DAGPLEJEPOSTEN - Dagplejen

DAGPLEJEPOSTEN
FREDENSBORG
oktober 2011
Læs blandt andet om:
•• Eftermiddag•med•naturvejleder
•• Dagplejepædagogens•hovedopgave•
er•tilsyn•hos•dagplejerne
•• Kroppen•på•Toppen•-•i•familien:•Vaner
•• Forslag•til•lege•på•legestuebesøg...
•• Farvel•til•Jette•Fogtmann•
Åbent•hus•den•3/11•kl.•17-19
•• Bondegårdstur
• • ”Arbejdet•med•for•tidligt•fødte•børn”
•• På•fisketur•....
•• Motorik:•Baby•har•problemer••
med•motorikken
•
• Ny•serie••
billedbøger•for•de•små

praktisk info
redaktionen:
Leder af dagplejen Suzanne Hey
Dagplejekontoret Boserupvej 101B,
3050 Humlebæk
e-mail: shey@fredensborg.dk
Dagplejepædagog Bettina Schuldt-Larsen,
e-mail: bsl@fredensborg.dk
Dagplejer Mai-Britt Hartvig,
e-mail: kurthartvig@pc.dk
Anette Lind. e-mail: anette@intellia.dk
anette@attraktia.dk
(Layout og opsætning)
indlæg til Dagplejeposten:
Send tekst indskrevet i word. Billeder skal mailes
separat som jpg filer (sæt dem ikke inde i word
filen). Hvis du er i tvivl så send en mail til Anette,
så finder vi ud af det.
Du kan sende eller maile dit indlæg til alle
i redaktionen.
oplysninger om Dagplejen:
Dagplejekontoret, fredensborg kommune,
Boserupvej 101B, 3050 Humlebæk, tlf. 72565000
Leder Suzanne Hey Tlf. 72 56 24 32 e-mail: shey@fredensborg.dk
Souschef Jette Fogtmann Tlf. 72 56 24 33 e-mail: jefo@fredensborg.dk
Åbningstider:
Mandag - tirsdag 8.00 - 14.00 • Onsdag 12.00 - 14.00
Torsdag 8.00 - 16.00 • Fredag 12.00 - 13.00
2
Husk - vi er altid parate med råd og vejledning!
klik også ind på www.dagplejen-fk.dk
forældre i bestyrelsen:
Formand:
Winnie Daugaard
mobil: 51945522
e-mail: wdaugaard@gmail.com
Næstformand:
Martin Christensen
mobil: 60246543
e-mail: josetequila@hotmail.com
Heidi Sønderholm
mobil: 22681807
e-mail: bh2980@gmail.com
kontakt til legestuerne:
Bøllehuset, Nivå,
tlf. 72 56 58 16, e-mail:
dagplejehusetnord@karlebo.dk
Regnbuen, Kokkedal,
tlf. 72 56 58 18, e-mail:
dagplejehusetsyd@karlebo.dk
Legestuen i Humlebæk,
tlf. 25744701,
Legestuen i Fredensborg,
tlf. 61880638.

