Hurra for min kreative mor Blandet modtagelse af ny lovgivning Pas ...

NR. 4 AUGUST s2011 astikeren 

ÅRGANG 61 

Hurra for min kreative mor 

Blandet modtagelse af ny lovgivning 

Pas på retssamfundets kronjuveler 

Temasider om: 

Alternativ og supplerende kommunikation

God faglig viden, netværk med andre 

familier og dygtig børnepasning. 

Erfaringer fra familiekursus og nye 

kursustilbud. Læs mere på side 20 + 21. 

14 

23 

10 

38 

spastikeren 4/2011 

5 skarpe til en kreativ mor .......................... 5 

Viden om .................................................... 6 

Blandet modtagelse hos kommunerne ........ 8 

Ingen positive aspekter ved lovændring ....... 10 

Familiedag på Helene Elsass Center ............. 13 

Bevægelsesaktiviteter - hvor er det sjovt ..... 14 

Informatørkorpset er klar ............................ 17 

Pas på retssamfundets kronjuveler .............. 18 

Det vigtigste var at møde andre familier ...... 20 

Temasider om ASK ...................................... 23 

Den sociale side .......................................... 32 

Når træning bliver til leg .............................. 35 

Nyt fra sekretariatet/VM i paracykling .......... 37 

Gashåndtaget helt i bund............................ 38 

Racerunning er også noget for dig .............. 41 

Kredsnyt ..................................................... 42 

– god læsning! 

Spastikeren ISSN 0561-5453 · Årgang 61 nr. 4/2011 • Udgivet af: Spastikerforeningen, Flintholm Allé 8, 2000 Frederiksberg, tlf. 38 88 45 75, 

email: spastik@spastik.dk, www.spastikerforeningen.dk • Redaktion: Lone Møller (ansvarshavende) · Frands Havaleschka (DJ) redaktør, Benjamin Steengaard 

Rasmussen (DJ) • Annoncer: Æblehaven 49, 8362 Hørning, tlf. 86 91 46 87 • Layout: FL Reklame, tlf. 70 22 18 70 • Tryk: Zeuner Grafisk as, tlf. 87 46 40 

10 • Oplag: 6.000 Distribution: Post Danmark. Spastikeren udsendes gratis til foreningens medlemmer 6 gange om året. Udgives også elektronisk. Eftertryk: 

Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt. De fremførte synspunkter står for forfatterens egen regning og deles ikke nødvendigvis af redaktionen og Spastikerforeningen. 

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i det indsendte materiale. • Spastikerforeningens protektor: H.K.H. Prinsesse Benedikte • 

Forsidefoto: David i sin "bil". • Foto: Benjamin Steengaard Rasmussen 

Spastikeren 4/2011 

3

4 Spastikeren 4/2011 

Bureaukratisk kolos 

på lerfødder 

Regelforenkling, mennesket før systemet, gør kolde hænder varme og 

flere lignende formuleringer fra samme side i synonymordbogen er fløjet 

hen over den handicappolitiske debat de seneste år. Vi skal slanke 

og effektivisere bureaukratiet, så vi sikrer flest mulige ressourcer til den 

direkte borgernære omsorg og bruger færrest mulige ressourcer til at 

administrere omsorgen, hedder det. Det kan vi kun være enige i. Derfor 

må man også tage sig til hovedet, når man ser den bureaukratiske 

kolos, som ændringen af retssikkerhedslovens regler om handle- og 

betalingskommune er blevet til. 

Da lovgivningen blev vedtaget for et år siden, gav den med god 

grund anledning til megen bekymring og ængstelse hos vores medlemmer: 

Hvad skal der nu ske, skal jeg flytte, hvem bliver min sagsbehandler, 

sker der store ændringer i den hjælp jeg får? 

Og som mange vil huske, udviklede de nye regler sig til en ren 

farce for de borgere, der har en BPA (borgerstyret personlig assistance) 

og i princippet slet ikke er omfattet af regelændringen. De endte 

alligevel som kastebold i kommunernes indbyrdes slagsmål om refusion 

og betalingsansvar. Dertil kommer at en række borgere har fået 

frataget deres demokratiske mulighed for at stemme på de politikere, 

som fastsætter serviceniveauet for dem. Det er et kæmpe problem for 

nærdemokratiet. 

Ud over dette postyr, så synes den eneste sikre effekt af lovændringen 

at være øget bureaukrati og flere ansatte til at løse den samme 

opgave. Begrundelsen var økonomistyring, men resultatet er øgede 

udgifter. Som det fremgår af artikler her i bladet, har kommunerne stort 

set hjemtaget alle, hvilket har kostet enorme ressourcer i forvaltningerne. 

Kommunerne ansætter i vid udstrækning nyt opsøgende personale, 

som rejser landet rundt for at sagsbehandle kommunens nye ”satellitborgere”, 

samtidig med at de botilbud, hvor de bor, oplever, at deres 

samarbejdsrelation til de kommunale myndigheder besværliggøres eller 

ophører. Det sker, fordi de ikke blot skal arbejde sammen med beliggenhedskommunen, 

men med mange forskellige betalingskommuner. 

Uanset hvem der sidder med regeringsmagten efter et kommende 

folketingsvalg, så må det være et ufravigeligt handicappolitisk krav, at 

disse bureaukratiske og tilmed udemokratiske regler rulles tilbage, så 

der igen skabes sammenhæng og gennemsigtighed i reglerne ud fra 

borgerens synspunkt og perspektiv. 

Lone Møller 

Landsformand 

”S IDSTE S I D S T E N Y T 

NYT 

Ejerne af HandiHelp 

starter nyt firma 

Det private firma HandiHelp A/S, som har varetaget 

arbejdsgiveransvaret på en række BPA-ordninger, gik 

i juli måned konkurs. Resultatet var nærmest uundgåeligt, 

efter at HandiHelp i en længere periode havde 

været i pressens og kommunernes søgelys, da TV2’s 

Operation X i januar havde afdækket HandiHelps tvivlsomme 

arbejdsmetoder. 

Efter konkursen har folkene bag HandiHelp A/S 

stiftet et nyt selskab med navnet Vikarteamet ApS. 

Ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er det nye selskabs 

formål ”udlejning af personale og dertil tilknyttet 

aktivitet”. 

I lighed med en række andre handicaporganisationer 

vil også vi i Spastikerforeningen advare mod at 

indgå aftaler med Vikarteamet. Hvis du er i tvivl om, 

hvordan du bør forholde dig, anbefaler vi, at du kontakter 

din kommune eller en af Spastikerforeningens 

socialrådgivere i CP-rådgivningen, telefon 38 88 45 95. 

Spastikerforeningen

skarpe 

...til en kreativ mor 

David er tre år, spastiker og bruger 

gangstativet Nurmi til at komme omkring. 

Hans mor, Tinne Hjerrild Jakobsen, 

fik en god idé og lavede gangstativet om 

til en papkassebil til stor glæde for 

David og forbipasserende, når han 

kommer drønende på fortovet. 

Af Benjamin Steengaard Rasmussen 

Hvorfra fik du idéen til at ”klæde gangstativet ud”? Det ligner McQueen – men det er altså en pigebil. Da pappet pap 

David og jeg så en tegnefilm, hvor to figurer konkurrerer om er sat på med strips eller snor, er det rimeligt nemt at få af og 

at lave det bedste papkassetog - her fik jeg ideen. En aften 

i oktober 2010 rejser David sig op ved en stol, giver slip og 

på. Papbilen kan selvsagt ikke klare en regnvejrstur. 

går for første gang et par selvstændige skridt i stuen. Jeg blev Kan det bruges til andre gangstativer/rollatorer? 

så glad og begejstret og så lige i ånden, at David om føje tid Det vil jeg tro. Jeg har kun erfaring med medicon rollatoren 

ikke skulle bruge nurmi mere. Skulle han have en papkassebil, str. 0 og 1. I bund og grund at det bare at finde ud af, hvordan 

skulle det altså være nu. Jeg arbejdede til langt ud på natten pappet kan fastgøres på rollatoren. Og så kan man ellers 

med idéen, og sikke et smil jeg fik, da han næste morgen 

kom traskende med sin nurmi-papbil. Der gik dog ikke længe, 

både lave tog og biler til drengene og en karet til en pige. 

før der kom bemærkninger omkring lakering, rat mv. Samme Hvad synes din søn om idéen? 

aften malede vi sammen nurmibilen og fik sat et rat på. David Han er vildt begejstret. Han har været og er stadig meget glad 

har ikke sat nurmi til side endnu og leger kun lejlighedsvis for sin papkassebil. Det er et hit at få den på. Vi er så heldige 

med at tage et skridt uden støtte. Men det går stille og roligt at bo kun få minutter fra Centerbørnehaven. Vi går frem og til- 

fremad. 

bage hverdag. Om morgenen leger vi gerne ”sherif”. David siger, 

han kører over for rødt, og så må jeg agere sherifbil med 

Hvordan har du gjort? 

udrykning – til stor morskab for David og forbipasserende. 

Til Davids første nurmi brugte jeg en junior flyttekasse. Bun- Vi går også gerne en lille tur med papkassen på. For David 

den og låget skærer jeg af og bruger til at lave fire hjul og gælder det om at få trænet udholdenhed og muskelstyrke i 

eventuelt et rat. Hjulene sættes/sys på som knapper ca. der, benene, og han bliver helt sikkert motiveret til at komme ud, 

hvor hjulene er på nurmi-rollatoren. Hjulene kan ikke dreje 

rundt. Jeg har skåret en lodret fuge i begge sidder, så kassen 

når bilen er klar til en køretur. 

kan hænge i skruerne til at justere højden på nurmi rollatoren. Hvordan reagerer andre, når han går med den? 

Med strips fastgør jeg pappet til nurmi-rollatoren. En strips Folk smiler og beundrer papkasse-bilen. De stopper op og 

kan nå det snor, der holder et forhjul på plads og nå en stang snakker med David. Børn opsøger David og vil lege med ham, 

til forhjul på nurmi-rollatoren. Foran (døren) har jeg skåret og David er helt bevidst om, at folk synes, at nurmipigen er 

papkassen op i siden. David kan selv åbne og lukke døren super smart. Når David kommer rundt med sin lille rollator 

til ”bilen” ved hjælp af velcro, som er limet godt fast. Og så uden papkassebilen, er folk mere forsigtige og tilbagehol- 

skal der males. Kun fantasien sætter grænser. Den første dende. Børn er nysgerrige, men der mangler den begejstring, 

papkassebil fik lygter på, men David kørte ofte ind i noget, så der stråler ud af dem, når de ser papkassebilen, og de er 

lygterne var tit til reparation… Den sidste papkassebil, som heller ikke så opsøgende. Hvis der er en lille dreng eller pige 

hedder Nurmipigen, skal forestille en pigebil. Jeg måtte male derude, som ikke er helt glad for at gå med nurmi – så er her 

øjnene om tre gange, før det blev rigtigt ifølge David. Og ja! helt sikkert en ide, der kan hjælpe lidt på det. ● 


5

Når MK-uddannelsen (STU) på Vordingborg Ungdomsskole 

holder dimission, gør de det med manér. Således modtog 

årets fire STU-afgangselever: Mikkel Højris, Naomi Samsonsen 

og de to CP’ere, Terese Pejtersen og Alexander Kugelberg, 

deres kompetencebevis og uddannelsesbog som en 

visuel oplevelse, fuld af overraskelser. I år modtog Mikkel 

eksempelvis sin uddannelsesbog i en vaskemaskine med 

lys i tromlen, da hans såkaldte ”spidskompetancer” ligger 

inden for vaskeri. Den blev overrakt af en medarbejder fra 

Vintersbølle Vaskeri, hvor Mikkel har været i flere praktikperioder. 

Derudover blev der vist en video med klip af de 

fire afgangselever i forskellige situationer, og efter overrækkelsen 

var der reception med udstillinger af forskellige undervisningsprojekter, 

som eleverne har arbejdet med i løbet 

af årene. ”Der blev serveret en let anretning, som eleverne 

fra faget ”bo-undervisning” havde lavet, og i det hele taget 

blev det et arrangement fyldt med glæde og vemod”, for- 


viden OM 

Utraditionel STU-dimission 

Skriften på væggen 

Jørgen Knudsen var blot én af godt 700 deltagere, der så 

skriften på væggen, da der 1. juni var indkaldt til Stop Hetzen 

stormøde på Hotel Nyborg Strand. Ud over kredsformanden 

fra Skive var Spastikerforeningen fint repræsenteret på 

mødet, der var arrangeret for at protestere over regeringen 

og KL’s angreb på klagesystemet. Klagesystemet er borgernes 

sikkerhedsnet, som skal sikre, at kommunerne følger 

lovens bogstav og intention. De mange personhistorier og 

dårlige erfaringer, som blev fremlagt på mødet, viser med 

skræmmende tydelighed, at samfundets svageste grupper er 

hårdt ramt. 

tæller æller Gunhild Nkunkununu Nkunkununu, der er psykomotorisk terapeut i 

MK-uddannelsen. 

På vej ud i fremtiden 

Uddannelsesmessen ’Ud i Fremtiden’ giver unge med særlige 

behov, deres forældre og vejledere en mulighed for at få et 

samlet overblik over de mange tilbud. Messen blev afholdt 

første gang i Roskilde i 2009 med stor succes og igen i 2010 

med flere end 70 uddannelsesudbydere og over 3.000 besøgende. 

Nu gentages succesen i år den 21. og 22. september. 

Messen er et samarbejde mellem UU-centrene øst for Storebælt 

og Uddannelsesavisen. Ud i Fremtiden er en mulighed 

for vejledere og sagsbehandlere for at få et samlet overblik 

over de ungdomsuddannelsesinstitutioner, der har tilbud 

til unge med særlige behov. Besøgende har mulighed for at 

tilmelde deres besøg på www.udifremtiden.dk og modtage 

forberedelsesmateriale op til messen. 

Kom i topform inden jul! 

Sommeren er snart overstået, den kolde tid venter. ”Men fortvivl 

ikke”, siger rejseleder Ingelise Rohde fra HandiTours, der 

tilbyder to ophold i november på det super tilgængelige Hotel 

Mar y Sol på Tenerife. Her kan man nyde solen, den livgivende 

varme og kombinere ferie med træning og fysioterapi. Der er 

afgang fra både Kastrup og Billund den 15. og 29. november. 

Hør mere om mulighederne hos HandiTours på tlf. 70 22 72 52 

eller kig på www.handitours.dk

Kurser for 

borgere med BPA 

Servicestyrelsen udbyder i efteråret 2011 kurser for borgere 

med BPA. Du kan komme på følgende kurser: Kursus om 

Arbejdsmiljø, kursus om Ledelse, Kommunikation og Konflikthåndtering, 

kursus om Personalejura og endelig kursus om 

Den gode ansættelsessamtale – et kursus i teori og praksis. 

Kurserne har forskellige tilmeldingsfrister, og det er gratis at 

deltage - dog afholder Servicestyrelsen ikke udgifter til transport. 

Læs mere om kurserne her: www.servicestyrelsen.dk 

Pigerne vilde med 

crooner 

Mikkel Lund, ægte crooner i kørestol med sangtalent i den 

bløde romantiske genre, satte et flot punktum, da café- og 

debatgruppen holdt deres sidste grill-arrangement i Spastikernes 

Hus på Frederiksberg. Med grillmad og to musikalske 

afdelinger, efterfulgt af et par ekstranumre, fik de 36 deltagere 

en hyggelig aften i hinandens - og Mikkel Lunds - selskab. Og 

vanen tro kunne pigerne ikke stå for den charmerende spasti- 

ker. De måtte bare tættere på. 

Frivillig Fredag 

2011 er udpeget som EU’s Frivillighedsår, og derfor har Frivillighedsrådet 

i samarbejde med flere forskellige parter sat 

fokus på den lokale frivillige indsats. En af ideerne er at gøre 

den sidste fredag i september til Danmarks nye nationale 

frivillighedsdag. I år er det fredag den 30. september, og 

fremadrettet vil den sidste fredag i september hvert år synliggøre 

betydningen af den frivillige indsats, der præsteres af 

43 procent af alle voksne i Danmark. 


7

Ny handle- og betalingskommune lovgivning: 

Blandet modtagelse 

hos kommunerne 

Den nye lovgivning er tids- og ressourcekrævende for kommunerne, men giver 

mulighed for bedre styring af udgifter og intensiveret opfølgning. Nogle kommuner 

ser positivt på ændringerne, mens andre er knap så begejstrede. 

Af Mathilde Kragh Thuesen 

Baggrunden for lovændringen er at skabe 

sammenhæng, så den kommune, der 

betaler, også bestemmer hvilke ydelser, 

borgeren skal modtage. Man vil på den 

måde undgå, at bopælskommunen bare 

’bruger løs’ og derefter sender regningen 

til betalingskommunen. Men hvad mener 

kommunerne om lovændringen? Og hvilken 

betydning har den for borgerne? 

Danske Handicaporganisationer 

(DH) har i en rundspørge adspurgt 18 

kommuner om deres foreløbige erfaringer 

med lovændringen. Tendenserne er klare: 

Næsten alle kommuner har overtaget 

handleansvaret for alle borgere, og kommunerne 

regner med at bruge mange 

ressourcer på administration og opfølgning. 

Det får betydning for den støtte, 

som borgerne får, da de nu skal tilpasses 

de nye kommuners serviceniveau. 

Hånd om udgifterne 

Rundspørgen viser, at kommunerne overtager 

handleansvaret for alle eller stort 

set alle borgere for at få mere hånd om 

deres udgifter. I de tilfælde, hvor kommunerne 

har fravalgt at hjemtage handleansvaret 

for borgere, er der taget hensyn til 

kriterier som varighed af ophold, geografisk 

tilknytning og alder. For eksempel 

har Københavns Kommune valgt ikke at 

hjemtage borgere, som har boet i en 

anden kommune i mere end 20 år. 

Ressourcekrævende proces 

Alle kommuner har brugt mange ressourcer 

på at overtage handleansvaret. 

Mange vil revisitere alle borgere, der 


bor udenfor kommunen. Det betyder i 

praksis, at visitatorer skal rejse rundt i 

landet og besøge borgerne. Derfor har 

flere kommuner afsat ekstra ressourcer til 

betjening og opfølgning. 

”Der er ikke noget 

entydigt svar på, om 

kommunerne forventer, 

at lovændringen kan 

betale sig i det 

lange løb. 

Derudover ligger der også en stor 

administrativ indsats i at sætte sig ind 

i tilbuddene i andre kommuner. De 

nye handlekommuner er nemlig stadig 

afhængige af de handlemuligheder, som 

bopælskommunen stiller til rådighed. 

Der er ikke noget entydigt svar på, om 

kommunerne forventer, at lovændringen 

kan betale sig i det lange løb. Nogle 

kommuner forventer, at ekstra ansættelser 

vil blive betalt med besparelser 

ved gennemgang af ’nye’ borgeres sager, 

mens andre kommuner er mere skeptiske 

og ikke ved, om hele omstruktureringen 

vil kunne betale sig. 

