Sommelier'en - Dansk sommelier Forening

Sommelier’en 

D.S.F. 

Medlemsblad 

for 

Dansk Sommelier 

Forening 

og Venner 

1/2008 

Læs om: 

2007-høsten 

Per Se 

Dansk mousserende vin 

Når det billige bliver trendy 

og meget mere ...

The Wine Company - vin med sjæl 

Fox Creek 

(Australien) 

Kilikanoon 

(Australien) 

Mollydooker 

(Australien) 

Domaine Bonnefond 

(Côte Rôtie) 

Yann Chave 

(Hermitage) 

Domaine du Tunnel 

(Cornas) 

Domaine de Cristia 

(Châteauneuf du Pape) 

Clos Saint Jean 


Pierre Usseglio 


Gourt de Mautens 

(Rasteau) 

Château Guiot 

(Costieres de Nîmes) 

Mas de Morties 

(Pic Saint Loup) 

Mas de Martin 

(Coteaux du Languedoc) 

Sylvie Esmonin 

(Gevrey Chambertin) 

Domaine Fourrier 

(Gevrey Chambertin) 

Henri Gouges 

(Nuits Saint Georges) 

Tilmeld dig vor e-mail tilbud og rekvirer prisliste: thewinecompany@private.dk 

Besøg også www.thewinecompany.dk. København 38 80 74 72. Hillerød 48 26 62 94

Sommelier’en 1/2008 

11. årgang 

Redaktion: 

D.S.F. 

Ansvarshavende redaktør: 

Tim Vollerslev. Radisson SAS Hotels 

E-mail: Tim Vollerslev@RadissonSAS.com 

Adresse: Kirkebroen 44, 2650 Hvidovre 

Redaktionschef: 

Keld Johnsen. Restaurant The Diplomat 

E-mail: Madvin@post9.tele.dk 

Adresse: Birkevænget 25, 3520 Farum 

Indlæg kan sendes til redaktionschefen 

eller til den ansvarshavende redaktør. 

Annoncetegning: 

Jørn S. Larsen, tel 3253 6168, mobil 4059 6168, 

jsl@venlig.dk 

Annoncemateriale kan leveres på cd til: Oksens 

Tegnestue, Fredensgade 6, 4800 Nykøbing F. eller 

catharina.oksen@mail.dk 

Tryk: Tryk & Kopi, Nykøbing F. 

Lay out og desk top: Catharina Oksen 

catharina.oksen@mail.dk 

Indlæg til næste nummer, deadline for 

annoncer og indlæg: 1. marts 2008 

Bestyrelsen i Dansk Sommelier 

Forening år 2008 

Præsident: Jesper Boelskifte, Brasserie Le Sommelier, 

tel. 3311 4515 

Vice-præsident: Tim Vollerslev. Rezidor SAS Hospitality, 

tel. 3396 5761 

Kasserer: Bent Aamand, Skovhuset, Strandskovvej 

15, Nordenhuse, 5800 Nyborg, tel 6536 1026, 

mobil 2075 7702, b.aamand@jubii.dk 

Presse og blad: Keld Johnsen. Restaurant The 

Diplomat, tel. 4038 4480 

Sekretær: Christian Høj Jørgensen 

Konkurrenceplanlægning: Christian Arø 

Mortensen 

Annoncer: Jørn S. Larsen, tel 3253 6168, mobil 

4059 6168, jsl@venlig.dk 

Revisor: Søren Hansen 

Indhold 

side Sommelier’en 1/2008 

Bemærkninger til 2007-høsten, Californien ................................. 4 

Brand new winners join new masters ........................................... 6 

Pinotage Association Marius Labuschagne 

Masterclass i Dourodalen ................................................................. 8 

Jørgen Aldrich 

Bliver Champagne større ................................................................. 10 

Keld Johnsen 

Godkendelsen og overraskelsen .................................................... 11 

Af Helle Brønnum Carlsen 

Dansk mousserende vin vinder international pris ...................... 14 

Interwiev af Sven Moesgaard 

Beaujolais - en overset klassiker .................................................... 15 

Keld Johnsen 

Antinori-smagning .............................................................................. 18 

Keld Johnsen 

Postvinmessen 2007 .......................................................................... 20 

Keld Johnsen 

Når det billige bliver trendy ............................................................ 22 

Keld Johnsen 

D.S.F.

Bemærkninger til 

2007-høsten, Californien 

CARNEROS 

Walter Schug, ejer af Schug Carneros Estate. 

Vi manglede regn i vinter og det gjorde forårsjorden 

mere eller mindre tør. Vinmarker 

med fugtig jord blomstrer senere. Vækstsæsonen 

var god, med afbalancerede vejrforhold i 

løbet sommeren. 

Høsten startede op før end normalt, omkring 

d. 22/8 med alle druesorter men da det så 

blev køligere strakte den sig til sidst i oktober. 

Der var masser af klaser men de små bær 

førte til mindre høst end forventet. Jeg er 

begejstret for vores vine. De har højere syre 

og lavere pH. 

CENTRAL COAST 

Philipe Coderey, vindyrker for Ca’ del Solo, 

Bonny Doon Vineyard, Santa Cruz. 

Alt i alt var 2007 et køligt og tørt år. Blomstringen 

begyndte og endte tidligt på Ca’ 

del Solo Vineyard, og farveudviklingen skete 

senere end nogen sinde før. Forbavsende 

nok trods den kølige, tørre sæson, begyndte 

høsten 2 uger før normalt med Cinsault midt i 

august. I slutningen af september, følte vinstokkene 

at dagene blev kortere og de arbejde 

hårdt på at indhente det tabte og modne 

helt. Lavt regnfald gav lettere klaser og mindre 

udbytte og vigtigst af alt: små bær. Alt sammen 

med til at give en højere koncentration. Kvaliteten 

er udsøgt. 

LAKE COUNTY 

Jim Fetzer, Owner, Ceago Vinegarden, Lake 

County 

Vi fik en strålende høst. Den startede 15/8 og 

endte 10/10 med en pause i midten. Udbyttet 

er 15-20 mindre end normalt. Kvaliteten 

er exceptionel med moden frugt og perfekt 

afbalancerede vine. 


MENDOCINO 

Leonard Brutocao fra Brutocao Cellars, Mendocino 

County 

Vi begyndte høsten af Sauvignon Blanc tidligere 

end nogen siden d. 16/8. Det gik hurtigt og 

tegnede til at blive en kort høst indtil pausen 

i midten af perioden. Hovedsagligt ventede vi 

på at Cabernet Sauvignon skulle modne. Vi 

sluttede plukningen d. 29/10. Kvantitativt ligger 

udbyttet I Mendocino County som helhed på 

30% under normalen., pga. de små klaser og 

bær. De små klaser skyldes the våde forår sidste 

år og skiftende temperaturer fra varmt til 

koldt under blomstringen 2007. Hovenparten 

af Pinot Noir kom i hus før 12/9. Høsten var 

35 mindre end sidste år. 