kære forældre og dagplejere
i fredensborg kommune
Så er der dømt efterår. Nogen vil nok mene det
har været efterårsagtigt hele sommeren. kalenderen
siger dog noget andet.
Der har lige været afholdt bestyrelsesmøde i dagplejen
og her drøftede vi bla. de pædagogiske
tiltag vi arbejder med i dagplejen. Selv om dagplejen
handler om omsorg, nærvær, så skal der selvfølgelig
bakkes op omkring børnenes udvikling i
dagligdagen.
I pressen hen over sommeren fik vuggestuerne
en hård medfart af Benedikte Kjær, som mente at
der var for meget ”hippie” pædagogik og selvforvaltning
i store grupper hen over dagen. Hendes
udtalelser var på baggrund af cand.pæd. Ole Henrik
Hansen fra DPU ved Århus universitet som
har forsket i de store grupper i vuggestuerne.
I dagplejen har vi jo et fortrin, idet vi netop har
små grupper og har en god kontakt med det enkelte
barn, hvilket i høj grad fremmer sprogtilegnelsen.
Imidlertid har vi en opgave når det drejer sig om
legestuen, her skal vi planlægge dagen, så børnene
kan deles op i mindre grupper og får en direkte
kontakt til en voksen. Det kan selvfølgelig være
en udfordring, alt efter hvor mange børn vi samler,
men flere planlagte aktiviteter opdelt i mindre
grupper ville måske være vejen frem.
Vi har gode forhold i vores legestuer og det skal
vi selvfølgelig benytte os af. Dagplejerne ønsker
navnenyt
Bente Hoffmeyer fylder 60 år den 2. november
Lone Bundgaard fylder 50 år den 25 november
Farvel til Birthe Nansen pr. 1/9 som gik på efterløn
selv at få sat fokus på indholdet i legestuerne,
så derfor vil det være et emne der skal i spil når
dagplejerne afholder et stort personalemøde her
i efteråret.
Det er ingen hemmelighed at vi har været ramt
af store tilpasninger i løbet af de sidste par år. det
har bevirket, at dagplejen er meget sårbar når det
gælder gæsteplacering af børnene. Der er meget
få dagplejere tilbage både i Nivå og i Humlebæk.
Vi har ikke fået mulighed for at ansætte nye dagplejere
de sidste par år, hvilket betyder vi ligger på
”smertegrænsen”, hvis dagplejen skal kunne bestå
med sit oprindelige service niveau.
Det er en debat vi vil tage på bestyrelsesmøder
fremover, men vi kan allerede nu se, at der er
brug for nye tanker omkring dagplejen og dens
logistik fremover.
Har du brug for at tale med bestyrelsen vil de
meget gerne kontaktes. Du kan finde deres navne
og numre på side 2 i bladet.
Rigtig godt efterår til alle
Mvh. Suzanne K. Hey
Dagplejeleder
3

eftermiDDag med naturvejleDer
4
Onsdag d. 31. august, havde vi eftermiddags
hyggetur med forældre og søskende, til shelterpladsen
i Knorrenborgvang.
Os der havde mulighed for det, ankom til
pladsen kl.15, der havde naturvejleder Jan
tændt op på bålpladsen, og var i fuld gang
med at snitte pinde, så vi kunne riste æbler
og bananer.
Mens nogle hyggede sig ved bålet, gik andre
ned til det nærliggende vådområde, hvor vi
fangede en hel masse frøer og tudser, andre
fandt spændende biller og vinbjergsnegle, alt
blev taget med tilbage til bålet, så Jan kunne
fortælle os om, hvad det var, og de modige
kunne forsigtigt røre.
I mellem tiden var de fleste ankommet, og
der blev spist lidt kage og drukket kaffe og
the. Alt imens Jan viste os, hvordan han gjorde
sine medbragte makreller i stand, så de
kunne ryges. Det var meget spændende, at
få lov til at føle på en rå og slimet makrel,
se nærmere på øjnene og dens store mund
med de mange tænder, senere fik børnene
lov til at gå dybere ind i skoven og lægge fiskerester
ud til rævene.
Der var stor interesse, da der var smagsprøver,
og de fleste kunne rigtig godt lide en
bid nyrøget varm makrel, der var dog lige en
enkelt, der var skuffet over, at der ikke var
noget tomatsovs!!
Jan sluttede af med at poppe popcorn i en
åben gryde over bålet, det er et helt show,
og alle jublede over de hoppende og flyvende
popcorn. Og så smager popcorn, lavet
over bål helt specielt godt.
Lige pludseligt var der gået flere timer (i
godt selskab flyver tiden jo af sted) og det
var tid til at pakke sammen og rydde pænt
op efter en hyggelig tur.
Kærlig hilsen dagplejerne i Krudtuglerne.

