rusturs hytte mappen - Staffeldt.Net

Hyttemappe for civilrustur 2002 

......... Praktiske oplysninger 

......... Ansvarsposter 

......... Info om hytten 

......... Økonomi 

......... Foredrag og besøg 

......... Kogebog 

......... Aktiviteter 

......... Evaluering


Praktiske 

oplysninger


Vejledning i brug af mappen 

1. Læs indholdsfortegnelsen 

2. Hvert faneblad svarer til et afsnit 

3. Husk altid at få opdateret mappen løbende 

4. Husk at lave en overlevering af mappen, så den kan forbedres året efter 

Hyttemappen er ment som hjælp, når I skal planlægge jeres rustur. Det er vigtigt, at hele holdet 

læser den information, som er tilgængelig i mappen. I mappen finder I bl.a. en beskrivelse af 

jeres hytte samt nogle gode råd om hytten. Derudover er der en beskrivelse af de forskellige 

ansvarsposter. I mappen er der en del gode råd omkring økonomi, samt forslag til foredrag 

og aktiviteter på rusturen. Der er også et helt afsnit om mad, som indeholder køkkenregler 

og en kogebog. Til sidst i mappen er der et afsnit om evaluering af rusturene, som er 

en vejledning i, hvordan vi ønsker, at turen bliver evalueret samt nogle evalueringsskemaer. 

Referater, brainstorms og andre noter bør lægges ind i mappen, således at vejlederholdet i denne 

samler oplysninger omkring rusturen. For at kunne forbedre mapperne yderligere det følgende år 

modtager vi gerne kritik af og beskrivelse af eventuelle mangler i mapperne. 

Når rusturene er afholdt, afleveres hyttemappen til RSG ved evalueringsmødet. 

Afsnittet om ansvarsposter kan tages ud af mappen, så I som ansvarshavende har hver jeres 

beskrivelse af eget ansvarsområde, således at det ikke kun er den hyttemappeansvarlige, der har 

disse beskrivelser. 

Hyttemappen vil forefindes på vores hjemmeside www.rsg.dk


Kort over Sjælland med placering af alle 

hytter 

1. Bisserup (Rude) 

2. Egerup (Skælskør) 

3. Hyrdehuset (Kirke Hyllinge) 

4. Ingeborg (Ølsted) 

5. Kai-bo-so (Nykøbing Sj.) 

6. Kråruplund (Sakskøbing) 

7. Lyngborgen (Ellinge Lyng) 

8. Pedersborg (Sorø) 

9. Nora Mortensens M. (Liseleje) 

10. Bjerge Store Lille (St. Fuglede) 

11. Højbjerghus (Fårevejle) 

12. Center Sjælland (Haslev) 

13. Klinteborg (Fårevejle) 

14. Polarhytten (Stenløse) 

15. Sejerborg (Asnæs)


Uheld og førstehjælp 

Ofte forløber rusturene uden de store problemer (7-9-13), men man kan selvfølgelig være så 

uheldig, at folk får små rifter, falder på dansegulvet og forstuver anklen, drikker for meget (tro 

det eller ej), falder og slår hovedet osv. 

De fleste skader kan heldigvis let klares på selve rusturen, men af og til skal folk lige et smut 

forbi skadestuen. Det er derfor en god idé, at man inden rusturen eller evt. den første dag lige 

tjekker hvor den nærmeste skadestue ligger. Nummeret er også et hit at have, hvis der ikke lige 

er en ædru vejleder med kørekort. Så kan man ringe efter en stille og rolig afhentning. I den 

forbindelse er det dog vigtigt, at vejlederholdet er blevet enige om, at man f.eks. enten kører med 

min. 1 stk. helt ædru vejleder per dag eller en vejleder, der har drukket så lidt, at vedkommende 

er i stand til at tage et ansvar. 

Skulle det gå helt galt, repeterer vi lige for en god ordens skyld, hvad proceduren er: 

TAST 112 OG OPLYS: 

HVOR ER ULYKKEN SKET 

HVAD ER DER SKET 

HVOR MANGE ER KOMMET TIL SKADE 

HVILKET TELEFONNUMMER DU RINGER FRA 

Vejledernes job er så at bevare roen. Berolig den tilskadekommende (og evt. andre hysteriske 

folk) og sørg for at hindre det helt store opløb og postyr!

RSG-telefonliste 

Anders Just Nørgaard 

Kollegiebakken 9, v. 306 

2800 Lyngby 

77 42 61 06 / 27 14 66 03 

c991052@student.dtu.dk 

PF-boksnr.: 101 

Camilla ”Mulk” Christiansen 

Rosenfeldt allé 5 

2820 Gentofte 

27 20 40 04 / 39 76 10 06 

mulletrold@hotmail.com 


Christian ”Wordenskjold” Wordenskjold 

Nørregaard 

Bredevej 129, v211 

2830 Virum 

21 60 41 70 / 82 37 62 11 

ChrWN@vjk.dk 


Ditte ”Store-D” Zerlang Christensen 

Carl Th. Dreyersvej 88 

2500 Valby 

36 16 85 98 / 20 95 92 18 



Gitte ”Store-G” Holm Jensen 

Lundtoftegårdsvej 113, nr. 205 

2800 Lyngby 

45 93 92 04 / 21 94 51 57 

gholm@mail.tele.dk 


Jesper Vadskær Christensen 


2800 Lyngby 

77 42 65 21 / 25 21 41 61 

jvadskaer@hotmail.com 


Lasse Dahl Ejby Jensen 

Skodsborgvej 190, v1607 

2850 Nærum 

77 42 51 87 

quralon@hotmail.com 



Marcus ”Magnum” Hoff Kjeldsen 


2800 Lyngby 

77 42 63 03 

hoff@kampsax.dtu.dk 


Nicolai ”Bonde” Ascanius Jørgensen 

Skodsborgvej 190, v2512 

2850 Nærum 

77 42 53 00 / 26 21 25 12 

jerry@seinfeld.dk 


Nikolaj ”Due” Due Østerbye 

Islevhusvej 62 

2700 Brønshøj 

38 81 56 00 / 20 73 56 82 

due@due-oesterbye.dk 


Sigurd ”Skurt” Henriksen 


2800 Lyngby 

77 42 62 06 



Ulrik ”WeeMan” Bork 


2800 Lyngby 

77 42 66 03 / 26 74 74 96 

Mighty@kampsax.dtu.dk 


RSG-lokalet 

77 42 44 04


Badges og brug af badgemaskine 

PF ejer en badgemaskine, som vejlederholdene kan benytte sig af i forbindelse med rusturen. 

Hvert vejleder hold må lave lige så mange badges, som der er russere og vejledere på turen, 

samt 10 ekstra badges. Ekstra badges er beregnet til fejl under produktionen, og hvis I vil lave 

nogle specielle badges. På RSGs hjemmeside (www.rsg.dk) kan en Corel Draw badge skabelon 

downloades. Hvis man vil lave sin egen skabelon, er diametrene for badgene følgende: 

- Ydre diameter, 70 mm 

- Indre diameter, 62 mm 

- Motiv diameter, 55 mm 

Badgemaskinen kan reserveres på RSGs hjemmeside – max. 2 timer. Lav designet og print 

badgene ud inden I skal bruge maskinen – det tager lang tid bare at skære og lave badges! 

Brugsanvisning 

Badgemaskinen 

1. Læg metaloverdelen med den runde side opad på matricens grå side. 

2. Ovenpå lægger du billedet/papirrondellen med motivet opad og ovenpå en 

plastikskive. 

3. Indsæt matricen i maskinen på den runde metalbundplade. 

4. Drej derefter den øverste røde ring (den der sidder monteret på maskinens 

løftearm) mod højre. 

5. Tryk derefter løftearmen en gang nedad og op igen. Du behøver kun et let tryk. Det 

er ikke nødvendigt at trykke hårdt. 

6. Udtag matricen af maskinen (metaloverdelen med billedet + plastskiven sidder 

nu i matricens overdel), matricen vendes om, og den sorte side befinder sig nu 

øverst. Læg derefter underdelen med nålen i matricen, således at nålens lukkeside 

er nedad. 

7. Indsæt igen matricen på den runde metalbundplade, og drej derefter den øverste 

røde ring mod venstre. 

8. Tryk derefter roligt løftearmen nedad (husk kun et let tryk) og løft løftearmen 

op igen. 

9. Udtag matricen af maskinen og dit badge er færdigt. 

Kredsskæreren 

1. Læg glaspladen på et fladt underlag. Læg papiret, der skal skæres ud, ovenpå 

glaspladen.


2. Stil kredsskæreren midt på motivet, du ønsker at skære ud. 

3. Tryk med den ene hånd kredsskæreren ned og drej med den anden hånd 

knivholderen højre om (i urets retning). 

4. Hvis du hæfter max. 5 stk. papir sammen, kan du udskære 5 stk. papirrondeller 

pr. gang, men du må dreje knivholderen rund flere gange indtil alle lag er skåret 

igennem.


Visionsoplæg 

I skal lave et visionsoplæg, som I skal aflevere senest d. 3. maj 2002. Dette oplæg er mest 

for jeres egen skyld, så I har diskuteret de relevante problemstillinger igennem inden rusturen 

og derved undgår, at evt. problemer bliver uoverskuelige, fordi I ikke har en fælles holdning. 

Det er ligeledes vigtigt, at I over for russerne udstråler samme holdning, da det skaber respekt 

og autoritet. 

RSG mener, at et af hovedformålene med en rustur er at bygge rammen for et godt sammenhold 

russerne imellem. Det er vigtigt for de nye studerende at få en blid start på universitet. Det sociale 

net er essentielt for et vel afbalanceret studie. En tryg start for de studerende giver overskud til 

de faglige udfordringer. 

Visionsoplægget skal indeholde jeres holdninger til følgende: 

- Formålet med rusturen 

- Hvad er en god studiestart 

- Rygning 

- Ædruelighed 

- Stoffer (hash, etc.); holdets reaktion i givet fald 

- Scoring af russere 

- Ansvar som rusvejleder 

- Farligheden af lege / aktiviteter 

- Gruppepres mod russer 

- Internt 

- Overfor russerne 

- Jeres ansvarsposter 

- Hvordan I løser problemer med en evt. uudholdelig rus 

- Hvordan I løser problemer internt mellem vejlederne 

Husk: Visionsoplægget afleveres til RSG senest fredag d. 3. maj på rsg@pf.dtu.dk.


Praktiske småting 

• Sekretariatet skal i løbet af sommerferien hele tiden kunne komme i kontakt med 

jer. Vi ved godt, at vi allerede har nævnt det et par gange, men det er altså ret 

vigtigt. 

• Sekretariatet skal vide hvor og hvornår, I er på forberedelsestur – husk 

telefonnummer. Det må gerne ske i god tid, for så kan vi i RSG lave en fælles liste 

med adresser på alle turene, så man kan se, om der er andre forberedelsesture i 

nærheden. Natlige surprisebesøg eller fælles fester kan være sjove indslag. 

• Husk at bestille tid til at lave badge til jeres russere – det foregår på PF-gangen, 

typisk mellem forberedelsesturen og rusturen. Det kan nemt komme til at tage 

nogle timer, specielt hvis man ikke har designet badgene på forhånd. 

• Når I sender jeres rustursinvitationer ud til russerne, så husk at gøre dem 

opmærksomme på, at de skal have deres ”jeg har betalt for rusturen”-giroblanketter 

med. 

• Send IKKE russerne ind på sekretariatet på den første rustursdag på et eventuelt 

løb. De gider ikke at have dem rendende. 

• Fortæl russerne om indmeldelsesrabatten i PF, som man kan benytte sig af, når 

man har deltaget i en rustur. Rabatten gælder op til 3 uger efter turen. 

• Der kan IKKE være 17 rusture i glassalen til rusjoint, så overvej evt. allerede inden 

rusturen at booke et andet sted.


Bestillingsliste til merchandise 

Udfyld denne liste inden den 6/3, så er i sikre på at få jeres merchandise på PK. Betalingen 

foregår også på PK, men det kan anbefales at samle penge ind allerede inden PK, så jeres 

økonomiansvarlige har dem klar med det samme. 

Lækker ting Antal lækre ting Ca. pris for lækre ting 

Elefant krus 

Elefant herre t-shirt 

Elefant dame t-shirt 

Elefant sokker 

Kr ekstra på PK 

Jeg skal i alt huske at medbringe 

Navn Bestilling Antal 

................................................................................................................................... ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ...................


Bestillingsliste til merchandise (kopi) 

Denne liste er holdets egen kopi af merchandise bestillingerne. Udfyld også jeres Jumbobog 

2002, hvor der kan findes en personlig bestillingsliste. 

Brug denne liste til at notere hvilke ting holdet har bestilt af merchandise, så I kan huske det, når 

jeres hjerner svømmer i Cocio o.lign. på PK. 

Lækker ting Antal lækre ting Ca. pris for lækre ting 

Elefant krus 

Elefant herre t-shirt 

Elefant dame t-shirt 

Elefant sokker 

Kr ekstra på PK 

Jeg skal i alt huske at medbringe 

Navn Bestilling Antal 

................................................................................................................................... ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ................... 

............................................... .................................................................................. ...................


Sponsorering 

I år har Fællesrådet igen gjort det muligt for de enkelte vejlederhold at benytte sponsorer i 

forbindelse med afholdelse af rusturen. Derfor er det en oplagt mulighed at gøre brug af dette. 

Der kunne være tale om at få noget af maden betalt, foredragsholder, T-shirt med tryk mm. Inden 

idéen gennemføres, skal den godkendes af RSG og PFs bestyrelse. 

1. Vejlderholdet får en god idé 

2. Vejlederholdet undersøger mulighederne og betingelser for modtagelse af 

sponsorgoder 

3. Skriv en ansøgning til RSG 

4. Godkendelse af konceptet (el. afvisning) 

Regler for godkendelse af sponsorer 

- Alle sponsorater som strider mod PFs politik eller er i strid med PFs forretninger, 

vil blive afvist 

- Sponsorering bør komme alle ligeligt til gode, rus som vejleder 

- Alle sponsorater skal godkendes af Bestyrelsen inden ansøgning 

- Etisk ukorrekte foretagender godkendes ikke


Vejlederetik 

I forbindelse med rusturen skal holdet have en debat om vejlederetik. Det er vigtigt, at I bliver 

enige om alle nedenstående områder (overskrifterne), da det ellers kan give uheldige situationer 

på rusturen. Det skal hele tiden være klart, hvad der er tilladt, hvad der ikke er tilladt og hvad 

konsekvenserne ved brud på reglerne er. 

Følgende er ikke en diktering fra RSGs side, men nogle basale ting, som vi mener, vejlederholdet 

burde kunne blive enige om. Når I diskuterer visionsoplægget, er det ikke nok kun at tage 

nedenstående punkter inden for hvert område; I skal sørge for at diskutere hele emnet og få alle 

på holdets mening med, således at der på rusturen netop ikke opstår uenigheder om, hvordan 

en situation skal håndteres. 

Umiddelbart efter rusturene sidste år var der en artikel i Politiken, som beskyldte universiteternes 

rusture, med eksempler fra RUCs og KUs rusture, for at være for grænseoverskridende for 

russerne. PFs rusture blev ikke udpenslet i denne artikel, men artiklen har sikkert skadet vores 

rustures omdømme lige så meget som RUCs, KUs og landets andre universiteters rusture. Derfor 

er det vigtigt, at vi tager ved lære af de eksempler, der blev nævnt i artiklen, og sørger for, at 

sådanne ikke finder sted på de kommende rusture. 

Du kan finde et link til ovenstående artikel på www.rsg.dk. 

Ansvarlighed 

Den røde tråd i eksemplerne fra ovenstående artikel var, at det var russerne, der styrede turen, og 

ikke vejlederne. Som vejleder er det dig, der er ansvarlig for, at rusturen forløber tilfredsstillende 

for alle parter (russerne, PF, hyttebumsen og vejlederholdet). 

