Hoved Rapport - Aleks Kvartborg Jakobsen - Stud. Polyt.

Hoved Rapport 

B-sektor 5. semester 

Gruppe C-104 

Afleveringsdato: 22. december 2003

Titel: 

Tema: 

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet 

Aalborg Universitet 

Institut for Bygningsteknik 

Projektering Af Industribyggeri 

Bygningen og dens klimatekniske installationer 

Projektperiode: 

Byggeri og Anlæg, 5. semester 

2. september - 22. december 2003 

Projektgruppe: 

Gruppe C104 

Gruppemedlemmer: 

Jakob Badsberg 

Kræn Bach Holmberg 

Aleks Kvartborg Jakobsen 

Kasper Jørgensen 

Thomas Vestergaard Møller 

Jens Damgaard Nielsen 

Arnkell Jónas Petersen 

Vejledere: 

Henrik Brohus 

Willy Lund 

Lars Pedersen 

Oplag: 11 

Hovedrapport sideantal: 88 

Bilagsrapport sideantal: 354 

Appendix sideantal: 36 

Projekt CD 

Tegninger i mappe: 25 

Synopsis: 

Denne rapport omhandler Projektering Af 

Industribyggeri i Esbjerg. Der tages udgangspunkt 

i temaet Bygningen og dens 

klimatekniske installationer. Dette tema 

belyses for kontruktionsdelen ved undersøgelser 

af bygningens konstruktion og 

rumlige stabilitet. For den klimatekniske 

del analyseres temaet udfra undersøgelser 

af bygningens funktion og klimabelastninger. 

Bygningens opbygning fastsættes, og dele 

af bygningens bærende konstruktion dimensioneres, 

herunder en stålramme og flere 

af samlingerne i denne. 

Lasterne der optages af bygningens konstruktionsdele 

føres ned i fundamenterne. 

Der dimensioneres punktfundamenter og 

pælefundmenter i forbindelse med dette. 

Dele af bygningens indeklima er analyseres 

vha. computersimulering. Herudfra dimensioneres 

ventilationskanaler, armaturer, 

varmeanlæg og aggregater.

Forord 

Denne rapport er udarbejdet som et B5-projekt af gruppe C104 på Instituttet for Bygningsteknik 

ved det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet i perioden 2. september til 22. 

december 2003. 

Formål for B5-forløbet er: 

At udbygge og samordne de på 3. og 4. semester erhvervede bygningsfaglige grundelementer med 

særlig henblik på at bibringe den studerende en opfattelse af bygningen som en funktionel enhed 

[Udsnit fra Studievejledning for B-sektoren 5. semester s. 4]. 

De studerende skal ved projektets afslutning have opnået: 

• Forståelse for, hvorledes funktionskrav påvirker bygningens udformning 

• Forståelse for samspillet mellem indeklimaet, de klimatekniske installationer og bygningens 

udformning. 

• Evne til at udforme og analysere bygningens rumlige, statiske system. 

• Evne til at udforme og beregne stålkonstruktioner. 

• Evne til at udforme og beregne en bygnings fundering. 

• Evne til at anvende varme- og ventilationstekniske principper og metoder ved udformning og 

projektering af bygningens klimatekniske anlæg. 

[Udsnit fra Studievejledning for B-sektoren 5. semester s. 4]. 

Det overordnede tema for projektperioden er ”Bygningen og dens klimatekniske installationer”. 

Under dette tema har projektgruppen beskæftiget sig med et industribyggeri i Esbjerg. 

Resultatet af gruppens arbejde er en rapport bestående af tre fagområder, konstruktion, fundering 

og klimateknik. Gruppen har valgt at vægte de tre fagområder på følgende måde: 

Konstruktion 30 % 

Fundering 20 % 

Klimateknik 50 % 

Udover selve rapporten og tilhørende bilag, er der appendiks indeholdende: 

Skæreboks- og triaksialforsøg som er en forsøgsrapport fra kurset Jords styrke, der omhandler 

forsøg til bestemmelse af styrken for en række jordprøver. 

Straingaige forsøg som er en forsøgsrapport fra kurset Kontinuummekanik, der omhandler et forsøg 

der blev udført mhp. at sammenligne den teori der fremgår af kurset med forsøgsresultatet 

fra et straingaige forsøg. Appendikset er medtaget, idet Jens Damgaard Nielsen følger kurset 

som PE-kursus. 

Tryktabsberegning som er en beregning af tryktabet gennem et af ventilationssystemerne. Dette 

foretages for at sammenligne den værdi CADvent beregner, med det resultat, der fremkommer 

ved traditionelle beregningsmetoder. 

Yderligere er der ved rapporten vedlagt en Projekt CD indeholdende projektrelevant materiale 

og resultater fra en række programmer. 

Geotekniske rapporter som danner grundlag for beregningen af de forskellige jordlags styrkeparametre. 

BSim som er et program der bruges til simulering af bygningers termiske indeklima. Yderligere 

benyttes programmet til at beregne bygningens ernergiforbrug.

CADvent som er et applikationsprogram til AutoCad, der gør det muligt at indtegne ventilationssystemer 

direkte ind i eksisterende tegninger. Programmet benyttes yderligere til beregning 

af tryktab og støj gennem systemet. 

Murværksprojektering som er et program der benyttes til at beregne murfelters bæreenve. 

STAAD.Pro som er et beregningsprogram, der benyttes til at beregne snitkræfter og derformationer 

i rammekonstruktionen. 

Climaster Designer der er et program udviklet af Novenco. Programmet bruges til at dimensionere 

aggregatet udover dette kan den udføre lydberegning og energilivscyklusanalyse på aggregatet. 

Kildehenvisningerne i rapporten er markeret efter Harvard metoden, som beskrevet i ”Referencing 

using the Harvard System: frequently asked questions” [Terry Library 2001], dvs. at efter det 

pågældende afsnit er forfatternavn og udgivelsesår, for den kilde afsnittet er baseret på, angivet i 

skarp parentes, f.eks. [Terry Library 2001]. Hvis kilden ikke har en forfatter, angives udgiveren og 

udgivelsesår. Når der henvises til en bestemt side ser henvisningen sådan ud [Terry Library 2001, s. 

1]. 

Yderligere information om den enkelte kilde hentes i litteraturlisten sidst i hovedrapporten, hvor 

informationen angives på formen: 

Forfatter. Titel. Udgiver, Udgave, Bind (Årstal). 

Internetkilder angives med den fulde adresse samt datoen, hvor siden blev hentet. 

Figurer og tabeller ses som to forskellige ting, hvorved der i samme kapitel kan optræde en figur 

og en tabel med samme nummer. 

Fodnoter bruges for at forklare begreber og uddybe forkortelser a . Disse forekommer normalt 

nederst på den pågældende side. 

Jakob Badsberg Kræn Bach Holmberg 

Aleks Kvartborg Jakobsen Kasper Jørgensen 

Thomas Vestergaard Møller Jens Damgaard Nielsen 

a Forklaring på begreb eller uddybning af forkortelse. 

Arnkell Jónas Petersen

Indhold 

1 Indledende beskrivelser 1 

1.1 Beskrivelse af bygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 

1.2 Administrationsbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 

1.3 Rumafgrænsende bygningsdele . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 

1.4 Andre særlige forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 

1.5 Opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

2 Rumlig stabilitet 9 

2.1 Produktionshal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 


3 Brandsikring 13 

3.1 Brandsektioner og brandceller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 

3.2 Redningsåbninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

3.3 Flugtveje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

3.4 Funktionskrav til ventilationssystem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

3.5 Brandimprægnering af stålramme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 

4 Konstruktion 17 

4.1 Stålrammer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

4.2 Transport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

4.3 Samlinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 


5 Fundering 27 

5.1 Direkte fundering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 

5.2 Pælefundering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 

6 Konklusion - konstruktion og fundering 33 

6.1 Konstruktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 

6.2 Fundering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 

7 Klimatekniske installationer 37 

7.1 Indledende undersøgelser og bestemmelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 

7.2 Atmosfærisk indeklima . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 

7.3 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 

8 Klimateknisk modellering af administrationsbygning 45 

8.1 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 

9 Dimensionering af kanaler og armaturer 51

INDHOLD 

9.1 Kanalføring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 

9.2 Dimensionering af kanalsystemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 

9.3 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 

10 Aggregat og anlægstype 59 

10.1 Anlægstype . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 

10.2 Aggregat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 

10.3 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 

11 Varmeanlæg 65 

11.1 Beskrivelse af indledende betragtninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 

11.2 Bestemmelse af radiatorstørrelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 

11.3 Bestemmelse af rørtab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 

11.4 Indregulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 

11.5 Valg af pumpe og varmeaggregat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 

11.6 Betjening og vedligeholdelse af anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 

11.7 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 

12 Energibetragtning af klimatekniske anlæg 75 

12.1 Varmeforbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 

12.2 Opvarmning af ventilationsluft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 

12.3 Bygningens energiforbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 

12.4 Ventilatorens elforbrug og SEL-værdi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 

12.5 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 

13 Konklusion - Ventilation 79 

13.1 Yderligere optimering af klimatekniske installationer . . . . . . . . . . . . . . . 80 

14 Reflektion 83 

Litteraturliste 85 

BILAG 

I Konstruktion 

K.A Lastanalyse 1 

K.A.1 Egenlast . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 

K.A.2 Nyttelast . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 

K.A.3 Accelerationslaster fra kran . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

K.A.4 Vindlast . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

K.A.5 Snelast . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 

K.A.6 Vandret masselast . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 

K.A.7 Ulykkeslast . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 

K.A.8 Lastkombinationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 

K.A.9 Sikkerheds- og kontrolklasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

K.B Valg af statisk system 19 

K.B.1 Forslag til statiske system . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

INDHOLD 

K.B.2 Laster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

K.B.3 Reaktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

K.B.4 Snitkræfter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 

K.B.5 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

K.C Dimensionering af ramme i anvendelsesgrænsetilstand 25 

K.C.1 Anvendelsesgrænsetilstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 

K.D Dimensionering af ramme i brudgrænsetilstand 29 

K.D.1 Tværsnitsklassificering og foldning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 

K.D.2 Tværsnitsbæreevne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 

K.D.3 Flangeindskydning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 

K.D.4 Trykpåvirkede elementer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 

K.D.5 Kipning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 

K.E Samlinger 67 

K.E.1 Sikkerheds- og kontrolklasser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 

K.E.2 Samling mellem rammeben og konsol til kranbane . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 

K.E.3 Samling i rammehjørne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 

K.E.4 Samling i kip . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 

K.E.5 Samling mellem rammeben og punktfundament . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 

K.F Dimensionering af vindgitter 95 

K.F.1 Diagonaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 

K.F.2 Normaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 

K.F.3 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 

K.G Murværk 101 

K.G.1 Murværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 

K.G.2 Murværkskonstruktionens styrke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 

K.G.3 Tværbæreevne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 

K.G.4 Lodret Bæreevne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 

K.G.5 Beregning af lodret bæreevne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 

K.G.6 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119 

K.H Rapporter fra Murværksprojektering 121 

II Fundering 125 

F.A Direkte fundering 129 

F.A.1 Geologisk beskrivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130 

F.A.2 Boringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130 

F.A.3 Styrkeparametre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137 

F.A.4 Stribefundamenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138 

F.A.5 Punktfundament under facade . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139 

F.A.6 Punktfundament under gavl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149 

F.A.7 Punktfundament under hjørne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150 

F.A.8 Armering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150 

F.A.9 Sætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158 

F.A.10Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158

INDHOLD 

F.B Pælefundering 159 

F.B.1 Geologisk beskrivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 

F.B.2 Funderingforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162 

F.B.3 Laster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 163 

F.B.4 Pælebæreevne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 163 

F.B.5 Terrændæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168 

F.B.6 Punktfundament 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171 





F.B.11 Bestemmelse af rammeslag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 187 

F.B.12 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188 

III Indeklimatekniske installationer 191 

I.A Ventilation 195 

I.A.1 Basisventilation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 195 

I.A.2 Nødvendig ventilation mht. kuldioxid forurening . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197 

I.A.3 Nødvendig ventilation mht. sensorisk forurening . . . . . . . . . . . . . . . . . . 200 

I.A.4 Nødvendig ventilation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202 

I.B Internt varmetilskud 205 

I.B.1 Varmeafgivelse fra personer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 205 

I.B.2 Varmeafgivelse fra belysning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207 

I.B.3 Varmeafgivelse fra el-apparater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207 

I.B.4 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209 

I.C Eksternt varmetilskud 211 

I.C.1 Direkte solindfald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 212 

I.C.2 Diffust solindfald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 213 

I.C.3 Reflekteret solindfald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 213 

I.C.4 Dimensionerende varmebelastning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 214 

I.D Infiltrationsstab 219 

I.E Transmissionstab 221 

I.E.1 Ydervægge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 221 

I.E.2 Vinduer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 224 

I.E.3 Tag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 225 

I.E.4 Gulv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 226 

I.E.5 Ydervægsfundamenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 227 

I.E.6 Transmissionstab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 227 

I.F Myndighedskrav til varmeisolering 231 

I.F.1 Myndighedskrav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231 

I.F.2 Administrationsbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 234 

I.G Varmetilskud og varmebehov 239 

I.G.1 Varmetilskud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 239

INDHOLD 

I.G.2 Varmebehov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 240 

I.H Varmeflade 241 

I.I Skitseprojekt - Ventilation 243 

I.I.1 CADvent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 244 

I.I.2 Kanalføring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 245 

I.I.3 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 256 

I.J Termisk simulering af administrationsbygningen 257 

I.J.1 Generelt om BSim2002 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 258 

I.J.2 SimDB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 258 

I.J.3 SimView . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 259 

I.K Klima analyse 271 

I.K.1 Kopirum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 271 

I.K.2 Øvrige rum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 274 

I.K.3 Vurdering af termisk komfort i mødelokalet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 282 

I.K.4 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 284 

I.L Detaildimensionering af ventilationssystem 287 

I.L.1 Krav til ventilationssystem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 287 

I.L.2 Kanalføring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 289 

I.L.3 Lufthastigheder og støj i opholdszonen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 290 

I.L.4 Placering og valg af armaturer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 297 

I.L.5 Anlægstype . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 300 

I.L.6 Resultater fra CADvent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 301 

I.M Dimensionering af aggregat 305 

I.M.1 Centralaggregatet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 305 

I.M.2 Alternativt anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 317 

I.M.3 Toiletudsugning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 318 

I.M.4 Regulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 320 

I.N Radiatorstørrelse 323 

I.N.1 Radiatorydelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 323 

I.N.2 Vandstrøm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 326 

I.O Tryktabsberegning 329 

I.O.1 Bestemmelse af tryktab i lige rør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 330 

I.O.2 Bestemmelse af enkelttab i varmeanlægget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 333 

I.P Radiatorventiler 337 

I.Q Pumpe og varmeveksler 341 

I.Q.1 Valg af reguleringsventil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 341 

I.Q.2 Valg af pumpe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 341 

I.Q.3 Varmeveksler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 342 

I.R Bygningens energiforbrug 345 

I.R.1 Graddøgnsmetoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 345

INDHOLD 

I.R.2 Bestemmelse af energiforbrug til opvarmning af ventilationsluft . . . . . . . . . . 347 

I.R.3 Bygningens samlede energiforbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 350 

I.R.4 Sammenligning med model udfra Bv98 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 351 

I.R.5 Bestemmelse af el-forbrug og SEL-værdi for ventilatordrift . . . . . . . . . . . . 353 

I.R.6 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 354 

IV Appendiks 

i Straingages forsøg 1 

i.1 Formål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 

i.2 Materialebeskrivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 

i.3 Forsøgsbeskrivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 

i.4 Forsøgsresultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 

i.5 Linearitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 

i.6 Hovedspændinger og retninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 

i.7 Normal- og forskydningsspændinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 

i.8 Fejlkilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 

i.9 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 

ii Jords Styrke 15 

ii.1 Skæreboksforsøg med sand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 

ii.2 Skæreboksforsøg med ler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 

ii.3 Triaksial forsøg med sand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 

ii.4 Fejlkilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 

iii Tryktab 29 

iii.1 Armaturtab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 

iii.2 Kanaltab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 

iii.3 Enkelttab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 

iii.4 Beregning af tryktab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

1 

Indledende beskrivelser 

En kort definition af et byggeri er; menneskets værn mod klimaet, men moderne byggeri er 

dog langt mere kompleks end som så. En bygning skal ifølge Byggelov frembyde tryghed i forhold 

til brand- sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn [Byggelov 2003], en sikring af disse hensyn, 

indgår som en stor del i ingeniørens arbejdsbeskrivelse. Hvilket leder os hen til udgangpunktet i 

dette projekt: 

Bygningen og dens klimatekniske installationer 

I projektet undersøges bygningens konstruktion samt dens indeklima. Udfra dette undersøges og 

dimensioneres flere af bygningens konstruktionsdele og klimatekniske installationer. Som udgangspunkt 

er valgt et industribyggeri placeret i Esbjerg, og ud fra denne bygning belyses ovenforstående. 

Dette resulterer i titlen på dette projekt: 

Projektering Af Industribyggeri 

Bygningen forsøges projekteret med løbende samspil mellem de konstruktionsmæssige- og klimatekniske 

fagområder, hvorved bygningen behandles som en funktionel enhed. 

1.1 Beskrivelse af bygning 

Byggeriet består af en administrationsbygning og i forlængelse af denne en produktionshal. På 

figur 1.1, ses administrationsbygningens facade, og produktionshallen er placeret bag administrationsbygningen. 

Byggeriets længde og bredde er hhv. 132,7 og 31,2 meter, og bygningen har en 

maksimal højde, i produktionshallen, på 8,9 meter. 

I det efterfølgende, ses der på hvorledes administrationsbygningen bruges i hverdagen. 

1.2 Administrationsbygning 

Administrationsbygningen er primært en kontorbygning med tilhørende faciliteter. Yderligere 

er der omklædningsrum og kantine i bygningen. Administrationsbygningens rumindeling og rummenes 

betegnelse fremgår af figur 1.2 for hhv. stue og første etage. 

En nærmere beskrivelse af de forskellige rum og deres funktion fremgår af de efterfølgende 

afsnit. 

1

2 Kapitel 1: Indledende beskrivelser 

1.2.1 Funktion og brugstid 

Figur 1.1: Facade i administrationsbygning. 

Figur 1.2: Ruminddeling i administrationsbygning. 

Rummenes funktion er af særlig betydning, da denne er en afgørende faktor for bestemmelse 

af, hvor mange personer der befinder sig i hvert rum, og hvor længe de er i rummet, hvilket skal 

bruges til dimensioneringen af ventilationssystemet. 

Ved bestemmelse af hvor mange personer der benytter hvert rum, tages der både hensyn til, at 

der arbejder 80 mennesker i huset og til tabel ”Vejledende arealforbrug ” [DS447 1981, s. 27 ]. 

Endvidere skønnes det hvor mange personer, der maksimalt kan benytte rummene samtidig. 