eftermiDDag med naturvejleDer
6

Dagplejepædagogens
HoveDopgave
er tilsyn hos Dagplejerne
Formålet med tilsyn: At sikre sig at børnene trives
i dagplejen og udvikles. At udvikle et samarbejde
med dagplejeren hvor man indgår som sparringspartner,
konsulent og er med til at støtte og
styrke dagplejerens kompetencer i det daglige
arbejde.
Tilsyn kan foregå i hele dagplejerens åbningstid.
Tilsyn hos den enkelte dagplejer
• Det enkelte barns trivsel og udvikling
• Dagplejerens trivsel
• Dagplejerens pædagogiske holdninger.
• Vejledning, støtte og faglige råd.
• Ny inspiration til dagplejerne i deres daglige
arbejde.
• Samarbejde og dialogen mellem forældre og
dagplejer.
• Rådgivning og supervision af dagplejerne og
tilsyn, der sikrer, at det enkelte barn trives og
udvikler sig tilfredsstillende.
• Koordinerer og sikrer et fagligt fællesskab mellem
dagplejerne i gruppen og i legestuerne.
• Sikrer at dagplejerne lever op til de kommunale
krav og forventninger.
• Formidling af faglighed, sætte den pædagogiske
dagsorden i fællesskab med dagplejerne
• Er rollemodel,
• Forældresamarbejde
• Nye pædagogiske tiltag
Som tilsynsførende er vi meget bevidste om:
1. At være lyttende, være anerkendende og skabe
tillid, for at kunne reflektere i fællesskab.
2. Vi skal sørge for, at barnet bliver set, hørt og
forstået. Det er vigtigt, at dagplejeren tager
imod og reagerer på det barnet udtrykker.
3. At holde liv i nysgerrigheden på, hvad børnene
foretager sig og hvordan børnene forholder
sig til hinanden.
4. Vi skal i fællesskab med dagplejeren iagttage,
beskrive, hvad der sker - åbne op for nye veje,
en udvikling er i gang.
5. Kvalitet – bryde mønstre i fællesskab og forny
og være nysgerrig på nye arbejdsgange.
6. Iagttage børns lyst til leg og læring, om den udvikles
i gensidig nære relationer mellem dagplejer
og børnene og samtidig have øje for, at
det sker i rammer der indbyder til udfoldelse
og kreativitet.
For at leve op til Dagtilbudslovens krav om tilsyn
og løbende kontrol, skal der foregå uanmeldte
be søg:
• Uanmeldt tilsyn af 1½ - 2 timer
• Anmeldt tilsyn af 1½ - 2 timer
Ved anmeldte tilsyn er der mulighed for at
forberede sig. Gensidige forventninger er, at både
dag plejeren og dagplejepædagogen forbereder sig.
Tilsyn i legestue:
• Der aflægges et månedligt besøg i legestuen.
• Tilsyn med børn i større sociale sammenhænge.
• Sparring omkring at fremme teamsamarbejde
og det kollegiale samarbejde i dagplejegruppen
• Udvikling af fællesaktiviteter i legestuen.
Pædagogerne
7