NAPA VALLEY 

Bill Nancarrow, Ønolog på Duckhorn Vineyards, 

Napa Valley 

Vi forventede en kort, hektisk høst men den 

endte med at blive den længste vi har haft. Vi 

høstede Merlot i Calistoga først i september 

og Merlot i Carneros i 3. uge af oktober. Kvaliteten 

af vinen i tankene er meget tilfredsstillende. 

De er elegante og raffinerede. Udbyttet 

var ca. 15% mindre men vinene er gode. 

SAN DIEGO 

Alexander McGeary fra Shadow Mountain 

Vineyards & Winery, Inc., San Diego 

I San Diego røg udbyttet ned med ca. 50% 

fra de fleste vinmarker. Modningskurven var 

vendt på hovedet, så de røde druesorter blev 

plukket før de hvide i 3. uge af august. Alt 

kom dog på plads til sidst, så sent modnende 

druer også fik den tid, der skulle til. Kvaliteten 

tegner godt. Langt hovedparten af vingårdene 

er sluppet uden materielle skader under de 

nylige brande i området. 

SONOMA COUNTY 

Tim Bell, fra Kunde Estate Winery & Vineyards, 

Sonoma Valley, Sonoma County 

I Sonoma Valley, var der tale om 2 høstperioder 

i 2007. I slutningen af august fik heden 

Sauvignon Blanc, Chardonnay og selv parceller 

med Merlot til at kick-modne. Vi troede 

det blev en kort og hektisk sæson med nogle 

af de røde druesorter, der truede med at 

modne samtidigt. Så blev de køligt og skyet d. 

11/9 og vinstokkene satte bremserne i. Gode 

vækstbetingelser blev dog snart fremherskende 

og tillod en støt modning i moderat 

tempo. Vi var i stand til at plukke druerne 

én for én på det helt rigtige tidspunkt for 

udviklingen af smag og syre. Det sidste parcel 

med Cabernet modnede d. 11/10 lige før end 

række storme, der afsluttede modningsperioden 

for 2007.


 

Lot no. 29 

The Wine Advocate: 

“It is about as ethereal Cognac as anyone could 

ever hope to drink” 

Det bedste fra Grande Champagne – mere end 100 års erfaring 

kombineret med udsøgte råvarer og en nærmest hysterisk fokus 

på detaljerne i produktionsprocessen – garanterer en aromatisk, 

nuanceret, uovertruffen smagsoplevelse, uanset hvilke af 

Lotnumrene, man vælger at forkæle sig med. 

Lotnumre som 90, 76, 53 og 29 indikerer det år, 

basiscognacen kommer fra.

The winners of the 2007 Absa Top 10 Pinotage 

Competition. From left in front are Anne Cointreau 

(Morgenhof/Fantail), Franck Malassigne 

(Marianne Estate), Anne Jakubiec (Four Paws) 

and Justin Corrans (Fleur du Cap). At the back 

from left are Jacques Bruwer (Bon Courage), 

Debbie Burden (Simonsig), Guy Webber (Stellenzicht), 

Piet Kleinhans (Pulpit Rock), Hannes 

Meyer (Môreson) and Francois van Niekerk 

(Windmeul). 

The Absa Top 10 Pinotage Competition this 

year created great expectations after a record 

148 entries. The international and local judges 

made the statement that a large number of 

the wines entered were absolutely top-ofthe-range, 

making it almost impossible to 

select just the top ten. 

The results were announced this week and 

six of the Top 10 wines are first-time winners, 

from five different wine of origin areas, 

the Bon Courage Pinotage 2006 (Robertson 

District), Fantail Pinotage 2006 (Stellenbosch 

District), Fleur du Cap Pinotage 2005 

(Coastal Region), Four Paws Pinotage 2006 

(Piekenierskloof Ward), Marianne Pinotage 

2004 (Paarl District) and Windmeul Reserve 

Pinotage 2006 (Paarl District). 

They share the limelight with new Pinotage 

masters who are now coming to the fore. The 


Brand new 

winners join new 

masters 

Pinotage Association Marius Labuschagne 

Stellenzicht Golden Triangle Pinotage 2006 is 

this Stellenbosch winery's third consecutive 

Top 10 wine and the fourth in five years. Cellar 

master Guy Webber now joins the group 

of winemakers who have delivered four or 

more Top 10 wines at the competition, in the 

past eleven years. 

Simonsig and Môreson, with winemakers 

Debbie Burden and Hannes Meyer respectively, 

each entered their third Top 10 wine 

with the Simonsig Red Hill Pinotage 2005 

(Stellenbosch District) and Môreson Pinotage 

2006 (Coastal Region), a clear indication that 

they also have a winning recipe with this 

homegrown red wine variety. 

Another star on the horizon is Pulpit Rock 

Winery near Riebeek West. Winemaker Piet 

Kleinhans this year entered their second consecutive 

Top 10 wine in the competition, with

the Pulpit Rock Pinotage 2005 (Swartland 

District). 

There is a connection between the Four Paws 

Pinotage 2006 (one of this year's first-time 

winners) and Allée Bleue, who has twice 

before entered winning wines. Four Paws' 

winemaker, Anne Jakubiec, uses Allée Bleue's 

cellar facilities to make their Pinotage, while 

both buy their grapes from the same farmer 

in the Piekenierskloof Ward. It says a lot about 

that terroir for Pinotage. 

The Top 10 wines in this year's closely contested 

competition came from a wide spectrum 

of areas - Stellenbosch (3), Paarl (2), Robertson 

(1), Piekenierskloof (1), Swartland (1) and 

the wider Coastal Region (2). After years of 

research initiated by the Pinotage Association, 

this is proof of the increase in very high quality 

Pinotage wines being vinified throughout 

the Cape Winelands. 

The judges at the competition confirmed the 

general rise in supreme quality wines and this 

was also clearly expressed in the words by 

South Africa's international wine expert and 

Pinotage connoisseur, Dave Hughes. 

"A few years ago, it was my opinion that you 

could only select the top five to seven out of 

all the entries, now it is difficult to select the 

top fifteen. The quality and fine balance of the 

wines improve year after year," said Dave. 

"The success of this truly South African wine 

can be attributed to the dedication and commitment 

of the winemakers and farmers who 

have, despite initial opposition, persisted in 

making wines of superior quality. Through the 

Pinotage Top 10 Competition, Absa wanted 

to create an opportunity for winemakers to 

compare wines, so as to continuously improve 

the quality. We see our sponsorship of the 

Top 10 Competition as not only adding to 

the prestige of the wine, but supporting and 

promoting a proudly South African cultivar," 

says Robert Emslie, Executive Director: Absa 

Corporate and Business Bank. 

