1. ForhiStorien - LKF Vejmarkering A/S

De langelandske striber 1963-2013 LKF VejmarKering a/S 

De langelandske striber 

1963 -2013 

LKF VejmarKering a/S 

Søren Federspiel

INDHOLD 

5 forord 

6 Struktur for fremStillingen 

7 indledning 

9 1. FOrHIstOrIeN 

17 2. DeN FamILIeejeDe vIrksOmHeD 1963-1990 

47 3. DeN kONcerNejeDe vIrksOmHeD 1990-2013 

87 Sammenfatning 

93 appendikS

De langelandske striber 

1963 -2013 

LKF VejmarKering a/S 

Søren Federspiel

familien Hammerum foran ejendommen i tullebølle i begyndelsen af 

1900-tallet. i midten med skæg og et barn på armen blikkenslagermester 

Christian l. Hammerum. til højre en vinduesudstilling af blikkenslagervarer. 

Rudkøbing Byhistoriske Arkiv 

4

I år fylder LKF Vejmarking A/S 50 år. 

Derfor er det mig en stor glæde, som nuværende 

direktør, at kunne præsentere en bog, der skildrer 

LKF’s historie. 

På de følgende sider kan I læse om virksomhedens 

til tider turbulente historie, om dens op- og nedture 

og om dagliglivet i virksomheden. De små anekdoter 

fortæller om dagliglivet i virksomheden og om de 

mennesker, som i sidste ende udgør »kulturen«. 

At en virksomhed fylder 50, er i sig selv ikke så 

usædvanligt. Mange andre har haft den glæde, men 

det er en klar anledning til at kigge tilbage, til at 

reflektere og til at fejre. I en tid, hvor man konstant 

hører udtrykket »udkants Danmark«, er det en speciel 

glæde, at vi her på Langeland har en velfungerende 

og succesfuld virksomhed. 

FororD 

nis ravnskjær 

Administrerende direktør 

5 

Det kan vi takke gunstige konjunkturer for, tidligere 

ledelsers modige beslutninger og den generelle vækst 

i trafikken over alt, både i Danmark og i udlandet. 

Vores kunder skylder vi stor tak. Deres villighed til 

at bruge vores produkter, nye som kendte, ude i det 

ganske Europa er forudsætningen for vores vækst. Vi 

er glade for vores kunder, mange har vi kendt i årevis, 

og de ved, hvad LKF og vore produkter står for. 

Men mest af alt skylder vi tak til en dygtig og dedikeret 

medarbejderstab, som loyalt og med stort engagement 

har, ikke blot udviklet og nytænkt, produkter, 

men også produceret og udlagt dem til vores kunders 

tilfredshed 

Vi ønsker alle LKF Vejmarkering A/S tillykke med 

fødselsdagen med håb om mange succesfulde år i 

fremtiden.

StruKtur For FremStiLLingen 

LKF’s historie fra 1963 til 2013 kan inddeles i to overordnede 

perioder efter ejerforholdene: 

• LKF 1963-1990 – Den familieejede virksomhed 

• LKF 1990-2013 – Den koncernejede virksomhed 

De to overordnede perioder kan igen opdeles i en 

række faser: 

i etableringsfasen 1962/63-1964 · Med køb af andelsmejeriet 

og stationsbygningen i Sdr. Longelse 

· Med etablering af produktion af begemulsion 

og champignon som forløbere for termoplast · 

Med de første arbejder med afstribning på Fugleflugtslinjen 

ii opbygningsfasen 1964-1969/70 · Med etablering 

af entreprenørafdeling og de første udlæggermaskiner 

· Med udvidelsen af entreprenørafdelingen 

og arbejder i Danmark og udlandet, bl.a. 

Tyskland · Med vidtstrakt eksport og etablering af 

licensfabrik i Skotland · Med en direktør, der etablerer 

egen produktion af termoplast, tager ca. 

halvdelen af medarbejderne med sig til Aalborg 

og underbyder LKF på urimelige vilkår 

iii ny begyndelse 1970/71-1981 · Med ny direktør 

og delvist sammenfald mellem direktion og 

6 

ejerskab · Med en ny begyndelse og ny struktur · 

Med et nyt produkt PREMARK, der bliver udgangspunkt 

for et nyt opsving 

iV ekspansion 1981/82-1989/90 · Med PREMARK, 

termoplast og salgs- og entreprenøraktiviteter · 

Med udvidelse af produktionen og eksport 

V Fusion og inkorporering i svensk koncern 

1989-1990 · Med adskillelse af direktion og ejerskab 

· Med familien Hammerums exit som ejere 

Vi opbygning under koncernens vinger 

1990-1995/96 · Med etablering af selskab og 

fabrik i USA 

Vii ekspansion 1996-2000 · Med ny direktør · Med 

satsning på eksport af PREMARK og etablering af 

salgskontorer i Vesteuropa · Med oversøisk eksport 

Viii Konsolidering 2000 · Med salg af den amerikanske 

fabrik · Med LKF som eneste producent af 

vejmarkeringsmateriale på det danske marked · 

Med LKF’s entreprenørafdeling i en ledende position 

på det danske marked · Med fortsat ekspansion 

i Danmark og Vesteuropa.

LKF Vejmarkering blev grundlagt den 18. marts 1963 

som Langelands Kemiske Fabriker A/S i Sdr. Longelse. 

Den petrokemiske industri repræsenterede 

spydspidsen i det moderne industrielle gennembrud 

efter krigen og signalerede fremskridt og teknologisk 

innovation – og det var lige, hvad der var tale om. Det 

moderne industrieventyr var kommet til Langeland 

med LKF. 

Langelands Kemiske Fabriker havde fremtiden 

for sig men også rødder tilbage i tiden – til det første 

industrieventyr i årene omkring 1900. Bag begge 

eventyr stod familien Hammerum, der var begyndt 

med et blikkenslagerværksted i 1899 i Tullebølle. 

Det industrielle gennembrud sidst i 1890’erne 

fulgte efter en landbrugsrevolution og en infrastruk- 

inDLeDning 

7 

turrevolution tidligere i 1800-tallet. Den første jernbane 

i kongeriget daterede sig fra 1847 og gik mellem 

København og Roskilde. Langeland fik sin jernbane i 

1911. 

Landbrugsrevolutionen kom med de første andelsmejerier 

– det første i Hjedding i Vestjylland i 1882. 

Langeland fik sit første andelsmejeri i 1885 i Lindelse. 

To år senere i 1887 kom andelsmejeriet i Sdr. Longelse 

som ét af de 15, der i 1887 blev oprettet i Svendborg 

Amt. 

Jernbaner og andelsmejerier bidrog afgørende til 

at modernisere Danmark, og antallet af mejerier og 

jernbanestrækninger voksede frem til efter 2. verdenskrig 

(1939 -1945). Derefter var det slut med det 

tidlige industrieventyr, og et nyt kunne begynde.

andelsmejeriet i Sdr. longelse med mælkevogne og udsmykning 1937 i 

anledning af 50-års jubilæet. mejeriet blev oprettet i 1887, udvidet i 1915 og 

nedlagt i 1962. Samme år erhvervede Brødrene Hammerum mejeriet. 