kroppen på toppen - i familien: vaner
8
De fleste familier har rutiner for hverdagens
opgaver og gøremål. Her finder du ideer til
hvordan krop, bevægelse og motorisk udvikling
kan inddrages ved små justeringer i
jeres hverdag.
Børn vil gerne inddrages i opgaverne - hvis
det er mindre overskuelige opgaver.
Forældre der overdrevent viser der skal bruges
kræfter eller der skal fart på, motiverer
også børnene til at give den hele armen og
være med.
så skal der handles ind
Mange gange er det efter ungerne er blevet
hentet, at der også lige skal handles ind på
hjemvejen. Undgå plageriet og få børnene til
på en sjov måde at deltage i indkøbene.
Lav/tegn f.eks 5 forskellige kort eller udklip
fra en reklame med de ting, som familien
altid har i indkøbskurven f.eks mælk, smør,
rugbrød, havregryn osv. Hav dem f.eks i din
pung, så de er lige ved hånden. Når I sammen
er ude at handle, så giv dit barn et kort
af gangen, og lad barnet løbe af sted og
finde tingen til indkøbskurven.
Når varerne skal lægges op på båndet, så stil
kurven på gulvet, og læg sammen varerne
på båndet. Hvem af jer vinder og får hurtigst
flest varer op på båndet?
Når varerne skal bæres ind, kan det f.eks
gøres på tid. Hvor lang tid tager det at få alle
varerne ind, hvis man kun må tage en eller
to ting fra bæreposen af gangen? Mon far er
ligeså hurtig som mor eller lille Sofie?
Måske er der også tid til en hurtig fodboldkamp
i haven, inden familien går indenfor
eller måske hop på trampolinen eller hvem
kommer først rundt om huset tre gange?
røg i køkkenet
Lav en tegning med forskellige arbejdsfunktioner
illustreret ex. Skrælle kartofler, dække
bord, smøre madpakke, gå ud med skraldespanden
osv. Hæng arbejdstegningen et sted,
hvor barnet kan se den, f.eks på køleskabet.
Brug evt magneter som i børnehaven, og lad
barnet vælge eller vælg sammen, hvilken aktivitet
barnet skal gøre. Måske er opgaverne
delt ud på forskellige ugedage, som der kan
aftales og byttes rundt på.
Hvis man en dag laver abemad, kan de forskellige
frugter gøres til bevægelser, inden de
skæres. F.eks skal æblerne, inden de skæres,
»plukkes« i krydsbevægelser, man skal
hoppe som aber efter bananerne oppe i
træerne eller være små appelsiner, der trilles
rundt, inden de skrælles osv.
Eller lav en indianerret, hvor »grøntsagerne«
skal danses, hyppes, hoppes, svinges, inden
de kommes i gryden. Måske kan der synges
en indianersang imens, så pulsen kommer
op. Mens retten står og snurrer på komfuret,
kan man tage en ase-mase slåskamp på gulvet,
madrassen eller i sofaen.
Eller lege pandekagen, som skal vendes. Barnet
ligger fladt på maven og suger sig fast til
gulvet som en pandekage, mens den voksne
skal forsøge at vende pandekagen.
Inden alle sætter sig til bords kan der danses
til en sang eller melodi, som familien
godt kan lide. Det kan være stopdans med
nye bevægelser, hver gang musikken stoppes.
Næste stop skal alle ned på maven, næste
gang snurres rundt osv. Alle skiftes til at
finde på. En anden dag er det måske pulssangen,
som synges og danses? Alle får rørt
sig, så man efterfølgende stille og roligt kan
nyde den dejlige mad og tale med hinanden.
puttetid
Gør det til en hyggestund, hvor børn og
voksne kan få stresset helt af inden sengetid.
Det sidste krudt kan bruges ved at trille,
kravle, hoppe på et ben osv. ind til sengen.
Måske forvandles man til et sjovt dyr, der
bevæger sig af sted til sit sovested. En hurtig
krybende slange, en træt hoppende frø, en
tung slæbende elefant osv.
Oprydningen af legetøj kan blive en sjov
bevægelsesleg, hvis man f.eks laver det til en
stafet. Afslutningen på dagen kan være en
sanseleg, hvor mor eller fars fingre fortæller
en godnathistorie på barnets ryg. Barnet kan
blive trillet ind i dynen og vugget, mens man
synger en stille godnatsang sammen.