En anden vigtig forudsætning for at bestemme hvorvidt der er behov for ventilation, køling 

og/eller opvarming er rummenes brugstid, dvs. både hvor længe hver person benytter rummet dagligt, 

og hvor længe rummet er i brug per døgn. 

Ved bestemmelse af brugstid skønnes disse faktorer, idet det forudsættes at arbejdsdagen er 9 

timer lang, da der kan forekomme overtidsarbejde. Rummenes funktion, den maksimale brugstid 

per person og den samlede maksimale brugstid i hvert døgn fremgår af tabel 1.1. 

I det følgende afsnit beskrives rummene, dvs. rummenes opbygning og deres funktion. Indgangspartiet 

til entreen beskrives ikke, da dette ikke betragtes yderligere i dimensioneringsprocessen. 

Indgangspartiet har den primære funktion, at forhindre træk gennem entreen og yderligere 

virke som overgangszone mellem klimaet udenfor og klimaet inde i bygningen. Yderligere bidrager 

indgangspartiet som en vigtig del af bygningens arkitektoniske fremtoning og promovering af 

byggeriet.

Afsnit 1.3: Rumafgrænsende bygningsdele 3 

Personer Personer Brugstid Brugstid 

Rum Funktion ∑ samtidig per person 

[stk] [stk] [h/døgn/pers] [h/døgn] 

A Omklædningsrum 50 25 1/3 4 

B Indgang 70 6 1/30 9 

C Toilet 10 1 1/10 1 

D Rengøringsrum 1 1 1/4 1/4 

E Gang 70 4 1/20 9 

F Kontor 3 3 9 9 

G Frokoststue 70 32 1 4 

H Mødelokale 9 9 9 9 

I Kontor 5 5 9 9 

J Kopirum 8 2 1/4 2 

K Indgang 56 3 1/30 9 

L Bad 2 1 1/4 1/2 

M Toilet 10 1 1/10 1 

N Kontor 3 3 9 9 

O Showroom 23 23 9 9 

Tabel 1.1: Rummenes funktion og brugstid. 

1.3 Rumafgrænsende bygningsdele 

I flere af rummene er der objekter, der deler rummet i mindre dele, og disse skal der tages 

hensyn til ved placering af de klimatekniske installationer. Dette er f.eks. skillevægge, møblement 

etc. 

Efterfølgende beskrives rum A, F, I, og N nærmere, da disse indeholder bygningsdele der afgrænser 

dele af rummet. I beskrivelsen indgår en kortfattet beskrivelse af de rumafgrænsende objekter, 

samt en illustrerende figur. 

Gældende for alle rum i administrationsbygningen er, at det skal overvejes hvor det er mest 

hensigtsmæssigt at placere armaturer, så disse udnyttes bedst og samtidig overholder de krav der 

stilles. 

Rum A 

Rum A, omklædningsrummet, ses på af figur 1.3, og som det fremgår af figuren er der i rummet 

opbevaringsskabe, toilet- og brusekabiner der deler rummet op i mindre arealer. Det er nødvendigt 

at tage højde for disse når det endelige ventilationssystem dimensioneres. 

Rum F 

Rum F, der er et kontor, hvori der er tre kontormiljøer som adskilles af mindre skillevægge, ses 

på figur 1.4. Desuden er der i kontoret placeret en skranke, da det vurderes at rummet bruges som 

reception. 

Rum I 

Ved dimensionering af installationer til rum I, se figur 1.5, skal der tages hensyn til, at kontoret 

deles op i mindre dele vha. lette skillevægge.


Rum N 

Figur 1.3: Rum A, omklædningsrum. Figur 1.4: Rum F, kontor. 

Ved dimensionering af installationer til rum N, se figur 1.6, skal der ligesom i rum F, tages 

hensyn til lette skillevægge. 

Figur 1.5: Rum I, kontor. Figur 1.6: Rum N, kontor. 

1.4 Andre særlige forhold 

Der kan være andre særlige forhold der har særlig indflydelse på indeklimaet, og der skal derfor 

tages specielle hensyn til disse. Dette omfatter f.eks. forurenende processer, eller åbninger mod 

kolde rum. 

Efterfølgende beskrives det kortfattet, hvilke særlige forhold der findes i administrationsbygningen. 

1.4.1 Rum A 

I rum A, omklædningsrummet, som ses på figur 1.2, forekommer der så store mængder fugt, at 

det kan forårsage konstruktionsskader i form af råd og svamp. 

1.4.2 Rum B 

Rum B er, som det fremgår af figur 1.2, bygningens hovedindgang. Der vil forekomme en del 

træk i dette rum selvom der er placeret et vindfang.

1.5 Opbygning 

Afsnit 1.5: Opbygning 5 

Konstruktionsmæssigt er adminstrationsbygningen og produktionshallen forskellige og de dimensioneres 

derfor hver for sig. I de følgende afsnit gøres der rede for opbygningen af de enkelte 

konstruktionselementer i hhv. administrationsbygningen og produktionshallen. 

Tagkonstruktion 

Tagkonstruktionen er ens over hele bygningen, dog med den forskel at taget på administrationsbygningen 

hælder med 7 ◦ mod gavl, mens taget på produktionshallen hælder med 2,5 ◦ mod facade. 

Derudover er der i dele af taget i produktionshallen ovenlysvinduer. Selve tagkonstruktionen består 

af selvbærende stålplader, se figur 1.7, 143 mm isolering og to lag tagpap. 

Rammer 

Figur 1.7: Selvbærende stålplader i tagkonstruktion, mål i mm . 

Produktionshallen opføres med rammer for hver seks meter. I rammen i produktionshallens 

gavl, placeres der fire søjler til optagelse af vindtrykket på gavlen. 

Der placeres åse på rammebenene for hver 750 mm, og for hver 243 mm er de selvbærende stålplader 

fastgjort på riglen, se figur 1.8. Disse skal medvirke til at overføre kræfterne til fundamentet, 

hvilket behandles nærmere i kapitel 2. 

Figur 1.8: Placering af åse og selvbærende stølplader. 

Størrelsen og den endelige udformning af rammerne bestemmes i bilag K.C. 

Vindgitre 

Der placeres et vindgitter i hver af de to haller. Det ene til at optage bremsekraften fra kranen 

og det andet til at optage vindlasten på gavlen, se figur 1.9.


Ydervægge 

Figur 1.9: Placering af vindgitter i bygningen. 

Ydervæggene i administrationsbygningen opbygges som isolerede dobbelte murstensmure. Skillevæggen 

mellem administrationsbygningen og produktionshallen opbygges også således, se figur 

1.10. Der er i disse mure placeret 8 murbindere per m 2 . 

Figur 1.10: Ydervæg i administrationsbygning. 

I produktionshallen benyttes lette sandwichvægge der har en tykkelse på 120 mm, se figur 1.11. 

Der er i produktionshallen fem porte, hvor fire af dem er placeret i produktionshallens facade og 

den sidste er placeret i gavlen. 

Skillevægge 

Figur 1.11: Ydervæg i produktionshal. 

Skillevæggene i administrationsbygningen er lette betonvægge, mens skillevæggen mellem de 

to dele af produktionshallen opføres af samme type som ydervæggene i produktionshallen. Der er i 

denne placeret en port til at forbinde de to dele af produktionshallen.

Etagedæk 

Afsnit 1.5: Opbygning 7 

I administrationsbygningen adskilles stueetagen og 1. salen af et huldæk i spændbeton, hvorpå 

selve gulvet placeres, se figur 1.12. Gulvet er klinker i toiletterne og parketgulv i resten. 

Figur 1.12: Etageadskillelse i administrationsbygning [Spaencom 2003]. 

Yderligere placeres der et etagedæk over rum K, i rum K’s bredde, hvorpå centralaggregatet 

placeres. 

Gulvkonstruktion 

Gulvkonstruktionen i administrationsbygningen er, som det fremgår af figur 1.13, opbygget 

med letklinker nederst hvorpå isoleringen ligges. Derpå støbes der et betondæk og øverst ligges 

selve gulvet, som ligesom ved etagedækkket består af enten letklinker i toiletter og baderum, eller 

parketgulve. 

Figur 1.13: Gulvkonstruktion i administrationsbygning. 

Gulvkonstruktionen i produktionshallen opføres på samme måde som i administrationsbygningen, 

men med asfaltbeton istedet for klinker og parketgulv. 

Kran 

I den første del af produktionshallen monteres en løbekran. Kranen består af en løbevogn som 

kører på undersiden af en tværgående bjælke (traversen), og en kranbane i hver side hvorpå traversen 

kører. På figur 1.14 ses en illustration af kranen. 

Figur 1.14: Kran i produktionshal [Munckcranes 2003].


Efter bestemmelse af de forskellige konstruktionselementer er det muligt at fastsætte hvorledes 

de forskellige laster, der påvirker konstruktionen optages og føres videre til fundamentet. Derfor 

opstilles bygningens rumlige stabilitet i det efterfølgende.

2 

Rumlig stabilitet 

Udfra statiske betragtninger undersøges forskellige statiske systemer. Udfra resultaterne af disse 

fastlægges bygningens rumlige stabilitet og denne beskrives i det følgende. De forskellige statiske 

systemer og tilhørende overvejelser fremgår af bilag K.B. 

De to bygninger, administrationsnbygningen og produktionshallen, er adskilt af en murstensvæg, 

se figur 2.1, denne indgår i stabiliteten for administrationsbygningen og ikke produktionshallen. 

2.1 Produktionshal 

Figur 2.1: Grundplan. 

Produktionshallen er opdelt i to sektioner, jf. figur 2.1, hvor der i den nordlige sektion er monteret 

en kranbane på rammebenene. Rammerne er placeret med en indbyrdes afstand på 6 m, og 

spænder 31,3 m. Højden af rammens ben er 7,49 m, og ved kippen er højden af rammen 8,17 m. 

9

10 Kapitel 2: Rumlig stabilitet 

2.1.1 Vertikal last 

De vertikale laster der virker på tagkonstruktionen, samt dens egenvægt, føres via pladevirkning 

i tagkonstruktionen ud i rammen, der optager disse som en fladelast, se figur 2.2. Denne, inklusiv 

rammens egenvægt, føres via rammen ned i punktfundamenterne. 

Egenvægten fra facaderne på produktionshallen optages i et selvstændigt stribefundament hele 

vejen rundt om hallen. 

2.1.2 Horisontal last 

Figur 2.2: Optagelse af vertikale laster. 

Efterfølgende beskrives to forskellige måder, hvorpå den horisontale last på facaden optages. 

Herved skabes grundlag for valg af den mest fordelagtige løsning. For at dele vindlasten på gavlen i 

to, placeres der fire stålsøjler i den sidste ramme i produktionshallen. Disse søjler fordeler halvdelen 

af lasten til rammen og den anden halvdel til punktfundamenterne. 

Horisontal last på facaderne optaget af rammer og vindgitter 

En måde at optage de horisontale laster er ved at placere et vindgitter mellem rammerne på 

tværs af x-aksen, jf. figur 2.3. 

Figur 2.3: Rammekonstruktion med vindgitter imellem hver ramme.

Afsnit 2.1: Produktionshal 11 

I STAAD.Pro undersøges det hvilken virkning denne ekstra stabilitet fra vindgitteret har. Undersøgelsen 

viser at deformationerne ved tryk reduceres meget lidt, og at deformationerne ved træk 

ikke ændres. Ydermere ændres snitkræfter i rammen, således at momentet i det ene rammehjørne 

formindskes, hvorimod det øges i det andet. 

På baggrund af de små ændringer i rammens snitkræfter, og den meromkostning, der fremkommer 

ved indsættelse af vindgitrene, fravælges denne metode i den videre dimensionering. 

Horisontal last på facade optaget af rammer 

Vindlasten på facaden føres via pladevirkning i vægkonstruktionen til rammerne. Herefter føres 

lasten ned i fundamentet gennem rammens ben, hvor de optages som en vertikal- og en horisontal 

kraft i det ene ben, og som en horisontal kraft i det andet, se figur 2.4. 

Horisontal last på gavl optaget af vindgitter 

Figur 2.4: Optagelse af horisontale laster. 

Vindlasten på gavlen overføres ved pladevirkning til tagskiven, facadeskiven og fundamentet. 

Kraften der overføres til tag- og facadeskiven optages af et vindgitter, der placeres mellem to rammer 

i produktionshallen. 

Dette vindgitter opbygges af slappe diagonaler og stive normaler, dvs. at kræfterne optages som 

træk i diagonalene og som både tryk og træk i normalerne. 

Kranbanens bremselast påvirker rammekonstruktionen i samme retning, og optages af vindgitteret.

12 Kapitel 2: Rumlig stabilitet 

Figur 2.5: Vindgitter optager horisontal bremselast fra kran og vindlast på gavl. 


Vertikal last 

Den vertikale last på administrationsbygningen er sammensat af vindlast, snelast og administrationsbygningens 

egen- og nyttelast. 

Laster på tagkonstruktion og etageadskillelserne, føres fra taget via pladevirkning til facaderne, 

hvor de overføres til fundamentet vha. skivevirkning. 

Horisontal last 

Den horisontale last på administrationsbygningen, der primært stammer fra vindlasten, føres via 

pladevirkning i den angrebne facade til tagkonstruktionen og etageadskillelsen. Kræfterne overføres 

her vha. skivevirkning til gavlene af administrationsbygningen, og disse fører kræfterne videre til 

fundamentet via skivevirkning, se figur 2.6. 

Figur 2.6: Fordeling af laster i administrationsbygningen.

3 

Brandsikring 

Alt byggeri i Danmark skal i følge dansk lovgivning sikres mod brand, hvilket vil sige at kravene 

for brandantændelse og brandspredning ifølge DS 428 og BR95 skal overholdes. Ligeledes 

skal der være tilstrækkelige muligheder for redning af personer og slukningsarbejde. I dette kapitel 

redegøres der for, at de brandtekniske funktionskrav opfyldes efter DS428 og BR95. For at imødegå 

disse krav vurderes byggeriet først generelt. Det skal dog nævnes at kravene i BR95 og DS428 i de 

seneste år har været til revision, hvilket har resulteret i nye brandkrav. De nye brandkrav er primært 

baseret på funktionskrav og træder i kraft 1. januar 2004 [Erhvervs- og Boligstyrelsen 2003]. 

De nuværende brandkrav er baseret på detailregulering, dvs. talværdier der fås fra de pågældende 

normer. De nye krav baseres ikke på talværdier, men istedet på hvordan funktionskravene 

er for det pågældende tilfælde. For at overholde disse krav skal der udføres en funktionsbaseret 

analyse for det pågældende tilfælde. Dette giver en større frihedsgrad ved brandsikring, så længe 

myndighederne kan overbevises om, at der opnås et tilfredstillende sikkerhedsniveau [DBI 2003]. 

3.1 Brandsektioner og brandceller 

Hele administrationsbygningen defineres som kontorbyggeri, pånær kantinen der betragtes som 

et forsamlingslokale med over 50 personer (f.eks. ved personalemøder og firmafester). BR95 dikterer 

at alle kontorlokaler skal være selvstændige brandceller. Brandceller skal adskilles med minimum 

en BD-60 bygningsdel a . 

Da kantinen anses som et forsamlingslokale med flere end 50 personer, skal denne udgøre en 

selvstændig brandsektion. Trappen op til 1. etage er en flugtvej og udgør derfor en selvstændig 

brandsektion. En brandsektion skal som minimum adskilles med en BS-60 b bygningsdel. På figur 

3.1, fremgår opdelingen af brandceller og brandsektioner. 

Udfra figur 3.1 fremgår det ligeledes at ventilationsrummet er placeret over entréen. Denne 

anses ligeledes som en selvstændig brandsektion. Alle de ovenfor nævnte krav til adskillelse af 

brandsektioner og brandceller overholdes, da skillevæggene er udført i letbeton. Disse er i følge 

BR95 en BS-60 bygningsdel [BR95 1995, Bilag 3]. 

Med henblik på produktionshallen anses den som to selvstændige brandsektioner. Dette betyder 

at hallen skal adskilles med en BS-60 bygningsdel hvilket ligeledes overholdes. 

a BD-60: En bygningsdel der er branddrøj i 60 minutter. Kan helt eller delvis bestå af brændbare materialer. 

b BS-60: en bygningsdel der er brandsikker i 60 minutter, og som består af ubrandbare materialer. 

13

14 Kapitel 3: Brandsikring 

3.2 Redningsåbninger 

Figur 3.1: Opdeling af brandsektioner og celler. 

Kontorlokaler og forsamlingslokaler skal have en redningsåbning for hver påbegyndt 10 personer 

i lokalet [BR95 1995, afsnit 6.5.2]. En redningsåbning kan være både vinduer og døre. For alle 

kontorlokaler overholdes kravet. Kravet overholdes ligeledes for kantinen, da der i kantinen er to 

døre og tre vinduer. Altså overholdes kravene for redningsåbninger for hele administrationsbygningen. 

Produktionshallen har samme krav som administrationsbygningen mhp. redningsåbninger, dvs. 

en åbning per påbegyndt 10 personer. Dette overholdes for begge haller, da det vurderes at spidspersonbelastningen 

er 60 personer, og der i begge haller er mere end seks åbninger. 

3.3 Flugtveje 

Ifølge BR95 skal et almindeligt kontor med under 50 personer på op til 150 m 2 , have en flugtvej 

til gang, der fører til to af hinanden uafhængige udgange. Den maksimale sikkerhedsafstand til 

udgangen må ikke overstige 25 m. Dette krav overholdes for alle kontor lokaler. 

Kantinen betragtes som et forsamlingslokale med over 50 personer, derfor skal denne have to 

udgange der er uafhængige af hinanden, placeret ved hver ende af lokalet. Dette krav overholdes 

ligeledes. 

For produktionshallen er kravet, at der minimum skal være to flugtveje, med en maksimumsafstand 

på 25 m. Dette overholdes for begge dele af produktionshallen, da der fra et vilkårligt punkt i 

hallerne ikke er over 25 m til udgangene. 

3.4 Funktionskrav til ventilationssystem 

Af figur 3.2 fremgår fordelingen af brand- og røgspjæld for indblæsningssystemet. Som tidligere 

nævnt er centralaggregatet placeret på det ekstra etagedæk over entréen. Det fremgår ligeledes af 

figuren at aggregatet betjener flere brandsektioner og celler. For hver brandsektion skal der installeres 

brandspjæld og for hver brandcelle skal der installeres røgspjæld, og disse fremgår ligeledes 

af figur 3.2. Brandspjældene skal aktiveres hvis lufttemperaturen i selve spjældet når over 40 ◦ C 

[DS428 1986, s. 23]. Røgspjældene aktiveres via en røgføler i de enkelte rum (eksempelvis en 

røgalarm). 

Lige efter centralaggregatet placeres der en termostat for både indblæsning og udsugning. Termostaten 

lukker anlægget når den kritiske temperatur opnås. For indblæsning aktiveres termostaten 

ved 70 ◦ C og for udsugning aktiveres denne ved 40 ◦ C. Dette sikrer at der ikke spredes brand og røg 

fra selve ventilationsrummet [DS428 1986, s. 27].