8

Longelse Sogn 

I 1950’erne henlå Longelse Sogn med byerne Nr. 

Longelse og Sdr. Longelse stadig i landlig idyl. Sdr. 

Longelse bar præg af landbrugsrevolutionen: Foruden 

andelsmejeriet, der var blevet ombygget i 1915, 

var der skolen fra 1876 med sognebogsamlingen fra 

1927; forsamlingshuset, indrettet 1934 i den tidligere 

fattiggård med sognerådslokale; kommunekontor; 

frysehus; postkontor og jernbanestation. 1 

Den private Langelandsbanen forbandt Rudkøbing 

med Spodsbjerg og Bagenkop. Langelandsbanen 

åbnede den 4. oktober 1911 og lukkede den 29. september 

1962. Mejeriet var lukket i marts 1962. På en 

generalforsamling den 8. marts 1962 vedtog andelshaverne 

at likvidere mejeriet og acceptere et tilbud 

fra Chr. L. Hammerum og Sønner om at overtage 

mejeriet for 125.000 kr. »Dette beløb omfatter køb af 

mejeriet med bygninger, maskiner og øvrigt inventar, 

samt bestyrerboligen.« 2 

Den 5. april 1962 kørte mælkekuskene for sidste 

gang til mejeriet i Sdr. Longelse med andelshavernes 

mælk. Dagen efter, den 6. april, gik turen til herregårdsmejeriet 

i Skrøbelev. 

Lukningen af de to vigtige arbejdspladser, stationen 

og andelsmejeriet, der havde skabt liv i Sdr. Longelse 

og forbundet byen med omverdenen, truede 

1. Trap (1957), s. 957. 

2. Langelands Folkeblad, 9. marts 1962. 

1. ForhiStorien 

9 

med at isolere og i værste fald helt affolke det lille 

samfund. Netop den frygt lå bag salget til Hammerum: 

»… en stærkt medvirkende årsag til salget var, 

at man forventer, der anlægges en fabrik i Longelse. 

Og en sådan vil jo give omsætning i kommunen, som 

den mister ved mejerinedlæggelsen« – hed det i Langelands 

Folkeblad den 5. april 1962. 

Hvad det var for en fabrik, stod hen i det uvisse, 

men firmaet Chr. L. Hammerum og Sønner havde ry 

for at være et driftigt foretagende, og der blev knyttet 

store forventninger til de nye ejere. 

Der var engang… 

Som alle gode eventyr begynder fortællingen om 

LKF med – der var engang. Der var engang en 

maskinfabrik i Tullebølle. Den var ejet af Christian 

L. Hammerum og fremstillede maskiner og ostekar 

til mejerierne. Det havde maskinfabrikken gjort i 

mands minde, men i årene omkring 1960 så Hammerum 

og Sønner, hvor det bar hen med de mange 

små andelsmejerier og dermed kunderne. De lukkede 

på stribe. Da turen i 1962 kom til andelsmejeriet 

i Sdr. Longelse, købte Brødrene Hammerum 

mejeriet. Det måtte kunne bruges til noget andet. 

Da stationen over for mejeriet også blev nedlagt, tog 

brødrene den med i købet.

Stationen i Sdr. longelse 1920. Stationen var en del af 

langelandsbanen, der åbnede i 1911 og forbandt rudkøbing 

med Spodsbjerg i øst og Bagenkop i syd. Banen blev 

nedlagt i 1962 og samme år blev stationen i Sdr. longelse 

købt af Brødrene Hammerum. Rudkøbing Byhistoriske 

Arkiv 

10 

Fabrikken i Tullebølle havde gennem generationer 

været leverandør af udstyr til mejerierne, og Hammerum 

havde gode forbindelser til mejerisektoren. 

Forbindelser, som firmaet mente at kunne udnytte

under det nye industrielle eventyr, der tegnede sig 

med en ny infrastruktur – veje, broer og tunneler – 

og nye transportmidler – motorcykler, personbiler, 

lastbiler og varevogne – og en ny type forbrug – privatforbruget. 

Udviklingen var tydelig også på Langeland, hvor 

den nye infrastruktur i begyndelsen af 1960’erne for 

første gang i historien gjorde øen landfast med Fyn. 

Langelandsbroen blev indviet den 10. november 1962. 

Siødæmningen var blevet åbnet i 1960 og Svendborgsundbroen 

blev opført fra 1963 til 1966. Der var grøde i 

luften over Langeland. 

hammerums osteknive 

Brødrene Hammerum var anden generation i en blikkenslagervirksomhed, 

der var startet i 1899, da deres 

far Christian L. Hammerum slog sig ned i Tullebølle. 

Den driftige blikkenslager begyndte ved siden af 

mere traditionelt blikkenslagerarbejde at fremstille 

ostedelere til mejerierne. Det blev begyndelsen til en 

innovativ vekselvirkning mellem blikkenslagerværkstedet 

og andelsmejerierne, der varede ved, indtil det 

andet industrielle gennembrud omkring 1960 lagde 

de mange små andelsmejerier i graven. 

Christian L. Hammerum fortalte til Langelands 

Avis, at begyndelsen blev gjort, da to mejerister i 

Tranekær og Tullebølle præsenterede ham »for nogle 

tilsyneladende forhistoriske redskaber, som havde til 

opgave at findele ostemassen. Det var jernrammer, 

hvorpå der var loddet ståltråd med temmelig uregelmæssige 

mellemrum… disse instrumenter kunne 

ikke holde; trådene gik løs og jeg var nærmest ked af, 

3. Langelands Avis, 19. maj 1950. 



11 

at man brugte hver anden dag for at reparere dem… 

Jeg lavede så et sæt til hver af dem et par dage efter 

kom de til mig, de var ovenud begejstrede over mine 

osteknive; de er søren jensemig gode, det er lige det, 

vi trængte til…« 3 

Efter opfordring deltog Hammerum med sine 

nykonstruerede ostedelere på mejeriudstillingen 

i Odense i 1902. Det blev ikke umiddelbart nogen 

succes, men tre til fire dage efter at være kommet 

hjem til Tullebølle fik Hammerum en henvendelse 

fra firmaet Laurits Andersen & Co. i Odense, der ville 

have eneforhandling af Hammerums osteknive over 

hele landet. En kontrakt blev underskrevet og »på en 

gang blev mit navn kendt på alle osteproducerende 

mejerier i landet,« – udtalte Christian L. Hammerum. 

4 Så kom bestillingerne på osteknive, og det blev 

begyndelsen til et langelandsk industrieventyr, der 

kom til at strække sig i mange retninger og over flere 

generationer. 

I 1936 overtog sønnerne Frantz og Christian Hammerum 

firmaet. De var begge oplært hos faderen og 

tog over på et tidspunkt, hvor rustfrit stål for alvor 

kom på markedet. Det førte brødrene ind på en produktion 

af tanke og kar i rustfrit stål til mejerierne. 

