologien. Det fik stor betydning for hvilke
forholdsregler og forebyggelsesstrategier, der implementeredes mod sygdomme og
33
Foucault, Michel: Klinikkens fødsel. København 2000.
34
Foucault, Michel: ”Nietzsche – genealogien, historien”. I: Foucault, Michel: Talens forfatning. København
2001. s. 57f. Foucault er stærkt inspireret af Nietzches historieopfattelse og har fra ham lånt termen ”genealogi”,
som skal bruges til at understrege, at kildematerialet ikke bruges til alt finde oprindeligheder med.
35
Andersen 1999 s. 55f
36
ibid. 4
37
Lindegaard 2001 s. 34f, Heede 1997 s. 44
15