Afsnit 3.5: Brandimprægnering af stålramme 15 

Figur 3.2: Placering af spjæld. 

Selve kanalsystemet skal udføres som en F-60 bygningsdel c . Kanalsystemet udføres af galvaniserede 

stålkanaler af typen LindabSafe produceret af Lindab A/S. Disse kanaler overholder i 

henhold til nordtest NT FIRE 034, klassifikationskravene til ventilationskanaler med betegnelsen 

F-60 kanal [Lindab Ventilation 2001, s.22]. 

3.5 Brandimprægnering af stålramme 

Produktionshallerne er ikke etagebyggeri, og der stilles ingen bæreevnekrav i forbindelse med 

brand til konstruktioner af denne type, såfremt der i tagkonstruktionen forekommer brandventilationsåbninger, 

der dækker 5% af det samlede etageareal. Da der i hallen ikke forekommer det 

nødvendige antal brandventilationsåbninger, skal de bærende stålsøjler være minimum en BD-30 

bjælke [BR95 1995, afsnit 6.7.2, stk. 2]. 

For at overholde brandkravet til stålsøjler, foreslår BR95 følgende: 

BD-bjælke 30 

Bjælke af stålprofil indklædt med mindst 2 lag beklædninger i pladeform med en samlet tykkelse på mindst 24 

mm. Beklædningerne skal være mindst klasse 2 beklædninger, og de skal være opsat med forskudte samlinger 

[BR95 1995, bilag 3]. 

Det vurderes dog at denne metode, ikke er den mest hensigstmæssige da det er muligt at imprægnere 

stålsøjler ved hjælp af maling. Ved brug af maling kan stålsøjler opnå standard som BS-30 

og BS-60 bjælker [Condor Kemi A/S 2003]. 

c F-60 bygningsdel: Dette er en bygningsdel der er flammestopppende i en angiven periode (her 60 minutter).

16 Kapitel 3: Brandsikring

4 

Konstruktion 

Industribyggeriet der projekteres er opdelt i to selvstændige bærende systemer. Det første system, 

i produktionshallen, er stålrammer den bærende konstruktion og det andet system, i administrationsbygningen, 

opføres med murværk som den bærende konstruktion 

4.1 Stålrammer 

Produktionshallen er opdelt i to dele adskilt af en skillevæg. I henhold til figur 4.1 monteres 

der i den nordlige ende af hallen en kranbane på rammerne (stiplet linie). Rammerne belastes på 

forskellige måder alt afhængig af om de er placeret i gavlen, ved vindgitter eller med eller uden 

kranbane. Det vælges at tage udgangspunkt i en ramme placeret midt i hallen med kranbane, se 

figur 4.1. De lastkombinationer der belaster rammen fremgår af bilag K.A. 

Figur 4.1: Plan over bygning, hvor den dimensionerede ramme er markeret. 

Det statiske system for rammen er valgt, se bilag K.B, til en 2-charnieres ramme, da denne giver 

de mest hensigtsmæssige snitkraftkurver. For at få større udnyttelse af stålbjælkerne og samtidig 

spare på stålet udføres rammen ved brug af udfligede tværsnit. Rammen dimensioneres sådan at 

17

18 Kapitel 4: Konstruktion 

dimensionerne af rammen skønnes og ved hjælp af computerprogrammet STAAD.Pro undersøges 

deformationerne. Idet deformationerne af rammen overholder kravet, se afsnit 4.1.1, undersøges 

rammen om den holder kravene i brudgrænsetilstanden. På figur 4.2 er konstruktionen illustreret. 

De udfligede tværsnit regnes opsvejset og standardprofilerne regnes valset. 

4.1.1 Anvendelsesgrænsetilstand 

Figur 4.2: Rammekonstruktion opdelt i bjælkestykker. 

I anvendelsesgrænsetilstanden undersøges rammens deformationer iht. ”Norm for stålkonstruktioner” 

[DS412 1998, s. 24]. Lastkombinationerne, der bruges til bestemmelse af deformationerne, 

fremgår af bilag K.A. Følgende deformationer er de vejledende krav for en rammekonstruktion 

[DS412 1998, s. 24]. 

• Tage og ydervægge: δ = l/200, hvor l er rammens spændvidde. 

• Rammer i bygninger uden kran: δ = h/150, hvor h er højden af den enkelte søjle. 

På grund af kranbanen skærpes kravet for de acceptable deformationer til δ = l/300 og δ = 

h/300, da en afsporing af kranen kan have katastrofale følger. Dermed bliver de acceptable deformationer 

for rammerne følgende: 

δrigle = 31200 

= 104mm 

300 

δsø jle = 7490 

= 25mm 

300 

Deformationerne i rammerne bestemmes vha. simulerings programmet STAAD.Pro 2001. På 

figur 4.3 er deformationerne for lastkombination 3 illustreret, hvor det ses at deformationerne maksimalt 

bliver 9,2 mm i rammebenene, og 89,7 mm i riglen. Dermed overholdes deformationskravene 

og konstruktionen undersøges derefter i brudgrænsetilstand. 

Figur 4.3: Illustration af deformationer i ramme ved lastkombination 3.

Brudgrænsetilstand 

Afsnit 4.1: Stålrammer 19 

I brudgrænsetilstanden undersøges det om konstruktionen kan optage de laster der påføres bygningen. 

Lasterne som påføres i brudgrænsetilstanden fremgår af bilag K.A. Ifølge ”Norm for stålkonstruktioner” 

skal følgende undersøges og dokumenteres: 

1 Tværsnitsklassificering og foldning 

2 Tværsnitsbæreevne 

3 Flangeindskydning 

4 Trykpåvirkede stænger 

5 Kipning 

6 Fastholdelse af trykkede dele 

7 Sammensatte trykstænger 

8 Tværlast i kroppens plan 

De tre sidste undersøges ikke i denne rapport, da det vurderes at disse ikke er dimensionsgivende. 

Snitkræfterne i rammekonstuktionen er, som før nævnt, beregnet i STAAD.Pro, hvilket betyder 

at de er bestemt efter elasticitetsteorien. Dette medføre at rammekonstruktionen kan udnyttes mest 

hvis alle tværsnit placeres i tværsnitsklasse II. For at disse kan placeres i tværsnitsklasse II skal de 

have de mål der fremgår af tabel 4.1. Tværsnitsmålene for svejset og valset profiler fremgår af figur 

4.4 og 4.5. 

Udfliget hjørne Udfliget hjørne HE500B HE550B Udfliget 

rammeben riglen kip 

b [mm] 300 300 300 300 300 

t f [mm] 32 32 28 29 32 

h [mm] 500-725 550-725 500 550 550-600 

a [mm] 10 10 - - 10 

r [mm] - - 27 27 - 

tw [mm] 20 20 14,5 15 20 

c [mm] 130 130 150 150 130 

Tabel 4.1: Tværsnitsmål for ramme i tværsnitsklasse II. 

Figur 4.4: Betegnelser i valset profil. Figur 4.5: Betegnelser i svejset profil. 

Idet konstruktionen er kategoriseret i tværsnitsklasse II, dimensioneres tværsnittene i de næste 

afsnit plastisk, og der skal ikke undersøges for foldning [DS412 1998, s. 32]. 

Tværsnitsbæreevne 

Konstruktionen undersøges for belastning af normalkraft-, forskydningskraft- og momentpåvirkning 

og i bilag K.D undersøges disse. Idet forskydningspåvirkningen ikke overskrider 50 % af


forskydningsbæreevnen, undersøges konstruktionen kun for normal- og momentpåvirkning [DS412 

1998, s. 43]. 

Figur 4.6: Procentvis udnyttelse af tværsnitsbæreevnen i ramme. 

På figur 4.6 ses det at profilerne overholder bæreevnekravene, da udnyttelsesprocenten ikke 

overskrider 100 %. 

4.1.2 Trykpåvirkede elementer 

Det undersøges om konstruktionen overholder kravene i ”Norm for stålkonstruktioner” for 

trykpåvirkede stænger [DS412 1998, s. 44-50]. I bilag K.D undersøges centralt- og momentpåvirkede 

trykstænger, og resultaterne fremgår af figur 4.8. 

Figur 4.7: Placering af åse i facad og profiler på tag. 

Da konstruktionen er stabiliseret af åse i facaden for hver 750 mm og af selvbærende stålplader 

i tagkonstruktion, der er fastgjort til riglen for hver 243 mm, jf. figur 4.7, antages det, at der ikke 

er behov for at for udbøjning om den svage akse (z-aksen). Derfor undersøges der i bilag K.D kun 

undersøgt for udbøjning om den stærke akse. På figur 4.8 er udnyttelsesprocenten for hele rammen 

illustreret, hvor det fremgår at der ikke er risiko for søjlevirkning i konstruktionen, idet udnyttelses 

af søjlebæreevnen ikke overskrider 100 %. 

Kipning 

Det vurderes at der ikke opstår fri kipning i hele konstruktionen pga. konstruktionsudformning 

vist på figur 4.7. Der undersøges derfor kun for bunden kipning med normalkraft. Samlingerne i 

konstruktionen udføres således at disse virker som kipningsafstivninger, hvorved søjlelængden ved

Afsnit 4.1: Stålrammer 21 

Figur 4.8: Procentvis udnyttelse af bæreevne for momentpåvirkede trykstænger i ramme. 

beregningerne af kipningsrisikoen er afstanden mellem samlingerne. Undersøgelserne fremgår af 

bilag K.D og resultaterne af undersøgelserne af figur 4.9. 

Figur 4.9: Procentvis udnyttelse af kipningsbæreevne i ramme. 

Som det fremgår af figur 4.9 er der konstruktionsdele ved hjørnesamlingerne der kipper, idet 

kipningsbæreevnen ved rammehjørnerne overskrider 100 %. Dette løses ved at indsætte kipningsafstivninger, 

og der indsættes afstivninger både i rammeben og rigle. På figur 4.10 er placeringen af 

kipningsafstivningerne angivet. 

Figur 4.10: Kipningsafstivninger. 

Kipningsbæreevnen, efter afstivningen af konstruktionen, fremgår af figur 4.11. Heraf ses det 

at bæreevnen nu overholdes, idet udnyttelsesgraden ikke overskrider 100 %. 

Dermed er det dokumenteret at rammen overholder de krav der stilles til den, både i anvendelsesog 

brudgrænsetilstand, en opstalt af rammen ses på tegning K.5 i tegningsmappen. Efterfølgende vil


Figur 4.11: Procentvis udnyttelse af kipningsbæreevne i ramme efter indsættelse af kipningsafstivninger. 

rammens samlinger undersøges. Men inden samlingerne kan dimensioneres skal det bestemmes hvordan 

de enkelte samlinger skal være. Bestemmelse af dette gøres udfra en betragtning af hvordan 

rammen skal transporteres. 

4.2 Transport 

Rammen opdeles i fire profiler, da det på denne måde er nemmere at transportere rammen til 

byggepladsen. På figur 4.12 er det vist hvorledes konstruktionen opdeles mht. transporten. 

Figur 4.12: Placering af vindgitre mellem to rammer. 

Ved ankomsten til byggepladsen skal rammen samles, og dette gøres vha. boltesamlinger. Alle 

samlinger der ikke samles på byggepladsen er svejsesamlinger som udføres før profilerne ankommer 

til byggepladsen. Udfra opbygningen af samlingerne kan disse herefter dimensioneres. 

4.3 Samlinger 

Samlingerne det vælges at dimensionere ses herunder: 

• Konsolsamling (svejsesamling) 

• Hjørnesamling (boltesamling) 

• Kipsamling (boltesamling) 

• Fodsamling (boltesamling) 

På figur 4.13 ses placeringen af de fire samlinger og i det følgende beskrives de fire samlinger, 

og dokumentation for samlingerne findes i bilag K.E, samt tegning K.5.1 i tegningsmappen.

Konsolsamling 

Afsnit 4.3: Samlinger 23 

Figur 4.13: Placering af samlingerne der dimensioneres. 

Svejsesømme 

a-mål 

[mm] 

Knæplade og rammen 5 

Knæpladen og lejepladen 5 

Legepladen og rammen 5 

Tabel 4.2: Størrelse på svejsesømme i konsolsamling. 

Der udføres en samling hvor kranbanen understøttes på rammen. Samlingen er udelukkende en 

svejsesamling, hvor en knæplade og lejeplade er svejst på rammebenene. Samlingen placeres ved 

kipningsafstivningen i rammebenet, da kipafstivningen hjælper konsolsamlingen med at overføre 

kræfterne til rammebenet. På figur 4.14 er samlingen illustreret. 

Figur 4.14: Konsolsamling. 

Knæpladen er dimensioneret til 20 mm og målene på svejsesømmene fremgår af tabel 4.2. 

Hjørnesamling 

Samlingen i rammehjørnet skal samles på byggepladsen, og udføres derfor som en boltesamling, 

hvor to stødplader svejses på profilerne, se figur 4.15. 

Samlingen dimensioneres således at de to stødplader med en tykkelse på 40 mm, svejses på de 

udfligede profiler. Der benyttes seks bolte til samlingen, tre på hver side af kroppen, og boltene er 

af størrelsen M 36, klasse 8.8. Ved overflangen benyttes der fire bolte, og ved underflanges bruges 

de sidste to bolte. Boltene ved underflangen er overdimensioneret, men boltestørrelse bibeholdes, 

for på denne måde at undgå udførelsesmæssige fejl. Svejsesamlingen mellem stødpladen og det


Figur 4.15: Hjørnesamling. 

udfligede tværsnit undersøges også og blev fundet til at have samme a-mål som flangens tykkelse, 

nemlig 32 mm. 

Kipsamling 

Kipsamlingen er ligesom hjørnesamlingen en boltesamling der skal samles på byggepladsen, 

og derfor benyttes der ligeledes en boltesamling, se figur 4.16. 

Figur 4.16: Kipsamling. 

Der benyttes seks bolte af størrelsen M 36 klasse 8.8. Ved underflangen bruges fire bolte, to 

under og to over underflangen, se figur 4.16. Ved overflangen benyttes de sidste to bolte. Boltene 

boltes vha. to stødplader der svejses på hver sit udfligede profil. Disse plader er bestemt til 40 mm 

tykke. Der bestemmes ikke a-mål på svejsesømmene i samlingen. 

Fodsamling 

Det specielle ved fodsamlingen er at den skal fungere som et charnier, dvs. den ikke er momentstiv. 

Samlingen er dog ikke dimensioneret sådan, men dimensioneret som en momentstiv samling, 

se figur 4.17. 

Der svejses en stødplade på rammebenet, og der bruges to bolte, en på hver side af profilets 

krop. På denne måde opnås der ikke charnier i fodsamlingen, men det kan løses ved at indlægge en 

klods mellem stødpladen og fundamentet. Stødpladen har en tykkelse på 10 mm, og boltene er af 

størrelsen M 20 klasse 8.8. Svejesømmene mellem stødpladen og rammebenet dimensioneres ikke. 

For nogle mere detaljeret tegninger henvises til tegning K.5.1 til K.5.4 i tegningsmappen.

4.3.1 Vindgitter 

Afsnit 4.3: Samlinger 25 

Figur 4.17: Fodsamling. 

For at optage de kræfter der virker i bygningens længderetning opsættes der to vindgitre. Det 

ene vindgitter skal optage vindkræfterne virkende på produktionshallens gavl, og er placeret mellem 

ramme 2 og 3, jf. figur 4.1. Det andet vindgitter skal optage start- og bremsekræfter fra kranbanen 

og er placeret efter skillevæggen ved kranbanen i produktionshallen. 

Vindgitteret udformes med slappe diagonaler og stive normaler, hvor disse er monteret på rammerne. 

Dimensioneringen af vindgitteret fremgår af bilag K.F. Diagonalerne har en tykkelse på 7 

mm og en bredde på 100 mm, og hvor disse krydser hinanden samles de med en bolt. Normalerne 

udformes som kvadratiske rørprofiler med en sidelængde på 140 mm og en tykkelse på 10 mm. 

Udformningen af vindgitteret fremgår af figur 4.18 og af tegning K.6 i tegningsmappen. 

Figur 4.18: Placering af vindgitre mellem to rammer.


Nu er der fuld dokumentation for den bærende konstruktion (rammen) i produktionshallen. 

Herefter undersøges den bærende konstruktion i administrationsbygningen (murværk). 


Ydermurene i administrationsbygningen opføres som en dobbelt murværkskonstruktion, hvor 

bagmuren er bærende. Murværket i gavlen ses på figur 4.19. 

Figur 4.19: Facaden af administrationsbygningen der opføres som en murværkskonstruktion. 

Dimensioneringen af murværket udføres i bilag K.G, hvoraf det fremgår at der er stabilitetsproblemer 

med enkelte murfelter. Det er forsøgt af udbedre disse stabilitetsproblemer, ved at efterspænde 

murfeltet, med det resultat at den lodrette bæreevne ikke overholdes. Dette virker usandsynligt, 

da lasterne ikke overskrider et rimeligt niveau. Det vurderes at fejlen er i beregningerne, men det har 

ikke været muligt lokalisere denne. Problemet bearbejdes ikke yderligere jf. projekt afgrænsningen. 

For en mere detaljeret tegning henvises der til tegning K.7 i tegningsmappen.

5 

Fundering 

Der udarbejdes i dette projekt to forslag til fundering af produktionshallen. Det ene forslag 

omhandler fundering af produktionshallen på den nuværende lokalitet i Esbjerg, mens det andet 

omhandler fundering af produktionshallen på blødbund. 

5.1 Direkte fundering 

Esbjerg er beliggende i den sydvestlige del af Danmark, og byggegrunden blev derfor ikke 

belastet i den sidste istid og har heller ikke været dækket af Yoldia- eller Stenalderhavet. Boreprøverne 

der er foretaget på byggegrunden består derfor udelukkende af muld, sand, silt og ler. Den 

geotekniske rapport for byggegrunden findes på Projekt CD’en. 

Derudover fremgår det af boreprøverne, at jordens intakte vingestyrke er stor, og friktionsvinklen 

for sand og forskydningsstyrken for ler er af ”Jysk Geoteknik” bestemt til hhv. 33 ◦ og 70 kN/m 2 

[Jysk Geoteknik 2003, s. 7]. 

På baggrund af dette vælges det at bruge direkte fundering, da det vurderes at undergrunden er 

velegnet til dette. 

Fundamenterne udformes som stribefundamenter under ydervæggene, og punktfundamenter 

under rammebenene og søjlerne i gavlen. 

5.1.1 Stribefundamenter 

Stribefundamenterne udformes således at de fører lasten fra ydervæggene ned i punktfundamenterne. 

Derfor skal de armeres således at de bliver stive, og derved overfører lasten fra ydervæggen 

som fladelaster på punktfundamenterne. I dette projekt dimensioneres stribefundamenterne dog ikke, 

men det antages at de med en udformning og placering som fremgår af figur 5.1 overfører 

lasterne til punktfundamenterne på en hensigtsmæssig måde. Det skal bemærkes at der på figuren 

ikke er angivet armering. 