forslag til lege
på legestuebesøg...
tog-leg
Dørene åbnes, dørene lukkes. Fløjten lyder
»tuuut« »tuuut«.
Vi skal kør´ med toget langt langt bort.
Vi rejser til en ny - lille by.
Hvad skal vi i byen spør´ vi _________
Hvad skal vi i byen spør´ vi _________
Vi skal (fx) hoppe hoppe hoppe hoppe hoppe i hele byen.
Grovmotoriske bevægelser: løbe, kravle, trampe, hinke,
rulle osv.
fantasileg:
(flyv ud i junglen og oplev alle dyrene, bevæg jer på mange
måder når i skal rundt fx kravle, krybe, cykle, løbe osv. Når
i møder et dyr så spørg børnene hvad det er for et dyr
og bevæg jer som dette) kan også leges som bondegård,
eventyr, osv.
rim og remser:
- Vippe, vippe, vippe (sidde på numser og vippe)
nikke, nikke, nikke (sidde på numsen og nikke)
Vinke her, vinke der (vinke til den ene side, vinke til den
anden side)
Hoved, skulder, mave, tæer (tag hænderne på områderne
i siger)
Svømme, svømme, svømme (læg på maven og svøm)
plaske, plaske, plaske (plask med arme og ben)
vinke her, vinke der (vink til begge sider)
hoved, skulder, numse, tæer (tag hænderne på områderne
i siger)
Høj som et hus:
Høj som et hus (Helt op på tæerne på strakte arme)
lille som en mus (Vær så små som i kan)
bred som en vej (spred arme og ben og gør jer brede)
flad som en streg (læg jer på maven)
Fra Kroppen på toppen
farvel
til jette
fogtmann
Dagplejen tager afsked med souschef
Jette Fogtmann som går på efterløn.
Kære Jette Fogtmann
Tak for mange gode arbejdsår sammen
med dig, du vil blive stærkt savnet
af både forældre, dagplejere og
os på kontoret.
Måske er det svært for dig, men det
er det sandelig også for os. Vi ønsker
dig rigtig mange gode oplevelser ikke
mindst i Frankrig.
Vi holder kontoret åbent torsdag
den 3. november, mellem kl. 17.00-
19.00, så der kan man komme og
sige farvel til Jette.
På vegne af dagplejen
Suzanne Hey
Åbent hus
torsdag den 3/11
kl. 17-19
9

BonDegÅrDstur
10
Igen i år tager Endrup med de største børn
til bondegården i Kirkelte hos Lisbeth og
Kurt. Vi tager bussen derop og starter med
at fodre hønsene. Hvert barn får en lile
spand korn af Lisbeth, og bagefter går vi
med ind og samler æg.
Så er det fårenes tur til at blive fodret, og
Lisbeth viser børnene, hvordan de skal give
fårene brød. Inden vi skal over og fodre hestene
og se til køerne, leger vi lidt med den
store kanin. Den kan også godt lide brød.
På legepladsen er der masser af udfordringer
bl.a. en stor traktor, som børnene kan
klatre op på og ”styre”.
Efter en spændende og lærerig formiddag er
det tid til fælles frokost ved små borde i det
store telt.
Middagsluren foregår i små telte. Efter luren,
er der forfriskninger til alle, og inden bussen
henter os, får de børn, som har lyst, en lille
tur i hestevognen.
Hele dagen udfordredes børnenes alsidige,
personlige kompetencer og også de sociale,
når man skal skiftes til fx at sidde på traktoren,
samle æg og kæle med kaninen.
Vi oplevede og lærte en masse om naturen
bl.a. hvordan man omgås små og store
dyr, hvad de spiser, og hvordan de bor, og
fik brugt vores kroppe, når vi gik fra sted til
sted og kravlede op og ned.
Inden vi tog afsted, havde vi mange samtaler
om dyrene fx hvor mælken kommer fra, vi
fandt dyr frem i legetøjskassen og læste historier
om dyr, hermed styrkede vi også den
sproglige kompetence.
En stor tak til Lisbeth og Kurt for endnu en
dejlig bondegårdstur! Vi glæder os allerede
til næste år :)
Mange hilsner fra Endrup.