Et uopdyrket opfølgningsland 

På trods af ekstra ressourceforbrug mener 

nogle kommuner, at det overordnede 

udbytte af lovændringen er positivt. Adspurgt 

siger Holstebro Kommune, at den 

nye lovgivning vil føre til mere udviklingsorienteret 

visitation, der kommer den 

enkelte borger til gode. Dette skyldes, 

at der nu bliver rettet et blik på borgere, 

der har siddet på det samme botilbud i 

mange år og måske er blevet lidt overset. 

Flere andre kommuner mener også,

at lovgivningen giver mulighed for at intensivere opfølgningen 

af oversete borgere, fordi de nu har fuld adgang til at tale med 

borgerne. 

Betydning for borgeren 

Men hvilken betydning har lovændringen for de borgere, som er 

blevet hjemtaget? 

Ændringen betyder, at borgerens støtte skal tilpasses 

handlekommunens serviceniveau. Derfor vil nogle borgere opleve 

visitation til flere ydelser, mens andre sættes ned i ydelser. 

Flere kommuner nævner, at de vil revisitere borgere til mindre 

intensive tilbud. Derfor kan borgere opleve, at deres handlekommune 

vil opfordre dem til fysisk at flytte hjem til et af kommunens 

egne tilbud. 

I praksis vil ændringerne specielt kunne mærkes på de 

enkelte botilbud. Flere botilbud vil opleve, at de nu skal samarbejde 

med flere forskellige kommuner, fordi beboerne på botilbuddet 

er blevet hjemtaget til kommuner rundt i hele landet. 

Blandt andet skal alle ansøgninger om hjælpemidler, ledsagelse 

og lignende gå gennem den nye kommune, og både beboere 

og personale skal lære nye sagsbehandlere at kende. Beboerne 

i det samme botilbud kan derfor også risikere at opleve forskelligt 

serviceniveau. 

Hvad lovændringerne helt konkret betyder for botilbud og 

borgere uddybes i artiklen: ’Botilbud: Ingen positive aspekter 

ved lovgivning’, som du kan læse på de næste sider. ● 

FAKTA 

Hvad siger lovgivningen? 

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2011 

vedtaget en lovændring, der slår fast, at den oprindelige 

opholdskommune overtager handleansvaret for borgere, 

som de har hjulpet til en bolig i en anden kommune. Lovændringen 

skal skabe sammenhæng mellem visitationskompetence 

og finansieringsansvar, hvilket vil sige, at den 

kommune, der betaler, også træffer beslutningerne. 

Følgende eksempel viser forskellen på reglerne før og 

efter lovændringen trådte i kraft. 

Situationen før den 1. januar 2011 

Når kommune (A) hjælper en borger med at flytte til et 

botilbud i en ny kommune (B), så er det kommunen (A), 

der har den økonomiske forpligtelse, mens den nye kommune 

(B) træffer beslutninger om, hvilken støtte borgeren 

skal have. Derfor er kommune (B) handlekommune, mens 

kommune (A) er betalingskommune. 

Situationen efter den 1. januar 2011 

Den oprindelige opholdskommune (A) forbliver handlekommune, 

når kommunen medvirker til, at en borger 

flytter til et botilbud i en anden kommune (B). I eksisterende 

sager overtager kommunen (A) handleansvaret, 

så kommune (A) både er betalings- og handlekommune. 

Kommunerne havde mulighed for at fravælge overtagelsen 

af handleansvaret frem til den 31. oktober 2010. 


9

Mathilde Kragh Thuesen har set lidt nærmere 

på, hvad lovændringerne bl.a. betyder for 

beboerne på Jonstrupvang. 

Botilbud: 

”Ingen positive aspekter 

ved lovændring!” 

Den nye handle- og betalingskommune lovgivning giver botilbud besværligere 

arbejdsgange arbejdsgange og kræver mange ressourcer. Heldigvis har den dog ikke ramt den 

enkelte k lt bborger så å hå hårdt dt endnu. d 

Af Mathilde Kragh Thuesen 

Lovændringen giver ikke kun kommunerne 

en masse nyt at tænke på. Spastikeren 

har snakket med botilbuddene 

Jonstrupvang i Værløse og Solbakken i 

Århus, der oplever øget ressourceforbrug 

og et svingende serviceniveau i de 

nye handlekommuner. Begge botilbud 

er uenige med kommunerne; de mener 

ikke, at lovændringen kommer den enkelte 

borger til gode. 

Ingen hensyn til tilknytning 

Efter den nye lovændring skal Solbakken 

og Jonstrupvang nu samarbejde 

med mange forskellige kommuner rundt 

omkring i hele landet, da stort set alle 

kommuner har valgt at hjemtage deres 

borgere. 

De mener ikke, at kommunerne har 

taget hensyn til, at borgere, der ikke 

har boet i en kommune i mange år, ikke 


bør hjemtages på grund af manglende 

tilknytning. Mange borgere har boet på 

Jonstrupvang og Solbakken over 30 år. 

Svingende serviceniveau 

Ifølge lovgivningen har kommunerne kun 

haft pligt til at henvende sig til borgere, 

hvis de ikke ønskede at overtage handleansvaret. 

Nogle kommuner har taget 

dette meget bogstaveligt. Solbakken 

har f.eks. kun i to tilfælde oplevet, at de 

nye handlekommuner selv har kontaktet 

dem. På Jonstrupvang har informationen 

fra de nye handlekommuner også været 

meget sporadisk. Nogle kommuner har 

dog også været gode til at informere. 

Mindre tid til beboere 

Både Jonstrupvangs og Solbakkens 

overordnede oplevelse af lovændringen 

er negativ. Først og fremmest har det 

været ressourcekrævende, da de selv 

har skullet kontakte de nye kommuner 

i forbindelse med bl.a. sagsbehandling, 

hjælpemidler og ledsagelse. 

Lovændringen betyder også, at botilbuddene 

skal samarbejde med mange 

flere personer nu end tidligere, hvor de 

havde deres faste samarbejdspartnere 

i opholdskommunen. Ifølge Ole Dixen, 

afdelingsleder i Solbakkens Rådgivningscenter, 

går den nye lovgivning derfor ud 

over beboerne, da personalet nu har 

mindre tid til beboerne, fordi de skal 

bruge mere tid på administration. 

Tænker ikke på borgeres behov 

Begge botilbud er lodret uenige med 

kommunerne. De mener nemlig ikke, 

at kommunerne tænker på borgernes 

behov, som kommunerne ellers giver udtryk 

for. Nogle nye handlekommuner har

spurgt ind til, om borgeren var interesseret 

i at flytte til et botilbud i kommunen, 

selvom botilbuddet ikke var velegnet til 

borgeren. Kim Frederiksen, forstander 

på Jonstrupvang, mener, at det er et 

eksempel på, at kommunerne ikke har 

til hensigt at tilgodese borgernes behov, 

men kun er ude på at spare penge. 

Botilbuddene stiller sig også helt 

uforstående overfor, at den nye lovgivning 

vil føre til mere udviklingsorienteret 

visitation af såkaldte glemte borgere. 

Begge botilbud har haft et rigtig godt 

samarbejde med deres beliggenhedskommuner, 

der altid har været med til 

alle beboeres årlige handleplansmøder. 

Tværtimod oplever de nu, at nogle nye 

handlekommuner ikke viser interesse for 

borgerne og ikke deltager i handleplansmøder. 

Ingen store ændringer i hverdagen 

Lovændringen har ikke umiddelbart haft 

betydning for borgernes hverdag. Der 

findes enkelte sager, hvor en borger 

f.eks. har fået bevilget en ny kørestol 

fra sin handlekommune, som en anden 

kommune ikke ville bevilge til en anden 

borger. Både Ole Dixen og Kim Frederiksen 

frygter dog, at borgerne vil opleve 

mere forskelsbehandling i fremtiden, når 

kommunerne begynder at gennemgå 

sagerne. 

Undersøgelse bakker resultater op 

Socialpædagogerne har foretaget en 

undersøgelse blandt syv botilbud om 

lovændringen. Her var de overordnede 

resultater også, at kommunerne ikke 

umiddelbart har taget hensyn til borgernes 

tilknytning til hjemkommunen i 

hjemtagningssager. Mange af botilbuddene 

havde også oplevet manglende 

information fra de nye handlekommuner. 

KORT OM 

Midlertidige tilbud ikke ramt 

Det ser ikke ud til, at midlertidige botilbud 

er ramt på samme måde af de 

nye regler. Spastikeren har snakket med 

Runa Steenfeldt, forstander på behandlingscentret 

Østerskoven i Mariagerfjord 

Kommune, der modtager mange borgere 

med CP. 

Ifølge Runa Steenfeldt er Østerskoven 

i forvejen i tæt dialog med kommunerne. 

Derfor har de ikke oplevet processen 

som problematisk, da de løbende 

har fået information fra kommunerne. 

Østerskoven har dog, som alle andre 

botilbud, også oplevet, at der er meget 

stor forskel på kommunerne. ● 

Jonstrupvang er et landsdækkende bo- og behandlingstilbud for unge og 

voksne over 18 år med fysisk handicap, fortrinsvis CP, beliggende i Furesø Kommune 

nord for København. 

Solbakken består af flere botilbud for børn, unge og voksne med varigt nedsat 

fysisk funktionsevne i Odder og Århus Kommune. 

IOFs nye program er 

på gaden. Ring på tlf. 

38 60 71 11 og få det 

 

læs det nu på iof.dk 


11

Alle gode gange tre. Spastikerforeningen 

inviterer i samarbejde med Helene Elsass 

Center til familiedag lørdag den 29. oktober, 

hvor et nyt flot program er klar for 

både børn og voksne. 

Af Frands Havaleschka 

på Helene Elsass Center 

Endnu en spændende dag venter 100 deltagere, når Spastikerforeningen 

sammen med Helene Elsass Center afholder familiedag 

den 29. oktober 2011 kl. 10-16 i centrets smukke rammer i 

Charlottenlund. 

Årets tema er: CP – træning, næring, indlæring og embodiment. 

Med gode oplægsholdere til de fire emner er deltagerne 

dels sikret god viden, men også et indtryk af den vigtige sammenhæng, 

der er mellem træning, kost og indlæring. 

Sidstnævnte emne tager udgangspunkt i Spastikerforeningens 

nylig udsendte bog med titlen ”Når en elev i klassen har CP 

– hvad så?" Til familiedagen vil bogens forfatter, psykolog ph.d. 

Louise Bøttcher, fortælle om de grundlæggende undervisningsmuligheder 

for børn og unge med CP, og de udfordringer det giver. 

Professor Jens Bo Nielsen vil fortælle om effekten og udbyttet 

af træning, mens centrets direktør Peder Esben Bilde holder et 

oplæg om ”Food for Brains” – kostens og ernæringens betydning 

for menneskers udviklingsmuligheder samt et oplæg om embodiment 

– kroppen som grænseflade til omverdenen. Det er et 

spændende emne, som centret i år har sat fokus på. 

Sjov og trylleri 

Mens de voksne hører oplæg i mødesalen, vil der sideløbende 

blive kørt et program i orangeriet for børn og unge med CP samt 

deres søskende. Her sørger ti voksne 

børnepassere for, at alle får en hyggelig 

dag med en masse aktiviteter, bl.a. 

leg og spil, musik og dans, sanserum, 

modellervoks og meget andet. Om 

eftermiddagen får vi besøg af den 

professionelle tryllekunstner Michael 

Frederiksen, der laver et trylleshow 

og efterfølgende en workshop for 

børnene, hvor han vil forsøge at lære dem nogle af tricks’ene. 

Hvor godt det lykkes bliver spændende at se. I hvert fald vil alle 

børn få udleveret et lille startsæt, så de selv kan afprøve deres 

magiske evner. 

Dagen igennem vil der også blive lejlighed til at sige hej til 

far og mor i de indlagte pauser. Det plejer at være skægt og hyggeligt, 

og det skal det nok også blive denne gang. 

Værd at vide om tilmelding 

Arrangementet er alene for forældre og deres CP-barn (børn) 

samt eventuelt øvrige søskende i familien. For at stille alle lige 

omkring dato for bladudsendelse vil tilmeldingen først kunne 

foretages fra torsdag den 25. august 2011. Bindende tilmelding til 

familiedagen foregår ved at sende en mail til Spastikerforeningens 

e-mail adresse: spastik@spastik.dk - det er også muligt at sende 

et brev med tilmeldingen til Spastikerforeningen, Flintholm Allé 8, 

2000 Frederiksberg. 

Der er begrænset deltagerantal, så pladserne bookes i den 

rækkefølge bestillingerne indløber. 

Ved tilmelding opgiv: Navn – adresse - telefonnummer - 

e-mail - navn og alder på børne/unge deltagere - angiv desuden 

hvem af børnene, der har CP. Efterfølgende udsendes indbetalingskort 

og nærmere oplysninger om familiedagen. Deltagelsen 

koster 100 kr. pr. voksen og 50 kr. pr. barn op til 18 år. Prisen 

inkluderer såvel, frokost og forfriskninger, kaffe og kage samt 

naturligvis temadagens program for børn og voksne. 

Vær opmærksom på, at tilmelding og betaling foregår i 

Spastikerforeningen, mens selve arrangementet foregår på Helene 

Elsass Center, Holmegårdsvej 28, 2920 Charlottenlund. Der vil fra 

medio august kunne læses mere på hjemmesiderne: 

www.spastikerforeningen.dk og www.elsasscenter.dk ● 

FAMILIEDAGENS PROGRAM: 

Så er der gjort klar til en 

ny spændende og lærerig 

familiedag i samarbejde med 

Helene Elsass Center. 

09.30-10.00: Ankomst og registrering 

10.00-10.15: Velkomst v/Peder Esben Bilde, direktør HEC 

10.15-11.15: CP – effekt og udbytte af træning v/Jens Bo 

Nielsen, professor 

11.15-11.45: Pause 

11.45-12.15: Food for Brains v/Peder Esben Bilde 

12.15-13.30: Frokost 

13.30-14.30: Embodiment – kroppen som grænseflade til 

omverdenen v/Peder Esben Bilde 

14.30-15.00: Pause 

15.00-16.00: Når en elev i klassen har CP – hvad så? 

v/Louise Bøttcher, psykolog 


13

Py ha – hvor er det sjovt! 

Det skal være sjovt, udfordrende, spændende og udviklende at deltage i de fysiske 

aktiviteter, mener Gitte Søgaard Møller, der tilbyder bevægelsesaktiviteter til gruppen 

af mindre mobile spastikere. 


Motion, træning og sund kost er blevet 

en livsstil for mange mennesker, og der 

er gode sociale og sundhedsmæssige 

grunde til at bevæge sig i hverdagen. 

Men hvorfor skal det kun være forbeholdt 

rørige personer, der har to ben at gå på 

og motorikken i orden? 

Det spørgsmål stillede Gitte Søgaard 

Møller sig selv for snart længe siden, da 

hun arbejdede på Jonstrupvang som af- 

14 

Maria med en kørestolsdribling tæt ved mål. 


delingsleder. Efter at have overvejet mulighederne 

udarbejdede hun derfor en plan 

for, hvordan motions- og idrætsaktiviteter 

kan tilpasses, så alle kan deltage og få en 

god oplevelse trods vidt forskellige forudsætninger. 

Siden blev ideerne afprøvet og 

justeret, og sammenfattet med viden fra 

relevant efteruddannelse har hun udviklet 

programmet ”Bevægelsesaktiviteter for 

spastikere”, som hun tilbyder at gennemføre 

på dagtilbud og bosteder. 

Bedre forståelse for egen krop 

- Mit koncept er et tilbud til de mindre 

mobile spastikere og andre med tilsvarende 

handicap, der ikke kan slippe 

deres hjælpemiddel kørestolen og derfor 

sjældent har mulighed for at deltage i de 

etablerede handicapidrætstilbud, fortæller 

Gitte Søgaard Møller. 

- Målet for denne gruppe er at oparbejde 

en bedre forståelse for egen krop. 

Det sker f.eks. med køllespillet bouncer, 

hockey, fodbold med en kæmpe bold, 

træning med store elastikker, bolddart, 

hula hop-ringe og mange andre spændende 

ting. 

”Jeg har fokus på 

det pædagogiske og 

ikke det behandlingsmæssige 

aspekt. 

- Ved hjælp af de forskellige spil og 

redskaber kommer man ubevidst ud i 

nogle kropsstillinger, som man ikke i sin 

vildeste fantasi troede man kunne, og 

på den måde oplever mange, at de kan 

Jonstrupvang-beboerne Christina t.v. og Pia i en brav kamp om bolden, 

mens Nawjin forsøger at komme med i duellen.

nogle andre ting på en anden måde, med 

en krop der ellers ofte både ses og føles 

som problemfyldt og som besværligt vedhæng, 

siger Gitte Søgaard Møller. 

At man nu kan ændre sin position 

fra tilskuer til deltager giver nu pludselig 

en masse succesoplevelser samtidig med, 

at der skabes sociale relationer, glæde, 

begejstring, selvtillid, fællesskab og engagement. 

Som en sidegevinst har hun 

oplevet, at deltagerne får brugt sig selv 

så meget, at en sund træthed ofte melder 

sig, når sengetiden nærmer sig. 

Aktiviteter på små hold 

Gitte Søgaard Møller tilbyder bevægelsesaktiviteter 

på små hold, en gang om ugen 

i kortere forløb på 10-12 uger. Det foregår 

ude på stedet, og der kræves ingen specifikke 

fysiske rammer. Der er derfor ingen 

problemer med transport til en idrætshal. 

Aktiviteterne kan foretages såvel indendørs 

som udendørs, og medarbejderne 

belastes ikke med nogen tidskrævende 

planlægning. 

Som pædagogisk konsulent, med 

mange års erfaring i ryggen, tilbyder Gitte 

Søgaard Møller også at arrangere og gennemføre 

temadage og projekter, holde 

foredrag, og på anden måde rådgive om 

bevægelsesaktiviteter for forældre, kommuner, 

institutioner m.v. 

Efter godt et halvt år på banen med 

disse aktiviteter, bl.a. et 10 ugers forløb 

på Jonstrupvang, oplever Gitte Søgaard 

Møller, at aktiviteterne gør en forskel. 

- Jeg har fokus på det pædagogiske og 

ikke det behandlingsmæssige aspekt. 

Det, at lave bevægelsesaktiviteter for sjov 

og ikke kalde det træning eller behandling, 

har stor betydning for udviklingen af 

konceptet, siger Gitte Søgaard Møller, der 

bruger idrætsrelaterede redskaber på en 

ny måde, alt efter brugerens formåen. 

At dømme efter deltagernes reaktioner 

under aftentræningen på Jonstrupvang, 

så er ideen ikke helt så tosset. 