Højden og bredden af stribefundamenterne sættes til hhv. 1,10 m og 0,11 m, og de placeres 

således at indersiden af ydervæggen og fundamentet flugter. 

Fundamentsoverkanten (FOK) placeres 0,20 m over jordoverfladen (JOF), og fundamentsunderkanten 

(FUK) placeres 0,90 m under JOF for at komme ned i frostfri dybde [DS415 1999, s. 40]. 

27

28 Kapitel 5: Fundering 

Figur 5.1: Stribefundament under ydervæg. 

Terrændækket placeres ligesom FOK 0,20 m over terræn og antages at være selvbærende, hvilket 

dog ikke eftervises i dette projekt. 

5.1.2 Punktfundamenter 

Som tidligere nævnt placeres der under rammebenene og søjlerne i gavlen punktfundamenter, 

se figur 5.2. 

Figur 5.2: Punktfundament under rammeben. 

Da lastpåvirkningen ikke er ens på alle punktfundamenterne varierer størrelsen af disse. Punktfundamenterne 

dimensioneres for følgende fire lasttilfælde:

1. Last fra ramme. 

Afsnit 5.1: Direkte fundering 29 

2. Last fra ramme med vindgitter som optager last fra kran. 

3. Last fra ramme med vindgitter som optager vind på gavl. 

4. Last fra gavl. 

Den væsentligste forskel på de fire lasttilfælde udover størrelsen af lasterne, er at punktfundamenterne 

under ramme med vindgitter, skal dimensioneres for laster i to på hinanden vinkelrette 

retninger, mens punktfundamenter under ramme og gavl kun skal dimensioneres for en horisontal 

last. 

Udover at bestemme størrelsen af punktfundamenterne, dimensioneres der også armering i fundamentssøjlen 

og undersiden af fundamentspladen. Armeringsmængden i fundamentssøjlen findes 

ved at beregne snitmomentet (Ms) i bunden af søjlen, idet det vurderes at dette er størst her. Derefter 

bestemmes en passende armeringsmængde således, at brudmomentet er større end snitmomentet, 

se figur 5.3. 

Figur 5.3: Snitkræfter i bunden af fundamentssøjle. 

Armeringsmængden i bunden af fundamentspladen bestemmes ligeledes ved at beregne det 

maksimale snitmoment i pladen, og derefter bestemme en armeringsmængde, som giver et brudmoment 

der er større end snitmomentet. I pladen antages det at det største snitmoment findes i snittene 

vist på figur 5.4. 

I oversiden af fundamentspladen benyttes samme armering som i undersiden, men det eftervises 

dog ikke, at dette er tilstrækkeligt. 

Dimensionering 

Ved dimensioneringen af punktfundamenterne er det udelukkende pladens bredde og længde 

der bestemmesdog, dog ændres dimensionerne af søjlen ved dimensionering af punktfundamenterne 

under gavlen, da søjlerne ikke har ligeså store dimensioner som rammerne.

30 Kapitel 5: Fundering 

Figur 5.4: Snitkræfter i fundamentsplade. 

Fundamentspladens højde sættes til 0,35 m for alle punktfundamenter, hvilket betyder at FUK 

ligger i kote 22,75 for alle punktfundamenter. Af lagfølgetegningen, tegning F.2 i tegningsmappen, 

fremgår det at FUK derved kommer til at ligge i enten silt eller ler. Derfor dimensioneres punktfundamenterne 

som stående enten på sand eller ler, da fundamenter på silt ifølge ”Jysk Geoteknik”, 

skal dimensioneres som stående på hhv. sand og ler. 

Punktfundamenterne dimensioneres for både bæreevne- og glidningsbrud, og resultatet af dimensioneringen 

fremgår af tabel 5.1, hvor nsø jle er antallet af ø20 armeringsstænger i søjlen. I 

fundamentspladen benyttes der ø16 armeringsstænger og antallet i hhv. længde og bredderetningen 

benævnes nplade,l og nplade,b. 

Lasttilfælde 1 2 3 4 

bplade [m] 3,30 3,50 5,00 3,00 

lplade [m] 2,50 2,80 4,50 4,50 

bsø jle [m] 0,57 0,57 0,57 0,27 

lsø jle [m] 0,34 0,34 0,34 0,24 

nsø jle [-] 4 6 12 6 

nplade,l [m] 13 17 69 8 

nplade,b [m] 12 16 74 4 

Tabel 5.1: Resultater af dimensionering af punktfundamenter. 

For yderligere indsigt i dimensioneringen henvises der til bilag F.A. Af tabel F.A.12 og F.A.14 

i bilaget fremgår det at glidningsbrud på ler er dimensionsgivende for alle punktfundamenter. 

Sætninger 

Da jorden på byggegrunden, som tidligere nævnt, har stor styrke, vurderes det at sætningsberegninger 

ikke er nødvendige og foretages derfor ikke. 

5.2 Pælefundering 

Der er udarbejdet en løsning mht. fundering af bygningen for en alternativ lokalitet. Det specielle 

ved denne placering er at jorden karakteriseres som blødbund, og dermed er sætningsgivende. 

Det er derfor nødvendigt at pælefundere bygningen. Dokumentationen for pælefunderingen findes 

i bilag F.B. 

Der er til pælefundering brugt standard pæle fra Centrum Pæle A/S. Disse er 18 m lange og 

deres dimensionener er 300x300 mm [Centrumpaele.dk 2003]. Pælene rammes 17 m ned, for at 

undgå kobling af pælene. Koblingen er undgået da dette giver store omkostninger for funderingen.

Afsnit 5.2: Pælefundering 31 

Terrændækket vil, hvis denne ikke pælefunderes, opnå sætninger på ca. 180 mm og dette er 

uacceptabelt, og derfor skal terrændækket også pælefunderes. Dette gøres ved at udlægge et net af 

bjælker, og bjælkesystemet under terrændækket er illustreret på figur 5.5. Hvor bjælkerne mødes 

nedrammes der to lodpæle. Det antages at dækket kan spænde over 5,2x3 m uden det deformeres 

betydeligt. 

Figur 5.5: Bjælkesystem under terrændæk. 

Under hver ramme er der et punktfundament, og dette understøttes af enten seks eller otte pæle. I 

de rammer der er belastet af vindgitre nedrammes der otte pæle, hvor fire af pælene er skråpæle, der 

optager de vertikalekræfter. Ved de øvrige punktfundamenter nedrammes der seks pæle, hvor to af 

pælene er skråpæle. Alle skråpæle rammes med en hældning på 1:3 svarende til 18,4 ◦ . Placeringen 

af pæle fremgår af tegning F.3.1 i tegningsmappen. 

Figur 5.6: Pælegrupper med hhv. 6 og 8 pæle. 

På figur 5.6 er de to fundamentstyper vist, punktfundamentet til venstre er med seks pæle og 

punktfundamentet til højre er med otte pæle. Placeringen er de forskellige punktfundamenter fremgår 

af tegning F.3 i tegningsmappen.

32 Kapitel 5: Fundering

6 

Konklusion - konstruktion og fundering 

I det forgående kapitler er bygningens bærende konstruktioner blevet dimensioneret, men en 

dimensionerings opgave har ikke altid en løsning. Derfor er der i de næste afsnit reflekteret over 

hvad der ikke er dimensioneret og hvad der kunne gøres bedre. 

6.1 Konstruktion 

Der er detailundersøgt to bærende dele af konstruktionen, ramme- og murværkskonstruktionen. 

Disse beskrives herunder. 

6.1.1 Rammekonstruktion 

Produktionshallens bærende system opføres som en rammekonstruktion. Dimensioneringen udføres 

iht. ”Norm for stålkonstruktioner” [DS412 1998] og DIN normen [DIN-Norm 2003]. Der er 

i projektet ikke dimensioneret for følgende: 

• Svejsesøm ved udfligede profiler 

• Bjælker med tværlast i kroppens plan 

• Fastholdelse af trykkede dele 

• Sammensatte trykstænger 

• Udmattelsespåvirkede konstruktioner 

• Udførelse 

• Dimensionering af kranbane 

Hver af disse punkter skal undersøges, og det skal dokumenteres at de overholder de krav der 

stilles til dem. De ovenstående punkter skal eftervises for at få en fuldstændig dokumentation af 

rammen. 

Ved dimensionering af rammekonstruktionen er der områder hvor konstruktionen enten kunne 

have været optimeret eller udformet på en anderledes måde. Der gøres her kort rede for disse 

områder: 

33

34 Kapitel 6: Konklusion - konstruktion og fundering 

• Placering af overgange/Optimering af profiler 

• Fremgangsmåde 

• Kiplængder og søjlelængder 

• Andre materialer 

• Indbyrdes afstand mellem rammer 

• Stålstyrke 

Placering af overgange/Optimering af profiler 

Placeringen af overgangen mellem det udfligede profil i riglen og standard profilet kunne bestemmes 

på en anden måde. Da momentet normalt er dimensionerende for tværsnittet, ville det 

være optimalt at størrelsen af momentet kunne være proportional med højden af tværsnittet. 

Fremgangsmåde 

Fremgangsmåden for dimensioneringen kunne være foretaget anderledes, således at konstruktionen 

undersøges for brudgrænsetilstand først og udfra dette optimeres udnyttelsen af profilernet. 

Derefter vil konstruktionen undersøges ved anvendelsesgrænsetilstand mht. at sammenligne deformationerne 

med de vejledende krav. 

Kiplængder og søjlelængder 

Placering af kipningsafstivning og udforming af rammen kunne optimeres, så søjle og kipningslængderne 

i rammen mindskes. 

Indbyrdes afstand mellem rammer 

Den indbyrdes afstand mellem rammerne kan optimeres, hvorved det kan undersøges om udgifterne 

til konstruktionen kan minimeres. En optimal afstand mellem rammerne vil kunne medføre 

at rammerne udnyttes optimalt. 

Stærkere stål 

Ved at benytte stærkere stål opnår konstruktionen en bedre bæreevne. 

Alle de ovenfor stående ændringer bør tages i betragtning samtidigt, hvorved konstruktionen 

kan få en maksimal udnyttelse af profilerne, samt at omkostningerne ved byggeriet holdes på et 

minimum. 

6.1.2 Administrationsbygning 

Murværkskonstruktionen i administrationsbygningen kan alternativt opbygges således at formuren 

bibeholdes som en teglmur, mens den bærende bagmur udføres som betonelementer. På 

denne måde opnås stadig de æstetiske træk ved et murværk, samtidig med at bæreevnen øges.

6.2 Fundering 

Afsnit 6.2: Fundering 35 

Bygningen er funderet på to forskellige jordbunde, en hvor direkte fundering er den bedste 

løsning, og en hvor pælefundering er en nødvendighed. 

Direkte fundering 

Ved dimensioneringen af punktfundamenterne har glidningsbrud været dimensionsgivende, hvilket 

betyder at leret forskydningsstyrke har været for lille ift. den horisontale last. Dette kan f.eks. 

løses ved at øge den vertikale belastning eller forbinde terrændækket og fundamentssøjlen, hvorved 

terrændækket vil virke som et træk- eller trykbånd afhængigt af hvilken lastkombination der bruges. 

Herved reduceres den vandrette last som fundamenterne skal dimensioneres for, og den lodrette last 

bliver derfor større i forhold til denne. Dette resulterer også i at armeringsmængden, som også er 

forholdsvis stor, mindskes. 

Pælefundering 

Ved placeringen af bygningen på blødbund kan en pælefundering undgås, ved at benytte en 

sandpude. Her fjernes alt sætninggivende jord og erstattes med sand, denne løsning vil være meget 

dyr, idet først skal sætningsgivende jord fjernes, hvorefter der skal fyldes med sand. Derfor vælges 

det at benytte pælefundering på denne blødbud.

36 Kapitel 6: Konklusion - konstruktion og fundering

7 

Klimatekniske installationer 

I de foregående kapitler er byggeriets konstruktive opbygning beskrevet, dvs. både beskrivelse 

af administrationsbygningen og produktionshallerne. Da den konstruktive opbygning herved er fastlagt 

kan de klimatekniske installationer i bygningen nu betragtes. Disse betragtes kun for administrationsbygningen. 

De klimatekniske installationer beskrives og fastlægges udfra fremgangsmåden 

anvist herunder. 

Indledende undersøgelser 

Dimensioneringsgrundlaget for bestemmelse af de klimatekniske, findes udfra en række indledende 

undersøgelser. 

1. Først foretages nogle indledende betragtninger af den projekterede bygning, det atmosfæriske 

indeklima bestemmes og det nødvendige ventilationsbehov fastlægges for alle rummene i 

bygningen. 

2. Herefter fastlægges de termiske belastninger og tab for bygningen hvor udfra bygningens 

varmebehov fastlægges. 

3. Til sidst foretages der en modellering af bygningen i BSim, mhp. at bestemme de temperaturforløb 

der er i bygningen og hvordan disse eventuelt kan korrigeres. 

Klimatekniske installationer 

Udfra de indledende betragtninger påbegyndes dimensioneringsprocessen af de klimatekniske 

installationer. 

4. Kanalføringen og armaturerne bestemmes og dimensioneres i bygningen, ved bestemmelse 

af disse fastlægges anlægstypen ligeledes. 

5. Herefter bestemmes aggregaterne for ventilationssystemet. 

6. Udfra varmebehovet bestemmes varmeanlægget i bygningen. 

37

38 Kapitel 7: Klimatekniske installationer 

7.1 Indledende undersøgelser og bestemmelser 

I takt med at samfundet sætter mere fokus på menneskets velbefindende og samfundets energiforbrug 

skærpes kravet til bygningers indeklima og energiforbrug. 

Der foretages adskillige forundersøgelse mht. at belyse om administrationsbygningen opfylder 

de krav der stilles til den. Samtidig skabes der grundlag for en mere detaljeret klimaanalyse, 

der foretages ved computermodellering af bygningen. Rumindelingen i administrationsbygningen 

fremgår af figur 7.1. 

Figur 7.1: Ruminddeling i administrationsbygning. 

Indeklimaet i en bygning er uden tvivl en af de faktorer der har mest indflydelse på menneskers 

velfærd, såvel fysisk som psykisk. Det er derfor vigtigt ved planlægning af et nyt byggeri at tilstræbe 

et godt indeklima. 

Kravene til et godt indeklima er fastlagt udfra et erfaringsmæssigt grundlag. Menneskers opfattelse 

af indeklimaets kvalitet varierer med deres fysiske og psykiske tilstand. De faktorer der har 

indflydelse på hvordan mennesker opfatter indeklimaet kan deles op i fire overordnede kategorier: 

• Atmosfærisk indeklima 

• Termisk indeklima 

• Lys klima 

• Akustisk klima 

Hver af disse punkter omfatter flere forskellige faktorer, og dette projekt beskæftiger sig med 

de to førstnævnte. 

Efterfølgende gøres der rede for det atmosfæriske indeklima, mens det termiske indeklima omhandles 

i kapitel 8. 

7.2 Atmosfærisk indeklima 

Begrebet atmosfærisk indeklima omfatter de faktorer der påvirker menneskets opfattelse af luftens 

kvalitet, f.eks. fugt, lugt m.m, Der foretages en analyse af hvor meget hvert enkelt rum skal

Afsnit 7.2: Atmosfærisk indeklima 39 

ventileres, for at sikre et godt atmosfærisk indeklima, det vil sige for at opnå et klima hvor de 

sundheds- og komfortmæssige krav er overholdt. Efterfølgende drøftes de vigtigste forudsætninger 

og betragtninger der danner grundlag for bestemmelse af den nødvendige ventilation. En mere 

detaljeret beskrivelse af hvordan denne bestemmes fremgår i bilag I.A. 

Personers opfattelse af luftkvaliteten er individuel, og afhænger af bl.a. luftfugtigheden, temperaturen 

og forurening i luften. Ved bestemmelse nødvendig ventilation tages der følgende hensyn. 

• Basisventilation per person afhængig af rumvolumen. 

• Kuldioxid procent i luften. 

• Sensorisk forurening i luften. 

Der tages i projektet ikke hensyn til den effekt luftfugtigheden har på indeklimaets kvalitet. Det 

skal dog tilstræbes at luftfugtigheden indendøre ligger mellem 30 og 70% [Stampe 2000, s. 42]. 

Luftfugtigheden, kan bl.a. fastlægges udfra beregning af fugtbalancen i bygningen eller ved brug af 

BSim. 

Basisventilation 

Der er i Dansk Ingeniørsforenings norm for ventilationsanlæg , fremsat et vejledende krav, der 

foreskriver den minimale basisventilation per person afhængig af rumvolumen [DS447 1981]. Det 

antages dog her at luftkoncentrationen af sundhedsskadelige stoffer er normal, dvs. at der ikke tages 

højde for forurening frembragt ved industrielle processor [DS447 1981, s. 9]. Denne basisventilation 

danner udgangspunktet for bestemmelse af den nødvendige ventilation for de rum, hvor der 

konstant er mennesker. 

Den nødvendige ventilation underskrider dog ikke DS447’s vejledende krav om nødvendig ventilation, 

0,35 l/(s·m 2 ). Den nødvendige ventilation for toiletter er mht. til Bygningsreglementets krav 

til ventilation i boliger skønnet til 3,0 l/(s·m 2 ). I bilag I.A fremgår yderligere information. 

CO2 forurening 

Ved menneskers tilstedeværelse i et rum ændres luftens sammensætning, idet ilt bruges og CO2, 

sved, varme m.m. afgives. CO2 forurening undersøges i dette projekt, da tilstedeværelse af CO2 er 

en god kvantitativ indikator af mennesker tilstedeværelse i et rum [Stampe 2000, s. 40]. 

Der angives i Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger 

et vejledende krav til hvor stor en andel kuldioxid luften i et rum må indeholde [At-vejledning 

A.1.2 2001]. I dette projekt tages der udgangspunkt i dette krav, der svarer til at andelen af utilfredse 

ved indtræden i et rum ikke overskrider 27,6%, svarende til klasse C i CR1752 [CR1752 1988]. 

Dette anses for at være acceptabelt, idet der tages hensyn til tilvænning, dvs. at efter nogle minutters 

ophold opfattes forureningen som værende mindre [Stampe 2000, s. 40]. 

Sensorisk forurening 

Personers tilstedeværelse i et rum giver sammen med bygningen og dens inventar en sensorisk 

forurening, og denne forurening er afhængig af bl.a. personernes aktivitetsniveau, og de materialer 

der indgår i både bygningen og inventar. Det skal her nævnes at ventilationsanlægget ligeledes kan 

forårsage forurening, eksempelvis hvis systemets filtre ikke skiftes med passende mellemrum. 

Ved bestemmelse af den nødvendige ventilation mht. sensorisk forurening tages der udgangspunkt 

i, at andelen af utilfredse ikke overstiger 30%, svarende til klasse C i CR1752, da det ved 

dimensionering af komfortanlæg er det brugernes velbefindende, der betinger kraverne.