Det blev noget nær en guldgrube for Brødrene Hammerum, 

indtil »Anden verdenskrig satte en delvis 

stopper for produktionen af kar og forme« – fortalte 

Frantz Hammerum til Langelands Avis. 5 Krig og besættelse 

skabte mangel på råvarer, og produktionen 

måtte indskrænkes. 

I stedet slog brødrene sig på produktion af tørv, der 

gik som varmt brød under og lige efter krigen – som

Bil og motorcykel omkring 1930 tilhørende familien Hammerum. i mellemkrigstiden fik biler 

og motorcykler et gennembrud i danmark. familien Hammerum i tullebølle var med på noderne. 

fra venstre Christian l. Hammerum, fru Hammerum. Ved bilen sønnerne frantz Hammerum 

(bagerst) og Christian Hammerum, på motorcyklen datteren karen Hammerum (bagerst). 


følge af mangel på kul. Brødrene Hammerum købte 

en tørvemose, hvor der på højden var ansat 80 mand. 

Efter krigen var det slut med tørvene, og produktionen 

af beholdere m.m. til mejerierne begyndte at 

12 

skrante. Skurken var en uhåndgribelig karl: strukturen 

i mejerisektoren. Centralisering lukkede efterhånden 

de mange små andelsmejerier, og Brødrene Hammerum 

måtte igen sadle om. Det førte til to nye initiativer.

ekspansion i rudkøbing og Sdr. Longelse 

I 1960 købte de foretagsomme brødre de bygninger, 

der havde rummet Motorfabrikken Danmark, 

i Ahlefeldtsgade i Rudkøbing. Motorfabrikken hed 

oprindeligt Rudkøbing Jernstøberi og var åbnet helt 

tilbage i 1842. Jernstøberiet blev Rudkøbings første 

moderne industrivirksomhed. I Ahlefeldtsgade begyndte 

Brødrene Hammerum at producere vaskemaskiner 

af det svenske kvalitetsmærke Wascator. 

De 30 medarbejdere kunne fremstille ca. 50 vaskemaskiner 

pr. dag. 

Det andet initiativ kom i 1962 med købet af mejeriet 

i Sdr. Longelse. Vaskemaskineproduktionen i Rudkøbing 

gik så godt, at den blev udstrakt til Sdr. Longelse. 

Den 24. april 1962 kunne Langelands Folkeblad meddele, 

at Hammerum og Sønners nye virksomhed i Sdr. 

Longelse skulle beskæftige 90 mand. De skulle instrueres 

af svenske teknikere fra moderfabrikken i Sverige, 

som det var sket i Rudkøbing. Mejeriets omdannelse til 

vaskemaskinefabrik ville betyde en fordobling af Hammerum 

og Sønners produktion af vaskemaskiner og 

de to virksomheder i Rudkøbing og Sdr. Longelse ville 

tilsammen blive en af Langelands største. 

Men træerne vokser ikke ind i himlen, heller ikke 

på Langeland. »Da markedet efterhånden blev oversvømmet 

af billige vaskemaskiner, holdt vi op med 

den fabrikation« – fortalte Frantz Hammerum. 6 

I stedet begyndte man på en produktion af begemulsion, 

»det sorte stads« blev brugt som rustbeskyttelse 

af olietanke, der skulle graves ned, til tætning af 

skibsplanker og tage m.m. – et alsidigt produkt. 


7. Interview. 

13 

frede Hansen blev i 1966 ansat på lkf, 

hvor hans bror poul havde arbejdet fra 

starten. frede Hansen arbejdede på lkf i 

mere end 40 år og fik i 2012 den kongelige 

Belønningsmedalje. 

Frede Hansen, der blev ansat som arbejdsmand på 

LKF den 8. marts 1966, fortæller: 

»Der blev ansat en Ebbehartsen, som skulle stå for 

salget af begemulsionen, men det gik ikke så godt. 

Herning Kommune skulle bruge 500 kg, men han 

sendte 5 tons, resten kom retur. Så røg han ud og med 

ham begemulsionen. Ostehylderne blev brugt til at 

dyrke champignon. I sæsonen var alle byens damer 

inde at plukke champignon.« 7 

Frede Hansens bror Poul, der havde arbejdet i LKF 

fra starten, anbefalede Frede til førstemanden Knud 

Vestergaard. Vestergaard havde været mejerist i Lindelse, 

før Hammerum ansatte ham i LKF. Familien Vestergaard 

havde sommerhus ved Spodsbjerg Strand 

ved siden af Frede og Pouls forældre, og Vestergaard 

kendte de to drenge derfra. På den måde blev først 

Vestergaard og siden brødrene Hansen ansat i LKF. 

Efter fiaskoen med begemulsion »satte brødrene 

Hammerum et stykke i avisen: »Har I ideerne, så har 

vi pengene«. Så kom der én fra Sjælland, Carl Johansen, 

han havde fået en idé med fra Kristianstad, fra 

Cleanosol, der fremstillede vejstribemasse« – fortæller 

Frede Hansen. 

Frede blev oplært på fabrikken men arbejdede 

også på vejene. Han blev en del af et moderne in

fodgængere og biler mødes på langelandsbroen den 10. november 1962 i anledning af 

broens indvielse. langelandsbroen var et led i den nye infrastruktur, der blev bygget op og 

bandt danmark sammen på nye måder under industrialiseringen efter 2. verdenskrig. langelandsbroen, 

Siødæmningen fra 1960 og Svendborgsundbroen fra 1966 forbandt for første 

gang langeland med omverdenen. Rudkøbing Byhistoriske Arkiv 

14

dustrieventyr på »Strivefabrikken«, som LKF hed på 

Langeland. Fredes historie er i sig selv et eventyr, han 

fik ganske vist ikke prinsessen og det halve kongerige, 

men han afstribede det halve kongerige og fik Den 

Kongelige Belønningsmedalje for lang og tro tjeneste. 

Det blev fejret ved en højtidelighed den 8. juni 

2012 hos LKF i Sdr. Longelse. 

Biler, veje og striber 

Biltrafikken og udbygningen af vejnettet gennemgik 

en eksplosiv vækst efter 2. verdenskrig. Besættelsestidens 

mangel på snart sagt alt førte over i en berusende 

drøm om forbrug og frihed. Drømmen blev til 

virkelighed, og friheden på fire hjul kørte forbruget 

ind i de danske hjerter og hjem. 

Transportrevolutionen var begyndt i mellemkrigstiden, 

men blev afbrudt af verdenskrigen for at rulle 

igen fra 1950’erne, formidlet af en gigantisk økonomisk 

saltvandsindsprøjtning i form af Marshall-hjælpen. 

Det amerikanske hjælpeprogram pumpede fra 1948 til 

1953, hvad der svarede til 1,7 mia. kr. ind i dansk økonomi 

eller 17,5 pct. af landets samlede nettoinvesteringer. 

Det fik en ganske betydelig indflydelse på hastigheden 

af Danmarks genopbygning som industriland. 