- Det er rigtig sjovt, og så får vi rørt 

os meget mere, end vi plejer, lød nogle af 

kommentarerne. ● 

Gi te Søgaard Møller kommer gerne rundt 

og fortæller mere om aktiviteterne. 

FAKTA 

Gitte Søgaard Møller er uddannet 

pædagog og har været ansat på 

Jonstrupvang i Værløse i 15 år. Hun 

valgte at opsige sin stilling som afdelingsleder 

for udelukkende at beskæftige 

sig med bevægelsesaktiviteter. 

Hun startede fra begyndelsen 

af 2011 som pædagogisk konsulent. 

Flere oplysninger om konceptet, 

muligheder, økonomi m.v. kan ses 

på: www.bevaegelseforsjov.dk 


15

Frihed, fællesskab - og en omgang fitness 

Kildehaven er boliger til unge handicappede, der ønsker at udforske 

tilværelsen, og som vil udfordre sig selv i en hverdag båret af energi, 

nærvær, fællesskab og en sund livsstil. Dialog, respekt og anerkendelse 

er væsentlige pædagogiske værdier for de ansatte i Kildehaven, og 

personalet tager altid udgangspunkt i sundhed og glæde, ikke i sygdom 

og begrænsninger. Som beboer i Kildehaven har du stor indflydelse på 

dit liv og dine muligheder, og personalet motiverer dig til at nå de mål, 

du sætter dig. Du kan udfolde dig i sansehaven, i fitness-centeret, på de 

grønne områder og ved de mange aktiviteter. 

Du kan også tage del i fællesskabet og samtalerne i køkkenet, hvor vi 

ofte mødes. Eller du kan vælge en stille stund for dig selv i din lejlighed. 

Du bestemmer, det er dit liv. 

Vi håber, du har lyst til at besøge os. 

Majbritt Nyholm, direktør, 28 7376 92 

Kildehaven 

 

www.kildehaven.com

Spastikerforeningens 

informatørkorps 

Spastikerforeningen har et informatørkorps, der består af yngre 

spastikere mellem ca. 18 og 42 år. De holder foredrag og oplæg for 

skoleklasser, interessegrupper, forældregrupper, uddannelsessteder 

m.v. om det at leve et liv med cerebral parese. Forespørgsler, aftaler 

og andre praktiske ting aftales direkte med informatørerne. Som 

hovedregel tager de ud i det lokalområde, hvor de bor, men flere 

dækker også større områder. Listen findes i mere detaljeret form på 

www.spastikerforeningen.dk – klik på menuen ’rådgivning’ og derefter 

’informatørkorps’. 

Region Hovedstaden: 

Region Sjælland: 

Frank Christensen 

(født 1973) 

Grønager 16, 3400 Hillerød 

Tlf. 31 13 71 90 

Mail: fc@jubbi.dk 

Nina Lund Jepsen 

(født 1982) 

Sækkedamsvej 52, 

3500 Værløse 

Tlf. 26 94 04 43 

Mail: ninajepsen@gmail.com 

Mads Wiberg Sørensen 

(født 1986) 

Nymarksvej 24, 2650 Hvidovre 

Tlf. 30 71 55 70 

Mail: 

madswibergster@gmail.com 

Cæcilie Nisbeth 

(født 1986) 

Godthåbsvej 64,3400 Hillerød 

Tlf. 61 68 68 86 

Mail: 

caecilie.nisbeth@gmail.com 

Nikolai Grzeskowitz 

(født 1981) 

Bækkebo Park 2A, 1.th., 

2870 Dyssegård 

Tlf. 39 66 77 69 

Mail: 

ngrzeskowitz@hotmail.com 

Trine Birkholm 

(født 1979) 

Kildemarken 143 A, 

4100 Ringsted 

Tlf. 57 67 59 10 

Mail: turbotrine@mail.dk 

Britt Drud Sørensen 

(født 1986) 

Lupinvej 11 st. 410, 

4400 Kalundborg 

Tlf. 28 94 76 78 

Mail: 

brittdrudsorensen@hotmail.com 

John Smedegaard Olsen 

(født 1968) 

Rådhusvej 67, 4640 Faxe 

Tlf. 56 73 04 98 

Mail: 

johnsmedegaard@tiscali.dk 

Jacob Buurgaard 

Skovbrynet 1, lejl. 14, 

4040 Jyllinge 

Mail: koglejacob@gmail.com 

Berit Aagaard Sørensen 

Skovbrynet 1, lejl. 8, 4040 

Jyllinge 

Tlf. 40 75 10 62 

Peder Mondrup 

Skovbrynet 1, lejl. 7, 

4040 Jyllinge 

Tlf. 26 83 86 39 

Region Syddanmark: 

Rasmus Lund-Sørensen 

(født 1983) 

Hvidtjørnevej 2, 2 tv., 

6000 Kolding 

Tlf. 24 23 10 78 

Mail: rasmus.lund_soerensen 

@hotmail.com 

Region Midtjylland: 

Region Nordjylland og 

det øvrige Jylland:: 

Brian Joensen 

(født 1966) 

Ulvevej 30, 6715 Esbjerg N. 

Tlf. 75 46 82 82 

Mail: bfj@esenet.dk 

Mariann Lysgaard 

(født 1974) 

Skødstrupvej 11, 6840 Oksbøl 

Tlf. 61 37 54 20 

Mail: mariann-lysgaard@live.dk 

Tor Martin Mandrup Møller 

(født 1968) 

Kriegersvej 19, 2. lejl.1, 

8000 Aarhus C. 

Tlf. 86 13 16 26 

Mail: tor.martin68@gmail.com 

Casper Salling (født 1975) 

Bryndumsvej 8, 2.th., 

8600 Silkeborg 

Tlf. 23 25 12 30 

Mail: caspers@caspers.dk 

Christa Holmgaard Nielsen 

(født 1981) 

Haremarksvej 74 B, 

8723 Løsning 

Tlf. 24 21 82 54 

Mail: christa_nielsen@ofi r.dk 


17

Når KL og regeringen i årets økonomiaftale går til angreb på ankesystemet, så går 

de efter budbringeren. Det er ikke ankesystemet, der er skurken. Den egentlige 

skurk er den måde, vi finansierer erer handicapområdet på. 

Af Mogens Wiederholt, Spastikerforeningens direktør 

Antallet af klagesager stiger, og flere og flere af afgørelserne går 

kommunerne imod - ergo er der noget galt med ankesystemet. 

Var der nogen, der sagde Erasmus Montanus-logik? Det kunne jo 

tænkes, at disse kendsgerninger dækker over, at der er mere at 

klage over, og at den kommunale sagsbehandling er så dårlig, at 

man netop derfor bliver underkendt i ankesystemet. Begge disse 

sidste antagelser støttes faktisk af en lang række praksisundersøgelser 

fra statsforvaltningerne. 

At kunne klage - det vil sige at kunne gå til domstolene eller 

ankesystemet for at få en uvildig vurdering af, om den beslutning, 

der er truffet i en sag, holder sig til loven og ikke tillægger 

andre og usaglige eller uvedkommende forhold en betydning ved 

afgørelsen - er livsnerven i et retssamfund. Derfor er domstolene 

og ankesystemet kronjuvelerne i ethvert retssamfund. 

Hvis man begynder at politisere eller pålægge domstolene 

og ankesystemet at tage andre hensyn, end det der er kendt og 

står i lovgivningen, så er man i den grad ude på et skråplan. 

Og det er præcist det skråplan, man må frygte, at regeringen og 

KL har bevæget sig ud på med den nye økonomiaftale. 


Der er behov for en grundlæggende 

finansieringsreform, der fordeler 

udgifterne til handicapområdet mere 

retfærdigt og solidarisk mellem kommunerne, 

mener Spastikerforeningens 

direktør, Mogens Wiederholt. 

Kommentar: 

Pas på 

retssamfundets 

kronjuveler 

Ankesystemet får skylden 

Som led i den årlige økonomiaftale er det nemlig blevet aftalt, 

at regeringen skal søge tilslutning til ny lovgivning, som sikrer 

kommunerne bedre mulighed for at styre økonomien på handicapområdet. 

Og ifølge kommunerne er netop ankesystemet en 

stærkt medvirkende årsag til, at udgifterne skrider på handicapområdet. 

Derfor indebærer økonomiaftalen blandt andet, at 

lokale økonomiske hensyn kan spille en langt større rolle, når 

ankesystemet fremover skal tage stilling til klager over udmålingen 

af hjælp efter Serviceloven. 

I aftaleteksten hedder det således bl.a., at ”regeringen 

fremsætter lovforslag, der tydeliggør, at såvel faglige som økonomiske 

hensyn skal indgå i konkrete afgørelser efter Serviceloven”. 

Videre hedder det, at ”regeringen tydeliggør i lovgivningen, at 

lovligt fastsatte serviceniveauer skal indgå i afgørelsesgrundlaget 

for ankeafgørelser efter Serviceloven.” 

Hvis de her citerede formuleringer ikke bare er ligegyldige 

præciseringer af det, der allerede gælder i dag, så er konsekvensen 

af de to formuleringer meget vidtgående. Skal en sådan 

præcisering have nogen effekt på den kommunale økonomi –

ud over hvad der allerede er gældende i dag – så kan det kun 

betyde, at regeringen og KL forestiller sig, at ankesystemet skal 

tillægge den enkelte kommunes aktuelle økonomiske situation 

afgørende betydning, når der træffes afgørelser efter Serviceloven. 

En sådan hensyntagen vil i dag blive betragtet som usaglig 

og dermed ulovlig. 

” 

Beskyttelse mod tilfældige og 

vilkårlige afgørelser er en 

hovedhjørnesten i al retssikkerhed. 

Serviceloven sat ud af kraft 

Det her må m i praksis betyde, at KL og regeringen forestiller sig en 

ny lovgivn lovgivning, som reelt kortslutter den ret til støtte, som ligger i 

Serviceloven. Servicelove Hvis det her skal give mening, så er konsekvensen, 

at kommunerne kommu og Ankestyrelsen skal kunne sige: ”Ja, det kan 

godt være være, at du ifølge Serviceloven har behov for og ret til så 

og så meget meg hjælp, men det ligger ud over vores lokale serviceni- 

veau, så ddet 

har vi ikke råd til”. Dermed er Serviceloven reelt sat 

ud af kraft 

og princippet om, at man får hjælp efter behov, skudt 

i sænk. 

Det vil v betyde, at det i sin yderste konsekvens kan blive helt 

tilfældigt oog 

vilkårligt, hvad man vil kunne få af hjælp, alt afhæn- 

gig af, hvordan hvo økonomien tilfældigvis er i den kommune, man 

opholder sig s i. Og netop beskyttelse mod tilfældige og vilkårlige 

afgørelser er som nævnt en hovedhjørnesten i al retssikkerhed. 

Den første og sikreste konsekvens vi vil se af dette er, at 

borgere med funktionsnedsættelser vil søge mod de kommuner, 

som har den bedste økonomi og dermed et højere serviceniveau. 

Enhver kan sige sig selv, at det ikke er holdbart. Det, KL og regeringen 

har gang i her, er ren sognepolitik, hvor handicappede 

bliver servicenomader i et kommunalt fedtspil, hvor det gælder 

om at sende sorteper videre til naboen. 

Væk med sognepolitikken 

Vi har brug for alt andet en snæversynet sognepolitik. Det reelle 

problem er, at den nuværende finansieringsmodel på handicapområdet 

er usolidarisk. Det er helt reelt, at nogle kommuner 

har svært ved at få pengene til at slå til i forhold til de meget 

omfattende og dyre hjælpeforanstaltninger. Men det problem 

skal jo ikke løses ved, at den enkelte kommune formulerer et lavt 

serviceniveau og dermed reelt blot forsøger at sende aben videre 

til en lidt rigere nabokommune. 

Det, der er behov for, er en grundlæggende finansieringsreform, 

som fordeler udgifterne til handicapområdet langt mere 

retfærdigt og solidarisk mellem kommunerne. Det er helt urimeligt, 

at vi af økonomiske grunde skal se kommunerne slås om at 

blive fri for handicappede. 

Derfor skal vi have reformeret finansieringssystemet, så 

alle kommuner bidrager ligeligt og solidarisk til finansieringen af 

handicapområdet – uanset hvor det enkelte menneske med et 

handicap måtte vælge at slå sig ned. ● 

20 år i samarbejde med brugere og sportsudøvere 

Udstyr der holder 

hele vejen rundt 


19

NYT OM KURSER 

Det vigtigste 

var at møde andre familier 

Den stod på masser af faglig viden, dygtig 

børnepasning og netværk med andre 

familier, da Karin og Henrik Bang sidste 

år tog familien med på kursus i Spastikerforeningen. 

Af kursuskonsulent Trine Kamp Larsen 

Tre år skulle det tage, før Karin og Henrik Bangs datter Maia fik 

diagnosen cerebral parese (CP). Et par år tidligere var parret blevet 

forældre til Phillip, og det stod lysende klart, at Maia slet ikke 

udviklede sig i samme hast som broderen havde gjort, på trods af 

at hun gjorde indledningsvise forsøg på at lære at gå. 

Da parret selv opdagede, at hun nok havde CP efter at have 

læst sig til det på nettet, var det nærmest en lettelse, fortæller 

Karin: 

- Vi havde været alle tænkelige diagnoser igennem, og 

lægerne havde malet fanden på væggen. Alle muligheder blev 

vendt og drejet. Så da vi fik bekræftet, at det ”bare” var CP, var 

vi faktisk lettede. Dét, at få en diagnose og kunne gå videre med 

den nye viden, var en stor lettelse. En diagnose var til at forholde 

sig til, og nu kunne der gøres noget ved det. 

”Det 

bedste var 

faktisk at møde 

andre familier i 

samme situation. 


Næste skridt blev at melde sig ind i Spastikerforeningen og 

hurtigt derefter til kurset for familier med et nydiagnosticeret CPbarn. 

Det var en kæmpe succes: 

- Det bedste var faktisk at møde andre familier i samme 

situation, husker Karin. 

- Vi havde et skønt hold, og der var et dejligt sammenhold. 

På det tidspunkt havde vi haft diagnosen et par år, så vi var et lidt 

andet sted end flere af de andre familier, og vi kunne hjælpe og 

støtte hinanden. 

Meldte sig ind 

- Vi havde også allerede gjort os en del erfaringer, og det første 

chok havde lagt sig, og det var rart at være af sted med det overskud, 

mener Karin, som ikke er i tvivl om, at samværet med de 

øvrige familier var meget værdifuldt. Dét, at være i et forum, hvor 

CP er hverdagen, og ikke noget ekstraordinært, som mange oftest 

oplever hverdagen, var ekstremt givende. 

Mens det, at skabe sociale netværk, er et stort fokuspunkt, 

er den grundlæggende tanke om Spastikerforeningens kurser, at 

de også skal have et højt, fagligt indhold. Deltagerne skal ikke 

kun have sjove, sociale oplevelser, og måske nye venner, med 

hjem, men også have lært noget og gerne på en måde, som 

ruster familierne til en lettere hverdag efter weekendkurset. Og 

heldigvis for familien Bang var det faglige indhold også helt i top. 

Hele familien Bang var samlet 

til familiekursus, hvilket har 

skabt et godt netværk.

- Oplæggene spillede så fint sammen, vi fik super god 

rådgivning, hele weekenden var rigtig godt sammensat, så det 

var en meget glad familie, som tog hjem mod Amager igen om 

søndagen. Vi fik så god rådgivning, at vi langt hen af vejen føler 

os godt klædt på til de udfordringer, som livet i en CP-familie 

også giver, fortæller Karin, som, efter at have fået vredet armen 

rundt, fremhæver én oplevelse som blandt de bedste. Det var 

børnepasningen. 

- Det fungerede bare så fint. Vi havde da, ligesom mange 

andre forældre, været lidt spændte på, hvordan det ville være at 

aflevere sine børn til fremmede mennesker, men det kørte smaddergodt, 

og vi var meget imponerede over, så dygtige børnepasserne 

var – og hvor mange de var. 

Som mor er det jo fantastisk at opleve, at man sagtens kan 

overlade sine børn til andre, og at de oven i købet kommer glade 

tilbage efter en skøn dag med andre børn. De har haft det godt, 

og vi voksne kunne koncentrere os om oplæggene. En rigtig win 

win situation. 

Og her, et halvt år efter, har familien stadig glæde af det 

netværk, som blev skabt på weekenden. Deltagerne ses nemlig 

stadigvæk og har kontakt over Facebook. Til august er der 

reunion igen. Og Maia, hun har fået skoleudsættelse i et år og 

går i børnehaven Troldemosen i Gentofte. ● 

FAKTA: NYBAGT CP-FAMILIE – HVAD NU? 

Dato: 28.-30. oktober 2011 og 25.-27. november 2011. 

Sted: Kurset afholdes på Brogården, Abelonelundvej 40, 

5500 Middelfart. 

Vi tjekker ind fredag kl. 17 og ud igen søndag efter frokost. 

Undervisere: Socialrådgiver Jens Tamborg, psykolog Leif 

Nord, sangterapeut Hanne Bøttcher og Anne Petersen. 

Pris: Kr. 3.500 for deltagere over 12 år. Kr. 3.000 for deltagere 

2-12 år. Kr. 2.000 for deltagere under 2 år. Kommunen 

kan søges om støtte. 

Tilmelding: Senest 16. september, henholdsvis 19. oktober 

hos kursuskonsulent Trine Kamp Larsen på 

kursus@spastik.dk eller telefon 38 38 03 11. 

MERE OM KURSET NYBAGT CP-FAMILIE – HVAD NU? 

Det er altid en stor omvæltning at blive forældre, og ikke 

mindst når barnet viser sig at have CP. Dette weekendkursus 

ruster nybagte forældre til livet i en CP-familie. På kurset 

gennemgås både støtteordninger gennem kommunen samt 

psykologien bag hele den situation, man står i, når man 

får at vide, at barnet har CP. Der vil desuden være et oplæg 

fra en mor med et CP-barn. Afslutningsvis er der et oplæg 

fra en sangterapeut, som laver øvelser for hele familien. 

Børnene bliver passet under oplæggene af uddannede og 

erfarne pædagoger (eller af pædagoger under uddannelse) 

under ledelse af Lotte Kragh-Müller og Peder Rahbek, der 

har styret børnepasningen på vores kurser i mange år. 

ANDRE KURSER 

”På egne ben”, 

Hou Søsportscenter 18.-20. november 2011. 

NYT OM KURSER 

Madlavning, rengøring og økonomi. Der er udfordringer 

nok, når man bor for sig selv, hvad enten man bor alene 

eller i et botilbud. Dette weekendkursus giver en introduktion 

til nogle af de ting, der følger med at have sit eget 

hjem. På en overskuelig måde gennemgår vi, hvordan man 

systematiserer dagligdags opgaver som indkøb, tøjvask, 

økonomistyring og transport. Målgruppen er mennesker, 

som er ved at flytte hjemmefra, eller som allerede bor for 

sig selv, men som har behov for en hjælpende hånd. 