På rusturen vil russerne givetvis blive udsat for en masse aktiviteter, som vil blive modtaget 

forskelligt. Det er derfor vigtigt, at russerne (og vejlederne!!!) forstår, at man altid kan sige fra 

til en ikke-seriøs aktivitet. Som vejleder er det DIT ansvar, at alle russerne får en god tur. Det er 

derfor vigtigt, at de forskellige arrangementer på rusturen ikke kun er for de russer, der af natur 

er meget festlige og åbne – de skal nok sørge for at have det sjovt lige meget hvad! Det er meget 

vigtigere for vejlederne at få fat i de russer, der sidder i hjørnet og ikke rigtig kan få sig selv til at 

deltage i spil og andre arrangementer. Med denne gruppe af russer er det også relevant at lægge 

mærke til, om de overhovedet har lyst til at være med til drukspil, der indebærer, at deltagerne 

bliver (sanseløst) berusede. Der er stadig mange muligheder for at motivere dem i at være aktive 

på rusturen – det kunne for eksempel være at spille fodbold eller frisbee med dem (efter snart 

2 ugers druk trænger DU nok også til noget motion alligevel) eller tage et – relativt - uskyldigt 

spil øl-købmand med dem... 

Folk, som spiller ”Spar Bonde”, anses generelt for at være galninge, og derfor bør dette spil ikke 

udføres af uerfarne spillere.

Rusmidler 


Blandt de rusmidler, man normalt møder på en rustur, er koffein, nikotin, alkohol og hormoner, 

og det er vel også alle midler, alle kan acceptere i et vist omfang. Men hvad gør man, hvis en 

rus (eller vejleder) begynder at ryge hash på rusturen? Eller bruger hårdere stoffer...? Hvilke 

rusmidler er acceptable på rusturen, og hvilke er ikke? Og hvad sker der med en person, hvis 

han/hun overskrider dette? 

Ved fastsættelse af disse grænser, skal I tage højde for, at det måske ikke er alle folk, der har 

et lige så afslappet forhold til rusmidler, som jer. Mange unge kan have problemer med at se 

på folk, der er uhæmmet beruset. For nogle er det at fyre en fed ensbetydende med narkomani, 

mens andre måske vil synes, at f.eks. Ecstacy er fuldstændigt normalt ved festlige lejligheder. 

Reglerne på turen bør give plads til alle på rusturen – uden at nogle af den grund skal udsættes for 

grænseoverskridende elementer. Et regelsæt kunne f.eks. være almindelig dansk lovgivning...? 

Scoringer 

Det er altid rart at være forelsket, men der er visse steder, hvor det er en god idé at holde en 

professionel linie. Dette gælder på rusturen og – især – på vejlederholdet. Et opbrudt kærestepar 

eller bare et par med problemer på et vejlederhold giver som regel en negativ stemning, som i 

sidste ende kan resultere i et splittet vejlederhold. Efter rusturen er det derimod en helt anden sag, 

da vejlederne ikke har et ansvar over for hinanden og turen mere. 

Scoring af russer behøver der som udgangspunkt ikke at være noget galt med, men det kan være 

forbundet med en række problemer. Hvis en vejleder scorer en rus – bare for en enkelt aften – 

kan han (m/k) være skyld i, at en forelsket rus (m/k) eller en rus med kæreste derhjemme får et 

dårligt minde om rusturen. Og det ser specielt ikke godt ud, hvis en vejleder er sammen med en 

ny person hver aften. Der er tale om et lærer/elev-forhold, som skal behandles med omtanke, så 

længe vejlederen står på rusturen, og vejlederen fungerer som leder/arrangør af denne. 

Det er ikke nødvendigt, at vejlederholdet har en score-politik - og det er da også alt for tit set, 

at en sådan ikke overholdes. Men det er vigtigt, at vejlederholdet får diskuteret emnet og de 

forskellige problemstillinger igennem, inden det går hen og bliver et problem for både holdet 

og turen.


Vejledning i brug af tilmeldingssystemet 

Tilmelding af russerne til fagpakker på rusturene kommer i år til at foregå på samme måde som i 

2001: pr. e-mail såfremt dette er muligt, ellers pr. telefax. 

Når russerne er fordelt, vil I modtage et regneark med deres navne, som skal udfyldes med den 

valgte retning og mailes til DTU.


Vigtige datoer for rusvejledere 

24. februar HURRA, Gitte har fødselsdag! 

28. februar Vejlederfæzd 

1. marts Sidste frist for aflevering af ansvarspost-fordeling 

6. marts Sidste frist for tilmelding til PK workshops 

Sidste frist for bestilling af merchandise 

9.-16. marts I må desværre undvære jeres RSGer, da de pinke elepfanter 

er draget på forberedelsestur 

15. marts Joint: DTU-mesterskaberne i Rock 

22.-27 marts PK 

3. maj Aflevering af visionsoplæg + Årsfest 

27. maj Eksamensperiode starter 

10. juni 3-ugers starter 

25. juni JUBII, Ulle har fødselsdag! 

3. august YEAH, Anders har fødselsdag! 

16. august WAUW, Ditte har fødselsdag! 

23.-25 august Rusweekend 

26.-30 august Rusture 

2. september Studiestart


Ansvarsposter


Ansvarsposter 

I dette afsnit findes en beskrivelse af relevante ansvarsposter efterfulgt af sedler, der bør udfyldes 

af den ansvarshavende før eller under rusturen.


Den sekretariatsansvarlige 

Den sekretariatsansvarlige er den, som skal formidle kontakten mellem PF-sekretariatet og 

vejledergruppen. Derfor er det vigtigt, at sekretatiatet har mulighed for at kontakte denne i hele 

perioden, og specielt i sommerferien, hvor en del af arbejdsbyrden for den sekretariatsansvarlige 

ligger. Hvis ikke denne har mulighed for at stå til rådighed i hele sommerferien, skal der 

opgives et navn og telefonnummer på en anden i gruppen, som da må være stedfortræder 

den pågældende periode. Den sekretariatsansvarlige skal blandt andet stå for at bestille busser, 

koordinere tidsplaner, modtage deltagerlisten (dvs. russernes navne) og sende invitationerne ud til 

selve rusturen. (PF betaler portoen). Hvis der er spørgsmål omkring det driftsmæssige, kan man 

altid kontakte sekretariatet, hvor de altid er flinke og villige til at hjælpe. Faktisk er pigerne til 

tider i stand til – som oftest med magi – at rede selv de mest umulige situationer. 

Sekretariatets åbningstider er mandag 9.15-15.00, tirsdag-torsdag 8.30-15.00 og fredag 

8.30-14.30 

TLF: 77 42 44 44


Den økonomiansvarlige 

Den økonomiansvarliges primære opgave er at holde styr på rusturens økonomi og lave det 

regnskab, som skal afleveres til sekretariatet. Regnskabet hører med til resten af PFs regnskab, så 

det skal præsenteres ordentligt og læseligt. Dette regnskab skal indeholde indtægterne (russernes 

indbetalinger) og udgifterne som betales heraf. Det vil sige udgifterne til mad, aktiviteter og 

andre initiativer (man kunne eksempelvis tænke sig at nogen brugte penge på et spil eller på et 

løb inde i København). Dette regnskab er ikke til øl-/vandregnskabet, som skal køres separat og 

som oftest administreres af de ølansvarlige. 

Desuden kan gruppen blive enige om at lave et internt regnskab, således at der ikke behøver at 

være kontant afregning efter hvert møde. Det vil i et sådant tilfælde være oplagt, hvis denne 

post lå hos den økonomiansvarlige. RSG anbefaler, at den økonomiansvarlige da sørger for at 

afregne 2-3 gange i løbet af perioden, således at man ikke til sidst sidder med et meget langt 

og uoverskueligt regnskab, og således at man ikke lander i den uheldige situation, at nogle 

stykker i gruppen skylder flere tusind kroner, mens andre har lige så store beløb til gode. På 

RSGs hjemmeside www.rsg.dk kan der downloades et regneark, som kan bruges til det interne 

regnskab. 

Arbejdsbelastningen for denne post ligger udover hele perioden, idet den økonomiansvarlige 

sørger for at holde styr på indkøb til møderne og PK og afregning flere gange, hvis dette vælges. 

Dog skal man forvente at skulle præstere en ekstra arbejdsindsats omkring forberedelsesturen 

og rusturen, og omkring aflevering af regnskabet til sekretariatet. Den økonomiansvarlige skal 

også være opmærksom på at dette er den eneste ansvarspost med reelt arbejde efter rusturens 

afslutning. 


- hæfter personligt for et eventuelt underskud 

- skal sørge for, at alle bilag foreligger som kvitteringer og ikke bon’er (der 

refunderes ikke på bon’er) 

- skal balancere rusturens regnskab således at underskud ikke forekommer 

- skal stå for turens kørselsregnskab 

Hyttemappen indeholder også et helt afsnit om økonomien på en rustur – tips og gode ideer. 

Hvis der er nogle spørgsmål er I meget velkomne til at kontakte den økonomiansvarlige i RSG: 

Magnum, ”Marcus Hoff Kjeldsen”, på e-mail: hoff@kompsax.dtu.dk eller tlf.: 77 42 63 03.


Den hyttemappe-ansvarlige 

Denne skal sørge for alt papirarbejde omkring turen. Hyttemappen er et vigtigt redskab i 

forbindelse med planlægning af turen, og det er derfor vigtigt, at den mappeansvarlige har 

mappen med til alle møderne og sørger for at alle referater og relevante bilag bliver placeret i 

mappen. Desuden indeholder hyttemappen et meget vigtigt overleveringsafsnit/evalueringsafsnit, 

som den hyttemappeansvarlige har ansvaret for at udfylde og holde ajour under hele 

forløbet. Dette vil dog være mest relevant under selve turen. Det er af største betydning 

for de efterfølgende rusture, at evalueringsafsnittet udfyldes meget omhyggeligt, og den 

hyttemappeansvarlig vil få hele skylden, hvis ikke dette hverv er udført tilstrækkeligt. 

For at vi alle kan få ordentlig respons på vores arbejde som rusvejledere og RSGere, er det 

ligeledes vigtigt, at evalueringsskemaerne udfyldes både af russerne og af jer selv. Det er også 

den hyttemappeansvarliges pligt efter endt rustur og efter at alle overleveringer og evalueringer 

er udfyldt at aflevere hyttemappen i ordentlig stand til RSG. Afleveringen sker ved evalueringen 

af rusturene. 

Den hyttemappeansvarliges arbejdsbyrde ligger løbende henover hele perioden.


Den badekarsansvarlige 

Den badekarsansvarlige står for badekarret og badekarrets indhold, samt afhentning af et badekar 

på sekretariatet og tilbageleveringen til samme sted. Badekarrets indhold skal være intakt ved 

tilbageleveringen ellers opkræves erstatning fra rusturen. Ved udleveringen af badekarrene skal 

Gitte og Jesper fra RSG kontaktes. Badekarrene skal afhentes senest 2 uger inden rusturen og 

afleveres igen umiddelbart efter tilbagekomsten til DTU efter rusturen, hvor de vil blive 

modtaget af repræsentanter fra RSG, som vil kontrollere badekarrenes indhold og afregne 

med det samme, hvis det er nødvendigt. 

Denne arbejdspost er den mindste af alle ansvarsposterne, og arbejdsbyrden ligger kun på selve 

turen. I år findes ligeledes en ønskeliste til badekarret. Ønskelisten er ment som en mulighed for 

at forbedre badekarrets indhold og er altså ikke en bestillingsliste. 

I tilfælde af en stor arbejdsbyrde i nogle af de andre ansvarsposter kan den badekarsansvarlige 

være behjælpelig. 

Den badekarsansvarlige hæfter personligt for badekarrets indhold i henhold til 

udlånskvitteringen. 

Efter denne side ligger en seddel, hvorpå jeres ønsker til badekarret kan nedfældes, og en 

kvitteringsseddel for modtagelsen af badekarret (sidstnævnte skal selvfølgelig medbringes, når 

I får badekarret udleveret).


De 2 madansvarlige 

Denne post bør som regel varetages af to personer, idet den er en meget stor post og kræver 

meget arbejde op til og på selve turen. De madansvarlige skal, som navnet antyder, tage sig af 

forplejningen på rusturen. 

Det er de madansvarlige, der lægger menuen på rusturen, og som skal sørge for at købe ind. 

Dette sker som oftest i Metro, men det er dog ikke en nødvendighed, hvis andet tiltaler de 

madansvarlige mere. Fordelen ved Metro er, at de har (næsten) alt, og at det findes i portioner, 

som er velegnede til rusture. Yderligere kan Metro i et vist omfang opbevare madvarer, hvis 

man kontakter dem i god tid og laver en aftale. Det kan være en fordel at lave denne aftale 

skriftligt. 

De madansvarlige skal i samarbejde med den økonomiansvarlige lægger et madbudget, som 

overholder rusturens budget. Lidt elastik er altid godt i et sådant budget, da man altid løber ind 

i ekstra-indkøb under selve rusturen. 

Når man har ansvaret for et køkken, der skal forpleje mange mennesker, er det en god idé at 

have faste regler, om hvordan man opfører sig i køkkenet. Der er i forbindelse med madafsnittet 

vedhæftet en side med gængse køkkenregler, som af hygiejniske oversager bør følges. Derfor er 

det en god idé at hænge plakater op i køkkenet, der husker russerne på at følge de påskrevne 

regler. 

Det er ligeledes de madansvarlig, der har det forkromede overblik i køkkenet (det er dog ikke 

ensbetydende med, at de skal stå i køkkenet til hvert et måltid). De madansvarlige ved, hvor 

tingene står, og det er en god ide den første dag at sætte de andre vejledere ind i hvor alting er, 

og i hvordan maskinerne virker. 

Det er også de madansvarlige, som løbende vurderer hvor meget mad, der er tilbage. Der kan 

være steder, hvor der er brugt for meget, eller man eksempelvis kunne være så heldig at finde 300 

æg som måske kunne bruges til noget andet. 

De madansvarlige bør også være opmærksom på opskrifter, som er ganget op. Det er ikke altid 

nødvendigt at bruge 10 gange så meget fedtstof, fordi resten af opskriften er ganget med 10. 

Det er heller ikke nødvendigt med et halvt kilo kaffe pr. person i 5 dage. (Det kan hurtigt blive 

til meget kaffe). 

Det er et hit at lægge en ”madmappe” i køkkenet til de hold, som skal stå for madlavningen. 

Denne mappe skal både indeholde opskrifterne, fremgangsmetoderne og ikke mindst hvor store 

mængder havregryn og hvor mange liter mælk, der skal på bordet til morgenmaden, og hvor 

mange æg der skal koges til frokosten. Så er der også mulighed for at skrive op, hvornår der 

skal tages kød op af fryseren. 

Kort sagt!! Madplanen skal være gennemtænkt og idiotsikret!!


Et vejlederhold bliver ofte bedømt på om måltiderne stod på bordet til tiden. 

Det kan være en rigtig god ide at have lavet madplanen inden forberedelsesturen, fordi der her 

er rig mulighed for at afprøve retterne. Vær her specielt opmærksom på, hvor lang tid det tager 

at tilberede maden. Det kan ligeledes være en god ide at have i baghovedet, hvordan køkkenet er 

udstyret, når man lægger madplanen; hvor mange og hvor store er ovnene? Er der en elektrisk 

kartoffelskræller? Hvor mange kogeplader? Findes der en grill? 

Der findes et helt afsnit om mad og en fortrinlig kogebog i hyttemappen. Arbejdspresset er 

koncentreret om selve rusturen og i tiden lige op til. 

Det kan eventuelt være en god ide at kontakte de personer, som var madansvarlige på 

jeres hytte sidste år, fordi de måske bærer på nogle erfaringer, som I vil have godt af at 

få at vide!


De 2 ølansvarlige 

De to ølansvarlige skal varetage al indkøb og afregning af øl og vand på rusturen. Det er en 

stor post, som kræver planlægning og overblik. De ølansvarlige skal sørge for, at der hele tiden 

er øl og vand af forskellig slags på rusturne. De ølansvarlige skal fastsætte priser således, at 

ølregnskabet kan løbe rundt. Det er ligeledes nødvendigt at lave budgettet så det kan dække 

uforudsete udgifter. De ølansvarlige skal sørge for, at russerne afregner rettidigt og afregning 

med leverandøren. Telefonnumre og adresser på leverandører findes i de fleste tilfælde under 

”Hyttebeskrivelse”. 