Sigtet med Marshall-hjælpen var netop at genrejse 

det krigshærgede Europa og vaccinere europæerne 

mod kommunisme. Europæerne tog med kyshånd 

8. Viby Mogensen (2010) bd. 1, s. 74. 

15 

mod alt det moderne og adopterede en amerikansk 

livsstil centreret omkring forbrug. Den amerikanske 

bil, »dollargrinet« blev indbegrebet af forhåbninger 

til fremtiden og kombinerede det ultimative forbrug 

med den ubegrænsede frihed. 

Tidsrummet fra 1950’erne til 1970’erne var bilismens 

gyldne år, der faldt sammen med velfærdsstatens 

guldalder. 8 Antallet af personbiler steg eksponentielt, 

det samme gjorde udbygningen af vejnettet 

og antallet af trafikulykker. Trafikulykkerne rettede 

søgelyset mod trafiksikkerheden og de myndigheder, 

der stod for vejenes udbygning og vedligeholdelse. 

Det blev kort sagt baggrunden for den vejmarkering, 

der begyndte med afstribning på midten af vejen og 

fortsatte med afstribning ved vejkanten, afstribede 

forgængerovergange m.m. 

Den eksplosive vækst i biltrafik og vejudbygning 

fortsatte ubekymret, indtil oliekriserne i 1970’erne 

satte spørgsmål ved fornuften i den ubegrænsede 

vækst. Den første oliekrise i 1973/74 sendte prisen på 

olie og benzin på himmelflugt. Det førte til »bilfrie 

søndage« – det moderne samfunds »hellige ko« 

måtte blive i garagen, hvad blev det næste, spurgte 

mange sig selv. Det blev den anden oliekrise i 1979, 

der fandt Danmark bedre forberedt. Alligevel røg 

olieprisen igen til tops, men der kom ikke flere »bilfrie 

søndage«.

16 

udlægning af termoplast med 

håndsko på longelsevej foran lkf’s 

fabrik – det tidligere mejeri i Sdr. 

longelse. pilen på vejen er en skabelon, 

der blev udfyldt med termoplast 

– en forløber for de præfabrikerede 

vejsymboler, som lkf begyndte at 

producere i 1981. i baggrunden købmandsbutikken.

2. Den FamiLieejeDe VirKSomheD 

1963 -1990 

Fra begyndelsen i 1963 til 1990 var LKF en familieejet 

virksomhed med familien Hammerum som eneaktionær 

frem til 1971. Det år blev Frantz Hammerums 

svigersøn Jørn Thorup medejer og direktør, hvorved 

ejerskab og direktion blev delvist sammenfaldende – 

for første gang i LKF’s historie. 

LKF – det første tiår 

Brødrene Hammerum havde fornemmelse for, at 

noget nyt var undervejs og prøvede sig frem – med 

vaskemaskiner og vejstriber. Brødrene havde måske 

ikke forudset udviklingen, men vejstriberne var en 

fantastisk opfindelse, der udviklede sig i takt med 

udbygningen af en helt ny infrastruktur. 

Langelands Kemiske Fabriker blev »first mover« på 

sit felt. Det gav LKF et enestående og afgørende forspring 

i kapløbet om at trafiksikre gader, veje, broer 

og tunneler med hvide striber. 

Positionen blev udbygget, og LKF etablerede sig 

som den centrale aktør inden for vejmarkering i tiåret 

fra starten i 1963 til omkring 1970. Produktionen af 

vejstriber blev fra 1964 suppleret med udlægning af 

vejstriber med egne maskiner – først lokalt, siden 

landsdækkende og endelig i europæisk og oversøisk 

målestok. 

9. Langelands Folkeblad, 30. oktober 1962. 

17 

Licens med Cleanosol aB 

Det svenske firma Cleanosol og firmaet Chr. L. Hammerum 

og Sønner kom i forbindelse med hinanden i 

oktober 1962, og det nye vejmarkeringsmateriale blev 

afprøvet i krydset ud for Brugsen i Sdr. Longelse sidst 

i oktober: 

»En lang snor var lagt ud for at markere, hvor striberne 

skulle gå, den flydende plasticmasse blev strøget 

på og et halvt minut senere var massen hærdet 

og klar til at køre på… 

Hvad der blev vist i lørdags i Longelsekrydset 

kan slet ikke måle sig med, hvad der ellers er og vil 

blive præsteret af firmaet [Cleanosol], og fra nu af i 

samarbejde med Chr. L. Hammerum og Sønner, men 

den lille »smagsprøve« gav alligevel én et fingerpeg 

om, at det drejer sig om et markeringsmateriale, der 

skulle have en fin fremtid – ikke alene herhjemme, 

men måske endogså i udlandet. Derfor kan det 

kun glæde os, at det er langelændere, der har taget 

initiativet til samarbejdet med det svenske aktieselskab, 

og at der herved opstår en ny langelandsk 

virksomhed.« 9 

Etableringen af LKF A/S den 18. marts 1963 og 

licensaftalen med det svenske firma Cleanosol AB 

havde sin baggrund i, at biltrafik og vejudbygning

Cleanosols hovedkontor i kristianstad i Skåne med biler 

og udlæggervogne. Cleanosol var grundlagt af erik magnusson 

i 1948, få år efter krigens afslutning. det neutrale 

Sverige, der selv producerede biler, udbyggede tidligt den 

tilsvarende infrastruktur og forsynede den med vejstriber 

for at øge trafiksikkerheden. 

var længere fremme i Sverige, hvor den type vejmarkering 

ikke var noget helt nyt i begyndelsen af 

1960’erne. 

Licensaftalen gjorde LKF til den første fabrik, der 

producerede den type vejstriber i Danmark. 

»Før vi begyndte, var der firmaer som Scan Reflex 

i Korsør og Dan Striben i Køge, der begge sprøjtede 

termoplast ud i et tyndt lag. Københavns Asfalt Kompagni 

brugte også sprøjteplast, og det gjorde Dansk 

Asfalt Kompagni også« – fortæller Jørn Thorup. 10 

Jørn Thorup, der i 1971 blev direktør for LKF, havde 

lært familien Hammerum at kende, mens han gik 

10. Interview. 

11. Interview. 

18 

på Odense Teknikum sammen med Kristian Hammerum, 

søn af Frantz Hammerum. Jørn Thorup blev 

senere gift med Kristians tvillingsøster Inger Hammerum. 

Han fortæller om starten på LKF: 

»Jeg kan huske, at Inger og jeg i 1962 kørte ned for 

at se, hvad der foregik i Sdr. Longelse. Det var så nyt 

og spændende. Vi gik ind i mejeriets bestyrerbolig, 

der sad to mand med en masse flasker på bordet. De 

fik frygtelig travlt med at få os ud – de var lige i gang 

med ’et vigtigt møde’. Det var de to, som bragte min 

svigerfar i kontakt med Cleanosol. Den ene havde 

arbejdet som sælger for Cleanosol. 