BonDegÅrDstur
12

BonDegÅrDstur
14

”arbejdet med for tidligt fødte børn”
Kære alle! Som I ved, har jeg gennemført den
kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelse:
Formål/mål: Jeg har nu lært at skabe et udviklende
og trygt pasningstilbud for det for tidligt fødte
barn og dets forældre på baggrund af viden om
de fysiske og psykiske konsekvenser ved en for
tidlig fødsel. I samarbejde med pædagogen har jeg
lært at udarbejde en handlingsplan for det for tidligt
fødte barn i dagtilbuddet.
Jeg kan medvirke til at understøtte det for tidligt
fødte barns fysiske, psykiske, sociale og sansemotoriske
udvikling, så evt. senfølger modvirkes.
Endvidere har jeg har lært at observere det for
tidligt fødte barn i forhold til senfølger, videregive
observationerne til forældrene og indgå i et respektfuldt
samarbejde med dem om den daglige
understøttelse af barnet. Jeg kan medvirke i det
tværfaglige samarbejde med kendskab til de støttemuligheder,
der kan tilbydes barnet.
Hvert år fødes 4500 for tidligt fødte børn. Det er
7,3% af en fødselsårgang og heraf er 250 ekstremt
for tidligt født.
• Fra uge 37-42 født til tiden
• Fra uge 33-36 for tidlig
• Fra uge 28-35 meget for tidlig
• Fra uge 23-27 ekstremt for tidlig
Årsagen til en for tidlig fødsel kan være mange:
ses oftere ved tvillinge/trillingefødsler end ellers,
stressfulde begivenheder, svangerskabsforgiftning,
hvis vandet går, hvis moderkagen ikke fungerer og
i 1/3 af tilfældene, er årsagerne ukendte.
Ved en for tidlig fødsel er der store risici for hjerneblødninger
og iltmangel. Risikoen er størst for
de mindste og tidligst fødte, og de mulige konsekvenser
af hjernens særlige vækstbetingelser kan
være, at barnet er:
• Sart og sensitiv
• Mangler filter dvs. har meget svært ved at sortere
sanseindtryk
• Bliver nemmere stresset
• Har svært ved at overskue det, hvis der sker
for meget
• Trives bedst med forudsigelighed
• Behøver tid til omstilling
• Bliver urolig
• Reagerer hjemme
• Har svært ved at reflektere
Af senfølger kan nævnes:
• Lavt selvværd
• Lav selvtillid
• Sansemotoriske vanskeligheder
• Koncentrationsforstyrrelser
• Indlæringsvanskeligheder
• Separationsangst
Og det er ikke senfølger som bare ”går over”
med alderen, eller som er midlertidige. Uden en
tidlig og målrettet indsats, kan mange for tidligt
fødte børn kæmpe med disse senfølger hele deres
liv.
Når der skal udarbejdes en handlingsplan for det
præmature barn, skal man have følgende med i
sine overvejelser: daglige rutiner, samspil/adfærd,
rumindretning, internt samarbejde med kollegaer
og pædagoger, tværfagligt samarbejde med fx fysiolog,
talepædagog og sundhedsplejerske, samarbejde
med forældrene og undersøge hvilke tiltag
og hjælpemidler, der kan ansøges om.
Ovenstående er bare et lille indblik i det store,
spændende og alvorlige materiale, som vi gennemgik
sammen med underviser/sundhedsplejerske
Elisabeth Hesselager, sygeplejerske fra Hillerød
Hospital. Vi havde også besøg af Rie Pepke, som
er sygeplejerske på neonatal-afd. ligeledes på Hillerød
Hospital.
At arbejde med for tidligt fødte børn handler ikke
kun om arbejdet med barnet. Det handler i høj
grad også om samarbejdet med barnets forældre
og evnen til at prøve at forstå, hvordan det
må være at blive forældre til et barn alt for tidligt,
være indlagt i flere uger/måneder efter fødslen
og samtidig få hverdagen til at fungere for evt. søskende
derhjemme og få styr på alle sine følelser
og tanker.
Mange hilsner fra Iben
15

pÅ fisketur
16
En dejlig sommerdag har vi været på en lille fisketur i vores nærområde. Sophie, Peter, Ella,
Vilja og Oliver har studeret, rørt og mærket de fangede småfisk. Bagefter kom fiskene tilbage
i søen. Vi har haft en lærig og sjov formiddag.
Mvh. Irek og Adriana, Endrup