Info, priser, deadlines og tilmelding hos kursuskonsulent 

Trine Kamp Larsen på kursus@spastik.dk eller 

telefon 38 38 03 11. 

Du kan læse mere om kurset på 

www.spastikerforeningen.dk 


21


“Vi leverer også til de 

kendte og kongelige, 

hvis de ringer “ 

tlf: 70 10 17 55 

Mini Crosser M 1 

Kom og prøvekør vores nye Mini Crosser M 1 

Vi holder Åbent Hus den første fredag i 

måneden fra kl.12.00 – 15.00 eller efter aftale, 

på Enggårdvej 7, 7400 Herning. Få en prøvetur 

og en snak med en af vore erfarne konsulenter.

som ikke kan tale? 

Ja, man kan anvende ASK, der er en forkortelse 

for alternativ og supplerende kommunikation. 

Af Emmy Kjelmann 

• Kommunikation er helt afgørende for 

alle menneskers udvikling. 

• Alle har noget, de gerne vil fortælle – 

når omgivelserne bliver dygtige til at se 

det. 

• Der findes mange andre måder at kommunikere 

på end tale. 

Hvad er ASK? 

ASK er en fælles betegnelse for de mange 

måder, man kan kommunikere på, hvis 

talen ikke er tilstrækkelig. Eksempler på 

ASK er brug af mimik, kropssprog og tegn 

til tale. Kommunikationspartneren kan 

stille sig til rådighed med kommunikationsstrategier, 

som kan støtte personen 

uden talesprog i at komme til orde. ASK 

kan også omfatte brug af hjælpemidler 

som udpegningstavler eller bøger med 

grafiske symboler og fotos, samt teknisk 

udstyr som f.eks. talemaskiner og computere 

med særligt udviklede kommunikationsprogrammer. 

Behovet kan være meget forskelligt 

For personer, der slet ikke kan tale, er det 

nødvendigt at finde et alternativ til talesproget. 

For andre vil der være behov for 

at anvende et supplement til et talesprog, 

der er svært at forstå. Det er sjældent, 

at der findes én kommunikationsløsning, 

der kan bruges i alle situationer. Der er 

forskel på, hvilken situation man befinder 

sig i, hvem man snakker med, og hvad 

man snakker om. I nogle situationer kan 

det f.eks. være lettest eller mest hensigtsmæssigt 

at benytte tegn og kropssprog, 

i andre situationer er det bedst med 

kommunikationshjælpemidler. Målet med 

kommunikationshjælpemidler er altid at 

udvide mulighederne for kommunikation 

– ikke at erstatte eksisterende. 

Et godt kommunikativt miljø 

Sproget udvikles i samvær med andre. 

Det udvikles på samme måde hos personer 

med funktionsnedsættelser, hvor 

alternative og supplerende kommunikationsmåder 

er nødvendige i samspillet 

med andre. Personer, der ikke udvikler 

et tilstrækkeligt forståeligt talesprog, har 

brug for at være sammen med andre, 

der anvender alternative og supplerende 

kommunikationsformer, og som kan være 

gode rollemodeller. 

For at støtte sprogudviklingen hos 

børn, der ikke taler, er det vigtigt at starte 

så tidligt som muligt med at anvende 

ASK. Man skal ikke bare vente og se, om 

talen kommer af sig selv. Brugen af ASK 

er ingen hindring for, at barnet senere 

kan udvikle talesprog. Faktisk viser forskning, 

at ASK kan fremme udviklingen af 

talesprog. 

At udvikle gode kommunikationsformer 

til en person, der ikke kan tale, 

er en lang proces, der i princippet aldrig 

stopper. Personen, omgivelserne og 

teknologien udvikler sig, så der vil livet 

igennem være behov for at tilpasse og 

udvikle kommunikationsformen. 

Fysiske barrierer kan overvindes 

Personer, der ikke kan tale, kan også 

have fysiske vanskeligheder. Dette kan 

give problemer med at bruge en anden 

kommunikationsform. Det kan f.eks. 

være svært at pege på en tavle, udføre 

tegn eller at bruge almindelig mus og 

tastatur til en computer. Der findes 

mange løsningsmuligheder. I alle tilfælde 

gælder det om at finde de kommunikationsmåder, 

der er lettest for personen 

og for samtalepartneren at anvende og 

at forstå. 

Her er der mere viden at hente 

• Interesseorganisationen ISAAC Danmark, 

International Society for Augmentative 

and Alternative Communication: 

www.isaac.dk 

• VIKOM Videnscenter om Kommunikation 

og Multiple Funktionsnedsættelser 

hos Børn og Unge uden et 

Talesprog: www.vikom.dk 

• Hjælpemiddelinstituttet: www.hmi.dk 

• Informationsfolder om ASK kan 

downloades fra én af disse sider 

samt fra www.oesterskoven.dk 

• Norske hjemmesider: 

www.isaac.no og www.ask-loftet.no 

• Svenske hjemmesider: 

www.isaac-sverige.se 

• Information om VISO: 

www.servicestyrelsen.dk 

• Information om lovgivning: 

www.retsinformation.dk 


ASK / TEMA 

Kan man snakke med en person 

For at undersøge en persons behov 

og muligheder for alternative og supplerende 

kommunikationsformer skal der 

laves en kommunikativ udredning. Det 

sker enten gennem kommunens PPRrådgivning 

eller gennem den kommunale 

sagsbehandler. 

En udredning skal altid foregå i 

samarbejde med nære personer omkring 

barnet og skal have fokus på de relationer 

og miljøer, personen indgår i. I 

særlige tilfælde kan der henvises til VISO 

- Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation. 

Denne artikel består af uddrag fra 

en informationsfolder om ASK, udarbejdet 

i juni 2009 af Anna Voss, IKT-gruppen, 

Marselisborgcentret, Århus, Dorte 

Haubro Uhrbrand, Hjælpemiddelcentralen 

Esbjerg, Jette Bach, Rosenvængets Skole 

Viborg, Emmy Kjelmann, Behandlingscenteret 

Østerskoven Hobro. Folderen 

er udgivet i samarbejde med Hjælpemiddelinstituttet, 

ISAAC Danmark, VIKOM og 

Servicestyrelsen. ● 

23

ASK / TEMA 

Hvorfor forstod 

I mig ikke? 

I 17 år var hun afhængig af, at andre gav hende en stemme, men for to år siden fik 

den nu 20-årige Janni Roldsgård endelig sin egen. En kombination af viljestyrke, teknologi 

og menneskelige kompetencer betyder, at hun ikke længere behøver en tolk 

for at sludre med veninderne eller sætte ord på drømmen om at skrive en bog. 

Af Pernille Bonne Rasmussen, Hjælpemiddelinstituttet 

- De ord, som jeg ikke kunne sige, ku’ 

fylde et helt byggeri. Jeg ønsked’ I sku’ se 

mig, se mig... 

Ordene akkompagneres af guitar 

og synges til tonerne af Melodi Grand 

Prix-hittet ’Danse i måneskin’. Publikum 

rammes af sangen fra podiet i Vingstedcentrets 

auditorium, hvor 20-årige Janni 

Roldsgård sammen med sit team på 

Behandlingscentret Østerskoven er i gang 

med at fortælle sin historie på ISAACkonferencen 

2011. 

Janni Roldsgård har spastisk cerebral 

parese i svær grad, og hendes team 

består af en fysio-, en ergo- og en musikterapeut, 

en pædagog, en lærer og en 

kommunikationsvejleder. Janni Roldsgård 

sidder i kørestol og har ikke et almindeligt 

talesprog, men kan kommunikere ved 

hjælp af en øjenstyret computer. 

Computeren har hun haft i to år. 

Før det kommunikerede hun gennem 

taletavler og symbolsproget bliss, som 

hun lærte af sin mor og i sin børnehave. 

At få en selvstændig stemme har ændret 

hendes liv, men Janni Roldsgårds historie 

er ikke fortællingen om, at computeren 

alene har gjort forskellen. Det har krævet 

et godt samarbejde mellem personerne 

omkring hende, hårdt arbejde og masser 

af tålmodighed. 

Når tavshed ikke er guld 

Hele sin skoletid drømte Janni Roldsgård 

om at lære at læse og skrive. Hun og 

hendes forældre forsøgte flere gange at 

få bevilget en computer eller et andet 


selvstændigt kommunikationshjælpemiddel 

og undervisning i at bruge det, men 

uden held. 

“Jeg er ked af, at ti år blev spildt”, 

”det kan få mig til at græde”, og ”det kan 

gøre mig så vred,” lyder det blandt andet 

i hendes sang, om frustrationerne over 

de mislykkede forsøg. 

”Det var tydeligt, 

at hun havde store 

uudnyttede kompetencer, 

og at hun burde have nogle 

bedre kommunikationshjælpemidler. 

Som 17-årig blev Janni Roldsgård 

udredt af VISO (Den nationale videns- og 

specialrådgivningsorganisation), for at 

vurdere hendes fremtidige muligheder. 

Kommunikationsvejleder Emmy Kjelmann 

var en del af det faglige team, der ikke 

havde svært ved at se et potentiale. 

- Janni blev af sin specialskole betragtet 

som dårligt begavet. Men det var 

tydeligt, at hun havde store uudnyttede 

kompetencer, og at hun burde have nogle 

bedre kommunikationshjælpemidler, siger 

Emmy Kjelmann til konferencedeltagerne 

og forklarer, hvordan Janni Roldsgård selv 

demonstrerede sit intellekt, da hun blev 

præsenteret for en øjenstyret computer 

og hurtigt fangede fidusen. 

- Alle, øje, vand, bryder Janni 

Roldsgård med sin talesyntese ind, da 

Emmy Kjelmann fortæller, hvor rørt hun 

og de øvrige tilstedeværende blev, da 

Janni Roldsgård, som noget af det første, 

formulerede ordet ‘tak’. 

En fjollet tøs 

Janni Roldsgård fik bevilget den øjenstyrede 

computer Rolltalk og kan med den 

både styre fjernsyn, dvd og iPod, sende 

sms’er til sin familie, fyre kvikke bemærkninger 

af til personalet i forbifarten og 

samle på sjove lydklip som f.eks. citater 

af havenisserne i Viasats reklamer. 

Og ikke mindst kan hun sludre med sine 

veninder, uden at hun behøver have 

familie eller personale til at stå ved siden 

af og oversætte via blisstavler og andre 

manuelle redskaber. Man må dog ikke 

forledes til at tro, at lykken er gjort med 

en øjenstyret computer. 

Der skal teamwork til 

- Der findes desværre masser af eksempler 

på, at en Rolltalk ikke bliver brugt til 

andet end at lægge syvkabale på, minder 

Emmy Kjelmann om og understreger, 

at teknologien kræver, at de fagfolk og 

pårørende, der omgiver personer med 

funktionsnedsættelser, som f.eks. Janni 

Roldsgård, sætter sig ordentligt ind i de 

muligheder, teknologien åbner for. 

De skal også være villige til at bruge 

tid på at tackle de udfordringer, teknologien 

også medfører. 

- Vi vil ikke trætte forsamlingen med 

teknisk bøvl, men lad os bare sige, at det 

kræver stor tålmodighed af alle parter og 

et godt samarbejde med leverandørerne, 

fortæller Emmy Kjelmann og teamet.

Efter ti spildte skoleår er Janni nu på sporet af sit mål: At kunne lære at læse 

og skrive. Foto: Klaus Lasvill-Mortensen, Hjælpemiddelinstitu tet 

Med til historien hører også problemer 

med siddestilling i den elektriske 

kørestol. 

Fysioterapeutiske, neurologiske og 

ortopædkirurgiske (for)undersøgelser. 

Operationer og den spasticitetsdæmpende 

medicin Janni Roldsgård konstant 

får pumpet ind i rygmarven for at dæmpe 

spasmerne, så hun bedre kan styre computeren 

og måske endda på sigt styre sin 

stol med den ene hånd. 

Heldigvis overstiger gevinsten langt 

problemerne. Janni Roldsgård er i gang 

med at opfylde drømmen om at lære at 

læse og skrive – med alfabetet i stedet 

for kommunikationssymboler. Det bringer 

hende et skridt videre i opfyldelsen af 

endnu en drøm, nemlig at skrive en bog. 

Den skal handle om hendes egen historie, 

så andre i samme situation måske undgår 

at spilde ti år af deres liv med at råbe op 

uden at blive forstået. Indtil videre må hun 

nøjes med at kalde sig selv sangskriver. 

Ikke et øje tørt 

Teksten til Janni Roldsgårds sang vises på 

PowerPoint på lærredet bag podiet, mens 

hendes musikterapeut synger og spiller. 

Med ordene har hun indkapslet følelsen 

af at have en masse på hjerte, men ikke 

at kunne komme af med det. Trykt sort 

på hvidt efterlader de et uudsletteligt 

indtryk. 

Der er fugtige øjenkroge i auditoriet, 

og konferencens ordstyrer kan næsten 

Hjælpemiddelinstituttet 

Artiklen om Janni Roldsgård er også publiceret i programmet for Hjælpemiddelinstituttets 

HITmesse 2011. HITmesse er en årligt tilbagevendende konference 

om og udstilling af informations- og kommunikationsteknologiske løsninger til 

personer med kommunikative, kognitive og fysiske funktionsnedsættelser. 

Hjælpemiddelinstituttet er et landsdækkende videnscenter og en del af 

den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO). Hjælpemiddelinstituttet 

udvikler og formidler viden om, hvordan hjælpemidler og andre 

teknologiske løsninger kan bidrage til at inkludere og skabe bedst mulige vilkår 

i samfundet for personer med funktionsnedsættelser. 

kommunikation.hmi.dk 

ikke få ordene frem, da hun bagefter skal 

takke for forestillingen. Janni Roldsgård 

kigger ud på publikum, smilende, fordi 

hendes historie nu bliver fortalt. ● 

Online-netværket kommunikation.hmi.dk er Hjælpemiddelinstituttets faglige 

online-netværk for fagpersoner, der arbejder med informations- og kommunikationsteknologiske 

løsninger til mennesker med kommunikative og kognitive 

funktionsnedsættelser. 

Netværket samler information og viden på området og stiller en platform 

til rådighed for videns- og erfaringsudveksling og giver samtidig dets deltagere 

mulighed for juridisk vejledning. 

Læs mere om netværket og vilkår for deltagelse på 

www.kommunikation.hmi.dk 


25

ASK / TEMA 

Alle har ret til at kommunikere 

Af Birgitte Brandt og Vibe Lund Jensen 

Mødet med Kim har været en rejse ind i 

en ny verden, som har skærpet Marina 

og Soffis fokus på vigtigheden af kommunikationsmuligheder 

til mennesker 

uden talesprog. 

De to ergoterapeuter fortæller, at 

Kim let navigerer rundt i den symbolbaserede 

opsætning på talecomputeren. 

Han kan vælge samtaleemne og besvare 

åbne spørgsmål som f.eks. "Hvad har 

du lavet i dag?" Kim stopper folk på 

gangen, hvis han lige vil snakke. Han er 

meget socialt interesseret og spørger 

f.eks. til personer, der er syge, og hvornår 

de kommer igen. Han kommenterer 

samtaler og giver sin mening til kende 

– som da usb-stikkene ikke virkede på 

hans computer: ”Jeg siger min mening/ 

irriterende!”. I huset, hvor Kim bor, 

hører de ham tit fortælle om personer 

og oplevelser fra før, han flyttede ind 

for halvandet år siden. At kunne mindes 

og tale om fortiden er lige så vigtigt 

for Kim, som det er for alle andre. Med 


Marina og Soffi er ergoterapeuter i Jonstrupvang- 

Bebyggelsen. Da Kim flyttede ind, fik de en 

opgave, de ikke havde prøvet at løse før. De 

skulle sætte sig ind i hans måde at kommunikere 

på, bl.a. ved hjælp af en talemaskine. 

talecomputeren har han altid et tilgængeligt 

ordforråd og sin livshistorie med 

sig, og dermed også en vigtigt del af sin 

identitet. 

Ud af tilskuerrollen 

For knapt fem år siden var Kim en meget 

stille, afventende ung mand, som ofte 

befandt sig i en tilskuerrolle. Han kunne 

ikke kommunikere om noget, omgivelserne 

ikke forventede eller havde 

bragt på bane. Men Kim var heldig at 

møde kompetente ildsjæle, der forstod 

vigtigheden af at kunne kommunikere så 

frit og selvstændigt som muligt. På hans 

tidligere bosted udviklede man sammen 

med Kim det kommunikationssystem, 

som han bruger i dag. Vejen var lang. Fra 

øjenpegebog, over stationær computer 

til talecomputer, et hav af netværksmøder 

og samarbejde mellem Kim, fagpersoner 

og pårørende undervejs, bevillingsansøgninger 

til kommune og en god 

portion personaletimer til at opbygge, 

Selv om Kim 

ikke har noget 

talesprog kan 

han godt føre 

ordet i kommunikationen 

med 

ergoterapeuterne 

Marina og So fi. 

laminere, programmere og implementere 

systemerne. 

Da Kim flyttede til Jonstrupvang, 

lagde hans tidligere bosted stor energi 

i overleveringen. Vejledninger blev nedfældet, 

netværksmøder blev holdt, og da 

Kim flyttede fra Jylland til Sjælland, søgte 

man hans fraflytterkommune om midler 

til at hyre en kommunikationskonsulent 

fra det lokale Kommunikationscenter i 

Hillerød, som kunne støtte op omkring 

implementeringen. De nye fagpersoner 

skulle introduceres til Kims brug af 

kommunikationssystemet og ikke mindst 

deres rolle som nærmeste samtalepartnere 

og ansvarlige for videreudvikling af 

systemet. En stor opgave, som ingen af 

dem havde prøvet før. 

- Vi opdagede, at Kim ikke kom 

med et færdigudviklet system, men at 

systemet nærmere var at opfatte som en 

proces, vi nu skulle medvirke i, fortæller 

Marina, og Soffi supplerer: 

- Vi var en stor gruppe fagpersoner, 

der fik fælles undervisning, hvilket gav 

ergoterapeuter og pædagoger fælles 

forståelse for den nødvendige indsats. 

Marina og Soffi er enige om, at 

netop Kims indflytning rettede deres 

fokus mod vigtigheden af kommunikationsmuligheder. 

Da Kim flyttede ind, var 

ASK et område, de ikke havde nogen 

forhåndsviden om. De var ikke rustet til 

denne del af jobbet fra deres grunduddannelse, 

og pædagogerne er i samme 

situation, bemærker de. 

Kommunikations-team 

Marina og Soffi er blevet ildsjæle. De er

ASK-tovholdere, dvs. de bl.a. programmerer 

Kims talemaskine, når pædagogerne 

opdager ord eller sætninger, han 

har brug for. 