Det mundede ud i en licensaftale med Cleanosol 

på produktion af termoplastisk vejstribemateriale i 

Danmark. Termoplast som vejmateriale var ret nyt 

på det tidspunkt. Før var det hovedsageligt malede 

striber, de holdt ikke ret længe og var dårligt synlige 

om vinteren, når man har mest brug for dem.« 11 

Vejstriberne skulle både produceres og lægges 

ud på vejene, og LKF udviklede egne maskiner og 

forbedrede termoplastmaterialet, fortæller Jørn 

Thorup: 

»Man brugte et af Karl Krøyers produkter – synopal, 

et hvidt stenmateriale – i termoplastmaterialet. 

Synopal blev produceret af Karl Krøyer i Thisted og 

indgik som en af ingredienserne i termoplasten. Det 

var et tilsvarende svensk produkt, der indgik i licensaftalen 

med Cleanosol. Men Krøyers var meget bedre, 

mere slidstærkt end det svenske. Så de danske striber 

blev lidt bedre end de svenske. 

Det hele startede op i 1962 og i marts 1963 dannede 

man aktieselskabet Langelands Kemiske Fabriker.

Aktionærerne var de to brødre Hammerum og en 

sagfører i Rudkøbing. LKF startede med en aktiekapital 

på 50.000 kr.« 12 

Beskeden start 

LKF var først med de nye vejstriber, men starten i det 

tidligere andelsmejeri i Sdr. Longelse var beskeden: 

»Med tre fast ansatte, en museumsgenstand af en 

blandemaskine og en stor spand til at opvarme massen 

i kom en fabrikation i gang.« 13 

Frede Hansen fortæller: 

»Råvarerne kom ind til mejeriet i Sdr. Longelse og 

blev bearbejdet der. Synopal fik vi fra Thisted i løs 

vægt. Sandet fik vi fra Spodsbjerg strand, og det 

skulle tørres. Det foregik i en stor tromle med varmerør, 

sandet blev så harpet og dryssede ned på opvarmede 

riste, hvorfra det i tør form løb ned i en stak. Så 

var der en særlig olie, som vi købte fra Cleanosol. Den 

var ret dyr. Så var der titan-pulver i sække, som gjorde 

massen hvid. Endelig var der harpiks, som vi fik fra 

Kina, i store tromler. Alt det skulle blandes med håndkraft. 

Harpikstromlerne skulle knuses med hakke og 

skovl og blandes med det andet. Det var hårdt arbejde, 

og vi var godt svinet til, når vi skulle hjem. Senere 

fik vi lavet en hånddrevet knuser.« 14 

Udlægningen af vejstriber var sæsonbestemt og 

produktionen fulgte udlægningen, idet begge dele 

i begyndelsen blev udført af de samme mennesker, 

fortæller Frede Hansen: 

»Når en ordre kom ind lavede vi stribemassen, som 

vi så lagde ud på vejene. Vi havde ikke noget på lager 

dengang, det var altid frisklavet. 


13. Langelands Avis, 26. februar 1987. 



19 

frede Hansen på fræser ved kolding 1967. 

Efterhånden som vi fik flere ordrer, kom der en 

arbejdsdeling, så nogle lavede materialet hjemme på 

fabrikken, og andre hold lagde det ud på vejene. Det 

skiftede nok sidst i 1960’erne. Indtil da lavede vi alt 

muligt. Vi rev også hylderne til champignonproduktionen 

ned og ligeså med karrene til begemulsion. Vi 

skulle have plads til gryderne, hvor termoplastmasse 

blev opvarmet. Det var et stort arbejde at rive det ned. 

Vi murede og tømrede og kalkede mejeriet fint hvidt 

med kalk. Vi lavede alt. Det gjorde man dengang. 

Vi var på vejen fra tidligt forår, indtil der kom sne 

og is på vejene. Så gik man hjemme to til tre måneder 

om vinteren, gik til kontrol i fagforeningen og fik 

understøttelse.« 15 

Produktionen af begemulsion og champignon blev 

efterhånden fortrængt af stribeproduktionen. Jørn

forskellige typer håndsko til manuel udlægning af 

stribemasse opstillet ved lastbil fra langelands kemiske 

fabriker. logoet på bildøren med en zebra og en fodgængerovergang 

var Cleanosols logo. 

Thorup fortæller: »Driftslederen var rigtig glad, da 

man holdt op med champignon, så skulle han ikke op 

og plukke kl. tre om morgenen – de skulle jo plukkes 

lige på det rigtige tidspunkt.« 16 

Udlægningen af striber tog fart i løbet af 1960’erne 

i takt med udbygningen med motorveje og broer – 

det store H. 


20 

Det store h og lovgivningen 

Det store H blev den mest afgørende forudsætning for 

LKF’s succes og position. Både selve H’et og de mange 

tilkørselsveje var et stort tænkt net af motorveje med 

rødder i mellemkrigstidens trafikplanlægning: En overordnet 

motorvej gennem Jylland og én over Sjælland, 

Falster og Lolland forbundet med en tværgående forbindelse 

mellem Vest- og Østdanmark. Det store H var 

udtænkt af vejentreprenører før krigen, men blev først 

realiseret i ful udstrækning i årene efter.

LKF’s afstribning af det store H – eller dele af det – 

blev indgangen til succes. Vejmarkering var kommet 

på den politiske dagsorden i 1950’erne i takt med den 

stigende biltrafik og et stigende antal trafikulykker. 

Noget måtte gøres, og bekendtgørelse nr. 225, af 1. juli 

1955 om vejmarkering m.v. fra Ministeriet for offentlige 

Arbejder gjorde noget ved det, men det tog tid, og 

mange var skeptiske. 

Vejstriber lød som noget fra et eventyr for børn, 

men striberne var ikke så eksotiske, som de lød. De 

havde et konkret praktisk formål, nemlig at øge trafiksikkerheden. 

Trafikulykkerne steg selv i fodgængerfelter. 

I formiddagsavisen BT hed det: 

»Til bekæmpelse af ulykker i fodgængerfelter har 

en svensk fabrik opfundet zebrastribede fodgængerfelter, 

der lyser, når bilernes lyskegler rammer dem. 

En dansk fabrikant, Carl Johansen, Longelse på Langeland, 

har taget ideen op. Han vil i morgen forelægge 

ideen for Københavns færdselschef, politiinspektør 

Groes-Petersen.« 17 

Frede Hansen fortæller om starten på LKF’s entreprenørvirksomhed: 

»Man tog ud og lavede forsøg med striber i København 

og Birkerød og forskellige andre kommuner. Så 

fik LKF til opgave at lave et stykke motorvej på Fugleflugtslinjen. 

Svenskerne fra Cleanosol kom over og 

hjalp os i gang. Det var et større projekt og Cleanosol 

kom med maskiner, som vi ikke havde dengang. 

Fugleflugtslinjen fra Maribo til Rødby var blandt de 

første motorvejsstrækninger, der blev anlagt, og der 

lagde LKF striber på. Min bror Poul var med til det. 