Fra sidste års ølansvarlige (hvis disse findes…) er det muligt at få gode råd om: 

- hvor opbevarede I øllerne sidste år? 

- hvor store mængder øl og vand bestilte I sidste år til det antal mennesker, som den 

pågældende hytte kan rumme? 

- Hvordan er den lokale købmand at handle med? Giver han kredit? Leverer han? 

Find selv på flere… 

De ølansvarlige fra sidste år kan kontaktes ved henvendelse til RSG. 

Der findes ligeledes en skabelon til et Excel Regneark beregnet til at opstille og udregne 

ølregnskabet og stregelisterne. Dette kan downloades fra vores hjemmeside www.rsg.dk. 

Arbejdsbyrden for de to ølansvarlige ligger på selve turen, hvor der afregnes med russerne hver 

dag og hvor der eventuelt haves flere leveringer i løbet af ugen.


Den hytteansvarlige 

Den hytteansvarlige er den, som skal sørge for kontakten til hyttebumsen. Da der helst ikke skulle 

opstå kommunikationsproblemer er det vigtigt, at det kun er en, som varetager kontakten hertil. 

Den hytteansvarlige skal sørge for at få udleveret nøglerne til hytten af hyttebumsen, når de 

først kommer mandag, hvorfor det er naturligt at den første på stedet er den hytteansvarlige. 

Ved dette møde gennemgår den hytteansvarlige og hyttebumsen hytten sammen og eventuelle 

fejl og mangler noteres, så der ikke senere kan opstå tvivl om placering af et skyldsspørgsmål. 

Den hytteansvarlige skal sørge for at lave en hvad-er-der-liste. Bemærk, at denne optælling kun 

er effektiv, hvis hyttebumsen er til stede. Ved gennemgangen af hytten ved ankomsten skal man 

også bemærke rengøringen OG eventuelle defekter, som skal noteres. 

Den hytteansvarlige står for, at de fysiske rammer er tålelige. Det vil sige, at hvis toiletterne 

er stoppede, så ringer han/hun efter en slamsuger (eller får hyttebumsen til det) osv. Det er 

endvidere den hytteansvarlige, der er den sidste, som forlader hytten og afleverer nøglerne 

til hyttebumsen. Da den hytteansvarlige skal være ædru, når hytten afleveres til hyttebumsen, 

foreslås det, at han/hun også kører varevognen hjem. 

Inden man kører tilbage til DTU skal hytten igen gennemgås med hyttebumsen, for at sikre, at 

rengøringen er i orden og at alt er, som da turen startede. Er dette ikke tilfældet (altså er der 

smadret noget), da skal dette noteres, og der kan evt. afregnes på stedet. Efter endt gennemgang 

skal hyttebumsen skrive under på, at rengøringen er i orden, og at der ikke er mangler på hytten, 

som jeres tur kan stilles til regnskab for. Dette skal gøres, fordi der i de seneste år har været 

opkrævet store beløb af PF for efter-rengøringer og smadret inventar. 

Husk at når I forlader hytten, så er det deres ord imod jeres!!! 

Husk, at det er jeres hyttetur, som hæfter for alt, hvad der ikke er i orden. Derfor er det af 

største vigtighed, at I får underskrevet denne formular, som forefindes i hyttemappen, og som 

skal afleveres til bestyrelsen med det samme I er tilbage på DTU. RSG anbefaler, at I internt 

i vejledergruppen får en snak om denne problematik, og får diskuteret ordentligt, hvordan 

eventuelle skader skal betales. Dette er en vigtig principiel diskussion at få taget før selve 

turen. 

Hyttemappen indeholder ligeledes et afsnit, hvor der findes en specifik beskrivelse af jeres hytte 

mht. beliggenhed, inde- og udearealer, afstand til strand, købmand, nærmeste station osv. 

Det kan være en god ide, hvis der er tid, at tage op og undersøge hytten inden turen, både mht. 

køkken, sove- / toiletfaciliteter osv. Det giver overblik og bedre muligheder for at planlægge 

aktiviteter. Dette kræver dog en aftale med hyttebumsen. 

Arbejdsbyrden for den hytteansvarlige ligger primært på selve rusturen. 

Efter denne side ligger en del sider, der skal udfyldes ved ankomst til og afgang fra hytten. 

Sørg nu for at gøre det!


Hjemmesideansvarlig 

Den hjemmesideansvarlige skal sørge for at fremstille en hjemmeside for rusturen. Formålet med 

hjemmesiden er helt op til den enkelte rustur og kan være alt lige fra blot en telefonliste over 

vejlederne til det helt store informationscenter så som RSGs hjemmeside. Det er ligeledes 

den hjemmesideansvarliges ansvar, at det indhold, der er på hjemmesiden, ikke er i strid med 

dansk lovgivning. Det vil klart være en fordel, hvis den hjemmesideansvarlig er bekendt med 

hvorledes, man laver hjemmesider. Hvis der opstår voldsomme problemer med det tekniske ved 

hjemmesiden, vil vi gerne henvise til Due, ”Nikolaj Due Østerbye” due@due-oesterbye.dk, der 

er klar med support. 

Efter denne side ligger en ”homepage howto”.

Sidste års sider 


De gamle rusturssider er gemt i http://www.pf.dtu.dk/rustur/2001// 

Dvs. at RSGs orange rædsel fra 2001 findes på adressen http://www.pf.dtu.dk/rustur/2001/rsg/ og 

Hyrdehusets gamle side kan findes på http://www.pf.dtu.dk/rustur/2001/hyrdehuset/. 

Siderne fra år 2000 kan findes på samme måde.


Fordeling af ansvarsposter 

Før fordeling af ansvarsposter, bør alle vejlederne have læst afsnittet om ansvarsposterne. 

Bemærk, at den hytteansvarlige skal være ædru fredag morgen, når hytten bliver tjekket af 

udlejeren. Derfor anbefaler RSG, at den hytteansvarlige har kørekort, så vedkommende kan køre 

hjem fredag morgen. 

Badekarsansvarlig ................................................................................................................ 

Økonomiansvarlig ................................................................................................................ 

Hyttemappeansvarlig ........................................................................................................... 

Hytteansvarlig ...................................................................................................................... 

Hjemmesideansvarlig............................................................................................................ 

Madansvarlige 

Ølansvarlige 

1 ...................................................................................................... 

2 ...................................................................................................... 

1 ...................................................................................................... 

2 ...................................................................................................... 

Sekretariatskontakt ...............................................................................................................


Fordeling af ansvarsposter 

Denne seddel skal afleveres på PF-sekretariatet senest den 8. marts 2002. 

Hytte:_________________________ 

RSGer:________________________ 

Badekarsansvarlig ................................................................................................................ 

Økonomiansvarlig ................................................................................................................ 

Hyttemappeansvarlig ........................................................................................................... 

Hytteansvarlig ...................................................................................................................... 

Hjemmesideansvarlig ........................................................................................................... 

Madansvarlige 

Ølansvarlige 

1 ...................................................................................................... 

2 ...................................................................................................... 

1 ...................................................................................................... 

2 ...................................................................................................... 

Sekretariatskontakt ...............................................................................................................


Aflæsning af elmåler m.m. ved ankomst til 

hytten 

Udover at tælle op og tjekke for skader, bør I ved ankomst til hytten : 

• Aflæse elmåler: _____________ 

• Aflæs evt. telefontæller: _____________ 

• Aflæs evt. saunamåler: _____________ 

• Aflæse varmvandsmåler: _____________ 

• Tag jer en øl og slap af 

Det er ikke nødvendigt ved alle hytter, men det tager max. 5 minutter, og det er lidt fjollet 

pludselig at stå og mangle ”startværdierne”. 

NB: HUSK NU AT TJEKKE AT DER IKKE ER NOGLE SKADER VED ANKOMSTEN!!


Aflæsning af elmåler m.m. ved afgang fra 

hytten 

Udover at tælle op og tjekke for skader, bør I ved afgang fra hytten: 

• Aflæse elmåler: ___________ 

• Aflæs evt. telefontæller: ___________ 

• Aflæs evt. saunamåler: ___________ 

• Aflæse varmvandsmåler: ___________ 

• Tag jer en øl og slap af


Fejl og mangler opdaget ved ankomst til 

lejemål: 

Hyttenavn: 

Adr.: 

By & postnr.: 

Udlejers navn: 

Tlf.nr.: 

Ansvarlig på PFs vegne: 

(hytteansvarlig) 

Fejl & mangler 

Inventar Antal Pris per stk. I alt Bemærkninger 

Hytteudlejer: 

d. / - 02 

Underskrift __________________ 

Hytteansvarlig: 

d. / - 02 

Underskrift __________________


Tælleliste - Ankomst 

I nogle hytter får man udleveret en liste over køkkeninventaret, men andre steder forventes det 

ikke, at man tæller op ved ankomst og afgang. Det har dog desværre tidligere resulteret i, at 

hytteudlejerne nogle steder pludselig er kommet med nogle PÆNT underlige efterregninger, idet 

de hævder, at der er forsvundet en masse. Derfor opfordrer vi i år alle ture til at notere ned, 

hvad der findes i køkkenet. 

Problemet med efterregninger stammer dog som regel i højere grad fra større ting, såsom borde, 

ridsede gulve, ”forsvundne” stole o.l. Ved ankomst til hytten bør I derfor undersøge, om der 

allerede er nogle skader!!! Hvis der f.eks. er smadret en rude, så tag og ring til hyttebumsen hvis 

han/hun ikke allerede er der og få dem til at skrive under på det. På den måde slipper rusturen 

for at hænge på regningen. 

BESTIK 

Knive Gafler Skeer Teskeer Andet 

SERVICE 

Flade tallerkner Dybe tallerkner Evt. små tallerkner Kopper Glas Underkopper Andet 

POTTER OG PANDER 

Store gryder Mellem gryder Små gryder Store pander Små pander 

KØKKENREDSKABER 

Sakse Brødknive Andre knive Skærebrædder Grydeskeer Piskeris Andet Andet 

SKÅLE 

Plastik, store Plastik, mellem Plastik, små Metal, store Metal, mellem Metal, små Andet 

DIVERSE/ANDET 

SKADER KONSTATERET VED ANKOMST: 

___________________________________________________________________________ 

___________________________________________________________________________ 

Hærværk: 

Skulle man være så uheldig, at en rus (eller vejleder) begår hærværk, skal han/hun selv erstatte 

det (hvis muligt gerne allerede inden de bliver smidt hjem fra turen) og skal henvende sig på PFs 

sekretariat straks efter hjemkomsten.


Tælleliste - Afgang 

Selvom man sidste dag er træt og bare vil hjem, så tag alligevel lige og tæl tingene op igen, så pf 

ikke bliver r..rendt af en sur hyttebums. 

BESTIK 

Knive Gafler Skeer Teskeer Andet 

SERVICE 

Flade tallerkner Dybe tallerkner Evt. små tallerkner Kopper Glas Underkopper Andet 

POTTER OG PANDER 

Store gryder Mellem gryder Små gryder Store pander Små pander 

KØKKENREDSKABER 

Sakse Brødknive Andre knive Skærebrædder Grydeskeer Piskeris Andet Andet 

SKÅLE 

Plastik, store Plastik, mellem Plastik, små Metal, store Metal, mellem Metal, små Andet 

DIVERSE/ANDET 

SKADER KONSTATERET VED AFGANG: 

________________________________________________________________________ 

________________________________________________________________________


Vejledende indkøb af drikkevarer 

Vejledende indkøb af drikkevarer (mandag, dvs. til små 3 dage) – og indkøb en gang senere på 

ugen (udregnet ud fra forbrug, svind og beholdning): 

- til 50 vejledere/russere - 

Øl: ca. 10 pr. mand om dagen 

Tuborg: 11 ks. 

Carlsberg: 9 ks. 

Classic: 3 ks. 

GT: 4 ks. 

Elefanter: 2 ks. 

Porter: 1 ks. 

Billig øl: 20 ks. 

Sodavand: 8 ks. 

Cocio: 4 ks. 

Disse antal skal naturligvis tages med et gran salt... især sodavandene, for dem ved vi ikke ret 

meget om. Så hvis jeres vejlederhold drikker 3 ks. sort guld om dagen alene, skal der ”nok” købes 

lidt mere af disse. Eller hvis I kører en hyldest til GT en dag, er 4 ks. måske i underkanten. Hvis 

I vælger at køre sprutbar hver aften, skal antallet naturligvis også reduceres. Kort sagt - brug 

jeres sunde fornuft, når I køber ind! 

Sprutbar 

En af de helt klare fordele ved at køre sprutbar hver aften på rusturen er, at dem, der ikke 

drikker øl, også har en mulighed for at få en lille fjer på. Turen bliver dermed lidt mere festlig, 

da det tit er pigerne, der ikke drikker de store mængder øl. En ulempe er faren for, at nogle 

russere/vejledere ikke helt kan styre deres sprutforbrug. 

RSG opfordrer til, at man i vejledergruppen tager en diskussion om, hvorvidt man ønsker at 

have en sprutbar hver aften eller ej, da det giver ekstraarbejde til ølmændene, som i forvejen har 

meget at lave ude på rusturen. Det er også vigtigt at have afklaret hvordan man forholder sig 

til ovenstående ulemper/fordele. 

Hvis I kører en sprutbar, opfordrer RSG til at gøre opmærksom på, at såfremt folk ikke kan 

komme op at stå næste morgen, eller der er et umenneskeligt stort svind, vil sprutbaren blive 

lukket og kun komme igen torsdag aften. 

Hvis man vælger at have en sprutbar hver aften, er det en god ide kun et have et begrænset

udvalg evt. en begrænset mængde. 


En anden mulighed er, at lave en bowle hver aften – evt. blot et par enkelte flasker sprut, så er der 

lidt til dem, der ikke vil drikke øl, men der er ikke så meget, at man bliver alt for fuld af det. 

Ølprogram 

Afprøvning på forberedelseturen. Det er en god idé at snakke med andre ølansvarlige inden 

rusturen, da de eventuelt kan have opdaget nogle fejl, som I har overset.


Kvittering og betingelser for lån af badekar. 

Ved udlevering af badekar undersøges, om badekarret indeholder, hvad der står på nedenstående 

liste. Hvis der er fyldt ekstra i badekarret, tilføjes det på både lånerens og udlånerens kvittering. 

Tur: ______________ Låner: ____________________________ 

Aflevering sker umiddelbart efter hjemkomst til DTU, hvor badekarindholdet tælles op. Såfremt der 

mangler eller er ødelagt noget, hæfter låneren økonomisk for indholdet i badekarret. 

Badekarret indeholder: Antal ved Ekstra Antal ved Pris i kr. 

afhentning aflevering 

Betalt Badekar ved aflevering:______________kr. 1 No way 100,- 

Klodsmajor 1 150,- 

Tegn og gæt el. pictionary 1 300,- 

Frisbee 1 40,- 

Skriveredskaber 25 2,- 

Sakse 2 20,- 

Sprittuscher 3 15,- 

Limstifter 2 10,- 

Sangbøger 13 75,- 

Raflebægere 3 25,- 

Fodbold 1 60,- 

Tennisbolde 1 10,- 

Golfbolde 1 10,- 

Rundboldbat 1 25,- 

Terninger 20 2,- 

Spillekort 3 15,- 

Backgammon 1 150,- 

Førstehjælpskasse 1 150,- 

Betalt ved aflevering:______________kr. 

Kvittering for lån: 

________________________________________________________________________ 

Dato Låner Udlåner 

Kvittering for aflevering: 

________________________________________________________________________ 

Dato Låner Udlåner


Kvittering og betingelser for lån af badekar. 

Tur: _____________________ Udlåner 

Ved udlevering af badekar undersøges, om badekarret indeholder, hvad der står på nedenstående 

liste. Hvis der er fyldt ekstra i badekarret, tilføjes det på både lånerens og udlånerens kvittering. 

Aflevering sker inden den aftalte dato, hvor badekarindholdet tælles op. Såfremt der mangler eller 

er ødelagt noget, hæfter låneren økonomisk for indholdet i badekarret. Betaling kan enten ske ved 

at betale det angivet beløb eller inden aflevering erstatte det med noget tilsvarende. 

