Sexolog og Parterapeut Skolen Aben og Rotten ... - Carl-mar.dk
Sexolog og Parterapeut Skolen Aben og Rotten ... - Carl-mar.dk
Sexolog og Parterapeut Skolen Aben og Rotten ... - Carl-mar.dk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Aben</strong> blev meget vred <strong>og</strong> skreg: »Hold d<strong>og</strong> op med at råbe så højt, din lille<br />
dumme rotte. Nu har jeg ondt i mine ører, <strong>og</strong> det er din skyld«.<br />
»Undskyld«, sagde <strong>Rotten</strong>, »Jeg blev bare så glad da jeg så lyset fra et hus længere<br />
inde i skoven«.<br />
<strong>Rotten</strong> lovede aldrig mere at råbe lige ind i <strong>Aben</strong>s øre. Lyden forsvandt fra<br />
<strong>Aben</strong>s øre, <strong>og</strong> det gjorde ikke længere ondt.<br />
<strong>Aben</strong> <strong>og</strong> <strong>Rotten</strong> gik nu mod huset med hurtige skridt. På vejen derhen talte de<br />
om hvem der mon boede i huset. De blev enige om at det var en sød bjørnefamilie.<br />
Efter en halv time nåede de til huset. Huset, som var lavet af træ, var meget<br />
gammelt. Det var så skævt at det så ud til at det kunne vælte når som helst. <strong>Aben</strong><br />
<strong>og</strong> <strong>Rotten</strong> bankede sammen tre gange på døren.<br />
»Klonk, klonk, klonk«, lød det.<br />
Inde fra huset kunne de høre skridt så det buldrede <strong>og</strong> bragede. Håndtaget på<br />
døren bevægede sig, <strong>og</strong> der hørtes en knirkende lyd. Døren åbnede sig langsomt,<br />
<strong>og</strong> i lyset sås en mørk skikkelse. <strong>Aben</strong> <strong>og</strong> <strong>Rotten</strong> lænede sig skræmte bagover. De<br />
stod begge med åben mund, <strong>og</strong> deres øjne lignede store kugler der var ved at trille<br />
ud af hovedet på dem. Det var jo slet ikke en sød bjørnefamilie som <strong>Aben</strong> <strong>og</strong> <strong>Rotten</strong><br />
troede, men en kæmpe Skovtrold.<br />
Trolden havde kæmpe ører, en næse der lignede en stor gulerod, <strong>og</strong> øjne der<br />
lignede rødbeder. Håret lignede en busk hvor grenene stak ud til alle sider. Troldens<br />
tøj var lavet af bjørneskind, <strong>og</strong> hans fødder var så store at han kunne gå i høj<br />
sne uden at synke i. <strong>Aben</strong> <strong>og</strong> <strong>Rotten</strong> holdt sig for næsen, for puha. Trolden lugtede<br />
af gamle bussemænd <strong>og</strong> skraldebøtte.<br />
»Hvad vil I?«, spurgte Trolden med en stemme, der lød som en traktor.<br />
<strong>Rotten</strong> svarede med forsigtig stemme: »Vi er trætte, <strong>og</strong> har ikke n<strong>og</strong>et sted at<br />
sove. Må vi sove hos dig?«<br />
»Vi kan hjælpe dig«, sagde <strong>Aben</strong>.<br />
Trolden svarede: »I kan få mad <strong>og</strong> en varm seng, men først skal I gøre rent i<br />
mit hus«.