Han var ansat i LKF fra starten.« 18 

17. BT, 9. januar 1963. 


21 

Ministeriet og Vejdirektoratet stod bag udbygningen 

af det store H, hvis ene ben Fugleflugtslinjen blev 

markeret med LKF’s nye vejstriber og indviet i maj 

1963. Det blev i bogstavelig forstand en flyvende start 

for LKF. Fugleflugtslinjen skulle forbinde Danmark/ 

Skandinavien med det europæiske kontinent, og den 

og resten af det store H skulle med diverse tilkørselsveje 

blive en væsentlig indenlandsk forudsætning for 

LKF’s ekspansion. 

De nye vejstriber var teknologisk overlegne i forhold 

til de hidtil påmalede vejstriber: 

• De tørrede på et til to minutter – malingen på et 

par timer. 

• De havde en holdbarhed, der var ca. seks gange 

større end malingens. 

• De var kun ca. tre gange så dyre som maling. 

Trods fordelene forholdt de lokale danske vejmyndigheder 

sig mere tøvende over for de nye vejstriber end 

de tilsvarende myndigheder i nabolandene. Det blev 

udgangspunkt for en dobbelt forretningsstrategi i 

LKF: 

• Eksport af vejstriber. 

• Etablering af egen entreprenørafdeling. 

Vejmyndighedernes tøven over for den nye teknologi 

var dels strukturelt, dels teknologisk betinget. Vejmyndigheden 

var delt mellem kommuner, amter og 

det overordnede statslige Vejdirektorat. De forskellige 

myndigheder arbejdede hver for sig. Kommunerne 

tog sig af de mindre kommuneveje mens amternes 

vejvæsner stod for de overordnede amtsveje. Vejdi-

»den overskårne renault« i aktion på hovedvej 18: 

»Beboerne i fredericias opland kan i disse dage se en 

mærkværdig maskine køre rundt på hovedvej 18 mellem 

fredericia og Vejle. Ved nærmere eftersyn viser det sig at 

være en ældre renault 4 CV, der er skåret midt over og 

malet orangefarvet.« Dagbladet 6. juli 1964 

rektoratet stod for den landsdækkende trafikplanlægning 

– som fx Fugleflugtslinjen. 

Helt frem til omkring 1980 arbejdede LKF hovedsageligt 

for kommunerne og Vejdirektoratet, mens 

amterne, der havde deres egne vejvæsener, med enkelte 

undtagelser selv stod for afstribningen og typisk 

benyttede maling. 

LKF’s entreprenørafdeling 

Mange af de mindre kommuner havde ikke kapacitet, 

hverken teknologisk eller økonomisk, til at udlægge 

vejstriber. Det var en del af baggrunden for LKF’s 

entreprenørafdeling, der blev etableret i 1964. 

19. Dagbladet 1964. 

22 

I skrivelse af 16. april 1964 fra politimesteren i Rudkøbing 

fik LKF tilladelse til at benytte en vejafstribningsmaskine, 

der var blevet afprøvet af bilinspektøren 

i Faaborg den 14. og 15. april 1964. Bemeldte 

motorredskab bestod af en undervogn og bageste 

del af karrosseriet med motor fra en Renault 4 CV – 

»en overskåret Renault« – der var plomberet til en 

maksimal hastighed på 30 km/t. Efter godkendelsen 

af denne vejafstribningsmaskine fik LKF eneret på at 

»nedlægge vejstriber« i Vejle Amt. »Den overskårne«, 

kaldet en udlæggermaskine, kunne præstere ca. otte 

km om dagen: 

»De såkaldte vejstriber markeres af det langelandske 

firma med en hvid harpiksmasse, der tørrer 

i løbet af et minut. Herved opnår man den fordel, at 

vejfarende straks kan passere over de steder, hvor striberne 

er lagt – modsat de malede striber, hvor det er 

nødvendigt at foretage betydelige afspærringer i et 

par timer… 

Harpiksmassen lægges i en tykkelse af ca. to millimeter, 

og fabrikken garanterer en holdbarhed på 

tre til fem år. Materialet er ca. tre gange så dyrt som 

malingen for enhedsprisen, men til gengæld er holdbarheden 

en halv snes gange større.« 19 

»Den overskårne Renault« havde et svensk forbillede 

men blev designet og opbygget på Hammerums 

Maskinfabrik i Rudkøbing. Den er et eksempel på 

den frugtbare vekselvirkning mellem Hammerums 

virksomheder. Frede Hansen fortæller: 

»Hammerum og Sønner havde en maskinfabrik i 

Rudkøbing. Den lavede de håndsko, der skulle bruges 

til udlægning, og vi fik lavet en maskine på fabrikken.

Den første var en Renault 4 CV, der var skåret over. 

Den blev konstrueret i 1964. 

Senere blev fabrikationen i Rudkøbing flyttet til 

Sdr. Longelse. Maskinfabrikken var begyndt med 

vaskemaskiner, men det gik ikke så godt, og fabrikken 

blev lukket og produktionen flyttet til Sdr. Longelse.« 20 

Efter godkendelsen af den første udlæggermaskine 

og etableringen af egen entreprenørafdeling i april 

1964 fik LKF tag i landkommunerne. Vejlby-Strib Kommune 

fik som den første landkommune alle vejstriber 

belagt med et tre millimeter tykt lag »kunstharpiksstof«, 

der også var anvendt på Fugleflugtslinjen. 

Frede Hansen fortæller om arbejdet og livet på 

vejen i 1960’erne: 

»Vi arbejdede ikke i døgndrift på vejen, men kunne 

heller ikke komme hjem, så vi fandt en kro i nærheden, 

hvor vi overnattede. Vestergaard sagde i starten, hvor 

vi blev spredt for alle vinde, at vi skulle køre efter kirkespirene, 

der kunne vi altid finde en kro og en købmand 

og en telefonboks. Vi skulle altid ringe hjem til Vestergaard 

og sige, hvor vi boede, så kunne han altid få fat i 

os. Dengang havde de små landsbyer det hele. 

I 1960’erne var det undertiden sognerådsformanden, 

vi skulle ud og snakke med. I de små sognekommuner 

var der ikke ansat ingeniører. Vi skulle så finde 

sognerådsformanden på hans gård eller ude i marken. 

Det kunne godt tage sin tid. 

Når vi var ude var vi meget overladt til os selv, men 

Vestergaard var nærmest som en far for os, for hvis vi 

stod og manglede noget, så skulle han nok sørge for 

at få det frem til os. Han tog ned til færgen i Spodsbjerg 

og fandt en vognmand – om han lige kunne 


21. Interview. 

23 

»den overskårne renault« set forfra i røg og damp under 

udlægning af vejstriber 1967. Privateje 

tage det og det med – så fik han en tyver til et par 

øller. Vestergaard skulle nok få det frem til os, om ikke 

andet kom han selv med det midt om natten. Der var 

et specielt sammenhold dengang. Det var som en 

familie, og vi tjente mange penge.« 21 

Henrik Nielsen fortæller om den legendariske vejformand 

Carl Otto: 

»Han var en meget bestemt mand, ikke en man 

modsagde, dels fordi han var en stor mand dels fordi 

han udstrålede autoritet. Han var nærmest lidt frygtet, 

og engang han havde to nye vejmænd med ud på en 

opgave beordrede han dem til at finde et kosteskaft 

hver og slå tre søm i enden af det med 10 centimeters

24 

Vibrator i aktion den 9. maj 1967 

ved udlægning af striber i forgængerfelt. 