Badekarret indeholder: 

Antal ved Ekstra Antal ved Pris i kr. 

afhentning aflevering 

Badekar 1 No way 100,- 

Klodsmajor 1 150,- 

Tegn og gæt el. pictionary 1 300,- 

Frisbee 1 40,- 

Skriveredskaber 25 2,- 

Sakse 2 20,- 

Sprittuscher 3 15,- 

Limstifter 2 10,- 

Sangbøger 13 75,- 

Raflebægere 3 25,- 

Fodbold 1 60,- 

Tennisbolde 1 10,- 

Golfbolde 1 10,- 

Rundboldbat 1 25,- 

Terninger 20 2,- 

Spillekort 3 15,- 

Backgammon 1 150,- 

Førstehjælpskasse 1 150,- 

Betalt ved aflevering:______________kr. 

Kvittering for lån: 

________________________________________________________________________ 

Dato Låner Udlåner 

Kvittering for aflevering: 

________________________________________________________________________ 

Dato Låner Udlåner


Info om hytten


Adresse- og telefonliste til hytterne for 

diplom og civil rusturene 2002 

Hyttenavn Adresse Telefonnummer Tur RSGer/Kontakt Tidligere RSGer/kontakt 

Bisseruplejren Gl. Strandvej 135 55 45 90 47 Civil Store-D Ny hytte 

4243 Rude c991294@student.dtu.dk 

Hyrdehuset Hornsherredvej 314, Lyndby 46 40 02 74 Civil Magnum Søren Theil 

4070 Kr. Hyllinge hoff@kampsax.dtu.dk c991131@student.dtu.dk 

Egerup Egerupvej 49 58 14 01 42 Civil Martin Jensen Malte Breiting 

4230 Skælskør mail@martinjensen.dk c973568@student.dtu.dk 

Ingeborg Svanevej 20 47 74 98 37 Civil Bonde Christian Damsgaard 

3310 Ølsted jerry@seinfeld.dk danvad@pbk.dk 

Kai-Bô-So Grønlandsvej 50 B 59 32 88 58 Civil Anders Just Nørgaard Kim Nielsen 

4500 Nykøbing Sj. c991052@student.dtu.dk solo_sax@hotmail.com 

Kråruplund Krårupvej 31 54 78 20 20 Civil Due Ny hytte 

4990 Sakskøbing due@due-oesterbye.dk 

Lyngborgen Enebærvej, Ellinge Lyng 59 31 57 24 Civil Skurt Heidi Dvinge 

4560 Vig c992324@student.dtu.dk heididvinge@yahoo.com 

Pedersborg Pedersborg Huse 19 57 83 38 80 Civil Lasse Dahl Ejby Jensen Jesper Rus Andersen 

4180 Sorø quralon@hotmail.com c973590@student.dtu.dk 

Nora Mortensens Minde Norasvej 13 47 74 73 53 Civil Mulk Lasse Kragh 

3360 Liseleje mulletrold@hotmail.com kragh38@yahoo.com 

Bjerge Store Lille Havnemarken 25, Bjerge 59 59 71 81 Civil Wordenskjold Jöniôr 

4480 St. Fuglede ChrWN@vjk.dk jb@jepcom.dk 

Højbjerghus Blåbærvej 16, Ordrup Strand 59 65 30 64 Civil Store-G Ny hytte 

4540 Fårevejle gholm@mail.tele.dk 

Center Sjælland Køgevej 55 56 39 84 79 Diplom Jane Agger 

4690 Haslev K+L jane083@pop.k-net.dk 

Klinteborg Ribsvej 9, Ordrup pr. 59 65 33 37/ Diplom Jacob Reimert 

4540 Fårevejle 59 65 34 54 B s001296@student.dtu.dk 

Polarhytten Almager Bakke 22, Ganløse 48 18 49 66 Diplom Søren Skovlund 

3660 Stenløse M s_skovlund@hotmail.com 

Sejerborg Asnæs Lyngvej 3 59 31 52 20 Diplom RSG 

4550 Asnæs E+IT rsg@pf.dtu.dk


Økonomi

Økonomi 

Generelt 


Hytte og transport bliver betalt af PF. Dette ordnes af PF-sekretariatet, og den økonomiansvarlige 

behøver således ikke at bekymre sig om det. 

Hver deltagende rus betaler et vist beløb til PF, hvoraf rusturene modtager en check fra 

regnskabsafdelingen svarende til dette beløb pr. deltager (rus og vejleder) til mad og materialer. 

Dette beløb må ikke anvendes til alkoholiske drikke eller sodavand. 

Økonomietik 

Polyteknisk Forening afholder hvert år rusture for de nye studerende. Polyteknisk Forenings 

Studentersociale Fond betaler ca. 2/3 af udgifterne forbundet med disse rusture (hytter, busser 

etc.). Resten betales af russerne. 

I forbindelse med turene haves en række forskellige udgifter: hytteleje, bustransport, mad, 

kørselsgodtgørelse samt diverse materialer. De enkelte vejlederhold administrerer selv udgifter 

i forbindelse med mad, kørselsgodtgørelse og diverse materialer i henhold til PFs cirkulære af 

27/4 1994. 

Til mad og materialer er der en øvre grænse for forbruget pr. deltager. Beløbet er i skrivende 

stund ikke fastlagt, men forventes i omegnen af 225 kr. Denne skal ikke opfattes som en 

opfordring til at bruge alle pengene. Vi har ikke uendeligt mange penge i fonden, og der skulle 

gerne være lidt til de næste par år også. 

De penge, som betales af russerne og af fonden, må IKKE anvendes til øl, spiritus eller sodavand. 

Derfor er der to ølansvarlige på hvert vejlederhold, som står for salg af disse varer. For at 

forebygge svind på sodavands-/ølregnskabet er det på rusture normalt at sætte prisen lidt over 

indkøbspris. 

Det regneark/program, turene får udleveret, indeholder en pris-korrektion for svind og burde 

derfor tage højde for dette. Et eventuelt overskud burde tilfalde dem, som drikker, men da 

administrationen af dette er uoverskueligt foreslår Polyteknisk Forening, at disse penge går til en 

fest for alle russerne på jeres tur i forbindelse med rus-jointen. 

Polyteknisk Forening dækker ikke hærværk. Kan den/de ansvarlige ikke findes, er det derfor 

rimeligt, at alle på rusturene hæfter ligeligt. Man kunne også bruge overskuddet fra øl/vandregnskabet 

til at dække eventuelle skader, da disse penge alligevel vil blive brugt på russerne i 

forbindelse med rusjoint eller julefrokost. Husk derfor at gøre opmærksom på dette ved turens 

start, så I opnår en præventiv virkning.



- hæfter personligt for et eventuelt underskud overfor sekretariatet, men hele holdet hæfter 

overfor hinanden 

- skal sørge for, at alle bilag foreligger som regninger, (ikke bon’er) 

- skal balancere rusturens regnskab, således at underskud ikke forekommer 

- står for turens kørselsregnskab 

- skal afslutte regnskabet med regnskabsafdelingen hurtigst muligt efter rusturens 

afslutning 

- skal sammen med hyttebumsen og hytteudlejeren finde ud af, hvor meget turen skylder 

for ting, der er slået i stykker og for mangelfuld rengøring 

Kørselsregnskab 

Ved besøg udefra betaler PF for max. 2 foredragsholderes transport. Der godtgøres pt. med 

1,54 kr./km. Der er i hyttemappen efter dette kapitel vedlagt lister over kørselsudgifter, som 

skal benyttes ved brug af privat udlånt bil, der skal være kaskoforsikret. Disse skal udfyldes, 

hvis kørselsgodtgørelse ønskes. Dette regnskab afregnes med regnskabsafdelingen samtidig med 

afregningen af regnskabet med sekretariatet. 

I tilfælde af, at en rus stiller en bil til rådighed på rusturen, er der flg. overvejelser, som skal 

gøres: 

Hærværk 

- Hvem må køre bilen? 

- Hvem skal betale i tilfælde af skader på bilen? 

Rusvejlederne hæfter personligt for skader i tilfælde af hærværk, hvis den ansvarlige ikke kan 

findes. Ved et større uheld må vejlederne sørge for, at den ansvarliges ansvarsforsikring dækker. 

I tilfælde af hærværk skal den ansvarlige under alle omstændigheder selv betale. Som det blev 

skrevet under økonomietik, kan man sørge for, at turen hæfter ligeligt for skader, hvor der ikke 

er fundet en ansvarlig. 

Den hytteansvarlige skal sammen med udlejer lave en liste over de skader, der er konstateret i 

løbet af rusturen. I hyttemappen forefindes ligeledes en itu-liste, som skal udfyldes og afleveres 

på sekretariatet sammen med mappen. 

Gode råd 

Det er ikke altid lige let at holde styr på rustursregnskabet. For det første er det ret mange 

penge det drejer sig om, og for det andet er der mange regninger. Det vigtigste er nok at holde 

regnskabet ajour hele tiden. Hvis man lige pludselig kommer et par uger bagud med det interne


regnskab, kan det være meget svært at få det til at stemme. 

En anden ting er regningerne. Der foreligger i PF en vigtig regel: Ingen regninger, ingen penge. 

Så hvis turen køber kød til 1000 kr. uden at få en ordentlig regning, må vejlederholdet selv betale 

for kødet, så det er, som man kan se, ret vigtigt at holde styr på disse. 

Den interne økonomi kan også være ret besværlig at køre, men det er stadig en god idé, da 

det ellers bliver for besværligt for den enkelte at inddrive penge for de møder, man har stået 

for. Hertil er det ret smart hvis man har et regneark, som kan holde styr på det. Der findes et 

på RSGs hjemmeside.


Foredrag og 

besøg


Obligatoriske foredrag 

Hvad enten I vil det eller ej, slipper I altså ikke for at have disse foredrag på jeres rustur: 

• Information om og tilmelding til fagpakke 

• Rektor/Prorektor. En af de to kommer ud på alle turene. De enkelte ture har ingen 

indflydelse på, hvornår de kommer. Der bliver lagt en plan for alle hytterne, og den 

får I ca. 2 uger inden rusturen. 

• Bestyrelsen og S-huset: Samme regler som ved rektor/prorektor. 

• Info om tankelordningen: I kan få en fra TKU ud på jeres tur, hvornår og hvordan 

aftaler turene enkeltvis med TKU. Evt. kan I selv holde et foredrag, men RSG 

anbefaler, at I får fat i en TKUer, hvis det kan lade sig gøre (se evt. beskrivelsen 

af TKU i dette afsnit). 

• SU og bolig: Dette foredrag bliver sædvanligvis holdt af en vejleder, men der er 

faktisk ikke så meget at sige. Ang. SU oplyses stort set kun hvad taksten er for ude- 

og hjemmeboende, men ved spørgsmål derudover henvises til Studievejledningen 

eller til www.su.dk. Længere fremme i dette afsnit ligger der et par papirer om 

SU og et ansøgningsskema, som man evt. kan kigge lidt på. Ang. bolig kan man 

evt. lige nævne kollegierne, men ellers er det sådan, at når Bestyrelsen kommer ud, 

snakker Socialudvalgsformanden (Jacob Clausen) lige med dem, der endnu ikke 

har fundet et sted at bo, så de får en eller anden nødløsning. Det er derfor op 

til det enkelte vejlederhold, om man vil holde et decideret foredrag og uddybe 

emnerne lidt, eller om man f.eks. lige kort vil nævne det i forbindelse med generel 

introduktion til DTU. 

• Generel introduktion til DTU: Det er igen lidt op til den enkelte rustur præcis, 

hvad I vil fortælle om her. Evt. kan man nævne de ting, der er fælles for første 

semester såsom Matematik 1, nogle do’s and don’ts, hvordan DTU rent fysisk 

hænger sammen, institutsystemet osv. Dette foredrag kan med fordel afholdes som 

stjerneløb, hvor russerne modtager information i mindre grupper i stedet for ved en 

stor forsamling og herved er mere vågne og også en smule aktive. 

Udover de obligatoriske foredrag er resten selvfølgelig op til den enkelte rustur. I kan f.eks. 

fortælle om IAESTE, BEST, DSE, IDA, Treenigheden (studenterpræst, socialrådgiver, psykolog), 

og hvad I ellers kan finde på. Meget af dette kan inkluderes i det nævnte stjerneløb. (Se 

beskrivelse under afsnittet aktiviteter). 

RSG har opfordret til, at alle, der gerne vil ud og holde foredrag på rusturene, afleverer et oplæg 

til denne mappe, og hvis de har nået det, skulle det gerne være på en af de næste sider. Overvej 

dog nøje, hvor relevant de forskellige foredrag er for russerne!


Besøg af Bestyrelsen 

Hvordan Bestyrelsens besøg tackles afhænger selvfølgelig meget af, hvordan de vælger at holde 

deres foredrag. Alle vejlederhold skulle gerne få et oplæg fra dem inden rusturen, så I kan nå 

at forberede jer. 

Hvad enten Bestyrelsen snakker med alle russerne på en gang eller deler sig op I små grupper, 

er det dog en god idé, at der er nogle vejledere til stede, også selvom I har hørt det hele mange 

gange før. Dels er det selvfølgelig et godt signal at sende ud til russerne, at vi ikke bare ligger 

og bobler et sted, dels er russerne ikke altid lige aktive (surprise, det er en RUStur). Så kan 

vejlederne stille nogle af de spørgsmål, som er relevante for ruserne, men som de ikke selv stiller, 

Polyteknisk Forening 

fordi de ikke aner noget om DTU/PF/Bestyrelsen endnu. Studenterorganisationen ved DTU 

Det kunne f.eks. være, at man lige nævner, at der Tlf.: er mulighed 77 42 44 00 • for fax: at 77 42 klage 43 73 over • Giro: fag, 902 2368 hvad man 

generelt kan bruge PF til – specielt på første semester, hvor russerne har masser andet at se til – 

snakke om mulighed for nødindkvartering til folk, der ikke har fået kollegieværelse, få det gjort 

klart, 

Polyteknisk 

at det er PF, der står for boghandelen 

Forenings 

og specielt S-huset, 

Bestyrelse 

så det altså ikke bare er kedelig 

studenterpolitik, om man skal være medlem af PF for at komme med til festerne i S-huset og få 

rabat i boghandelen osv. Det gælder altså generelt om lige at vejre, hvad det er russerne mangler 

af informationer/er interesserede i. 

Peter V. Rasmussen 

Næstformand & Landspolitisk koordinator 

E-mail: pr@pf.dk 

Jacob Yttesen 

Formand 

E-mail: jy@pf.dk 

Daniel Graversen 

Forretningsrådsformand 

E-mail: dg@pf.dk 

Anker Engelundsvej 1, 101F, 2800 Lyngby 

e-mail: pf@pf.dtu.dk • Internet: www.pf.dtu.dk 

Peter M. Clausen 

Uddannelsespolitisk koordinator 

E-mail: pc@pf.dk 

Jacob Clausen 

Socialudvalgsformand 

E-mail: jc@pf.dk 

Søren Schmidt 

S-Hus formand 

E-mail: ss@pf.dk


Peter M. Clausen 

Uddannelsespolitisk Koordinator 

E-mail: pc@pf.dk 

Polyteknisk Forening 

Studenterorganisationen ved DTU 

Anker Engelundsvej 1, 101F, 2800 Lyngby 

e-mail: pf@pf.dtu.dk • Internet: www.pf.dtu.dk 

Tlf.: 77 42 44 00 • fax: 77 42 43 73 • Giro: 902 2368 

Peter V. Rasmussen 

Næstformand, landspolitisk koordinator 

E-mail: pr@pf.dk 

Daniel Graversen 

Forretningsrådsformand 

E-mail: dg@pf.dk 

Søren Schmidt 

S-Hus formand 

E-mail: ss@pf.dk 

Jacob Yttesen 

Formand 

E-mail: jy@pf.dk 

Tlf: 28 96 17 90 

Jacob Clausen 

Socialudvalgsformand 

E-mail: jc@pf.dk


Andre ”foredrag” 

Udover de obligatoriske foredrag og hvem man ellers får besøg af fra DTU, er det også muligt at 

få besøg af hvem/hvad, man nu end kan finde på, så længe man bare har penge tilovers til deres 

honorar (og man ikke hellere vil bruge pengene på DRUK). 

