Sexolog og Parterapeut Skolen Aben og Rotten ... - Carl-mar.dk

var der høje grantræer der skyggede for solen, så stien var mørk selvom det var
højlys dag. Længere fremme, på stiens højre side, så de nogle meget stejle klipper.
Klipperne var så høje at man ikke kunne se hvor de endte.
På venstre side af stien gik det meget stejlt nedad. Det var en græsskråning der
endte nede i en stor sø. På den anden side af søen var der to store spidse bjerge
med sne på toppen. Mellem de to bjerge kunne man se en landsby hvor røg steg op
af skorstene fra landsbyens huse.
»Måske er Landsbyen mellem de to bjerge, Elefantdalen, der hvor min mor
er«, sagde Aben, »Ih, hvor jeg savner min mor«.
Rotten gav Aben et knus og sagde: »Vi skal nok finde din mor«.
Aben begyndte at græde, og hvor var det dejligt.
Rotten trøstede Aben og sagde: »Min bedste abeven i hele verden, græd bare så
længe du vil«.
Nu begyndte Rotten også at græde, for han savnede sin far.
Aben og Rotten græd en hel time. De græd så meget at de blev våde på deres
skuldre.
Bagefter satte de sig ned og så ud over det smukke landskab. Solen, der var ildrød,
var ved at gå ned bag Landsbyen mellem de to bjerge. Det blev mørkt over
landsbyen, og Aben og Rotten kunne se små røde lamper der lyste i de små gader.
Solens skær farvede søen lilla, gul, orange, rød, pink. Ja, søen fik alle regnbuens
farver.
Aben så på Rotten og sagde: »Skal vi ikke give søen et navn?«
»Jo«, svarede Rotten, »Vi kan kalde den Grædesøen. Vi kom jo til at græde da
vi så søen«.
»Ja«, sagde Aben, »Så kan alle mennesker, der er kede af det fordi de ikke kan
finde deres mor og far, besøge Grædesøen«.
»Jaaa«, råbte Aben og Rotten i kor, »det er en smaddergod idé«, hvorefter de
sprang op og dansede med hinanden i flere minutter.
Bagefter talte de om hvor dejligt det var at græde.