7.2.1 Varmetilskud 

Varmetilskud til bygninger opdeles i to kategorier, eksterne og interne, se figur 7.2. 

Interne varmetilskud 

Figur 7.2: Varmetilskud og tab i bygning. 

Der er i bygningen flere varmekilder som bidrager til varmetilskuddet, f.eks. personer, belysning 

og el-apparater. Alle disse tilskud vægtes udfra tidsinterval og antal. Udfra dette bestemmes det 

endelige tilskud til rummet. En nærmere gennemgang af dette for administrationsbygningen findes 

i bilag I.B. 

Der er ved bestemmelse af det interne varmetilskud ikke taget hensyn til at mennesker afgiver 

mere fri varme om sommeren end om vinteren. Hvilket medfører at det interne varmetilskud fra 

personer er for lavt om sommeren. Det vurderes at dette ikke har en større betydning for indeklimaet. 

Summen af det samlede indre tilskud for hvert rum i administrationsbygningen fremgår af tabel 

7.1, og rummene og deres betegnelse fremgår af figur 7.1. 

Eksterne varmetilskud 

De eksterne varmetilskud består primært af tilskud fra solen i form af varmestråling gennem 

vinduer. Dertil kommer tilskud fra transmission gennem bygningens indvendige flader, disse bidrag 

fra transmission er små i forhold til transmission gennem vinduer, da temperaturforskellen er højere 

udenfor end indenfor, derfor medtages dette ikke i den videre proces. Selve proceduren for bestemmelse 

af eksterne tilskud bygger på diagrammer over solindfald fra forskellige retninger over dagen, 

hvilket fremgår af bilag I.C. 

Det eksterne tilskud til administrationsbygningen fremgår af tabel 7.2. 

7.2.2 Varmetab 

Administrationsbygningens samlede varmetab beregnes som summen af transmissionstab, infiltrationstab 

og ventilationstab, se figur 7.2. 

Efterfølgende redegøres for bestemmelse af både transmissions- og infiltrationstab. Beregning 

af ventilationstab fremgår af bilag I.R.

Rum 

Afsnit 7.2: Atmosfærisk indeklima 41 

Q f ri Qlys Qapp ∑Q 

[Wh/døgn] [Wh/døgn] [Wh/døgn] [Wh/døgn] 

A 1417 2635 - 4052 

B 198 796 - 994 

C 85 39 - 124 

D 21 7 - 28 

E 298 274 - 571 

F 2295 3434 5976 11705 

G 5100 2774 7350 15224 

H 6885 1782 702 9369 

I 3825 5076 8100 17001 

J 170 96 9546 9812 

K 159 3478 - 3636 

L 43 19 - 62 

M 85 25 - 110 

N 2295 3694 5976 11965 

O 17595 6411 702 24708 

Tabel 7.1: Samlet indre varmetilskud. 

Antal vinduer Antal vinduer Antal vinduer Gennemsnitlig Samlet max. 

Rum mod øst mod vest mod nord belastning belastning 

[Wh/døgn] [Wh/døgn] 

A - - 1 27 66,5 

B - - 8 216 532 

F - - 2 52 133 

G - - 3 81 199,5 

H - 2 1 344 1245.9 

I - - 3 81 199,5 

K - - 2 52 133 

N - - 2 52 133 

O 2 - 3 398 1378,9 

Tabel 7.2: Ydre varmetilskud for rummmene i administrationsbygning per døgn i juli måned. 

7.2.3 Transmissionsstab 

Transmissionstabet regnes iht. ”Beregning af bygningers varmetab” [DS418 2002]. Bygningens 

samlede varmetab skal overholde de krav ”Bygningsreglementet”[BR95 1995] opstiller. Det 

overordnede krav til varmeisolering, og dermed transmissionstab, er i BR95 fremsat på følgende 

vis: 

Bygninger skal varmeisoleres således at unødvendigt energiforbrug undgås samtidig med, at der opnås tilfredsstillende 

sundhedsmæssige forhold [BR95 1995, 8.1]. 

For at beregne bygningens transmissionstab, beregnes de forskellige konstruktionselementers 

transmissonskoefficienter udfra de, i DS418 beskrevne fremgangsmåder, til de værdier der fremgår 

af tabel 7.3. Beregningerne af disse fremgår af bilag I.E. 

For at overholde kravet der opstilles i BR95, er der tre forskellige metoder til at eftervise at 

dette. Kravet anses for overholdt hvis blot en af disse rammer overholdes. I de efterfølgende afsnit 

behandles de tre rammer enkeltvis og det vurderes om de overholdes.


U-værdi rammen 

Element 

U-værdi 

[W/m 

Ψ-værdi 

2K] [W/mK] 

Ydervægge 0,28 - 

Vinduer 2,02 - 

Tag 0,19 - 

Gulv 0,11 - 

Ydervægsfundamenter - 0,52 

Tabel 7.3: Konstruktionselementernes transmissionskoefficienter. 

Der angives i BR95 maksimale størrelser på bygningsdeles transmissionskoefficienter og linietab, 

se tabel 7.4, der skal overholdes hvis denne metode skal bruges. 

Bygningsdel 

U-værdi Linietab 

[W/m 2◦ C] [W/m ◦ C] 

Ydervægge vægt over 100 kg/m 2 0,3 - 

Terrændæk 0,20 - 

Loft- og tagkonstruktioner 0,15 - 

Vinduer og yderdøre 1,80 - 

Fundamenter - 0,25 

Fundamenter under gulvvarme - 0,20 

Tabel 7.4: Bygningsreglementets krav til transmissionskoefficienter. 

Ved sammenligning af værdierne i tabel 7.3 og 7.4, fremgår det at flere af de beregnede transmissionskoefficieneter 

ikke overholder kravet ang. størrelsen af transmissionskoefficienter. Derfor 

undersøges det om bygningen overholder varmetabsrammen. 

Varmetabsrammen 

For at overholde varmetabsrammen, skal følgende krav overholdes: 

U-værdierne og linietabene kan ændres og vinduesareal m.v. forøges, hvis bygningens samlede varmetab ikke derved 

bliver større, end hvis kravene i tabel 7.4 var opfyldt. De enkelte bygningsdele skal dog mindst isoleres til 

U-værdierne og linietabene nævnt i tabel 7.4, frit efter [BR95 1995, 8.3]. 

De værdier af transmissionskoefficienter, der refereres til i citatet, fremgår af tabel 7.5 

Bygningsdel 

U-værdi 

[W/m 

Linietab 

2◦C] [W/m◦C] Ydervægge 0,40 - 

Terrændæk 0,30 - 

Loft- og tagkonstruktioner 0,25 - 

Vinduer og yderdøre 2,90 - 

Fundamenter - 0,60 

Tabel 7.5: Varmetabsrammens krav til transmissionskoefficienter. 

Sammenlignes værdierne for transmissionskoefficienterne i tabel 7.3 med værdierne i tabel 7.5, 

ses det at de aktuelle transmissionskoefficienter overholder varmetabsrammens krav. Derfor foretages 

der i bilag I.F en sammenligning af varmetabet for bygningen med de transmissionskoeffi-

Afsnit 7.3: Opsummering 43 

cienter, der fremgår af tabel 7.3 Med en fiktiv bygning med varmetabsrammens maksimale transmissionskoefficienter 

det fremgår af tabel 7.5. Denne undersøgelse viser at den aktuelle bygnings 

samlede varmetab er mindre end den fiktives. Dermed overholdes varmetabsrammen. 

Energirammen 

For at overholde energirammen skal følgende krav, for transmissionskoefficienter, overholdes: 

For en bygning opvarmet til mindst 18 ◦ C kan vinduesarealer vælges frit og U-værdier samt linietab ændres, hvis 

bygningens samlede varmebehov til rumopvarmning og ventilation overholder energirammen. Dog skal de enkelte 

bygningsdele mindst isoleres svarende til værdierne i tabel 7.5, frit efter [BR95 1995, 8.4]. 

Som det allerede er vist, er ingen af de udregnede værdier højere end de i tabel 7.5, derfor 

konkluderes det at transmissionskoefficienterne overholder kravet i energirammen. Dette behandles 

nærmere i bilag I.F, hvori der foretages en varmetabsberegning for bygningen, vha. Bv98 a 

Dimensionerende transmissionstab 

Udfra værdierne i tabel 7.3 og udfra de dimensionerende temperaturer, der fremgår af tabel 

I.E.7 i bilag I.E, beregnes administrationsbygningens dimensionsgivende transmissionstab til 7,7 

kW. Dette danner sammen infiltrationstabet grundlag for bestemmelse af bygningens varmebehov. 

7.2.4 Infiltrationstab 

Udover transmissionstab er der også infiltrationstab i bygningen. Infiltrationstabet er forårsaget 

af transport af luftstrømme gennem bygningens klimaskærm, dvs. fra ydersiden og ind eller modsat. 

Dette tab bestemmes i bilag I.D. 

Det samlede infiltrationstab for bygningen ved den dimensionerende temperaturer bestemmes 

til 2,08 kW. 

7.3 Opsummering 

Dette kapitel omhandler de undersøgelser der indledningsvis er foretaget i projektet, de betragtninger 

der er foretaget, og de myndighedskrav der stilles til både indeklima og varmeisolering. 

Den nødvendige ventilation for at sikre et godt indeklima, og samtidig overholde myndighedskravene 

om nødvendig ventilation, er bestemt. 

Bygningens varmetilskud, både internt og eksternt, er bestemt, og bygningens varmetab, transmission 

og infiltration ved den dimensionerende udetemperatur (-12 ◦ C), er bestemt. Ydermere er 

det eftervist, at bygningen overholder de krav Bygningsreglementet stiller til varmeisolering. 

Disse forundersøgelser og betragtninger danner grundlag for den videre dimensionering. Efterfølgende 

kapitel omhandler en computer simulering i BSim af bygningen, hvorved forundersøgelserne 

belyses. 

a Bv98 er et program der kan regne bygningers egnergiforbrug.

44 Kapitel 7: Klimatekniske installationer

8 

Klimateknisk modellering af 

administrationsbygning 

De indledende undersøgelser af bygningens termiske belastninger og nødvendig ventilation 

danner grundlag for en mere dybdegående analyse af administrationsbygningen. Derfor opstilles 

en klimateknisk computermodel af administrationsbygningen. Hvor i de fundne værdier for varmetilskud, 

transmissionskoefficienter, nødvendig ventilation og radiatorstørrelser indsættes som parametre 

i modellen. 

Der vælges at modellere bygningen i det hygrotermiske bygningssimuleringsprogram, BSim2002. 

En nærmere gennemgang af BSim og dets applikationsprogrammer fremgår af bilag I.J, hvoraf modellen 

og de forskellige inddata også fremgår. BSim2002 modellen i 3D fremgår af figur 8.1. 

Figur 8.1: BSim2002 modellen. 

Formålet med at simulere indeklimaet i administrationsbygningen er, at belyse den termiske 

komfort i bygningen. Simuleringen viser hvor høj temperaturen er i de forskellige rum og udfra 

disse vurderes det, at den termiske komfort ikke er acceptabel. Derfor foretages der i modellen ændringer 

der bringer den termiske komfort ned på et acceptabelt niveau. For en nærmere beskrivelse 

af de optimeringer der er foretaget henvises til bilag I.K. 

45

46 Kapitel 8: Klimateknisk modellering af administrationsbygning 

Ved vurdering af den termiske komfort, tages der udgangspunkt i det vejledende krav i ”Norm 

for specifikation af termisk indeklima” [DS474 1993], at den operative temperatur ikke må overskride 

26 ◦ C og 27 ◦ C i hhv. 100 og 25 timer om året. Det anses at en acceptabel termisk komfort 

opnåes hvis dette krav overholdes. 

Ved simulering af bygningens indeklima fremgår det, at der er en del problemer med høje 

temperaturer i administrationsbygningen, jf. temperaturen i alle rum der fremgår af figur 8.2, og 

antal timer over 26 ◦ C og 27 ◦ C der fremgår af tabel 8.1. 

Temperatur 

[ A B C D E F G H I J K L M N O 

◦C] 26 160 459 253 248 262 700 486 1516 1204 2190 761 88 173 332 1463 

27 62 310 138 103 106 454 273 959 728 1752 523 34 76 141 785 

Tabel 8.1: Antal timer over 26 ◦ C og 27 ◦ C inden justering. 

Af tabellen fremgår det at alle rum overskrider DS474’s vejledende krav for antal timer over 

26 ◦ C og 27 ◦ C, og af figur 8.2 fremgår det at temperaturen i de fleste rum varierer mellem 23 ◦ C og 

30 ◦ C, og i kopirummet (rum J) er temperaturen helt oppe på 50 ◦ C. 

Der foretages derfor ændringer, så kravet i DS474 overholdes for de fleste rum, og disse ændringer 

fremgår af bilag I.K. Det viser sig bla. at flere af de fastsatte værdier i det interne varmetilskud 

er sat for højt og at der ikke er indsat nogen udluftning, dvs. der tages ikke hensyn til at bygningens 

brugere vil åbne vinduerne hvis temperaturen bliver for høj. Det viser sig at ved at indsætte et lavere 

internt varmetilskud, udluftning, natkøling, solafskærming, en større ventilationsmængde i alle rum 

og en køleunit i kopirummet overholdte alle rum på nær mødelokalet og showrummet kravene i 

DS474 om timer antal over 26 ◦ C og 27 ◦ C, se tabel 8.2, figur 8.3 og 8.4. 

Temperatur H O 

[ ◦ C] 

26 73 81 

27 37 43 

Tabel 8.2: Antal timer over 26 ◦ C og 27 ◦ C i rum H og O. 

Da mødelokalet og showrummet ikke overholder kravet opstillet i DS474, vælges der at undersøge 

et af disse, dvs. mødelokalet. Denne undersøgelse tager udgangspunkt i ”Ventilation for 

buildings - Design criteria for indoor environment”[CR1752 1988] krav til det termiske indeklima. 

På trods af at mødelokalet ikke overholder DS474’ vejledende krav om antal timer over 26 ◦ C og 

27 ◦ C, overholdes CR1752’s krav mht. temperatur og dens variation. 

Dog er sommertemperaturen lidt for lav, se figur 8.5, og dette skyldes at ved simulering af 

bygningen blev varmeanlægget sat til at holde 22 ◦ C, men ikke de 24 ◦ C der er foreskrevet i CR1752 

[CR1752 1988]. Det vurderes at på trods af dette overholdes kravet om termisk komfort. 

8.1 Opsummering 

Udfra de fastlagte interne og eksterne belastninger, vurderes det at flere af værdierne er sat 

for højt. Disse ændres så temperaturene kommer ned på et acceptabelt niveau og overholder de 

vejledende krav fremsat i DS474. 

Yderligere fastslås det at mødelokalet overholder kravet om termisk komfort i henhold til 

CR1753. 

Dermed er det eftervist at alle rum undtagen showrummet har acceptabel termisk komfort, der 

ses ikke nærmere på showrummet i projektet, men det vurderes dog at en lignende undersøgelse af 

rummet ville give et lignende resultat.


I det efterfølgende dimensioneres ventilationssystemet, udfra de ændringer, der foretages i 

BSim. 

Figur 8.2: Temperaturen for alle rum i uge 29 inden justering.

48 Kapitel 8: Klimateknisk modellering af administrationsbygning 

Figur 8.3: Temperaturen for alle rum i uge 29 efter justering.


Figur 8.4: Antal timer under en temperatur i opholdstiden. 

Figur 8.5: Temperatur forløb for mødelokalet i uge 29.

50 Kapitel 8: Klimateknisk modellering af administrationsbygning

9 

Dimensionering af kanaler og armaturer 

I det følgende kapitel beskrives dimensioneringsprocessen for kanaler og armaturer i ventilationssystemet. 

Der vil i det følgende fremgå de vigtigste forudsætninger for dimensionering og de 

vigtigste resultater. Alle afsnit i dette kapitel, tager udgangspunkt i de udførte forundersøgelser og 

modellering af, administrationsbygningen. Ventilationssystemet fremgår af tegning I.3 i tegningsmappen. 

9.1 Kanalføring 

For at vurdere hvordan kanalføringen udføres mest optimal, opstilles der to skitseforslag. En 

mere detaljeret beskrivelse af denne proces fremgår af bilag I.I. De to forslag udføres udfra to forskellige 

grundprincipper, for herved at kunne vurdere hvilket der er mest fordelagtigt. De to forslag 

er optegnet vha. computerprogrammet CADvent der er en applikation til AutoCAD. CADvent kan, 

når systemet er optegnet, foretage flere forskellige beregninger. For de to skitseforslag er programmet 

brugt til dimensionering af kanaldiameteren og beregning af tryktab. Yderligere er der udført 

en beregning af prisen for at sammenligne de to forslag. 

Skitseforslag 1 baserer på symmetri, det vil sige at der så vidt muligt føres lige store mængder 

luft i alle retninger i systemet. Der er i dette forslag ikke taget særlige hensyn til montage og 

materialeforbrug. Af figur 9.1 fremgår en plantegning af skitseforslag 1. 

Skitseforslag 2 fremgår af figur 9.2, dette forslag baseres primært på lavt materialeforbrug og 

overskuelig montage. For de to figurer er rød; indblæsning, blå; udsugning og grøn; udsugning fra 

bad og toilet. 

Af tabel 9.1 fremgår volumenstrømmen og tryktabet for skitseforslagene. Det fremgår tydeligt 

at tryktabet er størst i skitseforslag 2. Det vil derfor være fordelagtigt, mht. tryktab, at benytte 

skitseforslag 1 til den videre bearbejdning. 

51

52 Kapitel 9: Dimensionering af kanaler og armaturer 

Figur 9.1: Plantegning - skitseforslag 1. 

Figur 9.2: Plantegning - skitseforslag 2.

Afsnit 9.1: Kanalføring 53 

Forslag 

Volumenstrøm 

[l/s] 

Tryktab 

[Pa] 

Forslag 1 

Indblæsning 1017 151 

Udsugning 766 204 

Udsugning bad og toilet 

Forslag 2 

251 104 


Udsugning 766 204 

Udsugning bad og toilet 251 104 

Tabel 9.1: Volumenstrøm og tryktab for de to skitseforslag. 

Af tabel 9.2 fremgår prisen for skitseforslagene. Det fremgår at prisen for skitseforslag 1 er 

højest. Dette skyldes primært to årsager. For det første er der brugt fortrængning i kantinen, hvilket 

medfører en ekstra udgift på ca. 10.000 kr. For det andet er der brugt betydeligt flere kanaler i 

forslag 1, mhp. at opnå symmetri i systemet. 

9.1.1 Valg af skitseforslag 

Pris 

Forslag 

[dkr] 

1 85.011 

2 66.623 

Prisforskel 18.388 

Tabel 9.2: Pris for de to skitseforslag. 

Det vælges at arbejde videre med skitseforslag 1, da det vurderes at fordelene er størst ved dette. 