The Absa Top 10 Pinotage Competition winners 

in alphabetical order are: Bon Courage 

Pinotage 2006, Fantail Pinotage 2006 (Morgenhof 

Estate), Fleur du Cap Pinotage 2005, 

Four Paws Pinotage 2006, Marianne Pinotage 

2004, Môreson Pinotage 2006, Pulpit Rock 

Pinotage 2005, Simonsig Red Hill Pinotage 

2005, Stellenzicht Golden Triangle Pinotage 

2006 and Windmeul Reserve Pinotage 2006. 

The runners-up out of the twenty finalists in 

Skænk livet smag 

SIGURD MÜLLER VINHANDEL A/S 

Otto Mønsteds Vej 2 – 9200 Aalborg SV – Tlf. 98 18 50 99 – Fax. 98 18 81 65 - www.smv.dk - vin@smv.dk 

Eneforhandler i Danmark af udsøgte vinmærker. 

side 7 Sommelier’en 1/2008 

alphabetical order are: Anura Pinotage 2006, 

Bergsig Pinotage 2005, Beyerskloof Reserve 

Pinotage 2003, Cathedral Cellar Pinotage 

2004, Devon Rocks Pinotage 2006, La Cave 

Pinotage 2006, Longridge Pinotage 2004, Lyngrove 

Platinum Pinotage 2005, Rijk's Private 

Cellar Pinotage 2003 and Spier Private Collection 

Pinotage 2005. 

The judges were Duimpie Bayly (convener), 

Charles Hopkins, Chris Roux, Dave Hughes, 

Neil Pendock, Michelle Cherutti-Kowal (wine 

lecturer in England) and Julian Brind (Master 

of Wine from England). 

Presentation packages of the 2007 Absa Top 

10 Pinotage wines will soon be available for 

sale at the Wine-of-the-Month-Club. Tel. 021- 

6578100. E-mail: wineclub@wineofthemonth. 

co.za. 

For more information on Pinotage and the 

South African Pinotage Association, visit the 

website www.pinotage.co.za.

Masterclass i Dourodalen 

En ny generation portugisiske vinfolk satser på bordvine af høj kvalitet 

Når talen falder på Portugals Douro-flod, 

tænker den vininteresserede nok oftest på de 

stejle skråninger, hvor druerne til portvinen 

gror. Og måske på perlerækken af berømte 

portvinsnavne: Cockburn, Taylors, Noval, 

Calem, Warres, Burmester, Kopke - man kan 

blive ved. 

Men Douro er også rødvinsland. Endda i 

stigende grad efterhånden som portvinsproduktionen 

bliver mere og mere kostbar 

og har problemer med afsætningen på selv 

traditionelt trofaste markeder som Danmark 

og Storbritannien. 

Rødvin er hurtigere end portvin klar til at 

blive solgt. Og druerne til rødvinen har man 

jo i forvejen. Det er ganske de samme, som 

bruges til portvin. 

Anderledes vine 

Danskerne har ikke været særlig gode til at få 

øje på de nye portugisiske bordvine. Det går 

langt bedre med vine fra fjerne lande som 

Argentina, Chile, Sydafrika og Australien. 


Af Jørgen Aldrich, Fyens Stiftstidende 

Andre markeder er mere åbne over for det 

lille land dernede ved Atlanterhavet. Og med 

god grund. Kvalitetsniveauet er højt, og vinene 

er befriende anderledes end hovedparten af 

dem, vi ellers ser på vinhandlernes hylder. 

Her dominerer druer som Cabernet, Merlot 

og Syrah ikke. De bedste druesorter hedder 

Touriga Nacional, Touriga Francesa, Tinta Barroca, 

Tinta Roriz og Tinto Cão. Tinta Roriz 

kender vi også som Tempranillo i Spanien, 

hvor den bl.a. når sine højder i Rioja og Ribera 

del Duero. 

Jeg er kommet regelmæssigt i Douro-dalen 

gennem de seneste 30 år og lærte tidligt at 

sætte pris på rødvinen Barca Velha, som dengang 

blev regnet blandt Portugals fineste. 

Det gør den stadigvæk, men den har fået 

konkurrence, for en ny generation af vinfolk 

er skudt op og har bevist, at de både har 

ambitioner og noget at have dem i. 

De fem 

En gruppe af disse yngre vinfolk kalder sig 

Douro Boys, og det har vistnok givet dem 

problemer med de strikse vinmyndigheder. 

Sådan at bruge navnet Douro i privat markedsføring 

er ikke velset. 

Gruppen består fortrinsvis af personer med 

baggrund i respekterede portugisiske vinfamilier: 

Dirk van der Niepoort er søn af den navnkundige 

Rolf van der Niepoort, som nu er 80 

år gammel og har sluppet tøjlerne i det fine 

portvinshus Niepoort. 

Francisco Olazabal med kælenavnet Xito er 

søn af Francisco Olazabal senior, som bærer 

kælenavnet Vito. Familien var tidligere indehaver 

af portvinshuset Ferreira og producerede 

desuden toprødvinen Barca Velha. 

Cristiano van Zeller er medlem af den familie, 

som i mange år drev Quinta do Noval. Han 

selv og hans søster var de seneste bestyrere 

af den smukke vingård, som i dag er franskejet. 

Tomás Roquette er søn af ejeren af Quinta do 

Crasto, Jorge Roquette. 

Francesco Ferreira - den femte Douro-dreng 

- er tidligere bankmand og fætter til Xito 

Olazabal. Han er også fætter til João Alvares 

Ribeiro, hovedaktionær i Quinta do Vallado, 

som Francesco Ferreira bestyrer.

Masterclass 

Aquapura Douro Valley er et meget moderne 

hotel, der ligger på Douro-flodens sydbred 

ikke langt fra Peso da Régua. 

Arkitekten, Luis Rebelo de Andrade, havde 

som udgangspunkt bygningerne fra en tidligere 

quinta, vingård, med en fantastisk beliggenhed 

højt til vejrs. 

Man kan stadig skimte denne quinta, men 

ellers er der sandelig bygget til i en stil, som får 

én til at kigge sig omkring efter en manual. 

Værelserne ligger på forskellige etager, men 

når man fra receptionen bevæger sig til f.eks. 

tredje etage, skal man tage elevatoren ned, 

ikke op. Og sådan er det hele vejen igennem. 

På værelsesgangene er det mørkt, kun værelsesnumrene 

kan skimtes, hvis man ikke er for 

svagtsynet. ”Nøglen” til døren er ikke en nøgle 

og virker med infrarøde stråler. Hvilket man 

som førstegangsbesøgende ikke får at vide. 

Værelserne er lige så indviklede at få til at 

fungere. Lys får man ikke uden videre ved at 

trykke på en kontakt, vandhanen fungerer ikke 

som alle andre steder, og selv bagagen, er stillet 

af vejen i et skab, så man bliver nødt til at 

spørge i receptionen, hvor den dog bliver af. 