Vibratoren blev ligesom 

håndsko og udlæggermaskiner 

fremstillet i Hammerums maskinfabrik 

i rudkøbing.

mellemrum. De to skulle ikke have spurgt om noget, 

men skyndte sig af sted og kom efter nogen søgen 

tilbage med hver sit kosteskaft med de beordrede søm. 

Da de kom tilbage, kunne de alligevel ikke dy sig og 

spurgte, hvad de skulle bruge det til. De fik så at vide, 

at det ikke var dem, men Carl Otto selv, der skulle bruge 

det: de ville få med kosteskaftet, hvis der var bilister, 

der kørte i hans striber, efter han havde lavet dem.« 22 

LKF’s gennembrud kom på to fronter 

• Dels med ordren på Fugleflugtslinjen, hvor landets 

øverste vejmyndighed så at sige blåstemplede 

LKF’s vejstriber. 

• Dels med Rudkøbing Kommunes godkendelse af 

udlæggermaskinen »den overskårne Renault«, der 

banede vejen for LKF’s entreprenørafdeling og 

arbejdet for kommunerne. 

Den tredje front blev åbnet med eksporten, der 

understøttede den indenlandske anvendelse. Eksporten 

begyndte med udbygningen af vejnettet i Nordtyskland, 

hvor strækningen Padborg-Hamborg blev 

belagt med vejstriber fra LKF. 

Allerede ca. to år efter starten i 1963 havde LKF fået 

den struktur på plads, som virksomheden byggede 

sin succes på – produktion af vejstriber, udlægning af 

vejstriber og eksport af vejstriber. 

Københavnermasse 

Selve udførelsen var et springende punkt især for de 

mindre kommuner, men ikke for store kommuner 

som København, der selv lagde striber ud og fik udviklet 

et specialprodukt. Jørn Thorup fortæller: 



25 

H. C. andersens Boulevard ved rådhuspladsen i københavn 

belagt med vejstriber og pile fra lkf, udført i københavnermasse, 

der blev udviklet af lkf i samarbejde med 

københavns kommunes vejlaboratorium. 

»Københavnerne ville ikke betale så meget, så vi 

måtte fremstille et produkt, som var billigere end 

licensproduktet. Det opfyldte ikke samme høje krav, 

men det var heller ikke nødvendigt, da København 

havde gadebelysning. Retrorefleksionen havde man 

ikke så meget brug for i København. 

Københavnermassen, som vi kaldte det, blev udviklet 

i samarbejde med Københavns Kommune. Kommunen 

havde et vejlaboratorium, som hjalp os med 

udviklingen. Det var et termoplastmateriale, som lå 

uden for licensaftalen, et billigere produkt. Fremstillingen 

skete i forståelse med Cleanosol, der så ikke fik 

licensbetaling. Københavnermassen blev kun produceret 

til Københavns Kommune, der var stor nok til, at 

det kunne svare sig.« 23

Københavnermassen fik mange anvendelser. Henrik 

Nielsen fortæller: 

»Engang han arbejdede med Københavnermassen 

på Kalvebod Brygge i København, blev han chikaneret 

af en Taxi, der kørte ind i de plastkegler, der 

dengang blev stillet op for at markere vejarbejde. Det 

skete ikke en eller to gange. Den samme Taxi blev 

ved med at vende tilbage og torpedere keglerne. Til 

sidst blev det for meget for Carl Otto, han fyldte nogle 

kegler med termoplast og anbragte dem ligesom 

før. Da Taxien igen kørte ind i keglerne, vankede der 

buler i bilen. Siden så Carl Otto ikke mere til Taxien, 

men han blev alligevel beklemt ved tildragelsen og 

lempede for en sikkerheds skyld termoplastkeglerne 

ned i Kalvebodløbet – så var de, og de buler, de havde 

afstedkommet, ude af verden.« 

Københavnermassen blev indgangen til, at LKF 

udviklede egne produkter uden for licensaftalen med 

Cleanosol. Københavnermassen blev anvendt under 

den betegnelse til 2008. Henrik Nielsen fortæller: 

»I dag kører Københavns Kommune med et standardprodukt, 

der er en koordinering mellem laboratoriet 

på LKF og det københavnske vejlaboratorium. 

Vi har aldrig fået kasseret et læs termoplast i København.« 

24 

LKF’s egne produkter blev suppleret med egen 

licensproduktion. 

Licensfabrik 

Eksporten foregik også som knowhow i form af produktionsanlæg. 

Det første blev leveret i 1966, hvor LKF 

tegnede kontrakt på levering af en fabrik til produktion 


25. Berlingske Tidende, 1. april 1966. 

26 

af vejstriber med det skotske firma Whiteguard Ltd. i 

Glasgow. Direktøren for det skotske firma havde besøgt 

LKF i Sdr. Longelse og direktør Ole Rask, LKF, var i 

foråret 1966 på besøg hos Whiteguard Ltd. i Glasgow. 

Det skotske anlæg blev forsynet med maskiner 

fra Hammerums Maskinfabrik i Rudkøbing, der også 

stod for et nyt produktionsanlæg i Sdr. Longelse. 

Synergien mellem brødrenes maskinfabrik og deres 

vejmarkeringsvirksomhed var åbenbar og må ses 

som en anden væsentlig forudsætning for den flyvende 

start, LKF fik – »Til fabrikken i Longelse indløber 

i øvrigt næsten daglig ordrer fra udlandet, sidst 

er der kommet en større ordre fra Mexico« – hed det i 

Berlingske Tidende. 25 

ny udlægningsteknologi 

Vekselvirkningen mellem et ekspanderende hjemmemarked 

og nye eksportmarkeder gjorde LKF’s succes 

robust. Hjemmemarkedet forudsatte eksportmarkederne. 

I sommeren 1966 udførte LKF i samarbejde 

med stadsingeniør Aage Johansen, Rudkøbing, udlægning 

af vejstriber på indfaldsvejen til Rudkøbing, dvs. 

Havnegade. Udlægningen skete som forsøg samtidig 

med vejens asfaltering. Et år senere beskrev Ugebladet 

Ingeniøren for 21. juli 1967 processen således: 

»… såvel midterafstribningen som fodgængerovergange 

[blev] udlagt umiddelbart efter tæppebelægningen. 

