BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

evægelse, hvor de førhen i forskningstraditionen har optrådt spredt og lidt tilfældigt. For det
tredje mener jeg, at spørgsmålet om, hvorvidt koleraen var eller ikke var prime mover for de
sanitære reformer er forkert formuleret, da virkeligheden var langt mere kompleks, end
spørgsmålet lægger op til 19 Jeg synes ikke, at det er interessant at komme med monokausale
forklaringer på et fænomen, som reelt er et resultat af et virvar af interesser og
omstændigheder, hvoraf koleraens traumatiske erfaring blot var en af mange.
1.5. Kildemateriale
Det væsentligste kildemateriale som ligger til grund for denne fremstilling udgøres af trykt
materiale i form af avisartikler, tidsskriftsartikler fra lægevidenskabelige miljøer,
selvstændige videnskabelige publikationer, kommissions- og kongresberetninger samt
forhandlingsprotokolreferater. Jeg har ikke benyttet utrykt kildemateriale til denne
fremstilling, da jeg ikke har kunnet finde supplerende relevant information i utrykte
arkivalier, hvad emnet og min tilgangsvinkel angår, som ikke allerede fandtes i det i øvrigt
rigelige trykte materiale. 20
Jeg har brugt et udvalg af avisartikler fra aviserne Fædrelandet og Berlingske Tidende som
kildegrundlag til denne fremstilling, da hygiejnebevægelsen i særlig grad publicerede sine
synspunkter i disse to aviser. Det nationalliberale Fædrelandet var periodens førende
oppositionsblad, som så det som sin pligt at påvirke offentligheden for derved at øve
indflydelse på myndighedernes beslutninger. Det gjorde den bla. ved at publicere
hygiejnebevægelsens artikler og debatindlæg, som den redaktionelle linje generelt bakkede op
om, samt ved at skælde ud på den politiske ledelses modstand mod reformer. Berlingske
Tidende var derimod mere konservativ og regeringsvenlig, men samtidig var avisen mellem
1840-1860 landets største avis og havde en bredere læserskare i borgerskabet end
Fædrelandet. Derfor var det interessant for hygiejnikerne at lufte deres holdninger i
19 Det seneste bidrag til forskningsdiskussionen kommer fra Jes Fabricius Møller, som forfægter det
“traditionelle” synspunkt, at ”koleraen faktisk havde betydning for byplanlægningen”. (Møller, Jes Fabricius:
Biologismer. Naturvidenskab og Politik 1850-1930. Upubliceret Ph.d.-afhandling, Københavns Universitet 2002.
s. 116.)
20 Jeg har dog gennemset en pakke på Københavns stadsarkiv med diverse utrykte dokumenter fra Kommissionen
til forbedring af de hygiejniske forhold i København 20 , som blev nedsat i 1851, uden dog at finde brugbare
oplysninger, som ikke var at finde i kommissionens trykte beretning fra året efter.
11