Dans ved svømmepølen 

Sådan var rammerne for en masterclass med 

efterfølgende soupér under åben himmel og 

dans ved svømmepølen, som The Douro Boys 

i efteråret 2007 havde sat i scene. Der var 

trommet en stor skare lokale og udenlandske 

gæster sammen. Anledningen var lanceringen 

af årgang 2005. 

Alle fem ”drenge” sagde et par ord om sig 

selv og skænkede derpå en række vine - fortrinsvis 

røde bordvine og port. 

Der var også en hvid afdeling helliget årgang 

2006. Dirk van der Niepoort havde tre vine 

med og oplyste ærligt, at årgang 2006 er alt 

det, han ikke bryder sig om. 

- Men måske skal vinene ikke drikkes for unge. 

Vi får se. 

Årgangen præges af lavt syreindhold og høje 

alkoholprocenter, så jeg var heller ikke begejstret. 

Bedst var Dirks Redoma Reserva Bran- 

co og Cristiano van Zellers VZ Douro Branco 

fra Quinta do Vale D. Maria. 

Stjernevine 

Det gik straks meget bedre i den røde 

afdeling. Alle de vine, Dirk lod skænke, fik en 

stjerne hos mig, Quinta do Crastos vine var 

jeg endnu gladere for, og de to vine fra Quinta 

do Vale Meaõ var sikre vindere. 

Quinta do Vallado havde en enkelt vin efter 

min smag blandt de fire, der blev præsenteret. 

Topscorer var Douro Boys Cuvée 2005, en 

seriøs og utvivlsomt meget holdbar vin med 

alt, hvad hjertet kan begære af frugt, syre, 

krydderi og personlighed. 

Vinen kommer fra de bedste fade på alle 

fem vingårde og blev blandet i juli. Den er 

tappet på 500 magnumflasker og blev sat på 

auktion 30. 

november ved endnu et storstilet arrangement 

på Aquapura Douro Valley Hotel. 

Til almindelig overraskelse for de fem ”dren- 


ge” opnåede flaskerne priser, der var næsten 

tre gange højere end forventet. Gennemsnitsprisen 

blev 2800 kr. flasken. Provenuet vil blive 

brugt til markedsføring af Douro-området og 

vinene herfra. 

Drengenes masterclass sluttede med fire 

portvine - vi var vel i portvinslandet. Tre 

af dem var Vintage 2005 og følgelig meget 

ungdommelige. Dirk van der Niepoort, der 

karakteriserede 2005-årgangen med ord som 

harmoni, afbalanceret og tanninrig, trak en 

Colheita 1998 op, og den blev en lækker 

afslutning på den del af aftenen. 

IMPORTØRER 

Vinene fra de fem Douro Boys tages til Danmark 

af følgende importører: 

Quinta do Vale Dona Maria og Quinta do Vallado: 

Atomwine, tlf. 23 31 14 10. 

Quinta do Crasto: Portugisisk Vinkælder, tlf. 65 

91 31 02, Danish Wine Cellars, tlf. 45 17 33 

01 samt Dand I/S, tlf. 38 10 28 68. 

Quinta do Vale Meão: Portugisisk Vinkælder, 

tlf. 65 91 31 02. 

Niepoort: Taster Wine (Skjold Burne), tlf. 43 

45 14 22.

Bliver champagne større? 

Skal Champagne-distriktet udvides for at 

holde med efterspørgslen? 

Champagne er mere populær end nogensinde 

og producenterne kan ikke følge med. 

Der er derfor kommet forslag om at udvide 

med flere kommuner, som skal have tilladelse 

til at kalde deres vine Champagne, eller sælge 

deres druer til de store Champagne-producenter 

så disse kan følge med efterspørgslen. 

Mange Champagne-producenter gør en del 

lobbyarbejde for at få udvidet området med 

AOC Champagne så de kan følge med efterspørgslen. 

Samtidig er en masse små vinbønder 

i yderområderne meget interesserede i at 

komme med under Champagne. 

Der er mere end 40 små kommuner og små 

byer som dyrker vine, men som ikke er under 

AOC, og disse vil meget gerne dækkes af 

denne. 


Af Keld Johnsen 

Mage små vindyrkere mener at det kun er 

retfærdigt, idet de mener de har samme høje 

kvalitet på druer som i AOC området. 

De mange små byer i bla. Aisne og det sydlige 

Marne synes dels det ville gavne efterspørgselen 

dels at det for dem ville være som at 

vinde i Lotto da de så kan få væsentlig mere 

for deres druer. 

I byer som Broyes og Serval er borgmestrene 

gået ind i kampen for at lovgivningen skal give 

dem lov at kalde sig Champagne. 

Det er så spørgsmålet hvad forbrugere verden 

over siger, kan man holde kvaliteten, 

eller vil champagne kvaliteten langsomt blive 

dårligere. 

Frankrig har en af Verdens skrappeste vinlove 

og den er jo til for at sørge for at kvaliteten 

er meget høj. 

Så der er nok en mindre borgerkrig 

i gang imellem lovgivning og de små 

vinbønder. 

Hvem der vinder er svært at sige, 

men èt er nok klart, man må ikke 

skele til pengene, men udelukkende 

på om kvaliteten kan opretholdes.

Genkendelsen og 

overraskelsen 

Af Helle Brønnum Carlsen 

Per Se er en af de få restauranter, der har opnået Michelins 

eftertragtede stjerner. Det fortjener den i høj grad, for 

stedet kan forførelsens kunst på den allersmukkeste måde. 

Maden er klassisk, vinene ligedan, men intet er overladt 

til tilfældigheder, og man føler sig behandlet som noget 

udsøgt. En aften hos Per Se er en totaloplevelse, der fortjener 

at blive prøvet. 

Jeg ringede på slaget 16 dansk tid, hvilket 

var på slaget 10 i NY, hvor reservationslinien 

åbner på Per Se. Jeg var præcis 2 kalendermåneder 

forud for den dag, jeg ønskede et bord. 

Jeg var 22 minutter på ventetone – var ved at 

opgive, men blev så endelig belønnet. Der var 

tre borde tilbage. Det vil sige, der var 3 tider 

tilbage, for man kalkulerer ikke med mere end 

een seating per bord, men til gengæld bliver 

hvert bord tilsagt med forskudt tid, så alle kan 

få den fulde opmærksomhed ved ankomst. Vi 

valgte den ganske tidlige nemlig klokken 17.45. 

Så var det også stadig lyst, og vi kunne nyde 

skumringen over Central Park fra vores 4. sal i 

Time Warner bygningen på Columbus Circle. 

Der er jakkepåbud og visse restriktioner for, 

hvilket tøj man må være iført. Men til gengæld 

var svaret på min forespørgsel, om det mon 

betød noget, at jakkebæreren kun var 10 år, at 

han selvfølgelig var mere end velkommen. Det 

var ikke kun i ord, det var han også i handling. 