De to ergoterapeuter er i gang med 

at etablere et lille kommunikationsteam 

på Jonstrupvang, som specialiserer sig i 

ASK. Der er mange af de mennesker, de 

dagligt møder på deres arbejde, som har 

særlige kommunikationsbehov, der skal 

imødekommes. For det er gennem kommunikation 

med andre, man bliver en 

del af det sociale fællesskab, og jo bedre 

kommunikationsmuligheder man har, 

des bedre forudsætninger har man for at 

påvirke samtalen, opnå selvbestemmelse 

i eget liv og deltagelse i samfundslivet 

på lige fod med alle andre. 

Soffi og Marina afsøger, hvordan 

man gør andre steder, læser artikler 

og søger ledelsen om kurser indenfor 

området. 

- Vi kan ikke søge opad efter vejled- 

Alle har behov for kommunikationsmuligheder. 

Rettigheden til så selvstændige 

kommunikationsmuligheder som muligt 

understreges i FN’s konvention om rettigheder 

for personer med handicap. Men 

hvordan kan vi sikre, at konventionens 

fine ideologi bliver ført ud i praksis? 

Som deltagerstat i FN’s Handicapkonvention 

har Danmark sammen med 99 

andre lande, og senest hele EU som regional 

instans, bl.a. tilsluttet sig at skulle 

”træffe alle passende foranstaltninger til 

at sikre, at personer med handicap kan 

udøve deres ret til ytrings- og meningsfrihed, 

herunder frihed til at søge, modtage 

og meddele oplysninger og tanker på 

lige fod med andre og ved alle former 

for kommunikation efter eget valg […]”. 

(Artikel 21). 

Fra ideologi til praksis 

Selvom mange kommuner i kølvandet af 

ning i vores organisation, så vi må selv 

finde ud af, hvad der er vigtigt, og hvilke 

kurser vi kan søge, understreger de. 

- Selvom ergoterapeuterne har 

gode forhold her, fordi vi har tid til at 

’nørde’ med kommunikationstiltagene, 

må vi stadig kæmpe for at blive uddannet. 

Vi søger kurser i konkurrence med 

mange andres kursusinteresser, der ikke 

har med kommunikation at gøre. 

Marina og Soffi undrer sig over, 

at Region Hovedstaden forlanger, at 

de skal kunne afdække og beskrive 

beboernes kommunikationsmåder og 

behov, uden at Regionen samtidig giver 

uddannelsesmuligheder til at kunne 

varetage opgaven. De ved, at det kræver 

specialviden at iværksætte kommunikationsmuligheder 

for et menneske med 

komplekse kommunikationsbehov, og i 

praksis er specialviden ingen selvfølge - 

det får kun ildsjæle, der selv ser lyset og 

opsøger den. 

Implementering af 

FN’s Handicapkonvention 

handicapkonventionen har udarbejdet 

fine nye handicappolitikker, mangler 

Danmark stadig en bæredygtig strategi 

for, hvordan ideologi føres ud i praksis. 

Aktuelt er der store forskelle på 

fagekspertisen omkring mennesker med 

svære kommunikative funktionsnedsættelser. 

Der mangler viden og kunnen om 

ASK (Alternativ og Supplerende Kommunikation), 

og der er utilstrækkelig adgang 

til personligt tilpassede kommunikationsmuligheder 

på tværs af de miljøer, man 

færdes i. 

Der er brug for: 

• Øget fokus på kommunikation. 

• Øget bevidsthed om omgivelsernes 

ansvar som samtalepartnere. 

• Øgede forventninger, tillid og støtte til 

mennesker med kommunikationsvanskeligheder. 

• Retningslinjer for faglige kvalifikationer 

Kim har været heldig at møde nysgerrige 

og kompetente ildsjæle, og han fik sine 

kommunikationsmuligheder med sig, da 

han flyttede. Langt fra alle med komplekse 

kommunikationsbehov oplever dette. 

Tilfældighedernes spil 

Fagpersonerne nærmest omkring dem 

har ansvaret for at tilgodese deres kommunikationsrettigheder, 

men hverken stat 

eller kommuner har klare retningslinjer 

for, hvordan de bliver rustet til at løfte den 

vigtige opgave. Tilfældighederne råder, 

specialviden er person- og ildsjælsbåren og 

ikke forankret organisatorisk, hvorfor en 

stor gruppe medborgeres kommunikationsrettigheder 

på ingen måde er sikret. 

FNs Handicapkonvention omfatter 

også mennesker med multiple funktionsnedsættelser 

uden et talesprog. Men der er 

brug for særlig fokus og specialiseret indsats, 

for at ideologi kan blive til praksis, så 

deres kommunikationsrettigheder sikres. ● 

og indsats på ministerielt, regionalt og 

kommunalt niveau. 

• Øget inddragelse af de berørte borgere 

selv evt. med hjælp fra deres pårørende. 

• Øgede uddannelsesmuligheder på relevante 

grunduddannelser og på specialiseret 

niveau. 

• Prioritering og efterspørgsel efter viden 

om ASK ved ansættelse af personale. 

• Etablering af tværfaglige kommunikationsteams 

i fagmiljøerne. 

• Grundig overlevering af viden fra gammelt 

til nyt personale i forbindelse med 

miljøskift. 

For Kim blev der gjort en særlig og omfattende 

indsats ud over det sædvanlige, og 

miljøskiftet blev en succes. Hans historie 

er et mønstereksempel på den nødvendige 

indsats, der bør sikres som en rettighed 

frem for at være et særtilfælde. ● 


ASK / TEMA 

27

ALT UNDER ÉT TAG HOS 

 

 

 

 

 

 

 

28 Spastikeren 4/2011

Hvad er ISAAC? 

Året 1983 blev startskuddet for dannelsen af ISAAC, der er en forkortelse for International 

society for Augmentative and Alternative communication - også kaldet AAC. 

Af Frank Dalhoff 

Denne forenings berettigelse aflæses i 

vedtægternes § 2, som er ISAAC-Danmarks 

formålsparagraf. Formålet er at 

støtte ISAAC's bestræbelser på at fremme 

udviklingen for kommunikationshandicappede 

inden 

for området 

alternativ og 

supplerende 

kommunikation. 

Herunder skal 

foreningen virke 

for at fremme 

udbuddet og spredningen af informationer 

vedrørende dette tværfaglige område. 

ISAAC-Danmarks mål søges opnået 

gennem formidling af oplysninger om 

den internationale udvikling til brug for 

danske forhold. Udviklingen og udspredelsen 

af ISAAC skulle vise sig at gå 

hurtigere end forventet. Organisationen 

tæller i dag omkring 3700 medlemmer 

fordelt på ca. 60 lande. I 1989 blev ISAAC 

Danmark etableret. Det er et vigtigt skud 

for os uden et verbal sprog i Danmark, da 

ISAAC’s fornemste opgave, som nævnt er, 

at fremme udviklingen indenfor alternativ 

kommunikation samt at støtte mennesker 

med talehandicap. 

Verdensomspændende organisation 

ISAAC Danmark er en pæn del af den 

verdensomspændende organisation med 

ca. 240 medlemmer, som har mulighed 

for at udveksle erfaringer gennem det 

netværk, som ISAAC kan tilbyde. ISAAC er 

en uafhængig og ikke statslig organisation, 

der bygger på frivilligt socialt arbejde. 

Ligesom på internationalt plan, opstod 

der på samme måde her i landet, lidt efter 

lidt, et godt stort tværfagligt netværk. 

På den måde har medlemmerne en stor 

mulighed for at hente viden på nationalt 

og internationalt plan. 

Der afholdes hvert andet år en kon- 

ference, som ISAAC International står for, 

sammen med den lokale Isaac forening i 

det land, hvor konferencen afholdes. Det 

er et af stederne, hvor man har chancen 

for at etablere kontakter til videnshavere 

rundt om 

i verden. 

Herudover 

har man 

chancen 

for at høre 

foredrag af 

høj faglig 

karakter. På samme måde har vi i ISAAC 

Danmark vores årlige konference, som 

ligeledes har et højt fagligt indhold (se 

programmet på www.Isaac.dk). 

Jeg kan ligeledes nævne, at ISAAC for 

nogle år siden blev udpeget til NGO Organisation 

med alt hvad dette indebærer. 

ISAAC’s store styrke er tværfaglighed, 

der spænder fra taleterapeuter, 

pædagoger, teknikere, 

producenter til brugere, 

forælder m.fl. Det betyder, 

at der kan komme 

mange vinkler på det 

at være bruger af og 

hjælper til personer, 

som bruger AAC/ASK. 

Organisationen er så 

unik, fordi den har så 

mange faglige grupper 

i sin medlemsskare. 

”Alle ved, hvor vigtigt 

det er at kunne udtrykke 

sig om sine behov. 

Stor betydning 

Startskuddet i 1983 

havde - og har fortsat 

- en stor betydning 

for mennesker, der er 

uden et verbalt sprog. 

Alle ved, hvor vigtigt 

det er at kunne udtrykke 

sig om sine behov, 

ja bare at fortælle hvor- 

ISAAC’s fornemste opgave er at 

fremme udviklingen indenfor 

alternativ kommunikation samt 

at stø te mennesker med talehandicap, 

understreger Frank 

Dalho f. 


ASK / TEMA 

dan man har det. Derfor er arbejdet med 

at finde måder, hvorpå denne gruppe 

mennesker kan kommunikere med omverdenen, 

særdeles betydningsfuldt. Som 

jeg tit har sagt, er det at kommunikere så 

afgørende for mennesket, at man i nogle 

lande bruger isolation, og derved nægtelse 

af denne ret, som tortur. Derfor er det 

vigtigt, at man bruger ISAAC meget bredt, 

fra kropssprog, ’blikrettethed’, mimik til 

talemaskiner og meget andet for at give 

personer uden et verbalt sprog mulighed 

for at give udtryk for deres følelser. 

ISAAC laver som sådan ikke egentlig 

forskning, men indsamler viden om kommunikationshjælpemidler 

og metoder, 

som formidles gennem kurser og konferencer 

og gennem vores netværk. Det er 

jo netop et af ISAAC’s formål at udbrede 

og formidle kendskabet til området. Du 

kan læse mere om ISAAC på: 

www.isaac.dk ● 

29

Dennis er en glimrende 

eksponent for teorien om, 

at det kan ny te noget at 

kæmpe for en sag. 

En vigtig afgørelse 

– ikke kun for Dennis 

Dennis Junkuhn er 25 år. Han har cerebral parese 

i svær grad, og han skal have hjælp til alt. 


Dennis kan kun kommunikere ved hjælp 

af sine øjne. Men denne detalje forhindrede 

ikke, at vi – uden besvær – kunne 

planlægge og aftale et interview-besøg, 

og endda i sidste øjeblik ændre tid og 

sted. 

For selvom Dennis ikke kan sige 

et eneste ord, så rummer han en god 

historie, der kan være til inspiration for 

andre. Takket være en stædig indsats og 

nogle højteknologiske hjælpemidler er 

det nemlig lykkedes ham at skabe en 

høj grad af selvstændighed. Ved hjælp af 

en øjenstyret computer med trykfølsom 

skærm, et kamera, der opfatter hans 

øjne, og en tilsluttet telefon kan Dennis 

styre computeren og surfe rundt på 

internettet, føre korrespondance med 

Til BLISS-interesserede 


offentlige instanser, sine venner og familie, 

spille spil, tænde og slukke for tv’et, 

skifte kanaler og styre volumenknappen 

– kort sagt foretage alt det som for andre 

synes at være en banal selvfølge. 

- Nogle dage kører det bedre end 

andre, indrømmer Dennis, der giver computeren 

skylden for at ’flippe lidt ud’ en 

gang imellem. 

Han har arbejdet med udstyret i tre 

år, men først for et halvt år siden, hvor 

det blev monteret på elkørestolen, er der 

sket store fremskridt. Og på spørgsmålet 

om det er dejligt, at han kan klare det 

meste selv, siger han med øjnene – og 

sin hjælper: 

- Det har jeg det rigtigt godt med. 

Men hvis ikke han havde fået 

Da alle Bliss-materialer nu er nødt til at fl yttes fra det nuværende lager sælges 

ordbøger, lærervejledninger og "Palle alene i verden" med 50% nedsættelse. 

Mange hilsner 

Anne-Mette Freund 

Ring nu 45 80 68 59 

medhold i, at man uanset øvrige plejeforhold 

er berettiget til støtte til alternativ 

supplerende kommunikation, når man i 

væsentlig grad kan blive selvstændig, så 

havde Dennis aldrig opnået en så markant 

personlig udvikling. 

Afslag fra kommunen 

I fire år, indtil januar 2011, var Dennis 

elev på Egmont Højskolen, hvorefter han 

flyttede i egen lejlighed på Olof Palmes 

Allé i Århus. På højskolen lærte han at 

anvende hjælperordning, og nu sørger 

fem faste hjælpere og et par løse vikarer 

for, at han har støtte indenfor rækkevidde 

24 timer i døgnet. 

Kommunikationsvejleder Emmy 

Kjelmann blev tilknyttet Dennis i slutningen 

af 2007, og året efter søgte han 

computer med øjenstyring og køremodul. 

Ved længere tids afprøvning havde han i 

praksis vist, at han i væsentlig grad kunne 

bliver mere selvstændig. Han kunne bl.a. 

selv sende og modtage sms – og på 

den måde kommunikere selvstændigt og 

privat – uden hjælper som tolk. 

I april 2009 modtog Dennis afslag 

fra kommunen, der mente, at han var 

kompenseret for hans nedsatte funktionsniveau 

med hjælperordning døgnet

undt, og at ordningen også omfattede 

hjælp til kommunikation. 

Afgørelsen blev anket 

Dennis ankede afgørelsen til kommunen, 

han skrev bl.a.: ”Jeg er spastiker. 

Jeg sidder i en kørestol og kan hverken 

kontrollere mit stemmebånd, mine ben, 

arme eller andre legemsdele. Faktisk er 

den eneste del af min krop, som jeg kan 

kontrollere fuldstændigt, mine øjne. Med 

dem observerer jeg livet omkring mig, og 

jeg kommunikerer med omverdenen – ved 

at kigge op når jeg siger ja, og ned når jeg 

siger nej". 

Han skrev desuden om sine positive 

erfaringer med brug af pc-øjenstyring på 

højskolen og den ukendte følelse af frigørelse 

fra sine hjælpere, han havde oplevet. 

"I det, I afslår mig computersystemet, 

afslår I mig samtidig muligheden for 

at udvikle min selvstændighed og mine 

relationer. Udefra synes det måske ikke 

af meget, men for mig er det et kæmpe 

skridt på vejen til selvstændighed, at 

jeg kan sende min hjælper af sted med 

 

 

 

 

 

beskeden om, at jeg skriver en sms til 

personen, når jeg har brug for hjælp i stedet 

for at skal være bundet til et bestemt 

tidspunkt. At jeg kan føre en privat samtale 

med mine venner uden en hjælper 

som bindeled”. 

Anken blev understøttet af udtalelser 

fra hjælpere, lærere og eksperter. Kommunen 

fastholdt imidlertid afslaget og 

sendte det til Det Sociale Nævn. 

Nævnet gav medhold 

Så skete der noget. I august sidste år 

traf nævnet en afgørelse, der nu har fået 

afgørende betydning for Dennis’ muligheder, 

og som samtidig kan være banebrydende 

for andre. 

Nævnet ændrede kommunens afgørelse, 

idet de fandt, at et computersystem 

med øjenstyring som et transportabelt 

kommunikationssystem i væsentlig grad 

vil kunne afhjælpe de varige følger af 

hans nedsatte funktionsevne, ligesom det 

i væsentlig grad kan lette hans daglige 

tilværelse og afhængighed. I afgørelsen 

hed det bl.a.: 


ASK / TEMA 

"Nævnet har ved afgørelsen været 

opmærksom på, at du ikke helt vil kunne 

undvære det indtil nu anvendte kommunikationssystem, 

herunder Bliss kommunikationstavlerne. 

Det forhold, at du er afhængig af 

hjælp til alle dine fysiske behov i døgnets 

24 timer, kan efter nævnets opfattelse 

heller ikke begrunde, at du ikke er berettiget 

til et hjælpemiddel, der kan gøre dig 

uafhængig af andre i kommunikationsøjemed. 

Nævnet finder således, at der er 

tale om et hjælpemiddel, der i væsentlig 

grad vil kunne afhjælpe de varige følger 

af din nedsatte funktionsevne – evnen til 

at tale – ligesom det vil være en lettelse 

i hverdagen for dig, da kommunikation 

er dagligt forekommende. Din hjælperordning 

(BPA-ordning) skal således ikke 

erstatte et hjælpemiddel, der kan gøre 

det muligt for dig at blive selvhjulpen og 

uafhængig af andres bistand/tolkning i 

kommunikationssammenhænge.” 

Dennis har nu haft sin øjenstyrede 

computer siden september 2010. ● 

31

Familievejlederordningen 

Efter Servicelovens § 11 skal kommunen etablere en særlig 

familievejlederordning for familier med børn under 18 år med 

betydelig og varigt nedsat fysisk psykisk funktionsevne. 

Da cerebral parese må betragtes som betydelig og give 

varigt nedsat funktionsevne, må børn med denne diagnose være 

omfattet af målgruppen. 

Formålet med familievejlederordningen er ifølge vejledningen 

om særlig støtte til børn og unge og deres familier at sikre, 

at disse familier i den indledende fase, efter funktionsnedsættelsen 

er konstateret, får et tilbud om indgående rådgivning og 

vejledning for at styrke familien. Rådgivningen og vejledningen 

skal øge familiens kendskab til muligheden for at iværksætte den 

sociale indsats og kendskabet til de tilbud om offentlig hjælp på 

tværs af sektorerne, som barnets opvækst og udviklingsvilkår er 

afhængig af. 

Helhedsorienteret information 

Med andre ord skal familievejlederne kunne tilbyde en helhedsorienteret 

information om familiens rettigheder og hjælpemuligheder 

på tværs af sektorerne og oplyse om, hvad der findes af 

vidensmiljøer og handicaporganisationer på området. 

Familievejlederen har ingen bevillingskompetence, men skal 

kunne formidle kontakt og viden til socialforvaltningen. 

Ordningen kan beskrives som en ”brobygning” mellem 

familien og det offentlige i den indledende fase, efter funktionsnedsættelsen 

er konstateret. Ordningen er ikke et stående tilbud 

til familien i et længere forløb. 

Ifølge vejledningen skal familievejlederordningen være synlig 

for alle relevante instanser, såsom sygehuse, sundhedsplejen, 

praktiserende læger, dagtilbud, skoler m.fl. 