Fra Børn og Unge. 02/2010
Af: Vibeke Bye Jensen
Halvdelen af alle små børn har problemer med
motorikken, og det bliver værre jo ældre, de bliver.
Det viser en undersøgelse af læge Bente
Pedersen og bevægelseskonsulent Anne Brodersen,
der har undersøgt 500 børn i alderen fra
otte uger til 3,7 år. Undersøgelsen viser også, at
motorikken bedres ved stimulation af tre primære
sanser.
Børn skal danse, hoppe, gynge, trille, slå kolbøtter,
løbe op og ned ad bakker og klatre i træer.
Hver dag. Men alt for mange børn får ikke lov til
at ’bøvle’ med deres krop og bevæge sig nok til,
at de udvikler sig godt motorisk.
Næsten halvdelen af alle børn har allerede fra
spædbørnsalderen problemer med en eller flere
af de tre primære sanser - labyrintsansen, følesansen
og stillingssansen, der er hele grundlaget for
en normal motorisk og adfærdsmæssig udvikling.
Og børnene bliver dårligere jo ældre, de bliver.
Derfor kan noget tyde på, at de ikke får bevæget
sig nok i vuggestuer og børnehaver.
Det viser undersøgelsen ’Tidligere indsats’ af knap
500 børn fra otte uger til 3,7 år, som er foretaget
af læge Bente Pedersen og bevægelseskonsulent
og underviser ved UC Lillebælt, Anne Brodersen.
Undersøgelsen er den første af sin art herhjemme
og godkendt af Etisk Råd.
»Det vigtige ved vores undersøgelse er, at vi allerede
ved otte ugers alderen kan se, at halvdelen
af børnene er dårligt fungerende på en eller
flere af de tre sanser. Desuden har vi opdaget, at
bliver børnene ikke stimuleret ved at lege grundlege
som at løbe, gynge, hoppe og trille, så bliver
de dårligere og dårligere med alderen. Og det er
et samfundsproblem, at børnene bliver dårligere
motorisk, mens de går i dagpleje, vuggestue og
børnehave,« siger Anne Brodersen.
18
motorik: Baby har
problemer med motorikken
Hvis børn ikke får stimuleret de tre sanser, vil de,
ifølge Bente Pedersen og Anne Brodersen,
senere få problemer med at indlære færdigheder
som sprog, social adfærd og koncentration, og
de kan være enten hyperaktive eller det modsatte
- hypoaktive.
Hjernen og sanserne. De 500 børn, som er blevet
undersøgt, er fundet ved, at jordmødrene ved
sygehusene i Odense, Fåborg og Fredericia har
uddelt en folder om forsøget til kommende
mødre, som har meldt sig frivilligt i løbet af de ti
år, hvor forsøget har kørt. Rapporten, der
beskriver hele forsøget og resultaterne, er færdig
om cirka tre måneder og vil blive lagt ud på UC
Lillebælts hjemmeside.
Forskerne bag rapporten, Anne Brodersen og
Bente Pedersen, havde i mange år et samarbejde i
Ejby Kommune på Fyn, hvor Bente Pedersen var
skolelæge og Anne Brodersen bevægelseskonsulent.
Her så de alle de børn, som enten var for
aktive, for sløve eller havde det svært med motorikken,
sproget og indlæringen.
Sammen udviklede de en teori om grundmotorik,
der går ud på, at tre primære sanser er vigtige for
barnets videre udvikling. Det er den teori, de nu
har bevist. Teorien er beskrevet i bøgerne ’Grundmotorik’
og ’Brug din krop’ og ’Teorien bag børns
bevægelse’.
»Det er genetisk bestemt, at et barn rejser sig, går
og kan styre hånd, øje, mund og mimik. Hvis
barnet er normalt født og bliver normalt stimuleret,
så kører det bare automatisk. Cirka 30 procent
af den lille nyfødte hjerne er fyldt op af disse
motoriske funktioner, og har et barn problemer
med motorikken, skal det findes i de 30 procent
af hjernen. En del af de 30 procent er de primære
sanser, og vores forsøg er gået ud på at finde ud
af, hvor meget sanserne betyder for et barns udvikling,«
forklarer Bente Pedersen.