Da vi var blevet anbragt med god udsigt og 

efter en fuldstændig usnobbet velkomst, bad 

vi om to glas mousserende Blanc de Blanc, 

Schramsberg, Napa Valley 2003. Fluks kom 

der tre langstilkede glas på bordet, og til de 

voksne kom det ønskede i glasset, mens den 

10 årige blev forevist en flaske æblecider til 

godkendelse, hvorefter han kunne deltage i 

vores skål i bobler. 

Der er ikke så meget at rafle om, når man er 

på Per Se. Der er en 9 retters menu (alternativt 

en grøntsagsmenu af samme omfang og 

pris) til 250 $, hvilket jo med dollarens lave 

kurs gør menuen konkurrencedygtig prismæssigt 

til f.eks. Søllerød Kro og Kong Hans, to 

værdige steder at sammenligne med, da også 

de netop kører en klassisk linje med gode 

overraskelser, uden det store molekylære 

skumridt eller overmanikureret mad. På et 

punkt adskiller Per Se sig fra vore topsteder, 

for vinmenuer er ikke det man gør sig i, hvilket 

i det hele taget gælder for næste alle andre 

stjerne stedet i det store udland. Til gengæld 

har Per Se et imponerende vinkort, man som 

enkeltperson dog ikke kan have den helt 

store fordel af, men der er også forbilledligt et 

særdeles omfattende udvalg af vine i glas, som 

man kan glæde sig over at kunne vælge og 

vrage imellem. Og mens menuen lægger sig i 

den tungere ende af betalingsballancen, så er 

vinene i glas særdeles betalelige (15-35 $). 

Thomas Keller er manden bag Per Se. Per Se 

er østkystens parallelrestaurant til The French 

Laundry i Yountville, Californien, der er USA's 

ubestridte nummer eet. Her har Keller styret 

gryderne siden 1994 og gør det med stilsikker 

hånd, for hvilket han har opnået mange priser 

og berømmelse. 10 år senere åbnede han Per 

Se i New York og forbindelsen mellem de to 

restauranter er stor, ja, så stor at der er en 

storskærm begge steder så Keller altid kan se 

hvad der sker i den restaurant hvor han ikke 

er til stede. Faktisk bliver køkkenerne de to 

steder som eet stort køkken, eller som spejlinger 

af hinanden da de er ret så ens i indretningen. 

Kellers linie er enkelhed og velsmag og 

det lever han 100 procent op til. 


Per Se, NY. 

Per se er et udtryk, der stammer fra latin og 

betyder "i sig" eller "som sådan". 

Central Park, NY

En af hans klassiske signaturretter var første 

ret den aften vi tilbragte på Per Se. Oysters 

and Pearls er et smukt billede på, hvad en 

enkel ret kan byde på. En sabayonnecreme let 

jævnet med tapioca perler, hvorpå der var lagt 

et par uforlignelige østers og en skefuld Sterling 

White Caviar. Der blev renset efter med 

en lille frisk sag af grønne bønner, tomattatar 

og purløgsolie og rødvinseddikeflødecreme. 

Dernæst kunne vi gå i gang med den berømmede 

”kage” af foie gras fra Hudson Valleys 

moulardænder. Sjovt at være på gyngende 

grund når diverse produkter anprises. Det 

er ikke en normal situation for en anmelder 

– men vi var langt fra den danske andedam. 

Der er ikke meget skum og gele i Kellers 


køkken, men med sans for overraskelser og 

det fremadstræbende strejfer han lige tendenserne 

uden at tabe sit klassiske ståsted. 

Foie gras’en var lavet som en terrinne på en 

bund af jordnødder med en gelé af mørke 

bær og skåret ganske rigtigt som et stykke 

kage (nærmest som studenterbrød i formen). 

Michael der var vores suveræne tjener, sommelier 

og personlige kontakt hele aftenen 

sørgede for et passende glas Ziliken Riesling, 

Ockfener Bockstein, Kabinett; Saaar fra 2001 

til indledningen og fulgte op med et lille glas 

Sauternes, Château Reymond-Lafon fra 1985. 

Den jakkeklædte unge mand havde frabedt sig 

foie gras (da det er noget af det eneste der 

ikke er lykkedes at inddrage i opdragelsen) og 

fik så fra køkkenet en lille portion hjemmelavet 

pasta i smør. Ud over foie gras kan han 

heller ikke lide pasta, men denne pasta fik ham 

til at antage fuldstændig samme ansigtsudtryk 

som den strenge anmelder i tegnefilmen 

Ratatouille, da han smager en enkelt servering 

ratatouille. Faktisk er det Keller og The 

French Laudry, der har været researchsted 

og scenografisk udgangspunkt for hele denne 

herlige tegnefilm. (Den er for alle madelskere 

et must!) Tilbage til pastaen. Det er ubetinget 

den bedste pasta, jeg i mit liv har smagt, og 

det er i det enkle, man skal kende sin dygtige 

køkkenchef. Mindeværdigt om noget. 

Menuen fortsatte med en klassisk sauteret 

havbras med seranoskinke, fennikel, oliven, 

røde peberrugter, skovsyre og sauce rouille. 

En ”indfødt” Tor, Chardonnay, Two Rivers 

Ranch fra Napa Valley 2003 til som kunne 

gå videre til den lille men helt vidunderlige 

smørkogte hummer fra Nova Scotia med 

grønærter og gulerodspulver. En smuttur til 

Asien med lidt peking andebryst, courgette i 

rød karry, æbler, salvie og foie gras vinaigrette 

som et lille sjovt indslag, før vi igen blev klassiske 

og fik en medaljon af kalvebrissel med 

vagtelspejleæg, späzle og nogle helt ufattelig 

små, men meget velsmagende rosenkål 

omkranset af en kalveglace. Sådan en ret 

bliver man mild og god af at spise, og når 

der i glasset skænkes en Gevrey-Chambertin, 

Joseph Roty, ”Champs-Cheny” 2003 bliver 

man endnu mere medgørlig. 

Alting foregår i glidende tempo, man er aldrig 

stresset og mangler aldrig mad, men man kan 

godt få lov at holde en lille pause. Der er 

tjenere overalt og et senere besøg i køkkenet

skulle også vise, at der er kokke overalt. Til en aften med 100 gæster 

(og det er der hver eneste aften) er der 30 kokke og køkkenelever på 

arbejde. Ikke underligt at menuen må koste det, den gør. Hovedretten 

er ikke opulent, men det er tydeligvis vendepunktet i måltidsfortællingen. 

En meget enkel men supermør skive oksefilet fra Snake River 

Farm i Idaho, som er et hit fik jeg at vide, var indbegrebet af godt kød. 

Den kom med ristet marv, kantareller, løg, spinat og sauce Bordelaise. 