Introducerende indsats 

Det er vigtigt at nævne, at familievejledningen er en introducerende 

indsats, men der kan efter behov tilbydes flere vejledningssamtaler, 

for at formålet med familievejledningen kan 

opfyldes. 

Familievejledningen skal så vidt muligt gives ved hjemmebesøg, 

forudsat familien ønsker det. 

Når familievejledningen er afsluttet, vil familien være berettiget 

til almindelig vejledning fra kommunen, så det sikres, at 

familien får vedvarende rådgivning. 

Den specialiserede vejledning, som f.eks. ydes fra VISO, 

er ikke omfattet af familievejledningen, men skal ydes af de 

relevante organisationer. Ifølge vejledningen er det derfor vigtigt, 

at familievejlederen har den fornødne viden omkring muligheden 

for at henvise til landsdækkende ekspertise eller til VISO, hvis 

dette skønnes relevant. 


Hvis der er tale om børn, der er indenfor målgruppen til 

specialbørnehave, skal vejlederen også være opmærksom på, 

at der kan ydes vejledning fra specialbørnehavens personale i 

hjemmet, indtil barnet starter i specialbørnehaven. 

En rigtig god historie 

Og så en rigtig god historie som jeg har modtaget på min mail, 

og som kan være til inspiration for andre: 

Hej Jens 

Syntes bare lige jeg vil fortælle dig en lille succeshistorie. 

For ca. et år siden rådførte jeg mig med dig om, hvorvidt det var 

formålstjenligt at anke en sag for anden gang. 

Det drejede sig om, at vi i marts 2008 havde ansøgt om en 

trehjulet knallert som hjælpemiddel til min dreng, som i december 

2008 blev 16 år. 

Vi fik først afslag og ankede og fik fra statsforvaltningen 

besked om, at kommunen havde behandlet den på for løst 

grundlag - altså en ommer. Vi fik igen afslag efter kommunens 

genbehandling. Det var ved den lejlighed, jeg rådførte mig med 

dig, da kommunen havde taget udgangspunkt i Jespers aktuelle 

situation og vurderet, at der ikke længere var behov for en knallert 

til Jesper. 

Jeg kunne godt se, at jeg havde læst statsforvaltningens 

afgørelse forkert og var meget usikker på, om det overhovedet 

nyttede at klage. 

Du opfordrede mig til at sende en klage alligevel. 

Den har vi nu fået svar på, og det blev søreme en positiv 

afgørelse. Min søn fik sin knallert betalt. 

Vi var jo så spændt på, om vi ville komme i vanskeligheder, 

da vi ved første afgørelse havde valgt selv at købe en knallert 

til vores søn. Men vi har nu fået en aftale i stand med kommunen 

om, at de køber knallerten af os med diverse tilrettelser (vi 

havde heldigvis alle kvitteringer), og så låner Jesper den som et 

hjælpemiddel. 

Jeg syntes lige, jeg ville bruge 5 minutter til at forstyrre din 

mailboks, så du havde denne sag til at kunne vejlede andre. 

Det er hermed gjort. 

Væk med bøvlet plan 

Af Jens Tamborg, Socialrådgiver 

På Socialministeriets hjemmeside stod der i juni 2011, at socialministeren 

havde bedt om forslag til enklere regler på det 

sociale område. Gennem fire måneder var det muligt at skrive 

på hjemmesiden i forbindelse med en kampagne, der blev kaldt 

”Væk med de bøvlede regler på det sociale område”.

TELEFON 

RÅDGIVNING 

TLF. 38 88 45 95 

Klaus Kristensen, 

psykolog 

Træffes: 

Tirsdag kl.15-18 

og torsdag kl. 9-12. 

Efter kampagnens afslutning udtalte socialministeren, at 

noget af det hun vil arbejde med er, at det skal være nemmere 

at klage over et afslag fra kommunen. Konkret vil socialministeren 

arbejde for at afskaffe den genvurderingsregel, som kommunen 

har ifølge retssikkerhedslovens § 66. 

Det er håbet, at ankesagerne vil blive behandlet hurtigere, 

hvis denne genvurderingsregel ophæves. Det vil sige, at 

anken skal sendes direkte til Det Sociale Nævn, da kommunens 

genvurdering ophører. Dette naturligvis kun, hvis forslaget bliver 

vedtaget. 

Kommunernes Landsforening (KL) har imidlertid meldt ud i 

økonomiaftalen med regeringen, at ankemulighederne helt skal 

sløjfes. En ting står dog fast. De forskellige meldinger skaber 

kun forvirring. 

Tabt arbejdsfortjeneste 

SM-principafgørelse om tabt arbejdsfortjeneste - lægebehandling 

– hospitalskontrol. 

Lov: 

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 81 af 4. februar 

2011 - § 42. 

Resumé: 

 

 

Anne-Marie Larsen, 

socialrådgiver 

Træffes: 

Mandag kl. 10.30-12 

og onsdag kl. 9.30-12. 

 

 

 

 

 

 

 

Jens Tamborg, 

socialrådgiver 

En ret til tabt arbejdsfortjeneste omfattede alle kontroller og 

behandlinger, der var iværksat på grund af den kroniske/langvarige 

lidelse. Kommunen kunne således ikke foretage fradrag for 

de 3 første kontroller eller ambulante behandlinger. 

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen havde truffet 

afgørelse om, at der var tale om et barn med betydelig og varig 

nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne eller indgribende kronisk 

eller langvarig lidelse, og at familien således var omfattet 

af reglerne om tabt arbejdsfortjeneste. ● 


Træffes: 

Tirsdag kl. 15-18 

og torsdag kl. 9-12. 

33


- DIN MENTOR ER PÅ VEJ 

LOBPA’s mentorordning er et gratis tilbud til alle medlemmer. 

Din mentor er en erfaren BPA-bruger, som: 

deler sine erfaringer med dig 

støtter, sparrer og coacher dig 

er klædt på til opgaven og har tavshedspligt 

Ring og hør nærmere om LOBPA’s mentorordning på tlf. 7012 3012 

LOBPA har kun én interesse og sag – velfungerende BPA med fuld selvbestemmelse! 

I LOBPA er omdrejningspunktet din hverdag og dit behov! 

LOBPA er en demokratisk medlemsorganisation for alle med BPA. LOBPA arbejder for fuld selvbestemmelse i BPA, 

og at lovgivningen tilpasses brugernes situation og ikke forringer vores vilkår. LOBPA tilbyder erfaringsudveksling, mentorordning og 

kompetent faglig vejledning. LOBPA kan varetage dit arbejdsgiveransvar på non-profit basis. 

BLIV MEDLEM PÅ WWW.LOBPA.DK ELLER RING TIL OS PÅ 7012 3012 

Biobrændsel & Rådgivning 

Søndergade 8 - DK-7673 Harboøre 

T: 96 90 88 88 - W: cilaj-energi.dk

Tekst: Benjamin Steengaard Rasmussen 

Foto: INNOVAID ApS 

En ny opfindelse motiverer børn med 

cerebral parese til at træne, så det bliver 

nemmere med de nødvendige øvelser. 

’Happy Rehab’ hedder opfindelsen, der 

er en interaktiv træningsmaskine. 

- Idéen til Happy Rehab kom, fordi 

jeg er far til Gustav på fire år, der har cerebral 

parese. Han skulle igennem disse 

smertefulde øvelser, som ikke var særlig 

motiverende. Det, koblet med min baggrund 

som ingeniør, fik mig til at opfinde 

et hjælpemiddel, der gør det sjovere at 

træne, forklarer Martin Hjort. 

Idéen kom i efteråret 2009, og Martin 

Hjort søgte blandt andet inspiration i 

ridefysioterapi og fik sparring af fysioterapeuter 

omkring, hvad der virker, og 

hvad der ikke virker i træningen. 

Seks kommuner tester 

Selve systemet består af et stå-/støttebord 

med indbyggede sensorer i 

fodpedaler og benstøtter og elektriske 

motorer, en standard mini-pc samt tilhørende 

spil/træningspakker. Det første 

eksemplar stod klar i begyndelsen af 

2010. 

- Brugeren udfører selv øvelserne, 

og vedkommende bliver motiveret ved, 

at det er et computerspil, siger Martin 

Hjort. 

Opfindelsen gør brugeren mere 

selvhjulpen til at udføre de daglige øvelser, 

og systemet kan naturligvis tilpasses 

den enkelte bruger, der opretter en profil 

træning 

Når træning bliver til leg 

Smertefulde øvelser uden 

motivation fik Martin 

Hjort til at opfinde en interaktiv 

træningsmaskine, 

så hans søn med cerebral 

parese – og alle andre 

– kan få sjovere og nemmere 

træning. 

”Opfi ndelsen 

gør brugeren 

mere selvhjulpen 

til at udføre de 

daglige øvelser, og 

systemet kan 

naturligvis tilpasses 

den enkelte bruger. 

Happy Rehab gør den nødvendige træning til leg ved hjælp af computerspil. 

og fodrer computeren med oplysninger 

om for eksempel højde, og hvad brugeren 

er i stand til. 

- I øjeblikket tester seks kommuner 

Happy Rehab i en længere periode, og vi 

får resultaterne ved årets udgang, siger 

Martin Hjort, der har gode erfaringer 

med opfindelsen på hjemmefronten med 

hans søn, Gustav, der er blevet mere 

fleksibel over ankelleddene. 

Et komplet Happy Rehab system 

koster 60.000-80.000 kroner inklusiv 

computer og selve programmerne. 

Kommuner og institutioner kan lease 

systemet fra cirka 1.800 kroner om 

måneden, hvor der er mulighed for op til 

24 brugere. 

Ud over at anvende teknologien til 

større motivation for brugerens træning 

er der også et samfundsøkonomisk 

aspekt i det, da kommunerne kan intensivere 

eller bevare træningsindsatsen 

samtidig med, at der ligger et besparelsespotentiale 

i anvendelsen af teknologien. 

● 


35


HB-møde som seminar 

Som planlagt holdes Spastikerforeningens næste hovedbestyrelsesmøde 

den 3. september 2011 i Spastikernes Hus. Men 

denne gang er det besluttet at holde mødet som et seminar 

med overskriften ”Strukturændringer”. Forretningsudvalget har 

lagt opgaven i hænderne på det interne ad hoc udvalg, der i de 

sidste par år har arbejdet med at reformere foreningens organisation 

og struktur. På seminaret vil ad hoc-gruppens oplæg 

blive præsenteret, og der vil blive holdt oplæg om kulturforandring 

– herunder overvejelser, analyser og faldgruber. Endelig 

vil hovedbestyrelsens deltagere få lejlighed til gruppevis at 

diskutere temaet. 

Telefontid 

fra sekretariatet 

Telefonerne i Spastikerforeningens sekretariat er åbne alle 

hverdage mellem kl.10-12 og 12.30-15. Dog vil telefonerne om 

mandagen først åbne en halv time senere, kl. 10.30. Telefonnummeret 

er fortsat 38 88 45 75. Udenfor telefontiden er det 

altid muligt at lægge en besked. 

Fire intense dage med cykling på allerhøjeste 

internationale niveau venter den 8.-11. september i 

og omkring Roskilde. Her kan man blandt andre 

opleve Alan Schmidt og Piet Simonsen – to dygtige 

cykelryttere med spastiske lammelser. 

Det er Dansk Handicap Idræts-Forbund 

og den internationale cykelunion UCI, der 

afholder VM i paracykling for ryttere med 

fysiske handicap. Omkring 400 ryttere fra 

45 nationer stiller op i de fire kategorier: 

håndcykling, som ofte køres af paraplegikere, 

der har lammelser i benene, 

tandemcykling for blinde og svagtseende, 

tricykling for ryttere med balanceproblemer 

og almindelig tohjulede racere for 

ryttere med mindre balanceproblemer 

eller eksempelvis ryttere med amputationer. 

Fra Danmark deltager blandt 

andre Danmarks bedste paracykelrytter, 

spastikeren Alan Schmidt, der håber på 

en topplacering. 

- Mine chancer for at vinde VM 

er realistiske. Jeg har en række stærke 

konkurrenter, ikke mindst den regerende 

verdensmester Quintin Aubage – men jeg 

er den eneste, der har slået ham, siger 

Alan Schmidt, der måske har en særlig 

fordel. 

- Jeg har trænet en del på ruten, 

så det håber jeg kan være til min fordel. 

Og så glæder jeg mig til at køre VM på 

hjemmebane og til at få præsenteret 

paracyklingen i Danmark. At kæmpe om 

verdensmesterskaberne med hjemmepublikum 

i ryggen bliver vildt stort, og hvem 

ved, måske står der Alan et par steder på 

asfalten! 

Mindeord over Jon Truelsen 

Roskilde lægger asfalt 

til VM i paracykling 

Jon Truelsen, medlem af Spastikerforeningens hovedbestyrelse, 

døde onsdag den 27. juli efter lang tids kamp mod sin kræftsygdom. 

Lige til det sidste håbede han at vinde denne kamp, men 

kræfterne slap op. 

Siden 2004 har Jon været et skattet medlem af Spastikerforeningens 

hovedbestyrelse som ét af fire medlemmer, der 

ekstraordinært er udpeget til hovedbestyrelsen på grund af 

særlige forudsætninger og engagement i foreningens arbejde. 

Han har gennem alle årene været et engageret og idérigt 

menneske, som bidrog til bredden og udsynet i foreningens 

arbejde. Men længe før hans handicappolitiske engagement i 

hovedbestyrelsen lærte medlemmerne hans store idérigdom at 

kende som medarbejder. Det skete i slutningen af 1980’erne, og 

i tre år var han ansat som PR-medarbejder i Spastikerforeningens 

sekretariat. 

Siden skiltes vejene indtil han på flere kredsformænds opfordring 

genoptog arbejdet, denne gang i hovedbestyrelsen. 

Vi har mistet en omsorgsfuld, god og kær ven, som vi altid vil 

mindes med glæde og respekt. 

Jon blev bisat fra Sorø Klosterkirke den 2. august. 

Lone Møller, Landsformand 

En opfordring, der hermed er givet 

videre til Spastikerens læsere. 

En anden deltager er Piet Kobusch Simonsen, 

der er den yngste i talenttruppen 

omkring landsholdet i paracykling. Han 

står overfor sit første VM og satser på en 

placering i den bedste 2/3 del af feltet i sin 

klasse. Læs mere om VM, hvor og hvornår 

det sker, på: www.paracycling2011.dk 

BSR 


37

Jens Skaaning og Lærke Rasmussen 

var godt kørende… 

Tekst og foto: Frands Havaleschka 

Det var helt vildt, hvad der mødte 

gæsterne på Jonstrupvang i Værløse en 

solbeskinnet fredag i juni: Festklædte 

beboere og medarbejdere, festlige 

drinks, en fantastisk udsmykning samt 

Værløses længste røde løber med en allé 

af guldballoner. Og så startede festen 

bogstaveligt talt med gashåndtaget helt 

i bund. Det sørgede de to konferencierer 

Jens Skaaning og Lærke Rasmussen for, 

da de entrerede festteltet på ryggen af 

en stor brølende motorcykel. 

En yderst effektfuld start for de 

over 200 beboere, medarbejdere, pårørende, 

indbudte gæster og pressefolk, 

der til lejligheden var samlet. Anledningen 

var, at Jonstrupvang har gennemført 

en tre måneder lang udviklingsproces 

for medarbejdere og beboere, som nu er 

kulmineret med udgivelsen af en Blærerøvsbog, 

version 1.0. 

Blærerøv i godt selskab 

På tre måneder har man, med et konsulentfirma 

som tovholder, i fællesskab 

opnået 100 konkrete forbedringer og 


Gashåndtaget 

Gashåndtaget 

helt helt i bund 

bund 

Blærerøvsfest på Jonstrupvang der gik 

fra 0 til 100 på tre måneder! 

aktiviteter på stedet og samtidig en 

topplacering i Region Hovedstadens 

trivselsundersøgelse. 

- Og det er da blæret, sagde 

forstander Kim Norup Frederiksen i sin 

velkomsttale til de festklædte gæster. 

- Vi kan det meste, selv om vi godt 

ved, vi ikke kan alt. Men vi har valgt at 

rykke på det, vi kan, frem for at klynke 

over det vi ikke kan. Det har vi nemlig 

lært af vores beboere, som både tør det 

og gør det, understregede Kim Frederiksen. 

Når man gerne vil blære sig og 

samtidig være i godt selskab, så er den 

ultimative gæst i den sammenhæng 

selvfølgelig blærerøven over dem alle, 

Mads Christensen. Så han var naturligvis 

også inviteret og gav sit bud på, hvad 

der er blæret. 

Efter en timelang reception midt på 

dagen med underholdning var der dækket 

kongeligt op i frokoststuen, hvor en 

tre retters menu med gode vine, underholdning, 

sang og dans ventede. ● 

… også som konferenciers. 

Forstander Kim N. Frederiksen bød 

velkommen og fortalte om baggrunden 

for blærerøvsfesten.

Resultaterne af arbejdet 

er nu samlet i Blærerøvsbogen 

version 1.0, 

som medarbejderne 

Dorthe Wagner og Sara 

Falkenberg har stået for. 

Guld, glimmer og galla tog imod gæsterne. 

Beboere og 

medarbejdere 

havde brugt 

megen opfindsomhed 

på de 

flo te udklædninger. 

Mon ikke Mads og Kim 

diskuterer, hvem der 

i virkeligheden er den 

største blærerøv? 

TEKNOLOGI I PRAKSIS 

Et landsdækkende tilbud til mennesker med handicap 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


39


Racerunning 

Af Britt Drud Sørensen 

Mange, som har hørt om eller kender til sporten racerunning, 

men som ikke selv dyrker den, tror kun det er en sport for 

mennesker med svært fysisk handicap. Det er i hvert fald den 

reaktion, jeg ofte har fået, når jeg fortæller, at jeg løber racerunning. 

Men der tager mange fejl. 

Som en fysisk god spastiker, der er meget aktiv i min 

hverdag, og som kan gå på mine to ben, ser jeg racerunning, 

som en mulighed for at ”glemme” mange af de frustrationer, 

der også kan være i tilværelsen. Det kan f.eks. være kommunens 

uforståenhed over for ens situation, og dem kan der 

godt være mange af, når mit største problem er de kognitive 

vanskeligheder, der er usynlige for omgivelserne. 

Herudover får jeg som racerunner også mulighed for at 

være med i løb rundt omkring i landet på længere distancer. 

For jeg er i den situation, at jeg er for god en spastiker til at 

være med ved EM og VM i racerunning, fordi den handicapklasse, 

jeg er blevet klassificerede til, ikke er med i internationale 

stævner. Men det slår mig ikke ud. For jeg kan - og må - være 

med i forskellige åbne stævner i konkurrence med de løbere, 

der ikke må være med i EM og VM. 

Mødet med Petra 

I marts 2009 blev jeg introduceret for den trehjulede løbecykel 

på et tre ugers kursus i Jylland. Jeg startede efterfølgende i 

Holbæk Petraklub med en lånt Petracykel. 