Man kan dog max. få kørselspenge for to personer, så ved flere end det kan man risikere selv 

at skulle punge ud for transport. Det behøver dog heldigvis ikke at være to personer, der direkte 

har noget med studiet at gøre. F.eks. var der forrige år en tur, der fik 2*kørselspenge for at have 

Roben og Knud ude at spille den sidste aften. Hvis man betaler for et band eller lignende og får 

en kvittering af dem, kan den endda indgå i rustursregnskabet ligesom købmandsregninger o.l. 

Eksempler på folk man kan få ud er: (nu kommer det sjove) 

• Div. bands (eyeQ fordi de er så gode, og hvis de ikke er tilgængelige, bør I forsøge 

at booke ZZtop) 

• Jehovas Vidner (der helt sikkert har noget RIGTIGT sjovt at sige) 

• Peter Lundin (HVIS I nu fik Jehovas Vidner på besøg) 

• Frisør (Dette er dog ikke muligt blandt fjæsinger) 

• En komiker (eller en klovn – de er helt vildt sjove haha) 

• En god forelæser (så kan de fortælle om alle de sjove ting, man alligevel ville 

lære om senere) 

• Hvem man end finder på i en brandert (f.eks. en person fra PSG – de synes nemlig 

selv, at de er sjove) 

• Jesper Klein (hahaha) 

• Nogle af PF-klubberne (f.eks. er rollespilsklubben sikkert rigtigt muntre) 

• Jesper Bislev (han vil så gerne, og så har han også en chance for at komme på 

rustur) 

• Osama bin Laden (sprængfyldt med energi) 

Som regel vil XFM og XTV også gerne mindst en enkelt dag ud på en af turene. Så er det op til 

hvert enkelt vejlederhold, om de gider have besøg af dem eller ej. Hvis man synes det er okay, er 

det en god idé først lige at aftale med dem, hvad det er, de mere specifikt gerne vil have ud af det, 

såvel som hvad vejlederholdet har af ønsker.


Rådgivningen 

Det er vigtigt for rådgivningen at møde de nye studerende, når de samlet befinder sig på rusturen. 

Det er nemlig vores erfaring, at der blandt russerne altid er nogle studerende, der allerede på 1. 

semester får brug for rådgivningens hjælp. Vores besøg på rusturen kan med andre ord opfange 

nogen af de nystartende, der måtte have problemer af personlig og/eller praktisk karakter, 

allerede når de starter deres studium. 

En anden grund til at vi overhovedet gerne vil med på turene, er generelt at gøre opmærksom på, 

når/hvis de studerende senere hen i studiet støder ind i problemer, der kræver hjælp udefra. 

Vi ved fra vores samtaler med de studerende, at vores personlige tilstedeværelse på rusturen 

skaber en tryghed, der gør det nemmere for den enkelte at kontakte rådgivningen. Flere refererer 

til, at de kan huske os fra deres rustur. 

Med den centrale rolle, I som rusvejledere har i forhold til de studerende, er det også meget 

vigtigt for os, at I ved, hvem vi er, hvad vi kan tilbyde, og hvordan vi kan udbygge vores 

samarbejde med jer med henblik på at give de studerende en god uddannelsestid. 

I det hele taget er det vigtigt, at de kriser, som unge mennesker kan få, hverken bliver forstørret 

eller fortiet. 

Det særlige tilbud, vi giver, består i, at de unge studerende gratis og anonymt kan få taget fat om 

evt. kriser, mens de endnu er unge og har livet foran sig. 

Vi vil gerne understrege, at de studerende, der kommer i rådgivningen, har brug for denne ekstra 

hjælp, som de ikke kan hente hos familie, venner eller bare ved at ’tage sig sammen’ - personlige 

problemer, der ofte griber afgørende ind i den enkeltes studieliv. 

Og lige her er jeres rolle som formidlere vigtig, idet I kan være den studerende behjælpelig 

med at komme i tide, så den studerende dermed bliver i stand til at få et godt studieforløb. Jo 

tidligere vi får kontakten med en studerende, jo bedre chancer har den studerende for at få et 

godt studieforløb. 

Uddannelsesinstitutionen har ligeledes en interesse i, at denne hjælp bliver ydet, eftersom det har 

afgørende indflydelse på, om den enkelte studerende gennemfører sit studium. 

Rådgivningen 

101 indgang F - 1. sal 

Mandag og tirsdag kl. 9.00 – 15.00 

Onsdag kl. 9.00 – 13.00 

Torsdag og fredag kl. 9.00 – 15.00 

Telefon: 77 42 43 75 

Mail: DTU@studraadgiv.dk


“+2” overbygningsuddannelsen til civilingeniør 

Generelt om uddannelsen 

Uddannelsen er normeret til 120 point fordelt over 4 semestre. De studerende på uddannelsen 

kommer med meget forskellige baggrunde. Nogle er DTU studerende, der lige har afsluttet deres 

diplomuddannelse, mens andre har arbejdet i nogle år og nu har fået ny lyst til at læse. Der 

kommer også mange studerende fra andre dele af landet samt fra resten af Norden (herunder 

også Island). Studerende med en ikke-nordisk bachelorgrad, og som ikke taler dansk, henvises 

til DTU’s masteruddannelser. 

Studiets opbygning 

Ligesom civil-studiet er +2-uddannelsen meget valgfri, og det er op til den enkelte studerende at 

planlægge sit eget studie. På diplom, akademi og teknikum har man få valgfag, og de studerende 

er derfor ikke trænet i at tilrettelægge et frit studium. Især for studerende, der ikke kender DTU, 

kan dette godt virke meget forvirrende. Desuden har de ofte haft kort tid til at finde de relevante 

fag. Studievejledningen og retningskoordinatorerne er altid villige til at give en hjælpende hånd 

med studieplanlægningen. 

Det er vigtigt, at den overbygningsstuderende får planlagt en stor del af sit studie fra starten, da 

der ikke er den store plads til at vælge om. Dette gælder især, hvis man gerne vil specialisere sig 

dybt indenfor et bestemt fagområde. På trods af god planlægning kan det alligevel være svært at 

få fagenes placering til at passe sammen, men underviserne er ofte villige til at lave specialkurser, 

så den studerende kan få de fag, der ønskes. At det er muligt at tage et kursus alene, er ikke 

noget, studerende fra diplom-, akademi- og teknikumuddannelserne er vant til, og de overser 

derfor nemt dette alternativ. 

Regler mm. 

Studieordningen tager udgangspunkt i de nuværende 14 retninger. Der skal opnås mindst 75 

point indenfor én retning, inkl. eksamensprojekt. Der kan opnås en retningsbetegnelse, hvis man 

opnår 90 point indenfor retningen. 

Der skal desuden opnås 10 point blandt matematik- og fysikprægede kurser. Disse kurser er listet 

i studiehåndbogen og skal være bestået inden 2 år. 

Som for alle uddannelser på DTU gælder det, at mindst 90 point skal opnås på DTU, dvs. man 

kan kun tage et semester på et andet universitet. 

Overbygningsstuderende må ikke vælge fagpakke- og kernestofkurser, med mindre kurserne står


på listen over matematik- og fysikprægede kurser. Midtvejsprojekter og praktik er ej heller tilladt. 

Hele studiet skal være afsluttet inden 5 år. 

Eksamensprojekt 

Som overbygningsstuderende skal man, afhængig af eksamensprojektets størrelse, påbegynde 

eksamensprojektet efter 2 eller 3 semestre. Derfor er det vigtigt, at der tidligt i forløbet dannes 

en idé om, indenfor hvilket institut eller område projektet skal ligge. Det er meget op til den 

studerende selv at tage kontakt med diverse potentielle vejledere. Hvis ikke den studerende selv 

opsøger kontakt, sker der ingenting! Det kan være en god idé at få kontakt med en vejleder 

et semester inden eksamensprojektets begyndelse, da vejlederen hermed kan være med til at 

udpege relevante fag. 

Sociale forhold på +2 uddannelsen 

Som overbygningsstuderende har man ikke været igennem den indledende studieintroduktion og 

sociale sammenrystning, der sker på fagpakkerne. Man kommer ret sent ind i studiet, og har ofte 

fag sammen med studerende, der allerede har faste studiegrupper og omgangskredse på DTU. 

Især for studerende, der ikke har gået på DTU før, kan det godt føles lidt ensomt af og til, 

og man skal være ret udadvendt og opsøgende for at møde nye folk. Derfor er det vigtigt, 

at +2-studerende opfordres til at danne netværk med andre +2’ere, både på rusturen og i den 

almindelige undervisning. Desuden er det selvfølgelig også en god ide at benytte sig af PF’s 

mange fritidstilbud, så man herigennem kan møde andre studerende. 

Kort og godt 

Rigtig mange fag ⇒ stor valgfrihed. 

Meget kort studieforløb ⇒ hurtige beslutninger. 

Søg selv kontakt til undervisere og andre +2’ere.


Fakta om SU 

På de næste par sider er der en masse fakta om, hvordan SU-systemet fungerer. Det meste 

er inderligt ligegyldigt for russerne/på selve rusturen (og er desuden lidt halvkedeligt at læse 

igennem fra ende til anden), men det kan være, at I selv kan bruge det til noget, hvis I lige er 

i tvivl om, hvordan det fungerer med at fravælge klip osv. Det allersidste afsnit, nr. 13, er dog 

henvendt direkte til folk i russernes situation. Der er også nævnt et par legater, som kan søges. 

Så tag lige og læs det igennem. 

1. Hvem kan få SU 

For at være berettiget til SU skal du være: 

• Dansk statsborger, eller være sidestillet med danske statsborgere. Få pjecen “SU - 

når du er udlænding” på studiekontoret. 

• Indskrevet på en SU-berettiget uddannelse. 

• Fyldt 18 år inden starten af det kvartal, hvorfra du søger SU. (Kvartalerne starter 

2. Ansøgningen 

1/1, 1/4, 1/7, 1/10) 

Når du er optaget på DTU, kan du søge om SU, og den vil så fortsætte i din normerede studietid, 

uden at du skal søge mere, så længe du opfylder betingelserne, eller indtil du selv afmelder den i 

studieinformationen i Bygning 101A. Støtten udbetales månedsvis forud. 

Husk altid at søge SU i god tid før første måned du er berettiget til at modtage SU, da det kan 

tage 4-6 uger at blive registreret og få sine penge udbetalt. Der udbetales desuden ikke SU med 

tilbagevirkende kraft, hvis det er dig, som ikke i tide har søgt SU. Studieinformationen skal 

have din ansøgning senest sidste hverdag i den måned, du søger SU for. Men da du er “under” 

klippekortet, er klippene ikke tabt, hvis du kommer for sent, da de måske kan bruges senere i 

studiet, f.eks. til dobbelt-klip eller til forlængelse af studiet. 

Vær opmærksom på, at du skal have din slutdato ændret, hvis du bliver forsinket i studiet. 

Skal du derimod framelde (fravælge) SU, skal studieinformationen have din framelding inden 

den 15. i måneden før den måned, du ønsker at afmelde SU’en for. (Se kapitel 8) 

Ansøgningsskemaet udleveres og afleveres i udfyldt stand i studieinformationen i Bygning 

101A. Det er også i studieinformationen, at man skal melde flytning, hvis man skifter bopælsstatus 

fra hjemmeboende til udeboende eller omvendt. Af hensyn til korrekt SU-udbetaling skal 

dette gøres, så snart det er muligt. Skifter du ikke bopælsstatus, når du flytter, får SU-Styrelsen 

selv din nye adresse fra folkeregisteret.

3. Klippekortet 


Når du søger om at få SU, bliver du indplaceret i klippekortsystemet. 

Dette betyder, at når SU-kontoret modtager din ansøgning om SU, tildeler de dig en række 

SU-klip svarende til længden af dit nuværende studium - plus 12 klip, dvs. 58 + 12 klip for 

civilingeniørstudiet. 

Studerende optaget på diplom-ingeniørstudiet fra sommeren ’96 får tildelt 35 klip som 

levnedsmiddel, 40 som M-ingeniør og 39 som B-, K- og E-ingeniør, + 12 forsinkelsesklip. Klip 

for “tidligere brugt SU inden for klippekortet”, f.eks. fra tidligere uddannelser, vil dog være 

fratrukket i rammen på 70 klip. Hver person har nemlig kun ét klippekort til hele livet. Du kan 

kun ved dispensation få tildelt mere end 70 klip. 

Hvert klip svarer til en måneds SU. SU-kontoret og SU-styrelsen opretter en SU-”konto” til dig. 

Denne konto indeholder oplysninger om, hvem du er, hvad du læser, hvad du evt. tidligere har 

læst, hvor mange klip du har fået tildelt og senere hvor mange klip du har brugt. 

Undersøg hvordan du er blevet indplaceret, når du starter, især hvis du har modtaget SU 

indenfor klippekortet før. Kontroller hver gang du får en støttemeddelelse fra SU-styrelsen, at 

oplysningerne er korrekte og gem støttemeddelelserne - lav f.eks. en SU-mappe. 

4. Studieaktivitet 

For at blive ved med at få tildelt de SU-klip, som står på din SU-konto, skal du være studieaktiv. 

Hvis du ikke er førsteårsstuderende, skal du opfylde nogle pointkrav. De fremgår af oversigten 

der udleveres i studieinformationen. 

Du skal være opmærksom på, at der er forskellige pointkrav for studerende, der er optaget hhv. 

før og efter 1. januar 96. 

Efter reglerne i SU-bekendtgørelsen skal det løbende kontrolleres, om de studerende er 

studieaktive. 

For førsteårsstuderende er der ikke noget pointkrav, men for at være studieaktiv skal man efter 

første og andet semester have deltaget i mindst 1 eksamen. 

For studerende der har studeret mere end et år, bliver der løbende gennemført aktivitetskontrol. 

Det betyder bl.a., at du vil blive kontrolleret på et hvilket som helst tidspunkt i et semester, 

afhængig af hvor mange klip du har fået udbetalt. Dvs. at støtten kan stoppes på alle tidspunkter 

af året. 

Hvis du bliver erklæret studie-inaktiv, stopper din SU, men først efter at du har fået brev fra 

SU-kontoret. Støtten kan genoptages, når du opfylder pointkravet igen i forhold til dine klip. Du 

skal aflevere en ansøgning i studieinformationen for at få støtte igen.


Point for kurser, som er merit-overført fra aktivitet før studiestarten på DTU, tæller ikke med i 

beregningen af, hvor mange point du har opnået. 

5. Praktik 

I den tid hvor du er i praktik, gælder der helt specielle regler for SU udbetalingen. Kom derfor 

ned i studieinformationen og hør reglerne inden du påbegynder din praktik. 

6. Dispensationer 

Der kan gives forskellige dispensationer, som giver ekstra SU-klip, hvis du bliver forsinket på 

grund af: fødsel, rådsarbejde, sygdom eller andre særlige forhold. 

• ved fødsel kan der gives 12 fødselsklip til moderen og 6 til faderen. Se pjecen: 

“SU - når du skal have barn”. 

• For rådsarbejde gives maksimalt 1 år (et “Pamperår”) og primært for arbejde 

i de styrende organer på DTU. Men andre studiemæssige eller studentersociale 

aktiviteter kan tælle med i vurderingen. Der skal under alle omstændigheder være 

tale om et arbejde af betydeligt omfang. 

• Ved sygdom er der formelt ikke nogen grænse for, hvor mange ekstra klip der 

kan tildeles. 

• Ved “andre særlige forhold” er der ikke fastlagt nogen egentlig praksis, men i 

princippet kan der søges dispensation for alt. 

7. Fravælgelse af klip 

At fravælge SU svarer til at undlade at klippe på SU-klippekortet. 

Det kan du gøre for at hæve dit fribeløb, dvs. for at åbne mulighed for at tjene flere penge 

ved siden af studiet. 

Hvis du ikke når at afmelde SU, som du ikke er berettiget til pga. for høj indkomst, skal du op 

til 7560 kr. (tallet er fra år 2000) betale halvdelen af det, du tjener for meget, tilbage, og af beløb 

derover skal der tilbagebetales 1 til 1. 