I tegnefilmen Ratatouille siger anmelderen, at han gerne vil have en 

ret med perspektiiiv. Det er var netop, hvad denne ret kunne byde på 

ud over utrolig stor velsmag. Nu mente Michael at jeg til kødet skulle 

smage en lokal Cabernet Sauvignon, Guilliams fra Spring Mountain 

2003 som også kunne passe med de næste små grøntsagsmellemretter, 

før en gorgonzola centreret osteanretning kom på banen. 

Derfra gik vi så til mit yndlingsfelt, nemlig desserterne og her er den 

knivskarpe køkkendisciplin i fuldt flor. En art granatæblesorbet med 

intens mandelkage og pære var første lille dessert i striben af sødt. Jeg 

mente vand var godt på nuværende tidspunkt, men blev senere lokket 

til lidt mere af den gode Sauternes. Dernæst kom en chokoladedrøm 

med lys chokolade crémeux, hasselnødde streusel, en kondenseret 

mælkesorbet (selv om jeg aldrig kommer til at falde for det kondenserede, 

så var denne fremragende), sprøde små kager, striber af 

chokolade og en art mousse alt sammen fremhævet af lidt sødsalte 

hasselnødder. Frækt på den afdæmpede måde. Munden blev til sidst 

renset af tredje dessert som var iskold æblesuppe, frangipane og ingefær 

is. Den indskriver sig på sejrsskamlen af æbledesserter, hvor der i 

forvejen er to fra henholdsvis Gordon Ramsey og Rene Redzepi. 

Ved kaffen blev vi på det nærmeste bombarderet med ægte makroner, 

trøfler, nougat, diverse små kunststykker af kager og en forbandet god 

kop kaffe. Alt i alt er oplevelsen så stor, at selv om andre kokke nok 

har vist nyere og sjovere ting, så vil denne aften på Per Se stå som en 

af de store totaloplevelser i mit udespisende liv. 


BRUG DIN KASSERER I 

FORENINGEN! 

Jeg kan kontaktes på 

E – Mail: baa@sommelier.dk eller b.aamand@jubii.dk 

På telefon 65 36 10 26 Mobiltelefon 20 75 77 02. 

Svarer mobilen ikke så placerer en besked og jeg ringer tilbage. 

HUSK at give besked når du flytter adresse. 

Vennemedlemmer opfordres også til at kontakte mig, hvis man 

ønsker nye og opdaterede medlemslister (brug aldrig gamle 

lister) eller der er forespørgsel til fremsendt faktura eller kontingentindbetaling. 

Alt vedrørende tegning, nytegning eller ændring af annoncer, 

rettes henvendelser stadig direkte til 

Jørn S. Larsen 

E – Mail: jl@sommelier.dk eller j.larsen@arp-hansen.dk 

På telefon 32 53 61 68 Mobiltelefon 40 59 61 68 

Alle vore indtægter går til det gode formål, at Dansk Sommelier 

Forening og vort blad er aktive i uddannelse, konkurrencer og 

fagligt samvær. 

Med venlig hilsen 

Bent Aamand 

Kasserer 

Skovhuset 

Strandskovvej 15 

Nordenhuse 

5800 Nyborg 

D.S.F.

Dansk mousserende vin 

vinder international pris 


Interwiev af Sven Moesgaard 

I en international blindsmagning mellem de 

bedste champagner og mousserende vine i 

verden vinder den danske mousserende vin 

”DON’s Cuvée Sec 2006” international pris. 

Vinzonen flytter mod nord, og Danmark er 

for alvor sat på vinens verdenskort. 

En dansk produceret mousserende vin blev 

vurderet i en officiel blindsmagning blandt de 

bedste champagner i verden ved en prestigefyldt 

international konkurrence i Frankrig 

mellem verdens bedste mousserende vine. 

Konkurrencen bliver afholdt årligt under navnet 

”Effervescents du Monde” og resultatet 

fra konkurrencen foreligger nu. Blandt de 408 

vine fra 24 lande vurderet af 60 dommere 

opnåede den danske DON’s en sølvmedalje. 

Sven Moesgaard, ejeren af Skærsøgaard Vin, 

der i 6 år har produceret den danske mousserende 

vin har tidligere spået Danmark en 

international placering for lande, der med 

de givne klimatiske forandringer vil være i en 

førerposition for mousserende vin. Han har 

nu bevist sin påstand. 

”Dansk vin skal ikke kun agtes, fordi det er 

rørende, at den i det hele taget kan produceres 

i Danmark. Den skal kunne måle sig med 

de bedste i verden ved blindsmagninger. Jeg 

har en gang tidligere indsendt en mousserende 

vin til bedømmelse efter international 

skala, og kommet ud blandt den bedste 1/3. 

Men aldrig tidligere med medaljer. Medaljen 

er ikke givet for god sportsånd, men ud fra 

strenge kvalitetskriterier. 

Det er i vinverdenen sket, at England har lavet 

bedre Mousserende vin end Champagne, og 

England fik da også 2 medaljer i denne konkurrence. 

Men det er første gang Danmark er 

på vinderskamlen. 

Mousserende vin kræver et højt syreindhold 

og god balance mellem syre og basisvin, og 

dette kan traditionelt kun opnås i de kølige 

klimazoner. Vi ser en tendens til, at disse rykker 

mod nord, og allerede nu har internationale 

champagneproducenter opkøbt engelske 

vinmarker. Nu er turen kommet til Danmark, 

og det kan ikke udelukkes, at Sverige om 

nogle år også træder ind på det internationale 

vinkort.” siger Sven Moesgaard. 

www.effervescent-du-monde.com 

www.dansk-vin.dk

Beaujolais 

- en overset klassiker 


Er Beaujolais ved at blive 

stueren, og seriøs nok til at 

en sommelier vil acceptere 

den på vinkortet? 

For mere end 10-15 år siden var Beaujolais på 

vej til at kvæles af sin egen succes. 

Fra at være en god stabil vin fra det sydlige 

Bourgogne blev det pludselig en modedrik 

som helst skulle drikkes efter den havde 

tilbragt 20 timer i en racerbil som Beaujolais 

Nouveau til danskere som ville lege, at de var 

gæster på en Pariserbistro. Masser af de gode 

vin fra Beaujolais druknede totalt i mængden 

af syrligt, tyndt og lilla saft som blev drukket 

i november. 

Jeg må nok indrømme at Beaujolais altid har 

haft en plads på mit bord. 

I 1981 hvor jeg kørte rundt i området for 

at finde de gode vine faldt jeg for de gode 

vine, indrømmet jeg var som ung køkkenchef 

i 70’erne selv med på vognen med Beaujolais 

Noveau. 

Gæstekøkkenchefer fra 3 stjernede restauranter 

kom op og vi lavede flotte retter som 

skulle matche den nye vin fra beaujolais, lidt 

synd, men det var jo moderne. 