Træningen gav mig mulighed for at deltage i TV2 Øst-løbet, 

som jeg kendte fra en udsendelse i TV2 Øst tilbage i 2008. 

Den gang sad jeg bare og tænkte ”Det gad jeg godt være med 

til!” Men den gang så jeg overhovedet ikke muligheden for at 

deltage, da jeg ikke vil kunne gennemføre et løb på 5, 10 eller 

21 km. fordi jeg havde en tendens til at falde over mine egne 

ben eller over niveauforskelle i belægningen. Men det gør jeg 

ikke, når jeg løber på racerunneren. 

TV2 Øst-løbet ligger den første søndag i maj, og derfor 

ventede jeg til 2010 udgaven med at deltage. Det blev afholdt 

i Kalundborg, og uden at overanstrenge mig gennemførte jeg 

de 10 km. i tiden 1 time og 6 minutter. Men jeg kunne godt 

have gjort det hurtigere. 

Sidste efterår var jeg sammen med nogle andre racerunnerløbere 

på Bornholm, da det danske racerunner-team havde 

fået lov til at deltage i Handicap Tour de Bornholm - et cykelløb 

for handicappede, der har eksisteret siden 1991. Her deltog 

jeg på 15 km. Desværre fik jeg en punktering på forhjulet efter 

Spastikere med lettere CP kan også have stor glæde 

af racerunning, understreger Britt Drud Sørensen. 

er også noget for dig! 

ca. 5 kilometer. Det skulle dog ikke forhindre mig i at gennemføre 

den resterende del af løbet, for landstrænerens hjælper fik til 

opgave at pumpe mit forhjul, hver gang det var fladt. Det skete 

med mellemrum på de sidste ni kilometer. Og jeg kom i mål. 

Aktivt forår 

Her i foråret startede jeg i løbeklubben ”5 Tårns motion” i 

Kalundborg. Her satser man på længere distancer, og da jeg 

efterhånden er i stand til at løbe 21 km, er baneløb derfor ikke 

længere den store udfordring for mig. 

Jeg har igen i år været med til TV2 Øst-løbet, som denne 

gang var i Næstved. I år deltog jeg på et halvmaraton (21 km.) 

og gennemførte med tiden 2 timer og 5 minutter! Desuden var 

jeg med i Danish Crowns ”Slagteriløbet” i Horsens i april, hvor 

jeg løb de 10,9 km. på 56 minutter og 12 sekunder. Og her i juli 

deltog jeg i dette års Racerunning Sports Camp på Frederiksberg. 

Så der har været fuld fart på. 

Mit råd skal derfor lyde: Selvom du har CP i mild grad, så 

kom ud af busken og prøv racerunning. Det giver god motion, 

styrker balancen og koordinationen, og du er 

sammen med en masse 

glade mennesker. Hvis 

dette skulle have vagt din 

interesse, så tjek 

hjemmesiden: 

www.racerunning.dk 

● 

Efter 21 kilometer 

i fuld fart løb 

Bri t i mål ved 

TV2 Øst-løbet i 

Næstved. 


41

15 

13 

12 

14 

16 

19 

17 

11 

18 

København/Frederiksberg 1+2 

Bente Winther Olsen 

Tlf. 38 60 65 48 

Rådmand Steins Allé 27, st.th. 

2000 Frederiksberg 

Mail: bwo@cafeer.dk 

Spastikernes Hus 

lukkes ned 

Med udgangen af november lukkes Spastikernes 

Hus ned og bliver efterfølgende 

revet ned. Bestyrelsen har derfor besluttet 

af lave en afskedsaften for kredsens 

medlemmer og for de, der ellers kommer 

til kredsens arrangementer. 

Det foregår i Spastikernes Hus, 

Flintholm Alle 8, 2000 Frederiksberg, 

onsdag den 5. oktober kl. 19.30. 

Vi har bedt vores landsformand, Lone 

Møller, komme og fortælle om, hvordan 

Spastikerforeningen kommer til at virke 

fremover med de ændringer, der er sket 

med foreningens beliggenhed, og hvad 

man forventer sig, når Spastikerforeningen 

flytter ud i Handicaporganisationernes 

Hus i Høje-Taastrup, når det en gang 

står færdigt. 

Af hensyn til arrangementet bedes 

du venligst tilmelde dig til formanden 

Bente Winther Olsen tlf. 38 60 65 47 eller 

på email: bwo@cafeer.dk 

På bestyrelsens vegne 

Bente Winther Olsen 


6 

9 

5 

7+8 

4 

3 1+2 

10 

Københavns omegn 3 

Kristian Christiansen 

Tlf. 44 84 48 37 

Elverhøjen 50 

2730 Herlev 

Mail: dlundbo@privat.dk 

Opråb til alle 

kredsmedlemmer: 

Vi har brug for din 

mailadresse! 

For hurtigt, billigt og nemt at kunne informere 

om arrangementer i din lokalkreds 

har vi brug for din e-mail adresse. Samtidig 

giver det os bedre mulighed for at 

kontakte dig, hvis vi har behov for flere 

oplysninger om f.eks. din alder, tilhørsforhold 

til foreningen og andre relevante oplysninger, 

der betyder, at vi kan målrette 

vores arrangementer lige netop til dig. 

Selvom du modtager nyhedsbrev 

fra Spastikerforeningen er det ikke ensbetydende 

med, at din lokalkreds har 

din email-adresse. Derfor send en mail 

til spastiker3@yahoo.dk med oplysning 

om dit navn og adresse hurtigst muligt. Så 

hjælper du os med at kunne hjælpe dig. 

På forhånd tak for din hjælp. 

Bestyrelsen 

GLEM IKKE AT HUSKE… 

Deadline til Spastikeren nr. 5/2011, 

der udkommer medio oktober: 

Almindeligt stof 10. september og 

kredsnyt senest 20. september – 

men gerne før. Materiale modtages 

på e-mail: fh@spastik.dk 

Nordsjælland 4 

Lisbeth Østergaard 

Tlf. 49 14 32 64/29 68 51 22 

Damgårdsvej 63 

2990 Nivå 

Mail: sant@hus.dk 

Bowling i Hillerød 

Tilbring søndagen med bowling og 

brunch i hyggeligt samvær. Der er bowlingramper 

til dem, der har brug for det. 

Program: 

Kl. 10.30: Oprettelse af hold og tildeling 

af pladser. 

Kl. 11.00-12.00: Bowling 

Kl. 12.00-14.00: Brunch 

Hvornår: Søndag den 11. september 

2011, kl. 10.30 til 14.00 

Hvor: Slots Bowl – Københavnsvej 23 – 

3400 Hillerød 

Deltagerpris: Kr. 100,00 pr person - også 

gældende for hjælpere. 

Tilmelding senest: Torsdag den 1. 

september 2011 til Vinnie Brodersen, 

email: vinnie_brodersen@yahoo.dk eller 

telefon 29 47 45 38. 

Let’s talk about sex! 

Det handler om dig og din krop. Om sex, 

kærlighed, dating, kærester, onani – kort 

sagt om alt det, der er svært at tale om, 

men alligevel er en del af det at være et 

helt menneske. Det er stadigvæk et tabu, 

at folk med handicap har erotiske lyster. 

Det forventes, at din seksualitet forsvinder 

med dit handicap. Og det gør den

måske også, hvis ikke der bliver taget 

kærlig hånd om den. 

Hvordan ser du på dig selv? Føler du 

dig alene med din seksualitet? Synes du, 

det med kærester og kærlighed er svært? 

Får du dækket dine seksuelle behov? 

Kender du dine rettigheder? 

Det bliver en aften med rum og 

plads til fortrolig og udfordrende dialog. 

Vi vil blandt andet komme ind på 

emner som: Begreberne sex, kærlighed 

og seksualitet, krop og selvbillede, dating 

og forelskelse m.v. 

Dato: Torsdag den 15. september 2011, 

Kl. 19.00. 

Sted: Spastikernes Hus, Flintholm Allé 8, 

2000 Frederiksberg 

Pris: Gratis. 

Tilmelding senest 1. september til Lisbeth 

Østergaard, tlf. 29 68 51 22 eller mail: 

sant@hus.dk 

Læs mere om aktiviteterne på hjemmesiden: 


– kreds Nordsjælland. 

Sæt x i kalenderen 

Husk vores julearrangement søndag den 

27. november 2011. Nærmere oplysninger 

følger. 

Faste aktiviteter: 

Fodbold 

Børn, drenge og piger i alderen 5-12 år. 

Hvornår: Onsdage fra kl. 18.00 til 19.00. 

Hvor: Lindegårdsskolen, Lindegårds Alle 

18, 3550 Slangerup 

Kontakt: Anne Mette Jensen, e-mail: 

Ama.oj@webspeed.dk eller tlf. 20 48 91 

14. Første træningsdag efter ferien var 

den 10. august, så nu ruller bolden igen. 

Volleyball 

Børn og unge, drenge og piger i alderen 

8-20 år. 

Hvornår: Tirsdage kl. 17.00 til 18.30. 

Hvor: Bybæk Hallen, Paltholmterrasserne 

1, 3520 Farum. 

Kontakt: Niels Kliim, e-mail: niels@ 

farum-holte.dk eller tlf. 26 20 09 00 

Hold øje med hjemmesiden 

Kredsens aktiviteter kan følges på 

Spastikerforeningens hjemmeside. Man 

finder os på www.spastikerforeningen.dk 

- under menuen kredsene. 

Roskilde 5 

Bente Lis Clausen 

Tlf. 46 13 92 98 

Nørregade 39 A 

4030 Tune 

Mail: bentelis@tunenet.dk 

Nordvestsjælland 6 

Knud Erik Dahl 

Tlf. 59 43 07 57 

Blomsterhaven 58 

4300 Holbæk 

Mail: knud.e.dahl@gmail.com 

Godt besøg i Kildehaven 

Vores arrangement på bostedet Kildehaven 

i Svinninge med rundvisning 

og fokus på handicappedes sociale 

rettigheder var en velbesøgt aften. Det 

var konsulent Jesper Jarl, DUKH, der 

stod for emnet. Som vanlig blev vi godt 

modtaget af Kildehavens personale og 

dens efterhånden mange beboere. Vil 

du vide mere om Kildehaven, så klik ind 

på: www.kildehaven.com. 

Bowlingaften i Holbæk 

Så er der igen lagt op til en hyggelig 

bowlingaften i Mega Bowl på adressen 

Mellemvang 5 i Holbæk. Arrangementet 

finder sted tirsdag den 4. oktober 2011 

fra kl. 17.30. Programmet ser således 

ud: 

Vi mødes kl. 17.30 til fordeling af hold, 

uddeling af sko, baner m.v. 

Vi bowler fra kl. 18.00 til 19.00. 

Vi spiser fra kl. 19.00 til ca. 21.00. 

Deltagelsen koster blot kr. 125 pr. person 

(samme pris for hjælpere). 

Bindende tilmelding skal foregå 

senest den 30. september 2011 til 

Bente Langkjær, tlf. 59 29 15 86 eller 

Annette Juul Pedersen, tlf. 24 24 80 50. 

Vel mødt til en hyggelig aften! 

Bestyrelsen 

Sommerudflugt til 

flotte haver 

Som tidligere annonceret går årets sommerudflugt 

til Birkegårdens Haver, lørdag 

den 27. august 2011. Sidste bindende 

tilmelding var den 15. august, men er du 

ikke tilmeldt og stadig interesseret, så 

ring og hør om der stadig skulle være 

en ledig plads eller to. Ring til Bente, tlf. 

59 29 15 86 eller Mai-Britt, tlf. 50 48 80 

03. Prisen for deltagelsen er 225 kr. for 

voksne og 150 kr. for børn under 12 år 

og hjælpere. 

Bestyrelsen 

Gummifræserne 

Skulle du være interesseret i kørestolsdans, 

så trænes der på Brunhøjskolen 

første lørdag i måneden fra kl.10.00- 

12.00. Nærmere oplysning om ”Gummifræserne” 

fås ved henvendelse til 

instruktør Bente Langkjær, tlf. 59 29 15 

86. 

Petra-træning 

Vi træner hver onsdag kl. 17.00-19.00 på 

Holbæk Stadion. Er det noget for dig, 

så kom og kig eller vær med. Vi er en 

ny bestyrelse, der sammen med landstræner 

Mansoor Siddiqi gør en ekstra 

indsats for at få det hele til at rulle. Bestyrelsen 

består af: Marlene Jørgensen, 

Jørgen Klein, Heidi Charlotte Hansen, 

Britt Drud Sørensen, Maibritt Eriksen og 

Knud Erik Dahl. 

Til 2011-kalenderen 

Sommerudflugt: 27. august. 

Familiebowling: 4.oktober. 

Julefest: 26. november. 


43 

>>

Syd- og vestsjælland 7+8 

Inga Hansen 

Tlf. 58 52 62 78 

Rolfsvej 13 

4200 Slagelse 

Storstrøm 9 

Claus Petersen 

Tlf. 54 43 47 36 

Møllegårdsvej 4 A 

4840 Nørre Alslev 

Mail: clausdelfin@hotmail.com 

Besøg på Geocenter 

Møns Klint 

Søndag den 4. september 2011 kl. 10.15 

-14.00, Stengårdsvej 8, 4791 Borre. 

Spastikerforeningens Storstrømskreds 

indbyder til besøg på Geocenter 

Møns Klint. Museet byder på mange 

aktiviteter, der giver fine oplysninger om 

Danmarks tilblivelse. Vi har bestilt en 

guidet rundvisning. Vi mødes i ankomsthallen 

klokken 10.15, så vi er klar til 

rundvisningen, der begynder kl. 10.30 

og varer cirka en time. 

Efter rundvisningen er foreningen 

vært ved frokostbuffet kl. ca. 12 i Cafe 

Sommerspiret med 1 øl eller 1 vand. 

Derefter kan man på egen hånd udforske 

museet. 

Pris: 100 kroner pr. person over 3 

år. Betalingen dækker entre, rundvisning 

og frokost. 

Beløbet skal indbetales til Nordea 

Reg.nr. 0678 Konto.nr. 0712714522, 

husk at angive medlemsnummer. 

Tilmelding er påkrævet af hensyn 

til guiden og frokosten. Senest den 

19. august til: kreds9@live.dk eller til 

Yvonne Thygesen på telefon 54 92 64 

19, mobil 30 58 76 13. Har du først fået 

bladet efter fristens udløb, så ring og 

hør om der fortsat er ledige pladser. 

NB! Parkering koster 25 kr. Museet 

er meget handicapvenligt. Vel mødt. 

Bestyrelsen 


Skal vi bytte? 

Til deltagerne på turen til Geocenter 

Møns Klint har vi et specielt godt tilbud. 

Vi giver dig foreningens mulepose, hvis 

du giver os din mailadresse. Det eneste, 

du skal gøre, er at udfylde en seddel 

med tydelig angivelse af navn, adresse 

og mailadresse og aflevere den til 

bestyrelsen, når du kommer til Geocenter 

Møns Klint. Bemærk, byttehandelen 

gælder kun nytilkomne mailadresser. 

Vi ses! 

Mailadresser 

Vi fortsætter jagten på mailadresser, således 

at vi nemt og omkostningsfrit kan 

sende invitationer og nyhedsbreve ud til 

alle kredsmedlemmer. Vi vil derfor fortsat 

meget gerne have jeres mailadresser, så 

send dem endelig til: kreds9@live.dk 

Gode ideer er velkomne 

Har du en god idé til ture eller andet 

spændende, så kontakt endelig bestyrelsen. 

Bestyrelsen i kreds 9 

Bornholm 10 

Karen Nisbeth 

Tlf. 56 49 69 69 

Kirkebakken 1 

3740 Svaneke 

Mail: karen@nisbeth.dk 

Racerunning på Bornholm 

Mandag den 23. maj gæstede Mansoor 

Siddiqi Bornholm med sine petracykler. 

Seks interesserede og spændte spastikere 

- 3 voksne og 3 børn – mødte 

op på Rønne Stadion Nord for at blive 

præsenteret for dette nye og næsten 

ukendte fænomen. 

Mansoor havde på forhånd fået besked 

om børnenes højde, så han kunne 

have de relevante cykler med, og der gik 

ikke mange minutter, før der var gang i 

løbeskoene. 

Både store og små morede sig 

herligt på banerne, og der blev afsluttet 

med en sandwich, som arrangøren, Allan 

Hedegaard fra DHIF, havde sørget for. 

Alle syntes, det var en rigtig dejlig form 

for sport, og der blev samlet mailadresser 

med henblik på at arbejde hen imod 

Så ruller maskineriet for 

Cæcilie og Freja. 

Mansoor (med ryggen til) justerer 

Frejas petracykel inden det for 

alvor går løs på banen.

oprettelse af et bornholmsk racerunning 

tilbud. 

Tænk, hvis det lykkes! Hvis der 

sidder flere interesserede derude, så 

giv et praj til Karen eller direkte til Allan 

Hedegaard. 

Svampetur 

Lørdag den 17. september er det tid til 

den årlige svampetur. Mødestedet er ved 

p-pladsen for enden af Gulbakkevejen 

kl. 14.00. Både kørestole og rollatorer 

kan komme frem i terrænet. 

Vi går i skoven og plukker svampe, 

så længe lysten rækker. Herefter går 

turen til Nylars hos Susanne Knudsen, 

Rønnevej 111, hvor Karen fortæller om 

de indsamlede svampe. Vi slutter med at 

tilberede og smage på småretter af de 

spiselige svampe. 

”Sådan jeg lever med mine 

kognitive vanskeligheder” 

Lørdag den 15. oktober kl. 13.00-16.00 

på Bornholms Hospital, store mødesal. 

Christa Holmgaard Nielsen fortæller om 

sit liv og sin hverdag. Christa er informatør 

i Spastikerforeningen og har i nogle 

år rejst rundt og fortalt om sine kognitive 

vanskeligheder. 

Vi har haft foredrag af fagfolk om 

dette emne, så nu er det på tide, at vi 

hører noget fra en af dem, der lever 

med disse vanskeligheder hver eneste 

dag. Om besværet med at huske, med 

at få overblik, med at holde koncentrationen, 

med at opfatte forkert osv. 

Mødet er offentligt, og der skal 

ske tilmelding til karen@nisbeth.dk eller 

tlf 30 28 13 85 senest fredag den 7. 

oktober. 

Pris: 30 kr. inklusiv kaffe /the med 

kage og frugt. Øl og vand for egen 

regning. 