De klip, som tilbagebetales, er tabt for altid, dvs. det tæller som SU-klip, uden at du reelt får 

noget udbetalt. Desuden lægges 7% til det beløb der tilbagebetales. Hold derfor øje med din 

indtægt, og husk at tælle feriepenge med i det år, hvor du beskattes af dem. Det vil normalt 

sige det år, de er optjent. Dette gælder dog som regel ikke, hvis du får ferie med løn. Er du i 

tvivl så spørg din arbejdsgiver. 

Husk at arbejdsmarkedsbidrag og ATP ikke regnes med i det du må tjene.

8. Dobbeltklip 


At klippe dobbelt betyder, at du får udbetalt det dobbelte i SU (og studielån). Du kan få dobbelt- 

klip inden for de sidste 12 måneder af uddannelsen, i forbindelse med fødsel og måneden før 

en lønnet praktikperiode. 

Du kan få dobbeltklip, hvis det samlede antal forbrugte klip (inkl. dobbeltklip) til din nuværende 

uddannelse ikke kommer til at overstige det antal klip, som uddannelsen er normeret til. Hertil 

skal dog lægges antallet af dine eventuelle dispensationsklip. 

Du kan altså få dobbeltklip, hvis du har sparet klip op, det vil sige, at du har læst hurtigere end 

normeret eller har fravalgt klip. 

Du skal desuden kunne dokumentere, at du forventer at blive færdig inden for 12 måneder. Du er 

selv ansvarlig for at informere om eventuelle forsinkelser, idet du ikke kan få dobbeltklip, hvis du 

så ikke har SU til den sidste del af studiet. 

Du skal være opmærksom på, at dobbeltklip kun kan tildeles inden for den normerede studietid. 

De 12 forsinkelsesklip kan altså ikke anvendes til dobbeltklip. 

9. Slutlån 

Hvis du ikke længere kan få stipendium og studielån, kan du måske få slutlån i op til 12 måneder. 

Betingelsen for at få slutlån er, at du skal have brugt alle dine klip. Det er desuden en betingelse, 

at du ikke tjener for meget, og at du kan afslutte din uddannelse på 12 måneder. 

10. Satser i 2002 

SU og lån: 

SU Hjemmeboende:.......................... 2.103 kr./klip 

SU Udeboende: ................................ 4.231 kr./klip 

Studielån: .......................................... 2.165 kr./klip 

Slutlån: .............................................. 5.583 kr./md. 

Fribeløb for: 

Perioder med SU (Også dobbeltklip og slutlån): 5.383 kr./md. 

Perioder uden SU hvor du er studerende(orlov, praktik, inaktivitet):13.442 kr/md. 

Perioder hvor du ikke er studerende eller ikke har flere klip: 23.997 kr./md.


11. Yderligere oplysninger, rådgivning mm. 

Vi har forsøgt at forklare, hvordan SU-systemet i praksis administreres på DTU. Derfor er kun 

de mest almindelige problemstillinger i de generelle regler medtaget. De mere sjældne er mere 

udførlig forklaret i SU-styrelsens materiale. 

Det letteste vil nok være at tjekke på www.su.dk. 

Specielfoldere som måske handler om netop din situation: 

SU - når du er udlænding. 

SU - når du skal læse i udlandet. 

SU - når du skal have barn. 

SU - når du bliver forsinket. 

SU - når du er færdig. 

SU - så meget kan du få. 

SU - når du tjener penge. 

SU - og sund mad. 

Derudover udsendes løbende nyhedsbreve fra SU-styrelsen. 

Er du stadig i tvivl om, hvordan lige netop din situation er, kan du altid henvende dig i 

Studieinformationen i Bygning 101, eller i StudenterRådgivningen og forhøre dig om din 

specifikke sag. 

Du kunne også forhøre dig, om der var andre muligheder for offentlig støtte efter bistandsloven, 

hvis du ikke kan klare dig for SU’en. Det vil primært være StudenterRådgivningen eller din 

kommunes socialforvaltning, som vil kunne hjælpe dig på dette område: Vær i den forbindelse 

opmærksom på, at perioder med anden offentlig støtte tæller som perioder, hvor du klipper af 

dine SU-klip. 

12. Adresser: 

Studieinformationen 

Bygning 101 A 

2800 Lyngby 

SU-kontoret: 45 25 10 67 

StudenterRådgivningen 

Bygning 101 F 

2800 Lyngby 

Telefon 77 42 43 75

Polyteknisk Forenings 

Socialudvalgsformanden 

Telefon 77 42 44 10 

http://www.pf.dtu.dk 

SU-styrelsens hjemmeside: 

http://www.su.dk 

13. Vigtige oplysninger til russerne 


Er man i tvivl om noget med sin SU, bør man først og fremmest tjekke hjemmesiden www.su.dk. 

Får man ikke svar der, kan man enten spørge PFs socialudvalgsformand (Jacob Clausen) 

eller henvende sig i studieinformationen (der sikkert vil henvise dig til SU-kontoret, men 

studieinformationen skal spørges først). 

Den hyppigste årsag til at studerende ikke får udbetalt SU (selv efter at de har søgt) er, at 

ansøgningsskemaet ikke er blevet udfyldt korrekt. Få evt. studieinformationen til at tjekke om det 

er i orden, inden du afleverer det. Husk også at søge i god tid! 

Hvis russerne ikke arbejder i løbet af deres første halvår på DTU, og ikke har modtaget SU i det 

første halvår af 2000, må de faktisk have tjent: 

8*23.997 + 4*5.383 = 213.508,- 

De må altså i alt tjene mere end 200.000 i år 2002. Husk at feriepenge tæller med i det år, 

de beskattes. 

Det er vigtigt at understrege, at indkomst opgøres over et helt år og ikke over de enkelte måneder, 

man får SU. Russerne skal dog være opmærksomme på at melde SU fra, hvis de tjener for meget. 

Det kan blive en halvdyr fornøjelse at lade være, da der så løber renter på. 

Man kan få transportrabat, hvis man modtager SU og benytter offentlige transportmidler. De 

første 11,03 kr. pr. dag skal man selv betale. Man kan maximalt få 18,38 kr. i rabat. 

Man kan søge forskellige legater i løbet af studiet blot til at hjælpe med de daglige udgifter. 

Bl.a. har PF selv et legat: ”Polyteknisk Forening og civiling. Thorkild P. Fr. Mogensen og 

hustru Andrea K. M. Mogensens Legat”, også kaldet ”PF og Th. Mogensens Legat”. Ansøgningsskemaer 

til dette legat kan hentes på PF-sekretariatet (var desværre ikke kommet endnu, da 

hyttemapperne blev lavet). Sidste frist for ansøgning til legatet ligger i starten af oktober. 

Andre legater har ansøgningsskemaer til at ligge ved studiekontoret. 

Studielån er et billigt lån, og det kan give mentalt overskud til at fordybe sig i studiet. Tager man 

lån hele studiet igennem, kommer man dog ud med en forholdsvis stor gæld. Man har heldigvis 

min. et år til at finde sig et godt job, før man skal begynde at betale tilbage. Man begynder 

tilbagebetalingen senest 1. januar min. et år efter, at man er færdig. Dvs. at hvis man f.eks. bliver


færdig 2. januar i år 2002 kan man faktisk vente med at betale tilbage helt til 1. januar 2004. 

Man har i løbet af sin studietid ret til et ”fjumre år”. Hvis man bliver på den samme uddannelse 

kan man altså studere et år længere end normeret og stadig få SU. Melder man klip fra i løbet af 

sit studie (f.eks. i sommerferien hvis man alligevel arbejder), så kan man også bruge dem, når ens 

uddannelsestid overstiger det normerede plus et år. 

Man kan få nogle særlige forsinkelsesklip, også kaldet pamperklip, hvis man bliver forsinket i sit 

studie på grund af studenterpolitisk- og i særlige tilfælde studentersocialt arbejde. Rusvejlederne 

bør ikke oplyse om, hvor meget man kan få for hvad, men kan evt. sige at man kan få ekstra 

SU for studienævnsarbejde, arbejde i PFs bestyrelse og for længere tids virke som næstformand 

i et undervisningsudvalg. De fleste russere aner dog ikke, hvad alle de poster er, og er nok også 

ret ligeglade på rusturen. 

For at få tildelt pamperklip skal man være kommet bagud, mens man har siddet i nævn eller 

udvalg. Der gives ikke pamperklip for rådsarbejde på kollegiet, men man kan få lov til at bo 

lidt længere tid på kollegiet.


Boligforedrag 

Generelt 

Ved studiestart er det generelt svært at få en studieegnet bolig, både hvad pris og beliggenhed 

angår. De sidste mange år har der langt fra været tilstrækkeligt med boliger til de studerende, der 

begynder på DTU. Ved hjælp af nødløsninger har det dog været muligt at huse de mest kritiske 

tilfælde. Men dette er kun en mulighed, der ikke engang dækker det reelle problem halvt, og der 

er ingen sikkerhed for, at der bliver en holdbar nødløsning i år. 

De fleste nye studerende står ved studiestart og skal bruge en ny bolig i nærheden af 

uddannelsesstedet. Det mest oplagte vil være at få et kollegieværelse, men i sommermånederne 

er der langt færre studerende, der flytter fra kollegierne, end der er nye studerende, der vil til at 

flytte på kollegium. Det er altså vigtigt, at de russer, der endnu ikke har et sted at bo, benytter 

sig af alternative muligheder på boligmarkedet. Eksempelvis annoncer i lokalaviser (disse kan 

både sættes i af lejere og udlejere). 

Kollegier 

De mest oplagte er PFs seks kollegier: POP (vær. + lejl. m. køkken), Ostenfeld (vær. + lejl. u. 

køkken), Bergsøe (vær. + lejl. u. køkken), Kampsax (kun vær.), VKR (reelt kun vær.) og Trørød 

(kun par, 3 vær./lejl.). 

Desuden indstiller centralindstillingsudvalget (CIU) til rigtig mange kollegier i København og 

omegn. Man kan søge værelser hos dem på www.ungdomsboliger.dk. Der findes også mange 

kollegier med egen indstilling, bl.a. Nybrogård, hvor ansøgningsskemaer kan rekvireres på 

www.kab-bolig.dk. 

PFs indstillingsudvalg indstiller den 20. i hver måned de folk, der kan flytte ind den 1. ca. 6 

uger senere. Dvs. at står en af jeres russere uden bolig og uden at have søgt kollegieværelse, 

kan han/hun tidligst flytte ind den 1. november (sandsynligvis endnu senere pga. den lange 

kø ved efterårssemesterets start). I løbet af foråret regner vi med, at PF får et elektronisk 

indstillingssystem op at køre, det vil sige at man kan søge direkte på nettet. Adressen bliver 

sandsynligvis www.pf.dk/iu, eller også vil denne adresse henvise til den rigtige. Sandsynligvis 

vil man også kunne bruge www.ungdomsboliger.dk. Står en rus uden tag over hovedet ved 

studiestart, så kontakt socialudvalgsformanden (Jacob Clausen), når han kommer forbi 

sammen med Bestyrelsen. 

Fordele ved at bo på kollegium: Socialt liv, ”billigt”, fester, madklubber, tæt på DTU (som regel), 

nogle at læse med, fælles faciliteter (f.eks. vaskerum, kanoer, solarium, selskabslokaler mv.) 

Ulemper ved at bo på kollegium: Støj, svært at have privatliv, fælles ansvar, man skal være 

studieaktiv.


Ansøgningssituationen: Der indstilles efter behovskriterier. Dvs. at russere, der bor langt væk, har 

fortrinsret frem for dem, der bor tæt på. 

Lejebolig 

Her er såvel private som almennyttige lejeboliger. For de almennyttige lejeboliger gælder det 

generelt, at man skal have været skrevet op gennem en årrække. Det er altså sjældent muligt at 

skaffe sig en sådan ved studiestart. Hvad angår de private lejeboliger, er det ofte et spørgsmål om 

at kende nogen eller være heldig og tilstrækkelig vedholdende. Et godt sted at starte er dog gerne 

at kigge i Den Blå Avis. Det kan være svært, men det er til gengæld også muligt at finde sig en til 

tider rigtig god og billig bolig på det private lejemarked. 

Ejerbolig 

Det har tidligere været relativt let for studerende at finde små, billige ejerlejligheder, typisk i det 

indre København. Disse har traditionelt været et godt sted at bo, hvis man kunne leve med et 

utæt vindue eller toilet på bagtrappen. Imidlertid er antallet af billige lejligheder i forbindelse 

med byfornyelsen faldet, og den generelle boligmangel har medført en kraftig stigning i prisen 

på store dele af dette boligmarked. For russere med forældre, der har penge på kistebunden, er 

der dog stadig mulighed for, at forældrene køber en lejlighed, hvor russen efterfølgende lejer 

sig ind. 

Andelsbolig 

Også her er der mulighed for (såfremt man kan finde en god andel selvfølgelig), at opnå en god 

og til tider prismæssigt ganske udmærket bolig. Markedet fungerer ved, at man ved indflytning 

køber en andel samt betaler en månedlig boligafgift. Denne er normalt omvendt proportional 

med andelens værdi. Er man interesseret i andelsmarkedet, har KRAK lavet en vejviser over de 

fleste andelsboligforeninger. 

Kollektiv/Bofællesskab 

Dette er en boform, som giver mulighed for at bevæge sig ind på den lidt dyrere del af 

boligmarkedet, da man her er flere om at dele huslejen. Bofællesskaber oprettes oftest i 

ejerboliger, hvor man som nytilflytter som regel betaler en form for indskud i boligen og 

derefter en månedlig husleje. Denne boform kræver, at man er villig til at dele faciliteter med 

de øvrige beboere. Pladser i bofællesskaber bliver som oftest opslået i avisen eller direkte på 

uddannelsesstedet.

IAESTE 

Til rusvejlederne ved DTU’s rusture, 2002 

Kære rusvejleder 


Som du måske husker fra din egen tid på ruskursus, er IAESTE en verdensomspændende 

organisation, som arbejder med at udveksle tekniske studerende, bl.a. fra DTU. Det vil sige, at 

vi sender studerende i praktik i udlandet og modtager udenlandske praktikanter. IAESTE har stor 

interesse i at aflægge besøg på alle rusturene. 

Besøgene har to formål: 

1. Informere om udlandspraktik gennem IAESTE 

2. Informere om at arbejde i IAESTE-komiteen 

Udvekslingen med vores samarbejdslande foregår i forholdet 1:1. Dvs. for hver dansker, vi 

sender i udlandspraktik, skal vi skaffe et job her i Danmark til en udenlandsk praktikant. 

Når de udenlandske studerende kommer til Danmark, bliver de modtaget af et dansk IAESTEmedlem, 

som viser dem til deres bopæl og følger dem på arbejde den første dag. 

Derudover arrangerer IAESTE hele året igennem en lang række sociale aktiviteter for 

praktikanterne – udflugter, fester, virksomhedsbesøg, Weekly Meetings (hver tirsdag kl. 19.30 

i Kælderbaren). 

Til alle disse aktiviteter har IAESTE brug for masser af folk, og vores hensigt med at besøge 

ruskurser er at fænge nye studerendes interesse for organisationens arbejde. 

Når IAESTE kommer ud for at besøge dit ruskursus er alt, hvad vi ønsker at få stillet til rådighed, 

en halv time til at fortælle lidt om os selv. Vi medbringer de ting, vi har brug for, men der skal 

helst være en samlingsstue, hvor vi kan afholde mødet. 

Med venlig hilsen 

IAESTE


PFrederik i 

køkkenet


Introduktion til kogebogen 

Ud over opskrifter på salater, supper, middagsretter, festmad, kager, brød og desserter, indeholder 

den forslag til indkøbslister, hints, tips og tricks, der gerne skulle gøre det lettere at være 

madansvarlig, på en rustur. Det anbefales at søge andre spændende og interessante opskrifter 

andre steder f.eks. på http://www.sol.dk/opskrifter eller http://www.fdf.dk/kogebogen. Hvis I 

finder nogle gode og velegnede opskrifter, må I gerne tage dem med, når I skal evalueres efter 

rusturen, så de efterfølgende rusture kan få glæde af jeres erfaringer. Desuden vil der på RSGs 

hjemmeside være en elektronisk udgave af kogebogen. 

Der findes også bøger på biblioteket, som henvender sig til folk, der skal lave mad til mange 

elefanter. 