Jeg havde i mange år drukket og købt Beaujolais 

og også redet med på bølgen med 

den nye vin, men altid fundet den lidt som 

kejserens nye klæder, der var jo ikke meget 

vin i den. 

Men til gengæld lavede man masser af super 

gode vine fra de små kommuner i Beaujolais, 

de gode Cru Beaujolais. 

Så gik Beaujolais af mode, nogle store vinfolk i 

området lavede lidt fusk, nogle svindlede. 

Generalt kom den nye verden også brusende 

frem med masser af fad, tannin, saft og kulsorte 

vine med højt alkoholindhold. Vinjournalister 

og kunderne elskede disse kraftige vine, 

jo mere fad og ekstrakt jo flere stjerner eller 

højere point. Beaujolais gik i glemmebogen og 

druknede i fad og alkohol. 

Men i Frankrig og Paris kunne man stadig 

møde den ægte Beaujolais i form af Fleurie, 

Morgon, Mouin au Vent, Joulienas og flere af 

disse lækre sager. 

Nogle vil nok sige at de er ikke interessant at 

drikke Beaujolais i dag. Men der tager de fejl. 

Beaujolais laves kun i Beaujolais og druen 

Gamay efterabes og kopieres ikke i den store 

verden, den er unik. 

Mange vine i dag konkurerer om at være 

verdens bedste og mange er sikkert verdens 

bedste, men problemet er at de smager ens. 

En cabernet sauvignon ,Merlot,Chardonnay,Sy 

rah,Sauvignon Blanc og andre kan laves rigtigt 

godt i det meste af verdenen,men de har en 

tendens at smage ens, og det kan være svært 

at smage forskellen. 

Man Gamay druen lykkedes bedst i Beaujolais 

og derfor er Beaujolais unik. 

side 1 Sommelier’en 1/2008

I de sidste 5 år er vinene blevet meget bedre, 

mere elegante og pakket med mere frugt som 

er modent. 

De mange seriøse vinbønder høster mindre 

druer per hektar og sørger for at alle druer 

er modne. 

Louis Jadot, Joseph Drouhin og de mange små 

smukke slotte som producerer deres egne 

vine i flere af Cru Beaujolais vinene, Chateau 

Fleurie, Chapelle de Bois og flere andre i cru 

kommunerne. 


De saftige vine der oser af jordbund fra Morgon 

og Moulin au Vent er robuste ledsagere 

til mange retter. 

Når man snakker om retter så er det en fornøjelse 

at køre på Crand cru ruten som både 

er smuk og begunstiget med masser af gode 

lokale restauranter. Her er der masser af lokal 

gastronomi og restauranterne gør brug af alle 

de lokale råvarer som her bliver produceret. 

Chararolle kvæg med de sublime bøffer, krebs, 

geder og ål fra Saone floden. 

I St.Amour, Fleurie og andre små byer finder 

man uspoleret Bourgogne gastronomi til 

menneskepriser og spiser sublimt imens bilisterne 

suser forbi mod syd. 

Prøv Chez Jean Pierre i St.Amour hvor konen 

i huset har en bror der bor i Danmark, super 

sted med alle klassikerne og en Beaujolais 

markeds menu til 20 euro. 

Klassikere som Bresse kylling med krebs 

fra Saone, Bresse bleu, Chevre på crouton, 

Qunelle de Brochet,ål i beaujolais, Frølår i 

karse, æg i beaujolais, Hane i Fleurie med 

svampe og masser af andre gastronomiske 

milepæle. 

Alle disse retter parret med Cru Beaujolais en 

retter som vil huskes, selv de hvide Beaujolias 

som laves i det området er sublime, friske vin 

på Chardonnay uden forstyrrende fadsmag.


Den årlige tradition på Era Ora restaurant 

hvor Filippo Puliaci fra Antinori var vores gæst 

og ledede smagningen denne dag. 

Det var en god opvisning af super vine fra 

Italien med mad fra Era Ora som lavede et 

formidabelt match med vinene fra Era Ora. 

Antinori har altid været en katalysator for 

vinfolk i Toscana og er ikke stoppet med 

at presse vinene og sig selv frem i forreste 

række. 

Filippo fortalte, at foruden at forbedre kvali- 


Antinori smagning 


teten på egne vine, havde de også været på 

indkøb i Amerika. 

Antinori havde købt den legendariske vingård 

Stags Leap i Napa Valley og vil sørge 

for, at den høje kvalitet som ejeren Warren 

Winiarski i mange år har holdt meget højt, 

vil fortsætte. 

En anden vingård i Californien som Antinori 

ejer er Antincal. Så Antinori hviler ikke 

på laurbærrene. Denne dag var der en hel del 

forrygende vine. 

En del gode antipasti af limemarineret pighvar 

med grøn tomat og andet godt blev parret 

med en Chardonnay fra Umbria, Bramito del 

Cervo som var super flot, lime, æble og en 

elegant rank stil med dæmpet fad. Godt at 

smage da italiensk chardonnay altid har haft et 

problem med for meget fad og en lidt plump 

smag, her var der nu et godt tegn på, at der 

en fremtid for italiensk chardonnay. 

Saltimboca af lam og rådyr med kastanier fik 

flot følge af en klassiker som Antinoris Villa 

Antinori som var super god, hasselnød, hyldebær, 

sveske; en rigtig lækker Toscana vin. 

Også Badia a Passignano Riserva var elegant, 

masser af ristede nødder, blomme og en god 

syrlig duft af rabarber, lækker Chianti. 

Og så kom hovedretten af oksekød med kikærter 

og det vi nok kan kalde hovedvinene. 

Hvis der er noget der er blevet Antinoris

varemærke er det Tignanello som her i årgang 

2004, en klassiker af en Toscanavin, den er altid 

super lækker, men denne årgang er legendarisk, 

en excellent flot vin med den lækre kølige 

elegance, masser af flot duft af ristede valnødder, 

blomme, lakris og lidt cigarfad; en meget 

flot vin med et god bid af syre i eftersmagen. 

Og så en nyere vin: Guado al Tasso Bolgheri 

2004, en rigtig flot vin, nærmest oversøisk eller 

Californisk i stilen, masser af fed frugt væltede 

op af glasset, masser af blomme, sveske, solbær, 

godt integreret fad og meget lang eftersmag, 

en rigtig lækker vin som jeg er sikker på 

kun bliver bedre efter nogle år. 

Og så sluttede den røde toscana afdeling med 

den legendariske Solaia 2004 som denne dag 

var meget lukket, den var svær at bedømme, 

men var maget raffineret, måske i denne 

årgang lidt lettere end i andre årgange. 

Til lidt ost serverede Filippo nogle nye spændende 

vine som Mompertrone som har lidt 

Syrah i rygraden. Og Costamiole på Barbera 

som var rigtig lækker, meget frugtagtig jordbær, 

hyldeblomst, ristet hasselnødder; en super vin 

på Barbera som viser at der kan laves rigtig 

gode sager på Barbera uden at smaske den 

til med nye fade. 