Bestyrelsen v/Karen Nisbeth 

Svømning i varmt vand 

Varmtvandstræningen med Signe Koefoed 

som instruktør er i fuld gang. Har 

det interesse, så ring og hør, om der er 

ledige pladser på holdet. Henvendelse 

til Mia Rømer, 56 95 76 76, eller e-mail: 

jensmia@email.dk 

Birgit Rasmussen 

Tlf. 66 10 42 95 

Åsumvej 307 

5240 Odense NØ 

Mail: birgit.r@mail.dk 

Weekendtur til 

Slette Strand 

Fyn 11 

Du kan måske nå det endnu. Ring eller 

mail om der er ledige pladser. Som vi 

annoncerede i sidste nummer af Spastikeren, 

så arrangerer Fynskredsen en 

weekendtur til Feriecenter Slettestrand 

i dagene fra fredag den 16. september 

til søndag den 18. september 2011. 

Feriecentret "Slettestrand" er et 

yderst handicapvenligt sted med store 

lejligheder, mange med loftlift og plejeseng. 

På centret er der mange gode 

faciliteter, bl.a. legeplads, pool, sauna, 

og motionsrum, hvor man kan træne 

siddende i kørestolen. Der er mulighed 

for at låne diverse hjælpemidler gratis, 

og hvis man har brug for hjælp, kan 

man bestille hjælper, der er tilknyttet 

stedet. Kig på hjemmesiden www.slettestrand.dk 

for at se mere. 

Opholdet koster 995 kr. for 

voksne og 720 kr. for børn under 12 år. 

Børn under 3 år er gratis. En linnedpakke 

pr. person er med i prisen. Der 

er forskellige størrelser lejligheder fra 

2 - 9 personers. Spastikerforeningen 

yder et tilskud på 250 kr. pr. person. 

Hvad får du så for 

pengene? 

Det nordjyske feriecenter Slettestrand er et sandt aktivitets-eldorado. 

Fredag d.16/9: kl. 18.00-20.00 dagens 

buffet. Lørdag d.17/9: kl. 8.00-10.00 

morgenbuffet, hestevognsudflugt med 

kaffe/saft/kage (også for kørestolsbrugere), 

kl. 12.00-14.00 frokostbuffet, 

kl. 18.00-20.00 3 retters aftenbuffet. 

Søndag d.18/9: kl. 8.00-10.00 morgenbuffet, 

derefter afrejse kl. 12. Drikkevarer 

betaler man selv. Programmet byder på 

masser af hygge og socialt samvær og 

mulighed for at dele erfaringer og skabe 

"netværk". 

Tilmeldingen sker efter ’først-tilmølle’ 

princippet - senest den 25. august 

til Birgit Rasmussen på mail: 

birgit.r@mail.dk eller tlf. 26 61 12 15. Ved 

tilmelding skal der oplyses om personen, 

der har CP, er barn eller voksen, om der 

er brug for stuelejlighed, loftlift, plejeseng 

eller andre hjælpemidler. 

Birgit Rasmussen 


45 

>>

Racerunning i Odense 

Odense Atletik/OGF tilbyder ugentlig 

træning i racerunning. Første træningsdag 

efter sommerferien er mandag 

den 22. august fra kl. 18.30 til 19.30 på 

Odense Atletikstadion. I alt køres der 

otte mandage – sidste gang den 10. 

oktober. Er du interesseret, så kontakt 

idrætsmedarbejder i DHIF, Alex Skærlund 

tlf. 51 59 72 75. 

Mail med forældregruppen 

Forældregruppen vil gerne i kontakt med 

forældre fra hele landet. Børn med CP 

har meget forskellige funktionsniveauer, 

hvorfor det er vigtigt at få så mange som 

muligt med. Hvis du er interesseret, så 

kontakt mig på e-mail: birgit.r@mail.dk - 

så får du listen på gruppens medlemmer. 

Kig på hjemmesiden 

Vi forsøger at lægge alt nyt af interesse, 

bl.a. kommende arrangementer, referater 

af bestyrelsesmøderne m.m. ud på 

hjemmesiden under kreds Fyn. Så tjek 

en gang imellem hjemmesiden: 


Sønderjylland 12 

Dorte Lorenzen 

Tlf. 74 48 99 30 

Sundgade 18 E 

6400 Sønderborg 

Mail: lorenzen@mail.dk 

Energi til kredsarbejdet? 

Er der en eller to personer, der har lyst 

til at lægge lidt energi i kredsens bestyrelsesarbejde, 

så står tilbuddet stadig 

ved magt. Nye aktive kan altid give 

kredsen lidt ekstra liv. Hvis du har lyst, 

så kontakt endelig kredsformanden. 

Dorte Lorenzen 


Sydvestjylland 13 

Jan Grønbæk Sørensen 

Tlf. 75 17 24 28 

Godthåbparken 58 A 

6740 Bramming 

Mail: j-gronbaek@mail.tele.dk 

Vellykket aften til 

sommerspil 

Der blæste en bidende vind fra en 

skydækket himmel, og vejret ledte mere 

tankerne hen på gløgg og varme æbleskiver 

end på den frokostplatte, svalende 

øl og kølige hvidvin, som ventede os i 

teltet i Arnbjerganlægget. Det skete, da 

25 medlemmer af Spastikerforeningen 

kreds 13 mødte forventningsfulde op til 

det årlige Varde Sommerspil, der i år bød 

på den fornøjelige forestilling, ”Syv brude 

til syv Brødre”. 

Snakken gik livligt hen over bordet, 

og vi havde mulighed for at klare hele 

verdenssituationen, inden vi bevægede 

os ned mod friluftsscenen, hvor vi sammen 

med godt 3000 andre forventningsfulde 

tilskuere så forestillingen, hvor den 

nygifte Adam og hans seks brødre skulle 

gå så gruelig meget igennem før alt endte 

lykkeligt. Ikke et øje var tørt, da det 

kulminerede med det helt store massebryllup, 

hvor alle fik hinanden, hvorefter 

de sikkert levede lykkeligt til deres dages 

ende. I pausen gjorde det godt med 

en varm kop kaffe, hvor Connie bød på 

lækre friskbagte kanelsnegle i anledning 

af gemalens fødselsdag. Trods kulden var 

vi enige om, at vi var heldige med vejret: 

Scenen ligger i læ for træerne, og bortset 

fra en lille let byge holdt det stort set 

tørvejr, og alle fandt, at det havde været 

en festlig aften, som allerede inspirerer 

til at gentage succesen til næste år, hvor 

vi kan glæde os til ”My Fair Lady”. 

Jan Grønbæk 

Godt pakket ind, kunne kredsens selskab fra første række nyde aktiviteterne på friluftsscenen.

Nyhedsservice på mail 

Hvis du ønsker at modtage vore tilbud 

og informationer pr. mail, så send en 

mail til: 

j-gronbaek@mail.tele.dk - mærk den 

”medlemsinformation” og dit medlemsnummer 

i emnefeltet (står ved modtageradressen 

på dette blad). Så vil vi 

fremover, nemt og hurtigt, sende vore 

medlemstilbud til dig via mail. 

Sydøstjylland 14 

Jens Peder Roed 

Tlf. 75 55 37 79 

Dalbygade 38 B1 – 101 

6000 Kolding 

Mail: jproed@mail.stofanet.dk 

Sommerudflugt 

Når dette nummer læses, har vi netop 

været af sted på vores sommerudflugt til 

Jyllands Park Zoo den 13. august. Referat 

følger i næste nummer. 

Besøg på Christiansborg 

Lørdag den 10. september skal vi besøge 

Christiansborg, hvor Lone Møller 

vil vise os rundt. Hvis der bliver udskrevet 

folketingsvalg inden den dato, vil 

besøget dog blive aflyst, da Lone Møller 

udtræder af Folketinget ved næste valg. 

Efter besøget i Folketinget vil bussen 

køre rundt i København i en time 

for at se de mest populære seværdigheder. 

På hjemvejen spiser vi aftensmad 

på Benløse Kro ved Ringsted. 

Indbydelse udsendes til alle medlemmer. 

Bankospil 

Sæt X i kalenderen. Vores julebanko 

afholdes lørdag den 12. november på 

I. P. Schmidt i Fredericia. Indbydelse vil 

senere blive udsendt til alle medlemmer. 

Besøg i Badeland er udsat 

Vi har tidligere lovet at arrangere et besøg 

i Fredericia Badeland her i efteråret, 

men i den nye sæson har aftenskolerne 

lejet alle de timer, som vi kan bruge (og 

de har jo første prioritet). Vi kan derfor 

først komme i vandet efter den 1. maj 

næste år, så vi vender tilbage med en 

dato, når vi ved noget mere om mulighederne 

til den tid. 

Vestjylland 15 

Bent Ole Nielsen 

Tlf. 97 14 24 83 

Rønne Allé 67 

7451 Sunds 

Mail: bon@privat.dk 

Fra blå blink til rollator 

Foredrag af Heinz Svoldgaard Hvid - 

politimanden der endte som førtidspensionist. 

Det finder sted på Herning HF og 

VUC, Brorsonsvej 2, 7400 Herning, onsdag 

den 5. oktober 2011 kl. 19.00 til ca. 

21.30. 

Biljagt, slagsmål, røveri, vold, drab, 

narko og rockermiljø var i 14 år en stor 

del af hans hverdag. Som politimand, 

urobetjent og hundefører skal man være 

forberedt på det hele, også at det kan 

gå galt og koste førligheden. Et alvorligt 

færdselsuheld under en biljagt og flere 

voldelige overfald i tjenesten har i dag 

gjort ham stærkt invalideret. 

Foredraget gennemgår det arbejdspres 

politimanden skal være forberedt 

på hver eneste dag, bl.a. fangst af 

røvere, drabsmænd, tyve og voldsbøller, 

men også noget om narkomiljøet og den 

i medierne ofte fokuserede brug af stav 

og pistol. I foredraget gennemgår Heintz 

Svoldgaard Hvid også tiden herefter – 

kampen mod systemets svigt og kampen 

for retfærdighed, den ny livskvalitet, 

håb og drømme for fremtiden. 

Entré kr. 50 pr. person – der er ingen 

tilmelding. 

Kreds Vestjylland >> 

Fælles arrangement onsdag den 2. november 2011 kl. 19.00-22.00 

i festsalen på Herning HF og VUC, Brorsonsvej 2, 7400 Herning. 

Kognitive vanskeligheder og 

cerebral parese 

Kredsforeningerne for Vestjylland og Midtjylland byder velkommen til Aase 

Tromborg, der er specialist i børneneuropsykologi. Aase har mange års erfaring 

og er bl.a. tilknyttet Spastikerforeningens forsknings- og behandlingsudvalg og 

netrådgivning. 

Hvad er kognitive vanskeligheder, og hvilke vanskeligheder kan det give spastikere? 

Kan det helbredes, eller er det noget, man skal lære at leve med? 

Der sættes særlig fokus på vanskeligheder vedrørende opmærksomhed - evnen 

til at orientere sig i rum og retning - evnen til at forstå informationer med rækkefølge 

- evnen til at planlægge og bearbejde. Undervejs gives små eksempler og 

forslag til afhjælpning af vanskelighederne. 

Foredraget er målrettet til behandling af børn og unge og henvender sig 

derfor specielt til forældre, pårørende, behandlere, pædagoger, lærere, fysioterapeuter, 

ergoterapeuter og hvem der ellers har lyst til at få inspiration. 

Foredraget vil også kunne give inspiration til unge og voksne spastikere. 

Tilmelding senest den 23. oktober til kreds Midtjylland jk@asgaard-online.dk 

tlf. 97 51 20 60 eller kreds Vestjylland bon@privat.dk tlf. 97 14 24 83 – bedst om 

aftenen. Ved tilmelding vil vi gerne have oplyst, hvilken målgruppe man tilhører. 

Entré 50 kr. pr. person, inklusiv kaffe. 

Kreds Midtjylland og kreds Vestjylland 


47

El-hockey 

En sport for unge, der kan lide fart og 

spænding. El-hockey er den ultimative 

holdsport for fysisk handicappede. 

Sporten foregår i små specialbyggede 

sportsstole, som kan køre op til 14 km/ 

timen. Et hold er på 3 personer og en 

kamp varer 2 x 15 minutter. 

Midt Vest El-Hockey, som træner 

på Lundgaardskolen i Herning torsdag 

aften i vintersæsonen, har afsluttet året 

med at vinde guldmedaljer i turneringen. 

Vi har i det forløbne år været 10 unge 

drenge og piger. Til træningen er det 

vigtigt, at vi har det sjovt sammen og 

får et godt venskab, samtidigt med at vi 

træner i at blive dygtige spillere. 

Her efter sommerferien er der plads 

til flere. Flere oplysninger kan findes på 

www.el-hockey.dk eller ved at kontakte 

undertegnede. På gensyn! 

Bent Ole Nielsen 

Midtjylland 16 

Jørgen Knudsen 

Tlf. 97 51 20 60 

Asgårdvej 11 

7800 Skive 

Mail: jk@asgaard-online.dk 

”Turen går til” 

Behandlingscentret 

Østerskoven 

Landsdækkende behandlings- og genoptræningsenhed 

for unge fysisk handicappede 

over 16 år, fortrinsvis med cerebral 

parese. Behandlingscentret Østerskoven 

er beliggende i Hobro Østerskov, tæt ved 

Mariager Fjord. Østerskoven råder over 

22 døgnpladser, fordelt på et fødselsskadeafsnit 

og et sen-hjerneskadeafsnit. 

Kom og vær med 

Lørdag den 3. september vil forstanderen 

af ”Behandlingscentret Østerskoven” 

give os en rundvisning og fortælle om 

stedet. Der har i den seneste tid været 

flere positive historier fremme omkring 

det de kan på Østerskoven. Derfor så 


grib nu chancen for at høre om stedet, 

se det med egne øjne og få muligheden 

for selv at stille spørgsmål. 

Vi mødes på behandlingscenteret, 

Amerikavej 46, 9500 Hobro, kl. 11.45. 

Efter en let frokost vil Runa Steenfeldt 

vise os rundt og holde et lille foredrag 

om stedet. Vi slutter dagen af med kaffe. 

Vi glæder os til at se jer til dette arrangement. 

Pris: Gratis for medlemmer af spastikerforeningen 

(og hjælpere). Øvrige: 

75 kr. 

Tilmelding senest den 20. august 

2011 til Jesper Harding Hansen, tlf. 86 62 

31 07 eller email: repsej@post9.tele.dk eller 

til Lene Svendsen, tlf. 30 29 72 05 eller 

email: lene_svendsen30@hotmail.com 

Kreds Midtjylland 

Arrangementskalenderen 

Vi har et sommerarrangement i støbeskeen, 

som vil blive offentliggjort på 

hjemmesiden. Ellers følg med som altid 

og her under KredsNyt! 

CP-Forældregruppen 

HUSK AT: Kreds Midtjyllands forældregruppe 

har en folder. Ønsker man at 

rekvirere et sæt af folderne, så er man 

mere end velkommen til at ringe eller 

sende en mail til Jette Thomsen tlf. 97 58 

41 68 eller email: 2xj@post8.tele.dk 

Alle ønskes et godt og aktivt valgefterår! 

Bestyrelsen 

Østjylland 17 

Peder Stausholm 

Tlf. 86 24 42 01 

Jernaldervænget 25 

8220 Brabrand 

Mail: stavs@stofanet.dk 

Nordøstjylland 18 

Asger Laustsen 

Tlf. 86 44 32 21 

Tinghøjvej 15, Råsted 

8920 Randers NV 

Mail: il.as.laustsen@fiberflex.dk 

Tur til Djurs Sommerland 

Søndag den 4. september 2011 arrangerer 

kredsen en kør-selv-tur til forlystelsesparken 

”Djurs Sommerland” ved 

Nimtofte på Djursland. Kredsen giver 

entre og en let frokost mod en mindre 

egenbetaling. Skriftlig indbydelse udsendes 

til alle medlemmer. 

Bowlingarrangement 

Bestyrelsen havde sidste år stor succes 

med et bowlingarrangement, og bestyrelsen 

har derfor besluttet at prøve igen år. 

Bowlingarrangementet finder sted i 

”Master Bowl” på Mariagervej i Randers 

søndag den 6. november 2011. Efter en 

times spilletid vil der blive serveret mad 

i restauranten. Deltagerbetalingen er, 

hvad man selv drikker. Skriftlig indbydelse 

udsendes til alle medlemmer. 

Asger Laustsen 

Nordjylland 19 

Kirsten Hansen 

Tlf. 98 29 62 97 

Stakladen 32 

9380 Vestbjerg 

Mail: kihan@stofanet.dk 

Sjov heste- og svømmedag 

den 4. september 

Er du spastiker under 18 år? Kunne 

du tænke dig at tilbringe en formiddag 

sammen med nogle søde heste og 

derefter en tur i Jetsmark svømmehal? 

Så skal du tilmelde dig og din familie til 

nedenstående arrangement: 

Kl.10.00 mødes vi ved Blokhus 

Ridecenter i Pandrup. Der kan du ride en 

tur på en islandsk hest. Derefter vil der 

blive serveret en let frokost i ridehallen 

til din familie og dig.

Kl. 13.30 kører vi til Jetsmarkhallen 

i Pandrup, så kan du komme ud at 

svømme i varmtvandsbassinet. 

Arrangementet er sponsoreret af 

Lions Club Pandrup og er derfor gratis 

for dig og din familie! 

Der kan max. deltage 20 spastikere 

til arrangementet, derfor er tilmelding 

nødvendigt. 

Tilmelding skal ske senest den 21. 

august 2011 til Charlotte Sørensen tlf. 98 

64 92 44. (Har du først modtaget bladet 

efter deadline, så ring alligevel og hør, 

om der er en ledig plads). 

Vi glæder os til at se dig og din 

familie. Se evt. hjemmesiden under 

Nordjylland. 

Charlotte Sørensen 

Onsdagsklubben 

Ring og hør lidt om, hvad der sker. Tovholder 

er Frederik Pedersen, tlf. 98 38 25 

12, e-mail: fip@gvdnet.dk 

Gitte Søgaard Møller 

Pædagogisk konsulent 

Tlf. 3032 0060 

gitte@bevaegelseforsjov.dk 

www.bevaegelseforsjov.dk 

Svømning 

Vil du vide mere om 

svømmeaktiviteterne, 

så kontakt tovholder: 

Michael Schirmer 

Nielsen, tlf. 98 22 54 

03, e-mail: 

vust@post.tele.dk 

Voksennetværk 

Vil du være med 

i netværket for 

voksne spastikere? 

Så kontakt tovholder, 

Jan Bang Maden, 

Gråkildevej 60, 7700 

Thisted, tlf. 97 91 28 

45, e-mail: jbm@ 

bagduggederuder.dk 

Magnetisk stokkeholder til 

krykkestok og almindelig stok 

Kontakt: 

Siolit A/S 

 

 

 

Nordhavnsvej 12 • 4760 Vordingborg 


49



51

Alt henvendelse til: Spastikerforeningen. Flintholm Allé 8. 2000 Frederiksberg 

SMP 

ID-NR. 46276

Hurra for min kreative mor Blandet modtagelse af ny lovgivning Pas ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?