Ved valg af skitseforslag 1 bliver kravet til centralaggregatet betydeligt mindre og dette medfører 

derfor et mindre energiforbrug i ventilationssystemet. Det vurderes at denne besparelse er langt 

vigtigere end den besparelse i prisforskel der fremgår af tabel 9.2. 

Da tryktabet i skitseforslag 1 er mindst, er det nemmere at overholde de vejledene hastigheder 

for ventilationssystemer. Dette betyder endvidere at støjniveauet holdes på et mere rimeligt niveau, 

se bilag I.I. 

Ved valg af skitseforslag 1 er der dog flere emner der skal undersøges ved videre bearbejdning: 

Opblanding vs. fortrængning Det vil være relevant at vurdere hvilke rum der fordelagtigt kan 

ventileres med opblanding og hvilke der kan ventileres med fortrængning. 

Valg af armaturer Det vil undersøges hvilke armaturer der kan løse ventileringen mest optimalt. 

Mulighed for indregulering For at sikre, at der blæses den rigtige mængde luft rundt i systemet 

er det nødvendigt at kigge på placering af spjæld. 

Placering og valg af centralaggregat Der er i skitseprojektet ikke taget hensyn til aggregatets placering 

og hvorledes aggregatet skal forbindes med kanalsystemet, dette skal fastsættes ved 

videre den projektering. 

Montage og æstetik Det er naturligt, at vurdere hvordan systemet monteres i bygningen. Ligeledes 

kan placeringen af armaturer optimeres, så de ikke skæmmer æstetikken i de forskellige 

lokaler.


Hastighed/lyddæmpning Flere steder i skitseforslag 1 overskrides de fastsatte hastigheder, det 

er derfor relevant at undersøge disse. Dette er ligeledes vigtigt for at sikre at støjkravene i 

bygningen er overholdt. 

9.2 Dimensionering af kanalsystemet 

I det følgende dimensioneres kanalsystemet i administrationsbygningen. I forbindelse med dette 

bestemmes placering og valg af armaturer. Kanalsystemet er optimeret udfra de sidstnævnte punkter 

i afsnit 9.1. Yderligere optimeres ventilationssystemet udfra følgende punkter: 

Komfortforhold dvs. komfortforhold i de forskellige rum i administrationsbygningen. Herunder 

vurderes de termiske forhold og de aktuelle luftstrømme mhp. træk. 

Anlægstype valg af anlægstype dvs. hvorvidt der benyttes CAV(Constant Air Volume ) eller VAV(Variable 

Air Volume) i de forskellige lokaler. 

Optimeringen af kanalføringen dvs. skabe mindst muligt tryktab og minimalt materiale forbrug. 

Udfra klimaanalysen i kapitel 8, fremgår det, at den nødvendige ventilation ikke overholder 

temperaturkravene for administrationsbygningen. Dette resulterer i højere luftskifte for de enkelte 

lokaler i bygningen, disse fremgår af tabel I.L.1 i bilag I.L. 

9.2.1 Komfortanalyse 

For at sikre et optimalt antal og placering af armaturer i de enkelte rum, udføres en analyse af 

komforten i administrationsbygningen. Det vil sige en analyse af lufthastigheder mht. træk og støj 

i administrationsbygningen. Analysen udføres for mødelokalet på 1. sal. Det vælges at undersøge 

dette lokale, da luftskiftet i dette lokal samtidig med at loftarealet er relativt lille, hvilket stiller 

krav til valg af armaturer. Mødelokalet undersøges både for ventilation i form af opblanding og 

fortrængning. Som udgangspunkt benyttes kanalføringen i skitseforslag 1, se figur 9.3 

Opblanding 

Figur 9.3: Mødelokale H, fra skitseforslag 1. 

For at undgå træk i form af høje lufthastigheder, kontrolleres minimumsafstandene for indblæsningsarmaturerne. 

Afstanden findes til 1 m, fra armatur til væg og til 2 m mellem to armaturer. Dette 

betyder at afstandene ikke er overholdt i skitseforslag 1, derfor ændres placeringen af armaturerne.

Afsnit 9.2: Dimensionering af kanalsystemet 55 

Det vælges ligeledes kun, at benytte et udsugningsarmatur. Ændringerne fremgår af figur 9.4. Denne 

løsning kan medføre en kortslutning mellem indblæsning- og udsugningsarmaturerne. Dette tab 

vurderes som ubetydeligt. 

Figur 9.4: Mødelokale H, ny placering af opblandingsarmaturer. 

Det af gruppen opstillede støjkrav for mødelokalet overholdes, da støjen ikke overstiger et niveau 

på 35dB. Komfort kravene overholdes dermed ved brug af opblanding. 

Fortrængning 

Ved undersøgelse af fortrængning væges det, at placere fortrængningsarmaturer i to modstående 

hjørner. Det vælges ligeledes at benytte det ændrede udsugningsarmatur fra undersøgelsen af 

opblanding. På figur 9.5, fremgår systemet til fortrængning. 

Figur 9.5: Mødelokale H, ny placering af fortrængningsarmaturerarmaturer. 

Nærzonen for armaturerne undersøges, for at kontrollere om denne skaber gene i form af træk i 

mødelokalet. Af resultaterne, se bilag I.L, afsnit I.L.3 fremgår det, at nærzonen ikke volder problemer 

for brugere af lokalet. 

Støjkravene overholdes ligeledes ved brug af fortrængning. Dette betyder at fortrængning godt 

kan benyttes til ventilation i mødelokale H 

Valg af system 

Udfra komfortanalysen fremgår det at både opblanding og fortrængning kan benyttes til ventilation 

i mødelokalet. Da fortrængningsarmaturerne skæmmer lokalets udseende betydeligt mere 

end opblanding, ses dette som en fordel for valg af opblanding. Fortrængningsarmaturer er endvidere 

betydeligt dyrere end opblandingsarmaturer, dette vægter yderligere til valg af opblanding. Til


fortrængnings fordel kan det nævnes, at luftkvaliteten kan opnå et mindre forureningsniveau, da ren 

luft og forurening adskilles. Det vurderes at fordele er størst ved brug af opblanding, derfor vælges 

det at ventilere mødelokalet med opblanding. 

Analysen for mødelokalet bruges som vejledning for de resterende lokaler, det vil sige at alle 

lokaler i administrationsbygningen ventileres ved brug af opblanding. Kantinen ventileres dog med 

fortrængning, da det her vil være mere fordelagtigt. Minimums afstandene fra analysen benyttes 

ligeledes, dvs. at det så vidt muligt forsøges at holde en minimumsafstand på 1 m til vægge og en 

afstand på 2 meter mellem armaturer. 

9.2.2 Placering af kanaler og armaturer 

Som det tidligere er nævnt tages der udgangspunkt i skitseforslag 1, men da luftskiftene er forhøjet 

væsentligt i flere lokaler er det kun hovedkanalerne der medtages ved optegningen af en ny 

kanalføring. Da luftskiftet er forøget er det nødvendigt at bruge både større og flere armaturer for at 

overholde lydkravene for systemet. Lydniveauet sættes ifølge DS447 til 35dB for hele bygningen, 

dog ikke for kantinen, da minimumskravet her er 40dB [DS447 1981, s. 29]. Det er dog ikke eftervist 

at dette krav overholdes da dette er udenfor projektets fagområde. Det er istedet valgt at holde 

støjen under de ovenfor nævnte værdier for det enkelte armatur. 

Volumenstrømme og for de enkelte armaturer fremgår af tabel I.L.3 og I.L.4, i bilag I.L, afsnit 

I.L.4 

Den endelige kanalføring og placering af armaturer fremgår af figur 9.6 og 9.7. Systemet er delt 

op i følgende tre farver; indblæsning - rød, udsugning - blå og udsugning for bad og toilet - grøn. 

På figur 9.6 ses stueetagen øverst og 1.sal nederst. 

Figur 9.6: Placering af armaturer i admininstrationsbygning. 

Tryktabet i dette system udregnes ved hjælp af CADvent og resultaterne fremgår af tabel 9.3. 

Dette tryktab er brugt ved den videre beregning af centralaggregatet og energiforbruget for administrationsbygningen. 

Den totale pris for anlægget bliver i følge LindabPrice a 103.617 dkr. Dette 

er dog uden brandspjæld, VAV-spjæld og centralaggregat. På Projekt CD´en er pris- og stykliste 

vedlagt for ventilationssystemet. 

a LindabPrice er et applikations program til CADvent der gør det muligt at beregne prisen for det optegnede anlæg.

9.3 Konklusion 

Afsnit 9.3: Konklusion 57 

Figur 9.7: Endelig udformning af ventilationssystemet. 

System 

Volumenstrøm 

[l/s] 

Tryktab 

[Pa] 


Udsugning 1 1246 180 

Udsugning 2 314 103 

Tabel 9.3: Volumenstrømme og tryktab for de tre kanalsystemer. 

I dette kapitel er den endelige kanalføring bestemt. Kanalføringen er krav primært optegnet 

udfra tre faktorer; en optimal placering af armaturer, et lavt materiale forbrug og mindst muligt 

tryktab. 

I dette kapitel er den endelige placering af armaturer ligeledes bestemt. Dette er primært udført 

udfra komfort betragtninger for brugere af administrationsbygningen, dvs. betragtninger af træk og 

støj. Ligeledes er det forsøgt, at bruge et minimum af armaturer og disse er primært valgt til den 

samme type af hensyn til æstetikken i bygningen.

58 Kapitel 9: Dimensionering af kanaler og armaturer

10 

Aggregat og anlægstype 

I det følgende kapitel beskrives valg af anlæg og dernæst dimensioneres centralaggregatet for 

administrationsbygningen. Der redegøres for de vigtigste forudsætninger for dimensioneringen, de 

enkelte komponenter beskrives kort og hvordan anlægget reguleres. 

10.1 Anlægstype 

Det fremgår af bygningsbeskrivelsen i afsnit 1.2 at, der i bygningen er to rum der kun benyttes i 

korte perioder hver dag, kantinen og baderummet, og at der er to rum der sandsynligvis ikke bruges 

hverdag, nemlig mødelokalet og showrummet. Derfor vælges det, at udføre anlægget som et blandet 

CAV- og VAV-anlæg, hvilket medfører at disse rum ikke ventileres fuldt når de ikke er i brug. Af 

figur 10.1 fremgår det, hvilke rum der ventileres med CAV og VAV. 

Der benyttes både CAV og VAV, da det vurderes, at der herved kan spares på energiforbruget. 

Dog stiger prisen på anlægget ved brug af VAV, da der skal placeres VAV-spjæld og CO2 følere i de 

valgte lokaler. Det vurderes at den ekstra pris på anlægget modsvarer energibesparelsen. 

Figur 10.1: Fordeling af CAV og VAV i administrationsbygningen. 

59

60 Kapitel 10: Aggregat og anlægstype 

10.2 Aggregat 

Ventilationsanlægget er opdelt i tre systemer, indblæsning, udsugning og udsugning fra bade og 

toiletter. Der dimensioneres et centralaggregat for indblæsning og udsugning, og der dimensioneres 

et seperat aggregat for udsugning af bade og toiletter. Begge aggregater placeres i ventilationsrummet 

over entréen. Centralaggregatet fremgår af tegning I.2 i tegningsmappen. 

Figur 10.2: Principskitse af ventilationsaggregatet. 

På figur 10.2 fremgår en principskitse af ventilationsaggregaterne. I det følgende beskrives anlægget 

i grove træk. For en mere detaljeret beskrivelse henvises til bilag I.M. 

10.2.1 Centralaggregat 

Ved dimensionering af centralaggregatet tages der udgangspunkt i produkter fra Danvent A/S. 

Udfra den tilgænglige plads i ventilationsrummet vælges et aggregat af typen TC 18. De enkelte 

komponenter der indgår i aggregatet fremgår herunder, og af tabel 10.1 fremgår komponentbetegnelserne. 

For yderligere oplysning henvises til bilag I.M. 

Varmeveksler Til genanvenvendelse af den termiske energi fra administrationsbygningen indsættes 

en varmeveksler. Det vælges at bruge en roterende varmeveksler med en virkningsgrad på 

73 %, og denne fremgår af figur 10.3. 

Varmeflade Til regulering af udeluftens temperatur indsættes en vandvarmeflade. Denne ændrer 

temperaturern til de ønskede 20 C ◦ ved indblæsning. Vandvarmefladen fremgår af figur 10.4.

Figur 10.3: Varmeveksler [Stampe 2000, 

s. 176]. 

Afsnit 10.2: Aggregat 61 

Figur 10.4: Varmeflade [Stampe 2000, s. 

150]. 

Ventilator Der indsættes en ventilator med bagudkrummede blade for både indblæsning og udsugning. 

Disse skal klare en volumenstrøm på hhv. 1,56 m 3 /s og 1,25 m 3 /s, over et tryktab på 

hhv. 528 Pa og 319 Pa. 

Filtre For indblæsningen placeres der både et fin- og et grovfilter til at rense indblæsningsluften, 

og disse placeres inden varmeveksleren. For udblæsning placeres der et finfilter inden varmeveksleren 

for at sikre, at denne ikke beskadiges. 

Spjæld Der indsættes to afspærringsspjæld af klasse 2 i aggregatet. Disse lukker når aggregatet 

ikke kører. 

Yderligere placeres der brandspjæld mellem ventilationsrummet og den resterende bygning, 

for at sikre mod spredning af brand og røg fra ventilationsrummet. Brandspjældene lukkes 

ved 70 C ◦ og 40 C ◦ , hhv. for indblæsning og udsugning. 

Lyddæmper Mellem brandsjældet og ventilatoren placeres en lyddæmper for at sikre bygningen 

mod støj fra ventilatoren. 

Frekvensomformer Da anlægget delvist er et VAV-anlæg, placeres der en frekvensomformer til 

regulering af ventilatorens motor. 

Type Antal Komponentbetegnelse 

Varmeveksler 1 TCC - 18 - H1 - T - S - B 

Varmeflade 1 TCH - 18 - H - E11 

Grovfiltersektion 1 TCA - 18 - H - EU3 

Finfiltersektion 2 TCA - 18 - H - EU6 

Spjæld 2 TCA - 18 - H - Kl.2 

Ventilator 1 TCV - 18 - BK - 1 - 2700 o/min 

Ventilator 1 TCV - 18 - BK - 1 - 2180 o/min 

Tabel 10.1: Centralaggregatets komponenter og deres komponentbetegnelse. 

10.2.2 Aggregat - Bad og toilet 

Udsugningssystemet til bade og toiletter består ikke af et egentligt aggregat, men istedet kun 

enkeltkomponenter placeret på selve ventilationskanalen. Det vælges at bruge komponenter fra Lindab 

A/S, og disse fremgår herunder. Af tabel 10.2 fremgår komponentbetegnelserne. For yderligere 

oplysning henvises til bilag I.M.

62 Kapitel 10: Aggregat og anlægstype 

Ventilator Til udsugning indsættes en ventilator i kanalen, og denne skal afvikle en volumenstrøm 

på 0,314 m 3 /s over et tryktab på 103 Pa, denne fremgår af figur 10.5. 

Lyddæmper Mellem brandspjældet og ventilatoren placeres en lyddæmper for at sikre bygningen 

mod støj fra ventilatoren, se figur 10.6. 

Figur 10.5: Ventilator til udsugning af 

bad of toilet. 

Figur 10.6: Lyddæmper til udsugning af 

bad of toilet. 

Spjæld Der placeres brandspjæld mellem ventilationsrummet og den resterende bygning, for at 

sikre mod spredning af brand og røg fra ventilationsrummet. 

Frekvensomformer Da anlægget delvist er et VAV-anlæg placers der en frekvensomformer til 

regulering af ventilatorens motor. 

Type Antal Komponentbetegnelse 

Kanalventilator 1 CBU 315 

Lyddæmper 1 SLU 315 600 

Brandspjæld 1 DBU 315 

Tabel 10.2: Toiletudsugningens komponenter og deres komponentbetegnelse. 

10.2.3 Regulering af aggregater 

Til regulering af aggregaterne placeres der fire regulatorer og en centraltilstandsstyring. Disse 

beskrives i listen herunder. En mere detaljeret beskrivelse fremgår i bilag I.M. 

R1 Denne regulator styrer indblæsningstemperaturen, ved at bestemme temperaturen af varmefladen 

og omdrejningshastigheden for varmeveksleren. Regulatoren fungerer ligeledes som 

frostsikring for både varmeveksleren og varmefladen. 

R2 Måler trykfaldet over filtrene, både på indblæsnings- og udsugningssiden, mhp. at give en advarsel 

hvis filtrene er ved at blive tilstoppet. 

R3 Denne regulator styrer hastigheden på ventilatoren mhp. at opretholde et konstant tryk i indblæsningssystemet. 

R4 Regulatoren justerer hastigheden på ventilatoren til udsugning for bad og toilet. 

CTS Denne centralestilstandsstyring er programmeret med alle bestemmelserne for de fire regulatorer 

og styrer ligeledes disse fire. Derfor er den centraletilstandsstyring koblet til regulatorene 

R1 til R4



I dette kapitel er der bestemt anlægstype og ventilationsaggregater for administrationsbygningen. 

Det blev valgt at benytte anlæg, hvor der både benyttes CAV og VAV. 

Centralaggregatet og tilhørende komponenter blev bestemt for indblæsning og udsugning. derudover 

blev de nødvendige komponenter for udsugningsanlægget til bade og toiletter bestemt.

64 Kapitel 10: Aggregat og anlægstype

11 

Varmeanlæg 

Dette kapitel omhandler dimensionering af varmeanlægget der indgår i administrationsbygningen. 

Varmeanlægget fremgår af tegning I.1 i tegningsmappen. 

Dimensioneringen udføres i henhold til den gældende lovgivning, dvs BR95 og DS469. Når 

et varmeanlæg skal udformes er der flere ting der skal tages i betragtning inden beregningerne af 

anlægget påbegyndes, her tænkes på: 

• Bygningens behov. 

• Myndighedskrav. 

• Sikkerhedskrav. 

• Krav fra fjernvarmeværket. 

• Zoneindeling. 

• Valg af radiatortype. 

• Valg af fordelingssystem. 

• Placering af rør. 

Disse ting fastlægges for administationsbygningen i de følgende afsnit. 

11.1 Beskrivelse af indledende betragtninger 

De ovenfor nævnte ting der skal tages i betragtning bliver beskrevet i det næste afsnit. 

11.1.1 Bygningens behov 

Det fremgår af bilag I.G at der er behov for opvarmning i administrationsbygningen i nogle 

perioder af året. Behovet for hvert enkelt rum fremgår af tabel I.G.2 i bilag I.G. Det fremgår i 

tabellen at, der er behov for varmetilskud i alle rum i bygningen, men det vælges at se bort fra 

varmebehovet i rum D, E, J og M, da behovet i disse rum er lavt. Desuden er disse rum placeret 

midt i bygningen med varmekilder fra alle sider, dog med undtagelse af kopirummet. Apparaterne 

i kopirummet er varmegivende nok til rummet, og denne problemstilling behandles i bilag I.K. 