En flot afdeling der viser at Antinori har fingeren 

på pulsen og bliver stadig bedre. 


Portvin messen 2007 



Den årlige Portvin messe på børsen er en 

klassisk vinbegivenhed hvor man virkelig kan 

smage sig igennem alt hvad der findes af god 

portvin på det danske marked. 

Der er altid run på, og det er tydeligt, at portvin 

er noget der falder i danskernes smag. 

Man kan godt savne lidt flere restauranter der 

serverer forskellige portvine. 

Og så må man nok sige at hvis man vil have 

kvalitet for pengene så er portvin sagen. 

Portvine med tårnhøje Parker point, lækre 

lagrede Cholheita, flotte årgangs vine fås til 

mere end 50 til 75 % billigere end andre 

bordvine. 

Der var utallige lækre portvine på messen og 

masser af spændende vine og mulighed for at 

smage Portvine fra Krohn fra 1957, Noval fra 

1985 og smækre unge vintage portvine. 

Er der noget bedre end portvin til at drømme 

sig væk fra den våde og grå danske vinter. Og 

samtidig er unge vintage portvin fremragende 

til mange former for vildt, både til sauces og 

i glasset.


Når køkkenchefer og 

restauranter finder nye veje 

til kunderne. 

Mange toprestauranter i specielt Frankrig og 

Paris er rasende dyre og ikke altid rentable 

for ejerne. Køkkenchefer og ejerne har derfor 

startet små restauranter, med billigere råvarer, 

billigere priser, men stadig top gastronomi, 

bare nu til at betale. Eller de overtager små 

bistroer i yderkvarterene og opgraderer dem 

med god gastronomi. Alt dette ved siden af 

de stjerne-restauranter som de også driver. 

I Paris især er dette fænomen meget udbredt 

og man spiser excellent på mange af disse 

små steder som ikke reklamerer ret meget 

for sig selv. 

Mange af top-køkkencheferne syntes oven 

i købet det er sjovt at begynde forfra med 

gastronomi for folket og ikke kun for rige 

turister. 

Der er ikke mange guider der skriver om 

disse små lækre restauranter eller bistroer, 

men de kan findes og der er lige nu en fransk 

guide på vej med små lovende restauranter. 

En tur rundt i bla Paris for at besøge disse 

spændende steder giver virkelig valuta for 

pengene. 

Der er steder hvor man nærmest ser at gaden 

er en slagmark for super-kokke der vil åbne 

eller opgradere restauranter og de konkurrerer 

med hinanden ”gaden lang”. 

Der sker også det med priserne, at selv om 

gastronomien holder sig nede på jorden, så 

drysser Michelin pludselig en stjerne på dem, 

og så er hemmeligheden jo sluppet ud. 

Disse restauranter findes ofte i de lidt ydmyge 

kvarterer og jeg er så heldig at bo på et hotel 

lige ved en af disse gader når jeg er i Paris. 

Der ligger 8-10 restauranter på en ca. 500 


Når det billige 

bliver trendy 

meters strækning; med super mad og klassisk 

fransk hygge. 

Rue st Dominique hedder gaden, men hold 

tæt med det. 

La Fontanie de Mars er en super klassisk 

restaurant som ejes af en stjernekok, her er 

spændende og kreative retter, en daglig tavle, 

masser af god vin og fornuftige priser. En lækker 

Moulin a Vent fra en lille god producent til 

21.00 euro, og masser af fransk stemning. 

Le fables de la Fontaine super sted 

med fokus på fisk, fik desværre lige en stjerne 

så den bliver nok populær, men en aftenmenu 

til 40.00 euro er stadig et godt køb. 

Cafe Constant en super cafe med spændende 

mad og så ejet af en stjernekok som 

har toprestaurant i gaden. 

L Auvergne Gourmande, super sted 

med fokus på Auvergne og gode rustikke 

retter. 

Thoumieux er et klassisk brasserie med 

fokus på det sydvestlige Frankrig både med 

mad og vine, fornuftig 3 retters frokost menu 

til 15.00 Euro, nogle gange inkluderet vin. 

I sidegaderne popper også en del restauranter 

op med spændende gastronomi fra 

tilrejsende kokke som kommer ind fra deres 

områder og laver regional gastronomi, så et 

par af de restauranter er blevet populære 

imellem Paris topkokke, her spiser de når de 

har fri og nyder afslapning og god regional 

mad. 

Le Petite Troquet er en af disse, de 

serverer bla. en aftenmenu til 23.00 Euro; 

3 retter med flere valgmuligheder, og en af 

foretterne er blevet ren kult, en såkaldt tarte 

tatin, omvendt tærte men her lavet på julesalat 

der pakkes om æbler og karameliseres 

og serveres med en skive ristet andelever og 

sky af sherry, en himmerigsmundfuld og godt 

håndværk. Super hyggeligt sted, 25 pladser, far 


i køkkenet og mor serverer. En af mine favoritter 

med en rigtig lækker Crozes Hermitage 

til 28 euro. 

Anden trendy ny ting fra en super kok er 

Cafe del Alma, super mad, godt udvalg af 

vine fra Rhone, jeg fik en rigtig flot Cornas fra 

ny producent, rasende god til 50,00 Euro. 

Clos de Gourmet med en meget interessant 

menu med flere valg, fik krabbe gazpazho 

med fløde qunelle og grillede kammuslinger 

med tun og citronconfit. 

Tag selv en cruise tur i området og find de 

spændende restauranter, de er fyldt med liv, 

super mad, gode priser og excellent service. 

I flere andre områder af Paris er disse såkaldte 

Chefs bistro poppet op. 

Allain Ducasse driver Bistro Lyonnais i 2. 

arrondisement 

En klassiker som Taillevent har åbnet et lille 

sted tæt på med fornuftige priser. 

Pierre Gagnaire har åbnet Restaurant 

Gaya ved kanten af Seinen, med spændende 

menuer til fornuftige priser. 

Jöel Robuchon leger lidt i LÁtalier med 

nye spændende koncepter. 

Ejeren af La Tour dÁrgent har tæt på Rotteserie 

de Beaulolais med fokus? På gæt 

selv, super sted med roterende grill, masser 

af Bresse fjerkræ steges her til stor glæde for 

gæsterne. 

Jacques Cagna har sit lille hyggested tæt ved 

sin stjernerestaurant som hedder Rotisserie 

dén Face, meget atsmosfære og 

super mad til en 1/3 af prisen på stjernerestauranten. 

Guy Savoy har åbnet Atelier Maitre 

Albert som en god gammelsdags grill 

restaurant med kød og fjerkræ på spyd.

Sommelier'en - Dansk sommelier Forening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?