Leg hjælper. Bente Pedersen og Anne Brodersen mener,
at grundlegene, som børn i hele verden
leger, hænger sammen med udviklingen af grundmotorikken.
»Der findes et stort register af lege, som altid har været
der, og som børn skal igennem for at få et godt liv
med de færdigheder, som kræves af dem, også senere.
Bliver børnenes motorik dårligere, kan det skyldes, at
de ikke bevæger sig nok, og forklaringen skal findes
både i hjemmet og i institutionerne. Vi vil ikke uddele
skyld og skam. Man skal bare vide, hvordan det hænger
sammen, så man kan gøre noget,« siger Anne Brodersen.
I forhold til de 3,7-årige børn havde de to forskere
en kontrolgruppe, hvor forældrene ikke fik vejledning
i, hvordan de kunne stimulere barnet. Det viste sig, at
kontrolgruppen var endnu ringere end forsøgsgruppen,
hvor halvdelen af børnene havde motoriske problemer,
selv om deres ødre fik vejledning i, hvordan de kunne
træne børnene.
»Vi kan se, at undervisning i de tre sanser gør en forskel,
og at stimulation af sanserne livet igennem er vigtig.
Sker det ikke, vil man tumle sig gennem tilværelsen,«
siger Bente Pedersen.
Der findes mange motorikteorier, og Anne Brodersen
mener, at de fleste ser på, hvad barnet ikke kan, og så
øver man sig i det.
»Øver man sig for eksempel udelukkende på at hoppe,
lærer man kun det. Men har man en dårlig balance og
øver den, bliver man bedre til alle de funktioner, der har
balance indbygget i sig, og det er jo de fleste. Her er
grundlegene vigtige,« siger hun.
undersøgelsen viser
• At de tre primære sanser - labyrintsansen, følesansen
og stillingssansen - ikke fungerer korrekt hos
halvdelen af de undersøgte babyer.
• Børnene bliver bedre motorisk, når de tre sanser
trænes.
• Hos de 3,7-årige er både undersøgelsesgruppen og
kontrolgruppen dårligt motorisk fungerende.
• Mange børn bliver dårligere motorisk fungerende
fra de er 19 måneder til de er 3,7 år.
• Det er muligt at spotte både de hyperaktive og de
hypoaktive (de sløve) meget tidligt.
ny serie
BilleDBøger
for de små
Hvordan kan jeg hjælpe til?
De små elsker at gøre alt det de voksne
gør. Noget kan de klare, andet ikke.
Her er nogle bøger som viser, hvad selv
små børn kan bidrage med, når der skal
bages og laves mad, gøres rent og vaskes
tøj, ordnes have og males og repareres
ting, der er gået i stykker.
Ruller du dejen ud?
Skrevet af Lena Lamberth og tegnet af
Georgie Birkett.
.
Gør du rent?
Skrevet af Lena Lamberth og tegnet af
Georgie Birkett
Vander du?
Skrevet af Lena Lamberth og tegnet af
Georgie Birkett.
Borer du huller?
Skrevet af Lena Lamberth og tegnet af
Georgie Birkett.
Bibliotekar Lisa Juhler
19

næste nummer
af Dagplejeposten
udkommer februar.
Deadline for aflevering
1. februar.
vi ønsker alle et dejligt efterår
og en dejlig vinter!
med venlig hilsen redaktionen
Husk:
alle indlæg er velkomne.
send/mail dit indlæg til os,
vores mailadresser
er på side 2!