Endvidere regnes der ikke på radiatorer for rum A, da dette rum opvarmes via gulvvarme, hvilket 

ikke behandles yderligere. 

65

66 Kapitel 11: Varmeanlæg 

11.1.2 Myndighedskrav 

I ”bygningsreglement 1995” er der følgende krav til dimensionering af et varmeanlæg: 

Varmeanlæg, der skal tilsluttes fjernvarme, dimensioneres for en fjernvarmefremløbstemperatur på 70 ◦ C og en 

afkøling af fjernvarmevandet på mindst 30 ◦ C ved -12 ◦ C udetemperatur 

[BR95 1995, 12.2, stk 5]. 

Endvidere er der i DS 469 krav for følgende: 

• Termisk indeklima 

Varmeanlægget skal dimensioneres og udføres så det er muligt at opretholde et tilfredsstillende termisk 

indeklima under hensynstagen til brugen af bygningen og dens enkelte rum i anlæggets levetid 

[DS469 1991, s. 14]. 

• Ressourceforbrug 

Varmeanlæg skal udføres således at unødvendigt ressourceforbrug undgås. Varmeanlæg skal være udført 

således at energiforbruget i alle rum med varmegivere kan styres og reguleres, og således, at det totale 

resourceforbrug til anlæg, drift og vedligeholdelse gøres mindst muligt 

[DS469 1991, s. 14]. 

• Sikkerhed og sundhed 

Varmeanlæg skal udføres således, at de bidrager til, at brugere får tilfredsstillende vilkår hvad angår sikkerhed 

og sundhed og ikke påføres unødvendige ulemper i anlæggets levetid. 

Varmeanlæg skal være udført således, at de er i overensstemmelse med bygningens tilsigtede brug og således, 

at de ikke forringer konstruktionens bæreevne utilladeligt 

[DS469 1991, s. 15]. 

Der må ikke dispenseres for et af de ovenstående krav ved en øgelse af en anden, dvs. alle tre 

skal overholdes. 

11.1.3 Sikkerhedskrav 

Sikkerhedskravene til et varmeanlæg består primært af krav om en sikkerhedsledning samt en 

sikkerhedsventil. Sikkerhedsledningen er strækningen fra varmetilkoblingen til den fri atmosfære, 

og sikkerhedsventilens opgave er, at hindre et overtryk i anlægget, efter grænsen for en eventuel 

ekspansionsbeholder opnås [SBI175 2000, s. 211]. 

11.1.4 Krav fra fjernvarmeværk 

Administrationsbygningen tilkobles varmeforsyningen fra Esbjerg fjernvarmeværk. På værkets 

hjemmeside findes følgende oplysninger og krav fra kommunen: 

• Varmeflader for opvarmning af varmt brugsvand skal dimensioneres for en fjernvarme fremløbstemperatur 

på 60 ◦ C og en afkøling af fjernvarmevandet på mindst 30 ◦ C. 

• Gulvvarmeanlæg i nyopførte bygninger skal styres af rumtermostater, der sikrer, at den følte temperatur er 

repræsentativ for den operative temperatur i opholdszonen. 

• Enhver nytilslutning, udvidelse eller udskiftning af en varmeinstallation, der tilsluttes direkte, skal af VVSinstallatøren 

trykprøves og anmeldes til EKF. 

• Under vinterforhold tilstræbes 75 ◦ C ved en dimensionsgivende udetemperatur på -12 ◦ C. Fremløbstemperaturen 

kan ved ekstrem kolde forhold, afhængig af ejendommens beliggenhed, max. være 95 ◦ C. 

• Under sommerforhold (maj-oktober) tilstræbes en fremløbstemperatur på minimum 60 ◦ C ved hovedledningen. 

• Det maksimale fremløbstryk (manometrisk tryk) i ledningssystemet er 6,5 bar (overtryk), men trykket vil 

variere efter beliggenhed og belastningsforhold. 

• Ved varmeanlæg i bebyggelse opført efter 01.04.1995 må returtemperaturen ikke overstige 40 ◦ C. 

[Esbjerg kommunes kraftvarmeværk 25. November 2003]

11.1.5 Zoneindeling 

Afsnit 11.1: Beskrivelse af indledende betragtninger 67 

Når et anlæg deles op i zoner er det primært af driftmæssige hensyn, hvilket gøres for at få 

lettere adgang til fjernvarmenettet. Der findes flere typer af zoner [SBI175 2000, s. 101]: 

Reguleringszoner 

Reguleringszoner er de dele af et anlæg hvor alle fremløbsparametre styres fra et sted. Hele 

administrationsbygningen er en reguleringszone, da hele bygningen har samme krav til indeklimaet. 

Reperationszoner 

En reparationszone er en del af anlægget der kan lukkes ned til reparation, uden at have effekt 

på resten af anlægget, for derved at mindske gener fra en eventuel reparation eller vedligeholdelse. 

Der er i administrationsbygningen to reperationszoner, en for hver etage. 

Målezoner 

Målezone er en zone hvor det er muligt at måle energiforbruget. I administrationsbygningen er 

der en målezone, og denne er sammenfaldende med reguleringszonen. 

Trykzoner 

Ledningsnettet opdeles i trykzoner for store anlæg på over 200 m, hvilket ikke er aktuelt for 

dette anlæg. 

Forsyningszoner 

En forsyningszone er en zone der forsynes fra et sted. Administrationsbygningen forsynes via én 

tilkobling til fjernvarmeværket, og der er derfor kun en forsyningszone i administrationsbygningen. 

11.1.6 Placering og valg af radiator 

Radiatorerne placeres under vinduer hvor det er muligt, eller hvor de ikke er i vejen. Placeringen 

af radiatorer i administrationsbygningen ses på figur 11.1 og 11.2. 

Figur 11.1: Placering af radiatorer i stuen. 

Det vælges at bruge panelradiatorer da disse er holdbare og nemme at vedligeholde og reparere, 

se figur 11.3 [SBI175 2000, s. 177].


11.1.7 Valg af fordelingssystem 

Figur 11.2: Placering af radiatorer på første sal. 

Figur 11.3: Radiatormodellen der benyttes [Hudevad 2003]. 

Der findes flere forskellige typer af fordelingsanlæg, men de to oftest benyttede er enstrengsog 

tostrengsanlæg. 

Enstrengsanlæg 

Enstrengsanlæg er et anlæg hvor frem- og returløb fra hver enkelt radiator løber i samme ledning, 

se figur 11.4. Denne type anlæg benyttes meget lidt i dag, og årsagen til dette er at bereg- 

Figur 11.4: Placering af radiator i enstrengsanlæg. 

ningerne igennem anlægget er mere komplicerede og tidskrævende i forhold til tostrengsanlæg. En 

anden hindring er, at det er svært at opnå stor køling netop fordi radiatorerne er koblet på den samme 

streng, hvilket medfører at der er behov for radiatorer med større effekt desto længere hen i 

anlægget radiatorerne placeres. 

Tostrengsanlæg 

Tostrengsanlæg har, modsat enstrengsanlæg, et rørsystem til fremløb og et til returløb, se figur 

11.5. Fordelene ved tostrengsanlæg er at temperaturen igennem hele fremløbet er ens hvilket 

forenkler tryktabsberegningerne. Derudover kan hver enkelt radiator indstilles individuelt, uden at 

det har indvirkning for det resterende anlæg hvis dette dimensioneres fornuftigt. Der tages under 

beregningerne ikke højde for naturligt drivtryk i tostrengsanlæg [SBI175 2000, s. 91].

Figur 11.6: Sløjfeanlæg [SBI175 2000, s. 93]. 

Afsnit 11.2: Bestemmelse af radiatorstørrelse 69 

Figur 11.5: Placering af radiator i tostrengsanlæg. 

Figur 11.7: Fordelerrørsanlæg [SBI175 2000, s. 93]. 

Der benyttes et tostrengsanlæg i administrationsbygningen med vendt retur. Vendt retur betyder 

at alle afstande i anlægget er tilnærmelsesvis lige lange, hvilket resulterer i at modstanden i 

ledningsnettet er tilnærmelsesvis ens for frem- og returløb. 

11.1.8 Placering af rør 

Når rørene placeres i bygningen benyttes et sløjfeanlæg. Dette betyder at rørene følger ydervæggene 

rundt på hele etagen hvorved rørene i byggeperioden ikke er udsat for fysisk overlast, og 

desuden er rørforbruget nedsat i forhold til et centralt fordelerrørsanlæg. Et fordelerrørsanlæg har 

den fordel i beboelseskomplekser med centralfordeling, at frem og returløb kan placeres sideløbende 

hvilket letter indregulering og service. De to forskellige typer anlæg ses på figur 11.6 og 11.7. 

Rørene der benyttes er udformet i plastik som rør i rør, hvilket betyder at selve vandrørene er 

nemme at skifte, hvis der skulle opstå lækage eller lignende på rørnettet. Det endelige rørforløb ses 

på figur 11.8. 

Der er i dette forløb ikke påtegnet et rørforløb til varmefladen i ventilationssystemet, da denne 

ledning ikke indgår i dimensionering af varmeanlægget i dette projekt, dog skal den generelt 

medtages i beregningerne af et varmeanlæg. 

Denne udformning bygger på at samle de væsentligste måle og fremløbsparametre på et sted for 

at lette justeringen. Dette ses nederst til højre på figur 11.8 hvor fremløb fra og returløb til kraftvarmeværket 

også er placeret. En principskitse af sammenkobling mellem bygning og ledningsnettes 

fra kraftvarmeværket fremgår af figur 11.9. På figuren er FF, fremløbet fra fjernvarmeværket og FR 

er returløb til kraftvarmeværket. 

Dette kontrolpanel tænkes placeret i produktionshallen på væggen ind mod administrationsbygningen. 

Efter de indledende betragtninger begyndes den egentlige dimensionering. 

11.2 Bestemmelse af radiatorstørrelse 

Ud fra varmebehovet for rummene i administrationsbygningen, bestemmes den størrelse af radiatoren 

der er nødvendigt for at kunne opretholde en indetemperatur på 22 ◦ C. Radiatorernes størrelse 

samt den nødvendige vandstrøm for disse fremgår af bilag I.N. Det fremgår af bilaget at det 

vælges at benytte en radiatorkarakteristik med parametrene 75/65 for fremløb- og returtemperatur,


Figur 11.8: Placering af rørsystem i tostrengsanlæg 

Figur 11.9: Principskitse af tilkobling.

Afsnit 11.3: Bestemmelse af rørtab 71 

hvorved vandstrømmen igennem radiatoren mindskes i forhold til en 70/40 radiator. Dette resulterer 

også i en mindre radiatorstørrelse. Beregningerne viser, at den samlede nødvendige vandstrøm 

bliver på 188,89 l/s. 

11.3 Bestemmelse af rørtab 

Rørtabet opstår i ledninger pga. vandets modstand mod siderne samt modstanden der opstår når 

vandmængderne passerer sideløb og indsnævringer af rørnettet. Fremgangsmåden for disse beregninger 

samt delresultaterne er beskrives nærmere i bilag I.O. Herudfra fastslåes det samlede tryktab 

for ledningsnettet og det konkluderes at de største tryktab opstår i de rør der er placeret længst fra 

centralaggregatet. Resultatet af tryktabene for rørnettet fremgår af tabel I.O.12 for stuen og I.O.13 

for 1. sal, i bilag I.O. 

11.4 Indregulering 

Der foretages en indregulering af anlægget for at fastsætte at alle radiatorer får den nødvendige 

vandmængde. Til indregulering benyttes der ventiler for at opnå denne indregulering. 

11.4.1 Indstilling af radiatorventiler 

Det vælges at indstille radiatorventilerne statisk, dvs. efter tryktabet igennem systemet. Da der 

i anlægget benyttes vendt retur, indstilles radiatorerventilerne efter forskellen i tryktabet for hele 

rørstrækningen fra aggregatet i fremløb tilbage til aggregatet i returløb. Der vælges en Danfossventil 

af typen RA-N med integreret forudindstilling, se figur 11.10 . Alle beregningerne til bestemmelse 

Figur 11.10: Den valgte ventil [Danfoss 2003] 

af ventiltabet ses i bilag I.P. Ud fra beregningerne viser det sig at det største trykfald fremkommer 

over en radiator placeret på første sal i rum K og har et trykfald på 2073,57 Pa. Denne radiator 

indstilles med et fortryk på 300 Pa, hvorefter de resterende radiatorer indstilles efter denne. Der 

benyttes yderligere en reguleringsventil i stuen for at udligne trykforskellen mellem de to etager. 

Den endelige ventilindstilling ses i bilag I.P i tabel I.P.3 og I.P.4. 

11.5 Valg af pumpe og varmeaggregat 

For at anlægget skal kunne fungere er der behov for en pumpe der pumper vandet rundt i systemet 

i den rigtige mængde. Selve beregningerne af pumpen fremgår af bilag I.Q. Der vælges en 

pumpe fra Grundfos og af typen COMFORT UP-N UP-B Serie 100. Pumpen og dens karakteristik 

fremgår af figur 11.11. På figuren er rørnetskarakteristikken også indtegnet, og pilen viser hvor den 

dimensionerende vandstrøm er placeret. Efter at have bestemt pumpestørrelsen, findes der en varmeveksler 

og en ekspansionsbeholder, der kan klare de krav anlægget stiller. Der vælges et aggregat 

der har disse to ting samlet i en, se figur 11.12. Nærmere beregninger af størrelse på ekspansionsbeholder 

fremgår af bilag I.Q.


Figur 11.11: Pumpe og dens karakteristik [Grundfos 2003]. 

Figur 11.12: Den valgte varmeveksler med ekspansionsbeholder [Redan 2003].

Afsnit 11.6: Betjening og vedligeholdelse af anlæg 73 

11.6 Betjening og vedligeholdelse af anlæg 

Anlægget ønskes udført således at der efter indsætning er et minimum af vedligeholdelse samtidig 

med, at anlægget kører tilfredsstillende med små udgifter til drift og vedligeholdelse. 


Varmeanlægget kan nu opstilles, radiatorernes størrelse er blevet bestemt, alle ventiler kan 

indstilles ud fra rørtabet i ledningsnettet, og der er bestemt et centralaggregat der opfylder kravene 

for det valgte anlæg med hensyn til pumpekraft, varmeveksler og ekspansionsbeholder. Anlægget er 

opført i henhold til den gældende lovgivning. Udformningen af det endelige anlæg fremgår tegning 

I.1 i tegningsmappen. 

Skulle anlægget optimeres kunne dette gøres ved en eventuel formindskelse af rørdiameteren i 

ledningsnettet, dette kan ske da hastighederne er forholdvis langtunder de fastsatte 0,5 m/s, med de 

nuværende rørdimensioner. Dette vil forårsage nogle større rørtab for systemet hvorved den dimensionerede 

pumpe muligvis ikke længere kan levere den ønskede vandmængde. En anden mulighed 

er at benytte dynamiske ventiler istedet for statiske da disse er nemmere indregulere.

74 Kapitel 11: Varmeanlæg

12 

Energibetragtning af klimatekniske anlæg 

Der ses i dette kapitel nærmere på energiforbruget i bygningen. Energiforbruget bestemmes 

for varmeforbruget ved opvarmning af den indblæste ventilationsluft dette beregnes vha. to beregningsmetoder: 

graddøgnmetoden og beregning ved hjælp af varighedsdiagrammer. En nærmere 

gennemgang af metoderne og beregningerne fremgår af bilag I.R. Endelig sammenlignes det samlede 

energiforbrug med værdier beregnet af programmet Bv98. 

Desuden foretages en beregning af ventilatorernes elforbrug, samt en bestemmelse af om det 

specifikke elforbrug (SEL) overholder kravene opsat i BR95 [BR95 1995, kap 12.3 stk 9]. 

12.1 Varmeforbrug 

Varmeforbruget i bygningen bestemmes ud fra kendskab til hvilke varmetilskud og varmetab der 

finder sted i bygningen. Graddøgnmetoden bygger på data fra fyringssæsonen, som er fra september 

til maj, hvorimod varighedsdiagrammer behandler hele året. Ud fra beregningerne i bilag I.R, fås et 

varmetab ved brug af graddøgnmetoden på 14540 kWh/år og ved at benytte varighedsdiagrammer 

fås et varmetab på 14615 kWh/år, hvilket giver en forskel på 0,5 %, hvorved det kan fastslåes at de 

to metoder med god tilnærmelse kan benyttes med samme resultat. Det vurderes dog at det mest 

nøjagtige resultat findes ved brug af varighedsdiagrammer, da denne tager hele året i bragtning. 

12.2 Opvarmning af ventilationsluft 

Opvarmning af ventilationsluft sker ud fra arealbetragtninger i varighedsdiagrammet, samt et 

kendskab til hvor stor en mængde luft ventilationssystemet benytter. En vigtig parameter i disse 

beregninger er benyttelsen af varmeveksler. I bilag I.R fremgår beregninger af systemet både med og 

uden varmeveksler. Uden varmeveksler bliver energibehovet 75254 kW h/år og med varmeveksler 

bliver behovet 15923 kW h/år hvilket resulterer i en besparelse på 320 % og er værd at tage med 

i overvejelsen når et anlæg opføres. En andn måde hvorved dette kan tjekkes er ved at foretage en 

LCA (livscyklusanalyse) af systemet, som gjort for Novenco aggregatet, se Projekt CD’en. 

75

76 Kapitel 12: Energibetragtning af klimatekniske anlæg 

12.3 Bygningens energiforbrug 

Det samlede energiforbrug for bygningen bestemmes som summen af de beregninger, hvor der 

benyttes varighedsdiagrammer. Energiforbruget i bygningen bestemmes til 30539 kW h/år eller 

278,7 MJ/m 2 år, beregningerne fremgår af bilag I.R. Det beregnede energiforbrug sammenlignes 

med behovet fundet i Bv98. Her foretages to beregninger af varmebehovet for hhv. en rumtemperatur 

på 22 og 20 ◦ C. Disse beregninger giver et varmebehov på hhv. 445,9 og 385,1 MJ/m 2 år, dvs. 

en procentvis forskel på 60 % og 38,5 % i forhold til den i bilag I.R beregnede. 

En anden konklusion af Bv98 beregningerne er, at for en rumtemperatur på 20 ◦ C overholdes 

energirammen med en margin på 0,2 %, hvor der ved 22 ◦ C er en forskel på 16 %. Det skal her 

nævnes at, i hjælpefilen til programmet fremgår det at som standard benyttes en dimensionerende 

indetemperatur til beregningerne på 20 ◦ C. En grafisk afbildning af energiberegningerne fremgår 

af figur 12.1. På figuren er de forskellige energiforbrug vist, bygningens samlede energiforbrug 

fremgår som summen af varmetab bestemt ved varighedsdiagrammer og forbruget til opvarmning 

af ventilationsluft. 

Figur 12.1: Bygningens energiforbrug [MJ/m 2 år]. 