Denne blev udført med 60 kg per kvm og 

udlagt på et bærelag af hotmix. Ca. 5 minutter efter 

tæppebelægningens færdigtromling blev stribematerialet 

udlagt, og efter afkøling til ca. 40-50 grader blev 

striber og fodgængerovergange tromlet med en to

den trehjulede udlæggermaskine blev tegnet af erik 

Sommer, der betjener maskinen. den trehjulede var en 

videreudvikling af »den overskårne«. Privateje 

tons vibrationstromle. Stribemassen, der var udlagt i 

6 mm tykkelse, blev herved trykket ned i asfalten, og 

stribernes overflade ligger nu et års tid efter arbejdets 

udførelse kun ca. 1 mm over asfaltbelægningen… 

Fordelen er dels, at processen sker samtidigt, så 

vejen straks er fuldt færdig, og så man undgår at ødelægge 

asfalten ved nedfræsning. 

Nedlægningen er foregået i samarbejde med 

Nyborg Tjærekompagni. Stribematerialet er fremstillet 

på harpiksbasis og kan gøres reflekterende ved 

tilsætning af mellem 5 og 20 pct. refleksperler.« 

Den teknologiske udvikling gik lige så flyvende 

som salget af vejstriber, og teknologien blev udvik- 

27 

tilkørslen til limfjordstunnelen, som lkf afstribede. 

kantstriberne blev udlagt med håndsko. midterstriben 

med den trehjulede udlæggermaskine. Privateje 

let af »vejmændene«, der kørte med maskinerne og 

kendte dem ud og ind. »Den overskårne Renault« var 

blevet til på den måde og videreudviklingen i form af 

den trehjulede udlæggermaskine blev også udviklet 

på den måde, fortæller Frede Hansen: 

»Den lille trehjulede udlæggermaskine blev konstrueret 

af Erik Sommer – en af mine kolleger. Det var 

nummer to maskine. 

»Den overskårne« gik hurtigt ud og den lille trehjulede 

også, så lavede vi en serie opbygget efter den 

trehjulede men større. Det var den vi kørte med ved 

Fulda i 1968. De blev produceret hjemme på værkstedet 

i Sdr. Longelse. De trehjulede blev også lejet ud 

til kommuner sammen med gryder og udlæggersko.

Statsminister Hilmar Baunsgaard med cigar og en trillebør 

synopal i lkf’s fabrik i Sdr. longelse. Baunsgaard og 

kulturminister k. Helveg petersen besøgte lkf i sommeren 

1968. 

Kommunerne lagde så selv biler og mandskab til og 

købte termoplast hos LKF. 

Det var manuelt betjente maskiner, hvor man både 

skulle styre og betjene to håndtag – ét til at lægge 

striben ud og ét til at brænde kanterne jævne. Det 

viste sig at være for besværligt for kommunerne at 

håndtere selv, og vi fik så materiellet hjem igen.« 26 

Produktionsprisen for den nye trehjulede stribemaskine 

lå på 15.000-20.000 kr. Den nye maskine forøgede 

kapaciteten i LKF’s entreprenørafdeling, og med den 

udlagde LKF striber på flere nye trafikanlæg – Holbæk- 

26. Interview 

27. Berlingske Tidende, 24. april 1967. 

28 

motorvejen, Limfjordstunnelen og den nye Lillebæltsbro. 

Den første del af Holbækmotorvejen var blevet 

åbnet i 1968. Limfjordstunnelen var knap 1 km lang og 

blev indviet den 6. maj 1969 som led i den Nordjyske 

Motorvej. Den nye Lillebæltsbro var en sekssporet motorvejsbro 

med en længde på 1.700 m og en bredde på 

33,3 m. Den blev opført fra 1965 til 1970 og åbnet den 

21. oktober 1970. Begge anlæg – Limfjordstunnelen og 

Lillebæltsbroen – var led i det store H. 

Biltrafikken og anlæggelsen af nye veje skabte 

en sand eufori i Sdr. Longelse. »Fabrikken i Longelse 

på Langeland har lige siden starten været i rivende 

udvikling« – skrev Berlingske Tidende. 27 

LKF var også ved at udvikle et nyt produkt, der 

kunne holde ikke i seks år men i otte år. Udviklingen 

skete i samarbejde med Cleanosol. 

I 1967 havde LKF en licensfabrik i Skotland og aftaler 

om levering af vejstriber med Vejle Amt, Viborg 

Amt, Skanderborg Amt og Københavns Kommune. 

De danske veje blev årligt belagt med, hvad der ville 

svare til 7.500 km striber i 10 cm’s bredde – inklusive 

fodgængerovergange. 

gik det for stærkt? 

Måske gik det lige lovlig stærkt i Sdr. Longelse, i hvert 

fald blev fabrikken ramt af brand i marts og juni 1967. 

Den 26. juni 1967 opstod branden ved en kortslutning 

i de termostater, der regulerede temperaturen i en 

af tankene. I tankene blev vejbelægningsmassen 

varmet op til 160-170 grader, så massen kunne formes 

til plader. Produktionsapparatet måtte ligge stille en 

uges tid, men det kunne have været meget værre,

udtalte brandinspektør Erik Schou: »Var branden sket 

om natten, var tagkonstruktionen formentlig gået 

til i den kraftige blæst.« Det var ikke noget voldsomt 

indgreb i produktionen, selv om det selvfølgelig var 

ærgerligt, når efterspørgslen nu var så stor. 

Fint besøg 

Sidst i 1960’erne nåede LKF en foreløbig kulmination 

og berømmelse langt ud over både Langeland og 

Danmark. Det blev belønnet med et besøg af stats- og 

kulturministeren i sommeren 1968. Under en sommerferie 

besøgte de to radikale ministre, statsminister 

Hilmar Baunsgaard og kulturminister K. Helveg 

Petersen, førstnævnte med frue, den berømte fabrik 

i Sdr. Longelse med de magiske selvreflekterende 

vejstriber. Direktør Ole Rask og driftsleder K. Vestergaard 

viste rundt, og statsministeren lod sig forevige 

med en trillebør fuld af synopal – et stof, der indgik 

i termoplast og som LKF købte fra opfinderen Karl 

Krøyers fabrik. 

Direktør ole rask 

Ole Rask, der var blevet direktør for LKF i 1964, »var 

sælger om en hals og fik vejstriberne bredt ud til det 

meste af verden« – fortæller Jørn Thorup. Frede Hansen 

supplerer: 

Ole Rask var eksplosiv og fik sat gang i det. Han 

kunne sælge alle steder som til Københavns Kommune 

og Viborg Amt. Det væltede ind med ordrer, og 

vi kunne dårligt nå at følge med. Vi blev kastet ud i 

det – fik en bil og kom ud at stribe af. Vi blev delt op i 

hold og så var det af sted.« 28 


29 

Branden hos lkf i Sdr. longelse den 26. juni 1967. 

Branden opstod ved en kortslutning i de termostater, der 

regulerede temperaturen i en af tankene. 

Fra et tomt, nedlagt andelsmejeri i en landsby på det 

østlige Langeland fik Ole Rask etableret LKF både på 

hjemmemarkedet og som en international spiller på 

et stærkt ekspanderende marked for vejmarkering. 

Rask nåede internationalt 

• At starte en licensfabrik i Skotland 

• At stå for arbejdet med vejstribning på Island i 

forbindelse med overgangen fra venstre- til højrekørsel

1. ForhiStorien - LKF Vejmarkering A/S

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?