Desuden er der vedlagt to sider (køkkenregler og ituliste) som kan hænges op i køkkenet. 

Vi håber I finder den brugbar og modtager gerne kommentarer og rettelser, hvis I f.eks. finder ud 

af at opskriften på brød indeholder 5 gange så meget gær som den burde.


KØKKENREGLER 

Husk at vaske hænder før du går i gang med 

at lave mad 

Hold kød og grønt hver for sig, for ellers 

risikerer I miltbrand 

Vær venlig at ryd op efter dig og din næste 

Køleskabet er et lukket land, hvis man ikke 

har fået et visum landkort af sin vejleder 

Der må ikke ryges i køkkenet 

Hvis du bruger noget, der ikke indgår i 

opskriften, så fortæl den køkkenansvarlige 

det


Ituliste 

Skriv jeres navn (og hvad der er gået i stykker) her på listen, hvis I har smadret noget. I skal 

ikke erstatte kopper o.lign., men det gør det lettere for os at tælle op på fredag. Hærværk er dog 

selvfølgelig for egen regning!! 

NAVN SMADRET


Ruskogebogen


Omregning mellem måleenheder 

1 tsk = 5 ml 

1spsk = 15 ml 

1 kaffe kop = 1,5 dl 

1 the kop = 2,5 dl 

Vare 1 dl vejer / g 1 spsk. vejer / g 

Hvedemel 60 9 

Fuldkornsmel 60-65 

Kokosmel 34 

Ris 75 

Rasp 43 

Flormelis 52 8 

Stødt melis 85 12 

Margarine 90 14 

Olie 90 14 

Kakao 45 7 

Hvide bønner 75 

Salt groft 82 13 

Salt fint 120 19 

Bagepulver 15 

Natron 15 

Diverse krydderier 06-Jul 

Husk at medbringe en køkkenvægt, da hytternes som regel er i udu eller er ikke eksisterende.


Rustursstandarden 

Her er et forslag til hvad en typisk morgenmad og frokost består af på en rustur. 

Morgenmad 

Frokost 

• Hjemmebagt brød 

• Rugbrød 

• Smør/margarine 

• Mælk, yoghurt og ost 

• Kaffe, te og sukker 

• Marmelade 

• Cornflakes og havregryn 

• Rugbrød og hvedebrød (hjemmebagt) 

• Pålæg fx leverpostej, spegepølse, torskerogn og ost 

• Agurk og tomat 

• Smør/margarine, remoulade og mayonnaise 

• Hårdkogte æg 

• En daglig specialitet fx tun- eller pastasalat. (jf. kapitlet Salater)


Indkøbsliste pr. 10 personer til frokost og 

morgenmad 

Denne indkøbsliste er vejledende. Der er beregnet morgenmad (M) og frokost (F) til ti personer 

på en rustur dvs. 4 gange morgenmad og 3 gange frokost. 

Der er ikke medtaget ingredienser til hjemmebagt brød eller kager, da det afhænger meget af 

hvilke opskrifter der bliver brugt. 

Grøntsager: Dåser: 

F 4 stk. agurker F 2 alm. ds. eller 1 stor ds. torskerogn 

F 2 kg tomater (17 stk.) F 2 alm. ds. eller 1 stor ds. makrel i tomat 

F 1 stk. citron M 1 kg marmelade 

Mel, ris og lignende: Kød: 

M 0,6 kg havregryn F 1 stk. spegepølse (á 400 g) 

M 500 g sukker F 1,5 – 2 kg levepostej 

M 0,8 kg cornflakes F 750 g bacon 

Mælk, æg og lignende: Diverse: 

M 4 L yoghurt F + M 110 skiver rugbrød 

M + F 1 L sødmælk M + div. 500 g kaffe 

M + F 7 L letmælk M + div. 100 g te 

M + F 4 L skummetmælk F 1 ds. stødt peber 

F 15 æg F + div. 1ds. bord salt 

M + F mellemlagret ost 

M + F mild ost 

M + F 1 kg kærgården 

M + F 1 tube mayonnaise 

M + F 1 tube remoulade


Indkøbsliste over nyttige ting til hele turen 

Listen indeholder de varer, der erfaringsmæssigt bliver brugt på den ene eller anden måde. Det 

er også en god idé at tjekke i hyttebrochuren om der er nogle specifikke ting, som man skal 

medbringe. Det vil også være en god ide at tænke lidt over oppyntning til sidste aften. 

1 kg groft salt toiletpapir 

4 fl. opvaskemiddel 2 stk. opvaskebørster 

1 ps. Kaffefiltre (undersøg størrelsen) 2 fl. universalrens 

1 pk. Te filtre grydesvampe 

1 rl. Plastfilm 2 rl. Alufolie 

1 rl. Sorte affaldssække 8 stk. håndsæbe 

2 pk. Karklude 2 rl. Affaldsposer 

8 rl. Køkkenrulle 20 viskestykker


Salater


Tunsalat til 10 personer 

Denne salat egner sig godt til frokost - den er nem, hurtig og billig. 

Ingredienser 

Tun i vand ......................................................... 500 g 

Majs................................................................... 190 g 

Creme fraiche.................................................... 3 dl 

Mayonnaise....................................................... 1 dl 

Salt, peber 

Citronsaft 

Fremgangsmåde 

Det hele blandes sammen og smages til med salt, peber og citronsaft.


Pastasalat til 10 personer 

Pastasalat kan bruges både til frokost og aftensmad. Fordelen er, at der er mange 

variationsmuligheder, og den kan laves i god tid. 

Ingredienser 

Kolde kogte pastaskruer ................................... 0,5 kg skruer 

Agurker ............................................................. 1,5 stk. 

Tomater ............................................................. 600 g (5 stk.) 

Rødløg............................................................... 0,4 kg (3-4 stk.) 

Bacon ................................................................ 0,4 kg 

Feta ost.............................................................. 100g 

Oliven uden sten ............................................... 100g 

Man kan også vælge en masse andre ingredienser fx skinke og radiser 

Til dressing 

Creme fraiche.................................................... 0,8 L 

Grøntsags bouillon ........................................... 0,25 dl af en terning 

paprika 

chilipulver 

salt og peber 

ketchup 

man kan også vælge en olie-eddike dressing (10 personer) 

Hvidvinseddike ................................................. 3 spsk. 

Salt, peber 

Olie.................................................................... 5 spsk. 

Vand .................................................................. 0,5 dl 


Vask og skær tomater og agurker i små stykker. Del baconskiverne i små stykker og steg dem på 

panden til de er sprøde. Snit løgene fint. Smuler fetaen og del de sorte oliven i to. 

Bland det hele sammen med grov og brutal hånd. Bland cremefraiche og bouillon sammen og 

smag til med ketchup, salt, peber, chili og paprika. 

Dressing og pastasalat serveres hver for sig eller sammenblandet. 

Hvis man vælger olie-eddike dressingen hældes denne over salaten. 

Bruges pastasalaten som tilbehør til den ”normale” frokost, bør denne nok neddimensioneres 

en smule.


Makrelsalat til 10 personer 

Makrelsalat er god som en lille ekstra ting til frokost, da den er nem, hurtig og billig. 

Ingredienser 

Makrel i tomat................................................... 4 små ds. 

Mayonnaise....................................................... 50 g 

Ymer ................................................................. 1 dl 

Løg .................................................................... ca. 50 g (1⁄2 stk.) 

Citronsaft 

Salt og peber 


Løgene hakkes fint, blandes med de andre ingredienser i en stor skål og smages til med citron, 

salt og peber.


Torskerognssalat til 10 personer 

Denne salat egner sig godt til frokost, da den er meget nem at lave og ikke koster en herregård. 

Derudover bidrager den til den ugentlige dosis af fed fisk. 

Ingredienser 

Torskerogn ........................................................ 1,5 stor ds. 

Grønne peberfrugter.......................................... 1-2 stk. 

Ærter ................................................................. 100 g 

Ymer ................................................................. 150 g 

Mayonnaise/cremefraiche................................. 75 g 

Løg .................................................................... 100 g (1stk.) 

Citron 

Salt og peber 


Peberfrugterne og løgene vaskes og snittes fint. Ærterne skylles. Torskerogn, peberfrugter, løg, 

ærter, ymer og mayonnaise/cremefraiche blandes sammen i en stor skål. Salaten smages til med 

citronsaft.


Græsk Agurkesalat (Tzatziki) til 10 personer 

Lækker salat der egner sig godt til kød fx lam eller farsbrød. Den skal planlægges i forvejen, 

da yoghurten skal stå og trække. 

Ingredienser 

yoghurt naturel ................................................. 1 L 

agurker (ca. 700 g) ............................................ 4 stk. 

groft salt ............................................................ 2 spsk. 

creme fraiche 18% ........................................... 2 dl 

knuste hvidløg................................................... 6 fed 

groft salt 

peber 


Stil to kaffefiltre i en sigte og hæld yoghurten til afdrypning i kaffefiltrene. Lad yoghurten 

dryppe af i ca. 2 1/2 time i køleskab. Skræl agurkerne og skær dem i meget tynde skiver - evt. 

på råkostjern. Læg skiverne i en skål og drys salt over. Lad dem trække i ca. 1/2 time. Skyl 

agurkeskiverne i flere hold koldt vand og vrid dem tørre i et klæde. Rør den afdryppede yoghurt 

sammen med cremefraiche og hvidløg. Tilsæt agurkeskiverne og smag salaten til med salt og 

peber. Stil den i køleskab til serveringen.


Tomatsalat til 10 personer 

En salat der er hurtig at lave. Den egner sig godt som tilbehør til kød. Hvis den laves som 

tilbehør, kan man godt bruge lidt færre tomater. 

Salaten egner sig også godt som forret, hvor det anbefales at serverer oliven og fetaost til. 

Ingredienser 

tomater (helst hårde) ......................................... 15 stk. 

løg (gerne rødløg) ............................................ ca. 250 g. (21⁄2 stk.) 

olivenolie 

citronsaft 

eddike (rødvins-, hvidvins- eller krydderolie) 

salt 

peber 

vand 


Skær tomaterne i skiver. Hak løgene i små tern. Hæld olie, citron, peber, salt, vand og eddike 

i en lille skål og rør det sammen. For at få det bedste resultat skal man have lige dele olie, 

citron og eddike. Der skal kun bruges et par dråber vand. Bland det hele sammen og stil det 

i køleskabet i en time.


Kold kartoffelsalat til 10 personer 

Lækker salat der tager et stykke tid at lave. Egner sig godt som tilbehør til kød fx kogt skinke 

eller hamburgerryg. 

Hvis man tilsætter 1 kg skinke bliver det til en hel middagsret. 

Ingredienser 

aspargeskartofler eller små faste kartofler 2,5 kg 

Til dressing 

ylette.................................................................. 6,25 dl 

hakket løg.......................................................... ca. 250 g. (21⁄2 stk.) 

Dijon sennep .................................................... 21⁄2 tsk. 

citronsaft ........................................................... 2 spsk. 

salt og peber 


Kog kartoflerne med skræl, pil dem og lad dem afkøle. 

Skær kartoflerne i tern. 

Alle ingredienserne til dressingen sammenblandes og dressingen smages til. 

Dressingen hældes over kartoflerne og det hele blandes forsigtigt. 

Kartoffelsalaten sættes i køleskabet indtil servering. Salaten smager bedst, hvis den trækker 

mindst 1 time i køleskab.


Kold rissalat med rejer og skinke til 10 

personer 

Denne salat er meget delikat og egner sig godt til frokost og forret. Den tager en del tid at lave, 

men hvis man har nogle kogte ris i overskud, er den en genial salat. 

Den er ret dyr, da der skal rejer i, men disse kan naturligvis udskiftes med skinke, eller hvad 

fantasien nu finder på. Salaten rummer mange variationsmuligheder, da det kun er fantasien, der 

sætter grænser for hvad man kan komme i. 

Hvis salaten serveres som forret, server da salaten med en tør hvidvin og lune flutes. 

Ingredienser 

Ris ..................................................................... 500 g 

kogt skinke i terninger ..................................... 625 g 

pillede rejer ...................................................... 625 g 

tomater ............................................................. 10 stk. 

stængler bladselleri .......................................... 10 stk. 

fine ærter .......................................................... 500 g 

olie .................................................................... 7 spsk. 

citronsaft .......................................................... 5 spsk. 

salt og peber 

friskhakket persille 


Kog risene efter anvisning på posen. Skær tomaterne i små terninger. Snit bladsellerien i tynde 

strimler på tværs. Tø ærterne op, hvis de er frosne, de skal ikke koges. Bland de afkølede ris med 

skinke, rejer og alle grøntsagerne. Pisk olie og citronsaft sammen med krydderierne og dryp det 

over salaten. Pynt med friskhakket grønt. Salaten må gerne trække mindst en halv time.


Salatbar til 10 personer 

Er meget lækker men rimelig dyr, da de enkelte ingredienser er forholdsvis dyre. Er god som 

tilbehør til festen om torsdagen. Nedenstående ingredienser er kun et forslag, man kan vælge 

lige hvad man har lyst til. 

Ingredienser 

Kinakål.............................................................. 1 stk. 

Agurker ............................................................. 2 stk. 

Tomater ............................................................. 5 stk. 

Grønne peber..................................................... 2 stk. 

Majs................................................................... 1 lille ds. 

Bønnespirer....................................................... 125 g 

Ærter ................................................................. 200 g 

Champignons .................................................... 250 g 

Marinade 

Olie.................................................................... 1 dl. 

Vineddike .......................................................... 2 cl. 

Hvidløg ............................................................. 2 fed 

Finthakket løg ................................................... 50 g (1⁄2 stk.) 

Dressing 


Grøntsags bouillon ........................................... 0,25 dl af en terning 

paprika 

chilipulver 

salt og peber 

ketchup 


Det er en god idé at have forskellige typer af marinade og dressing da det sætter prikken over 

i’et 

Æterne tøs op. Alle grøntsagerne skæres ud, og anrettes i skåle hver for sig. Marinaden røres 

sammen. Bland cremefraiche bouillon sammen og smag til med ketchup, salt, peber, chili og 

paprika. 

Det hele anrettes på et tag selv bord.


Supper


Løgsuppe med øl til 10 personer 

Nem og billig suppe, som egner sig godt til natmad. 

Ingredienser 

Løg .................................................................... 1,2 kg (ca. 12 stk.) 

Hvidløg ............................................................. 6 fed. 

Øl ...................................................................... 1 stk. 

Bouillonterning (grøntsag)................................ 5 stk. 

Vand .................................................................. 2,5 L 

Olie.................................................................... 3 spsk. 


Løgene og hvidløgene hakkes og svitses i olie, til de er bløde 

Vand, øl og bouillon kommes i. 

Suppen koger under låg i 20 min. 

Smages til med salt og peber. 

Serveres med brød og bajer.


Porre og gulerodssuppe til 10 personer 

Lækker grøntsagesuppe, der er god til en post på natløb, da der er en del, der skal snittes. Suppen 

kræver en blender, så tjek om der er en. 

Ingredienser 

gulerødder ........................................................ 1 kg 

porrer................................................................. 650 g 

kartofler ............................................................ 250 g 

olivenolie .......................................................... 5 spsk. 

timian ............................................................... 5 tsk. 

Grønsagsbouillon .............................................. 2 liter (4 terninger) 

fløde .................................................................. 1,5 dl. 

smør .................................................................. 75 g 

salt .................................................................... 4 tsk. 

Peber ................................................................. 5 tsk. 


Gulerødder og kartofler skrælles, og sammen med porrerne, skæres i mindre stykker, og svitses 

i den varme olivenolie. Timian og bouillon tilsættes og koges under låg i ca. 25 minutter og 

blendes. Tilsæt smør og fløde, og smag til med salt og peber.


Tomatsuppe til 10 personer 

Dejlig suppe, der kan bruges til natmad og aftensmad. Tager meget lang tid at lave, men er 

billig. 

Ingredienser 

Koncentreret tomatpuré .................................... 1,5 ds. 

Flåede tomater................................................... 6 ds. (500 g) 

Løg .................................................................... 1 kg 

Grønsagsbouillon .............................................. 2,5 liter (5 terninger) 

Laurbærblade .................................................... 3 stk. 