12.4 Ventilatorens elforbrug og SEL-værdi 

Elforbruget til ventilatoren bestemmes ud fra kendskab til tryktabene i systemet, samt hvilken 

mængde luft ventilationsanlægget benytter. Energiforbruget bestemmes til 8417,46 kWh/år, nærmere 

beregninger fremgår af bilag I.R. Endelig kontrolleres det om denne overholder kravet til specifik 

elforbrug (SEL) for ventilatorerne i ”BR95”. Det viser sig at den beregnede SEL-værdi er på 1205 

J/m 3 som er langt under kravet på 2500 J/m 3 .



I dette kapitel blev energiforbruget for administrationsbygningen bestemt ved at benytte graddøgnmetoden 

og varighedsdiagrammer, er det vurderes at begge metoder er gyldige, men varighedsdiagrammet 

er dog mest præcis. Der er en rimelig stor variation på bygningens beregnede 

energiforbrug sammenlignet med energiforbruget beregnet vha. BSim. Endvidere overholdes energirammen 

med en margin på 0,2 % for en rumtemperatur på 20 ◦ C.

78 Kapitel 12: Energibetragtning af klimatekniske anlæg

13 

Konklusion - Ventilation 

I den klimatekniske del af denne rapport, blev det valgt at betragte og undersøge forskellige 

aspekter indenfor ventilation og indeklima med administrationsbygningen i fokus. 

Nødvendig ventilation 

Den nødvendige ventilation af administraionsbygningen mht. sensorisk- og CO2-forurening, 

samt kravene fra ”Norm for Ventilationsanlæg” angående basisventilation, dannede grundlag for 

videre dimensionering af bygningens klimainstallationer. Da den minimale ventilation var dermed 

bestemt. 

Termiske analyse 

Ved nærmere undersøgelser af klimaet i administrationsbygningen, blev den termiske belastning 

bestemt. De termiske belastninger, både interne og eksterne, blev bestemt mhp. at belyse varmetilførsel 

til bygningen. 

Ydermere blev bygningselementernes transissionskoefficienter, samt bygningens varmetab ved 

den dimensionsgivende temperatur, bestemt. 

De interne belastninger samt den nødvendige ventilation dannede grundlag for en mere dybdegående 

analyse af bygningens indeklima og energiforbrug. Denne blev foretaget ved at modellere 

bygningen vha. det hygrotermiske simuleringsprogram BSim. 

Ved modellering i BSim fremkom det at der var temperatur problemer i bygningen. Dette gav 

anledning til at optimere modellens indgangsparametre. Modellen spillede dermed en vigtig rolle 

mht. at belyse de foranstaltninger der er nødvendige til at holde temperaturen, og dens variation, 

indenfor acceptable grænser. 

Kanalføring og armaturer 

Komforten i bygningen blev undersøgt udfra kriterier vedrørende støj og lufthastigheder. Dette 

dannede det nødvendige grundlag til at vælge og placere indblæsnings- og udsugningsarmaturer i 

bygningen. Udfra placeringen af armaturerne og de bestemte volumenstrømme blev kanalføringen 

til ventilationsanlægget bestemt. 

79

80 Kapitel 13: Konklusion - Ventilation 

I adminstrationsbygningen er der dimensioneret tre kanalsystemer, indblæsning, udsugning og 

et seperat udsugningssystem for bade og toiletter, da det ønskes ikke at føre luften fra disse via den 

roterende varmeveksler. 

CAV og VAV 

En af de ting der fremgik af forundersøgelserne var at der i bygningen er flere rum der kræver 

store luftskifte, men kun benyttes periodisk, f.eks. omklædningsrum og kantinen. 

Derfor blev det valgt at ventilere disse med en variabel lufststrøm (VAV), mens de resterende 

rum er ventileret med en konstant lufstrøm (CAV). 

Centralaggregat 

Udfra det samlede tryktab og den totale volumenstrøm i kanalsystemet, blev centralaggregatet 

dimensioneret. Centralaggregatet er placeret i toppen af administrationsbygningen, på et etagedæk 

udført særligt mhp. dette. 

Der er dimensioneret et centralaggregat med en roterende varmeveksler, og derudover er der 

dimensioneret en ventilator til afvikling af luften i udsugningssystemet for bade og toiletter. 

Varmeanlæg 

For varmeanlægget i administrationsbygningen er det valgt, at bruge radiatorer i alle rum, med 

undtagelse af omklædningslokalet hvor der benyttes gulvvarme. For radiatorne er det valgt at benytte 

et tostrengssystem. I dette system er radiatorer, ventiler, pumpe og ekspansionsbeholder dimensioneret 

og en varmeveklser valgt. Afslutningsvis blev der valgt et aggregat der indeholder flere 

af disse funktioner. 

Energibetragtning 

Efter optimering af BSimmodellen og dimensionering af ventilationsanlægget beregnes bygningens 

energiforbrug. Dette bestemmes både ved brug af Graddøgnmetoden og ved brug af varighedsdiagrammer. 

Disse beregninger er sammenlignet med beregning af bygningens energiforbrug der 

blev udført i Bv98 med udgangspunkt i bygningen som modelleret i BSim.Denne sammenligning 

viste at der var betydelig forskel på de energiforbrug der blev fundet frem til, 12 %, og det vurderes 

at denne forskel stammer fra de forskellige detaljeringsgrade der indgår i hver af metoderne. 

13.1 Yderligere optimering af klimatekniske installationer 

Hvis bygningens klimatekniske installationer skal optimeres yderligere er der flere aspekter der 

kan undersøges. 

Det kunne f.eks. være: 

Fugt Der er i projektet ikke taget højde for fugtpåvirkninger, og det er derfor relevant at undersøge 

hvilke fugtpåvirkninger bygningen udsættes for, mhp. at belyse om det er behov for at tilføre, 

og/eller fjerne, fugt. 

Komfort analyse Under projektetforløbet blev komforten kun analyseret i ét rum, mødelokalet. 

Derfor er det naturligt at fortsætte dette arbejde og udføre en lignende analyse for de resterende 

rum i bygningen, for herved at danne et bedre grundlag for placering og valg af

armaturer. 

Afsnit 13.1: Yderligere optimering af klimatekniske installationer 81 

Personbelastninger Ved bestemmelse af personbelastning i adminstrationsbygningen blev der ikke 

taget højde for hvorvidt det var sommer eller vinter. Personbelastningen i bygningen ændres 

mellem de to årstider, da folk generelt har lettere beklædning om sommeren end vinteren. 

Dette resultere både i en større varmeafgivelse fra personer og en større følsomhed for træk 

og temperaturændringer. 

Det er derfor relevant at undersøge, hvorvidt denne ændring i varmeafgivelse påvirker temperaturen, 

og dermed den termiske komfort. 

Diameter på varmerør Da der er en relativ stor restkapacitet på pumpen til varmeanlægget, kan 

diameteren på varmerørene gøres mindre hvilket betyder en lavere anlægspris. Dette kan dog 

medføre højere driftsomkostninger. I et mere dybdegående projekt kunne dette danne grundlag 

for en økonomisk analyse, der belyser denne problemstilling. 

Dimensionering af varmeanlæg Der er ved dimensionering af varmeanlægget ikke taget hensyn 

til gulvvarmesystemet i omklædningslokalet og vandvarmefladen i ventilationsanlægget. Før 

varmeanlægget kan udføres må dette tages med i beregningene, ellers risikeres det at varmeanlægget 

ikke har nok kapacitet. 

Opvarming med ventilationsanlægget Det kunne undersøges om det var rentabelt at erstatte radiatorene 

i bygningen med opvarming via en vandvarmaflade i ventilationsanlægget.

82 Kapitel 13: Konklusion - Ventilation

14 

Reflektion 

I det følgende beskrives gruppens subjektive opfattelse af projektforløbet. Herunder både vurdering 

af selve projektarbejdet, projektets faglige indhold og ligeledes om gruppen har opnået de 

mål der fremgår Studievejledningen. 

Projektarbejde 

Arbejdet i projektgruppen har generelt forløbet uden vanskeligeheder. De forskellige arbejdsopgaver 

i projektet er blevet ligeligt fordelt mellem alle gruppemedlemmer. Dog har det ikke været 

muligt for de enkelte gruppemedlemmer at arbejde med alle delemner indenfor de forskellige 

fagområder. Dette medfører at det enkelte gruppemedlem kan have opnået større indsigt indenfor 

enkelte fagområder end andre. 

Fagligt niveau 

I hele projektforløbet har projektgruppen forsøgt at efterleve målene fra Studievejledningen. 

For at opnå disse mål er studievejledningen brugt, og ligeledes har gruppen jævnligt rådført sig hos 

projektets vejledere. 

Det generelle formål med 5. semester er, at udbygge og samordne de faglige færdigheder fra 

3. og 4. semester og herved give den studerende en bedre opfattelse af bygningen som en funktionel 

enhed. Derfor er det såvidt muligt forsøgt igennem hele projektet, at medtage flest mulige 

overvejelser vedrørende byggeriet generelt. 

Som eksempler kan det nævnes, at gruppen har betragtet hele bygningen ved dimensioneringen 

af ventilationsystemet, istedet for kun at betragte enkelte rum i administrationsbygningen. Her 

tænkes både på modellering i BSim og optegning i CADvent. 

Ligeledes kan det nævnes at det er forsøgt at dimensionere hele murværket omkring administrationsbygningen, 

istedet for kun at betragte separate pladefelter. 

Samarbejde med vejledere 

I hele projektforløbet har samarbejdet med vejledere været problemløst. Generelt er det gruppens 

opfattelse, at de tre vejledere har forsøgt at hjælpe gruppen mest muligt gennem hele forløbet. 

Alle vejledere har ligeledes givet objektiv og brugbar kritik gennem hele forløbet. 

83

84 Kapitel 14: Reflektion 

Forbedringer til fremtidige projektforløb 

Det primære formål ifølge studievejledningen, er for den studerende at opnå en opfattelse af 

bygningen som en funktionel enhed. For at danne dette overblik, har gruppen i mange sammenhænge 

valgt at bruge computerprogrammer, da det herved er hurtigere at betragte store komplekse 

problemer. 

Dette medfører dog at der flere steder ikke er udført beregninger i ”hånden”, hvilket kan betyde 

gruppen ikke har opnået det tilstrækkelige overblik med den mere vanskeligt tilgængelige teori. 

Eksempelvis kan STAAD.Pro nævnes, da dette program er benyttet til beregning af snitkræfter 

og deformationer, hvilket har betydet at disse beregninger ikke er udført manuelt.

Almind Murerforretning A/S. Telefon Interview med Gunnar Gadegaard (2003). 

Amitech Thin Client (2003). 

http://www.amitech.dk/webprodukt/erhverv/client/index.asp : 24. November. 

Ask Projektor (2003). 

http://www.ask.no/pdf/uk/a6engc.pdf : 26. November. 

Litteratur 

At-vejledning A.1.2. Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger. 

Arbejdstilsynet (2001). 

Blass, H.J. et al. Timber Engineering STEP 1. Centrum Hout, 1st ed. (1994). 

Bonnerup, Bent & Jensen, Bjarne Chr. Stålkonstruktioner efter DS 412. Ingeniøren|bøger, 1st ed. 

(2002). 

BR95. By- og Boligministeriet (1995). 

http://www.rockwool.dk/tekniskservice/bygbib/br_95/index.htm: 16. okt. 2003. 

Byggelov (2003). 

http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/A19980045229-reglTARGET=%22_blank%22: 

13. December. 

Centrumpaele.dk (2003). 

http://www.centrumpaele.dk/images/acadfiles/DK/25.dwf. 

Christiansen, Knud. Armerede betonplader. Danmarks Ingeniørakademi Bygningsafdeling, 2nd ed. 

(1992). 

Christiansen, Poul, Buhelt, Mogens, Jepsen, Rasmus Bak & Andersen, Klaus. Murværksprojektering 

version 3.0 copyright Teknologisk Institut, Murværk og SBI (2003). 

Condor Kemi A/S (2003). 

http://www.condorkemi.dk/media/brand.pdf : 26. November. 

CR1752. Ventilation for buildings - Design criteria for the indoor environment. EUROPEAN 

COMMITTEE FOR STANDARDIZATION (1988). 

Danfoss (2003). 

http://varme.danfoss.dk/PCMLiterature/ShowFile.asp?FileID=2893: 3. December. 

Danvent. Katalog (1999). 

DBI. Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (2003). 

http://www.brandteknisk-institut.dk/default.asp?Id=24&AjrDcmntId=76: 4. December. 

DIN-Norm. DIN-Taschenbuck 69. Deutsches Institut für Normen, 9th ed. (2003). 

85

86 LITTERATUR 

DS409. Norm for sikkerhedsbestemmelse på konstruktioner. Dansk Standard, 4th ed. (1998). 

DS410. Norm for last på konstruktioner. Dansk Standard, 4th ed. (1999). 

DS411. Norm for betonkonstruktioner. Dansk Standard, 4th ed. (1999). 

DS412. Norm for stålkonstruktioner. Dansk Standard, 3rd ed. (1998). 

DS414. Norm for murværkskonstruktioner. Dansk Standard, 5th ed. (1998). 

DS415. Norm for fundering. Dansk Standard, 4th ed. (1999). 

DS418. Beregning af bygningers varmetab. Dansk Standard, 6th ed. (2002). 

DS428. Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg. Dansk Standard, 2nd ed. 

(1986). 

DS447. Norm for Ventilationsanlæg. Dansk Standard, 1st ed. (1981). 

DS467. Norm for kranlast. Dansk Standard, 1st ed. (1989). 

DS469. Norm for varmeanlæg med vand som bærende medium. Dansk Standard, 1st ed. (1991). 

DS474. Norm for specifikation af termisk indeklima. Dansk Standard, 1st ed. (1993). 

DS700. Kunstig belysning i arbejdslokaler. Dansk Standard, 5th ed. (1997). 

Erhvervs- og Boligstyrelsen (2003). 

http://ebst.dk/brandkrav_hoering: 1. December. 

Esbjerg kommunes kraftvarmeværk 25. November (2003). 

http://www.esbjergkommune.dk/show.article.asp?doc_guid=4B48CCAB-C23B-11D5- 

BA46-00B0D0AAA961. 

Funch, G. J. Ventilationsteknik. Institut for bygningsfysik (1986). 

Grundfos (2003). 

http://www.grundfos.com/web/homeDK.nsf/Webopslag/TVHN-4KKH72: 27. November. 

Harremoës, Poul, Jacobsen, H. Moust & Ovesen, N. Krebs. Lærebog i geoteknik. Polyteknisk 

Forlag, 5th ed. (2000). 

Heshe, Gert, Jensen, Aage Peter, Jakobsen, Poul Kring & Christensen, René. Betonkonstruktioner. 

Aalborg Universitet, 3rd ed. (2001). 

Hp Plotter (2003). 

http://www.designjet.hp.com/Fall2000/800_500_spec.html?ticket=VmXpFsQ1A7& 

pageseq=87748263 : 20. November. 

Hp Printer (2003). 

http://www.hp-expo.com/productpdfs/q1342a_dk_dan.pdf : 26. November. 

Hp Server (2003). 

http://h18004.www1.hp.com/products/servers/tc2120/description.html#quickspecs 

: 26. November. 

Hudevad (2003). Http://www.hudevad.dk/:28. November.

Hyldgård, Carl Erik. Klimateknik, Note fra 10. forelæsning (2003a). 

Hyldgård, Carl Erik. Ventilations teknik (2003b). 

LITTERATUR 87 

Hyldgård, Carl Erik, Funch, E. J. & Steen-Thøde, Mogens. Grundlæggende Klimateknik og Bygningsfysik. 

Aalborg Universitetscenter: Intituttet for Bygningsteknik (2001). 

Jysk Geoteknik. Esbjerg, Storstrømsvej nr. 8, Villemoes Holding ApS, Jordbundsundersøgelse for 

opførelse af produktions/-lagerhal i et plan. Jysk Geoteknik A/S (2003). Vedlagt på Projekt 

CD’en. 

Larsen, Gunnar. Træk ved Danmarks geologi (1989). 

Lindab Comfort. Comfort 2001. Lindab A/S (2001). 

Lindab Prisliste. Lindab Comfort April 2003 - Vejledende prisliste. Lindab A/S (2003). 

Lindab Ventilation. Ventilation 2001. Lindab A/S (2001). 

Lundgaard Tegl (2003a). 

http://www.lundgaard-tegl.dk/andresten/antikegsten.htm : 10. November. 

Lundgaard Tegl (2003b). 

http://www.lundgaard-tegl.dk/tekove.htm : 10. November. 

Munckcranes (2003). 

http://www.munckcranes.com/documents/Ursg.pdf: 13. December. 

Nielsen, M P & Hansen, L Pilegaard. Mekanik 3.3, del 1: Spændninger og deformationer i rumbjælker. 

Den private Ingenørfond ved Danmarks tekniske Højskole (1978). 

Nielsen, M P, Hansen, L Pilegaard & Rathkjen, A. Mekanik 2.2, del 1 og del 2: Rumlige spændingsog 

deformationstilstande. Den private Ingenørfond ved Danmarks tekniske Højskole (1979). 

Optiroc (2003). 

http://www.mur-tag.dk/producenter/optiroc/mortar.htm : 10. November. 

Redan (2003). 

http://www.redan.dk/DANSK/03PRODUKTER/UNITSMEDVARMEVEKSLERE/vxunit2020/4- 

43.pdf: 30. November. 

SBI175. Varmeanlæg med vand som medium, SBI-anvisning 175. Statens Byggeforskningsinstitut, 

41st ed. (2000). 

Spaencom (2003). 

http://www.spaencom.dk/showpage.asp?ID=3938: 13. December. 

Stampe, Ole B. Varme- og klimateknik: Ventilationsteknik. Danvak Aps (2000). 

Steen-Thøde, Mogens. Grundlæggende klimateknik, Dias til 3. forelæsning (2003). 

Sydvestenergi (2003). Http://www.sydvestenergi.com/upload/pdf/pris/0_100.000_010104_310104.pdf 

: 16. December. 

Teknisk Ståbi. Teknisk Ståbi. Ingeniøren|bøger, 18th ed. (2002).

88 LITTERATUR 

Teknologisk Institut, Murværk og SBI. Notat vedr. Beregning af vandret- og lodretbelastede murede 

vægfelter med huller (2003). 

Terry Library. Referencing using the Harvard System: frequently asked questions. South Bank 

University - London (2001). 

Varme og ventilation 2. Varme og ventilation 2. Poul Becher, 4th ed. (1972). 

Varme Ståbi. Varme Ståbi. Ingeniøren|bøger, 3rd ed. (2000). 

Ventilation Ståbi. Ventilations Ståbi. Ingeniøren|bøger, 2nd ed. (2001). 

Xerox Printer (2003). 

http://www.support.xerox.com/SRVS/CGI-BIN/WEBCGI.EXE/,/?St=18,E=0000000000022393374, 

K=1779,Sxi=0,Case=obj(1406) : 20. november.

Hoved Rapport - Aleks Kvartborg Jakobsen - Stud. Polyt.

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?