Nelliker ............................................................. 6 hele 

Timian ............................................................... 3 tsk. 

Hvidløg ............................................................. 4 fed 

Peberkorn .......................................................... 14 hele 

Muskatnød......................................................... 1 tsk. Revet 

Salt 

Pasta skruer ....................................................... 400 g 

Tilbehør 


Franskbrød ........................................................ 1,5 stk. store 


Pil løgene og skær dem i skiver. Kom løg, tomater og bouillon i en gryde, og tilsæt krydderierne. 

Lad det hele koge i mindst 1,5 timer, gerne mere da løgene skal være møre. Hvis suppen koger 

for meget ind, tilsættes lidt mere vand. Hæld suppen op i en sigte, og gnid tomater og løg 

igennem, eller blend det med blender. Smag suppen til med flere krydderier, og tilsæt pasta 

skruerne. Lad det koge i 10 minutter, pas på at skruerne ikke koger ud. Til sidst smages suppen 

til med bouillonterninger, salt og peber. 

Serveres med franskbrød og kold cremefraiche.


Gazpacho til 10 personer 

Meget lækker suppe, som egner sig godt som forret. Suppen er ikke for den kræsne mund, da det 

ikke er hverdagskost i det danske køkken. 

Ingredienser 

flåede tomater ................................................... 1,25 kg 

agurker ............................................................. 1,5 stk. 

røde peberfrugter............................................... 2,5 stk. 

løg .................................................................... 1,5 stk. 

hvidløg .............................................................. 6,5 fed 

oliven olie ......................................................... 5 spsk. 

vineddike .......................................................... 1,5 spsk. 

salt 

peber 

sukker 

paprika .............................................................. 3 spsk. 

knust is .............................................................. 0,5 


Skær agurken i mindre stykker. Rens peberfrugten og skær i mindre stykker. Hak løg 

og hvidløg groft. Kom alle disse grøntsager sammen med tomaterne i en blender eller 

foodprocessor. Blend alle grøntsager. Blend ikke for længe, der skal være lidt “klumper”. 

Hæld suppen i en skål, og rør olie, eddike og krydderier i. Sæt skålen i køleskab min. nogle timer. 

Kan stå til næste dag. Ca. 20 min før servering tilsættes is. Smag suppen til med krydderier.


Middagsretter


Ungarsk gullasch til 10 personer 

Det er en udmærket billig ret, men den er ret tidskrævende. Retten har ingen specielle 

køkkenkrav, udover nogle store gryder. 

Ingredienser 

Okse- eller svinekød i tern eller strimler........... 1,6 kg 

Løg .................................................................... 5 stk. 

Margarine.......................................................... 50 g 

Paprika .............................................................. 5 spsk. 

Flåede tomater................................................... 1 kg 

Bouillon (okse eller svine)................................ 1⁄2 liter (1 terning) 

Peberfrugter....................................................... 5 stk. 

Salt og peber 

Kartofler ............................................................ 3,5 - 4 kg 

Meljævning 


Pil løgene og skær dem i passende stykker. 

Svits løgene klare i fedtstoffet i en stor gryde. 

Kom kødet, paprika, tomater, bouillon og salt i gryden. 

Bland det hele godt sammen og lad det simre ved svag varme i 90 minutter. 

Rens peberfrugterne, skær dem i terninger og kog dem møre sammen med gullaschen. 

Smag gullaschen til med tomatpuré og paprika, og jævn retten. 

Serveres med kogte kartofler eller kartoffelmos. Hvis man vælger at lave kartoffelmos skal man 

beregne flere kartofler og mere sauce.


Pastaret med kål og svinekød til 10 personer 

En meget nem og billig ret, der ikke tager lang tid at lave. 

Ingredienser 

Pasta .................................................................. 2,5 kg 

svine kød i tern.................................................. 1,25 kg 

Hvidskåls hoveder ............................................ 1⁄4 - 1⁄2 stk. 

Gulerødder ........................................................ 700 g 

Hvidløg ............................................................. 10 fed 

Meljævning ...................................................... 1 spsk. mel pr. 3 dl. vand (brug ca. 0,7 liter) 

Soja ................................................................... 1,25 dl 

Frosne ærter ...................................................... 250 g 

Salt og peber 


Hvidkål og gulerødder snittes fint, samtidig med at pastaen koges al dente. 

Kødet skæres i strimler eller tern og svitses i 10 minutter i en gryde 

Hvidløgsfeddene knuses og kommes ned til kødet. 

Hvidkål og gulerødder svitses sammen med kødet i ca. 10 minutter 

Meljævningen hældes i kødblandingen og koger igennem i ca. 4 minutter. Smages til med salt 

og peber. 

Den nykogte pasta vendes ned i kødsaucen, og er nu klar til servering.


Pastaret med skinke til 10 personer 

Billig og glimrende pastaret, der ikke tager speciel lang tid at lave. 

Ingredienser 

Pastaskruer ........................................................ 1,75 kg 

Skinketern ......................................................... 400 g 

Bacon ................................................................ 400 g 

Hvidløg ............................................................. 4 fed 

Blegselleri ......................................................... 5 stk. 

Hakkede tomater ............................................... 800 g 

Koncentreret tomatpuré .................................... 80 g 

Oregano............................................................. 2 spsk. 

Salt og peber 


Svits bacon og tilsæt skinken og knust hvidløg, når baconen ser færdig ud. 

Snit blegselleri i små stykker, svits dem i et stykke tid. 

Tilsæt de hakkede tomater, tomatkoncentratet og oregano. 

Smag retten til med oregano, salt og peber. 

Fordel pastaen i skåle og hæld saucen over. 

Retten kan eventuelt serveres med ostetern eller revet ost.


Risotto til 10 personer 

Billig, hurtig og meget lækker. Det kan være en fordel at stege tingene hver for sig, da en gryde 

sjældent er store nok 

Ingredienser 

Løg .................................................................... ca. 500 g (5 stk.) 

Hvidløg ............................................................. 5 fed 

Bladselleri ......................................................... 5 stilke 


Gulerødder ........................................................ 5 stk. 

Olie.................................................................... 2 spsk. 

Hakket oksekød................................................. 1,25 kg 

Ris ..................................................................... 1 kg 

Bouillon (okse eller grønsags) .......................... 2 L af 3 terninger 

Hakkede tomater ............................................... 2 kg 

Timian ............................................................... 2,5 tsk. 

Persille............................................................... 10 spsk. 

Salt og peber 


Løg, hvidløg, bladselleri og peberfrugter renses og hakkes groft. Gulerødderne skralles og rives 

Svits løg Tilsæt det hakkede oksekød og svits til det er blevet brunt. Tilsæt grønsagerne og 

svits det. 

Tilsæt ris og rør godt rundt. (risene skal ikke koges først) 

Tilsæt bouillonterninger, hakkede tomater, vand og timian og bring det hele i kog. Læg låg på 

gryden og lad det småkoge, til risene er færdige. 

Smag til med salt, peber og persille. 

Det er en god idé at serverer brød til.


Indonesisk rejegryde til 10 personer 

Meget lækker ret, der er hurtig at lave. Problemet er, at rejer som regel er ret dyre. Man kan 

eventuelt supplere retten med nogle fiskestykker. 

Ingredienser 

Rejer ................................................................. 1 kg 

Flådede tomater................................................. 7 alm. ds. (3 kg) 


Ananas i tern ..................................................... 4 ds. 

Piskefløde.......................................................... 1,25 L 

Karry ................................................................. 5 spsk. 

Chili ................................................................. efter smag og behag 

Salt og peber 

Stege margarine 

Ris ..................................................................... 1,5 kg. 


Rens peberfrugterne og skær dem i tern. 

Smelt margarinen og brænd karryen af i margarinen. Tilsæt rejerne og steg dem til de er gylden 

brune. 

Tilsæt flåede tomater, peberfrugter og ananas og lad det koge godt igennem. 

Tilsæt fløde og smag til med chili, salt og peber. 

Serveres med ris, som koges efter anvisning på posen.


Sømandsgryde til 10 personer 

En billig ret, der smager godt. Retten er temmelig tidskrævende, så den er nok ikke et hit første 

aften på en rustur. 

Ingredienser 

Oksesmåkød (i tern eller strimler) .................... 1 kg 

Olie.................................................................... 3 spsk. 

Gulerødder ........................................................ 6 stk. 

Selleri ................................................................ 1 stk. 

Pastinakker........................................................ 3 stk. 

Kartofler ............................................................ 11⁄2 kg 

Porrer ................................................................ 3 stk. 

Classic Pilsner................................................... 1 stk. 

Vand .................................................................. 6 dl 

Timian ............................................................... 2 tsk. 

Hvidløg ............................................................. 3 fed 

Meljævning 

Salt og peber 


Rist oksekødet i olien. Rens grønsager og kartofler og skær dem i småstykker. Kødet og 

grønsagerne blandes sammen i gryden. 

Tilsæt øl, og hæld vand i, til ingredienserne er dækket. Timian, hvidløg, salt og peber kommes i. 

Retten simrer under låg i ca. en time. Husk at røre med jævne mellemrum. 

Smag til med salt og peber. 

Jævn retten med meljævningen.


Kalkungullasch til 10 personer 

Glimrende aftensmåltid, der ikke kræver den store pengepung eller tidsforbrug. 

Ingredienser 

Kalkunkød......................................................... 1,5 kg. 

Bacon ................................................................ 2 pk. el. 300 g. 

Løg .................................................................... ca. 300 g (3 stk.) 

Porrer................................................................. 4 stk. 

Gulerødder ........................................................ 1⁄2 kg 


Flåede tomater................................................... 1,5 kg 

Koncentreret tomatpuré .................................... 80 g 

Salt og peber 

Oregano 

Piskefløde.......................................................... 1⁄4 L 

Olie 

Ris ..................................................................... 1,5 kg 


Baconen svitses på en pande. Kalkunkødet svitses i baconfedtet, til det er brunt. Løg og porrer 

vaskes, hakkes og svitses med i et stykke tid. 

De flåede tomater tilsættes sammen med tomatpuréen. Gulerødder og peberfrugter vaskes, hakkes 

og hældes i. Retten simrer til gulerødderne er møre, man kan eventuelt tilsætte lidt vand hvis 

gullaschen er kogt for meget ind. 

Retten smages til med oregano, salt, peber og piskefløde 

Retten serveres med ris, som koges efter anvisning på posen. 

Denne ret kan også serveres med kartoffelmos, men så skal man nok lave noget mere sauce.


Chili con carne til 10 personer 

En klassisk rustursret, der er forholdsvis billig og mætter kanon godt. Denne ret kan enten 

serveres med ris eller brød. Hvis man vælger det sidste, er det en god idé at servere noget 

grøn salat til. 

Ingredienser 

hakket oksekød.................................................. 1,5 kg 

hakkede løg ....................................................... ca. 600 g (6 stk.) 

fed hvidløg ........................................................ 8 fed 

Koriander .......................................................... 2 tsk. 

Spidskommen.................................................... 11⁄2 tsk. 

chili pulver ........................................................ 5 tsk. 

milde friske chilipebre ...................................... 3 stk. 

okse bouillon..................................................... 1,5 L af 3 terninger 

koncentreret tomatpuré ..................................... 3 spsk. 

hakkede tomater på dåse ................................... 1,5 kg 

bønner på dåse................................................... 1,5 kg 

olie 


Løgene hakkes og brunes sammen med kødet i lidt olie. Hvidløg og krydderier kommes i og 

brunes godt igennem. Tilsæt bouillon, hakkede tomater og tomatpuré. Kog retten ved svag varme 

under låg i ca. 20 minutter. Hak de friske chilipebre, og tilsæt dem sammen med bønnerne, der er 

skyllet i koldt vand. Hvis retten ikke ønskes alt for stærk, er det en god idé at rense kernerne fra 

først. Kog retten igennem i ca. 10 minutter.


Afrikansk kødtimbale til 10 personer 

En lækker og utraditionel ret, der ikke koster en bondegård at lave. Man skal tjekke om man har 

ovnplads nok, da ikke alle hytte-køkkener er udstyret med den største ovn. 

Ingredienser 

hakket oksekød.................................................. 1,5 kg 

løg ..................................................................... ca. 600 g (6 stk.) 

olie 

abrikoser (tørrede eller på dåse)........................ 2,5 ds. 

Karry ................................................................. 6 spsk. 

Chilipulver ........................................................ 5 tsk. 

Toastbrød........................................................... 5 skiver 

letmælk.............................................................. 0,5 L 

æg...................................................................... 5 stk. 

laurbærblade eller en død gnu........................... 15 stk. 

salt og peber 

ris....................................................................... 1,5 kg 


Løgene hakkes. 

Toastbrødene lægges i blød i mælken. Hakket løg og oksekød svitses i olien. Brødet knuges og 

smuldres i sammen med krydderier og hakkede abrikoser (tag 5 fra til pynt). Blandingen kommes 

i et smurt ildfast fad. Æggene røres ud i mælken og hældes over. Laurbærbladene stikkes i, og der 

pyntes med abrikoserne. Retten stilles i ovnen ved 200 °C i 30 min. 

Samtidig med at retten kommer i ovnen koges risene efter anvisning på posen.


Spaghetti álla Carbonara (uden æg) til 10 

personer 

Egentlig burde der være rå æg i carbonara, men i disse salmonellatider er opskriften skrevet lidt 

om, så den er lettere at lave på en rustur. 

Retten er hurtig at lave, men den hører ikke hjemme i det fedtfattige køkken. 

Ingredienser 

piskefløde .......................................................... 1,5 L 

hvidvin .............................................................. 0,6 dl 

bacon................................................................. 600 g 

skinke ................................................................ 600 g 

champignon....................................................... 600 g 

parmesanost....................................................... 120 g 

Salt og peber 

olie 

spaghetti / pasta ................................................ 2 kg 


Bacon svitses på en pande. 

Skinke og champignon tilsættes og brunes let sammen med bacon. 

Fløde tilsættes sammen med hvidvin og parmesanost. 

Læg låg på og lad det simre mens spaghettien koges efter anvisning på posen. 

Inden serveringen smages saucen til med salt og peber.


Boller i karry til 10 personer 

Ingredienser 

Kødboller 

hakket kalvekød ............................................... 1 kg 

hakket svinekød ................................................ 1 kg 

mel..................................................................... 3,75 dl 

revet løg ........................................................... ca. 50 g (1⁄2 stk.) 

salt..................................................................... 6 tsk. 

peber ................................................................. 4 tsk. 

skummetmælk eller suppe................................. ca. 6,75 dl 

æg...................................................................... 2 stk. 

Vand til at koge bollerne i 

Karrysauce + ris 

løg .................................................................... 21⁄2 stk. 

syrligt æble........................................................ 21⁄2 stk. 

smør til at stege i 

karry .................................................................. 7 tsk. 

Mel ................................................................... 6 spsk. 

vand fra kødbollerne ......................................... 1,2 L 

Salt, peber 

Ris ..................................................................... 1,5 kg 


Kødboller 

Bland kød, mel og krydderier sammen i en skål. Rør væsken i lidt efter lidt. Tilsæt løg og æg og 

rør farsen godt sammen. Farsen skal være så fast, at den kan formes til boller. Bring saltvandet i 

kog i en bred gryde. Tag gryden af varmen. Dyp en dessertske i det kogende vand og form 

boller med skeen. Læg dem i det kogende vand. Kog kun 1 lag boller ad gangen. Kog bollerne 

ved svag varme ca. 5 minutter, til de føles faste. Tag dem op med en hulske og læg dem i en 

sigte, Kog resten af bollerne. 

Karrysauce 

Pil og hak løgene. Skræl og riv æblet groft. Smelt fedtstoffet i en gryde og tilsæt karry, løg 

og æble. Damp det, til løgene er klare. Drys melet i under omrøring, og tilsæt vandet fra 

bollerne, lidt efter lidt. Kog saucen igennem ca.10 minutter. Smag den til med krydderier. Tilsæt 

kødbollerne. Kog risene som anvist på posen og server sammen med karrysaucen.


Superfars i Ovn til 10 personer 

Lækkert farsbrød, men som så mange andre ovnretter, kræver det, at køkkenet er udstyret med en 

ovn, der er stor nok til at alt farsbrødet kan være i ovnen på en gang. 

Serveres med kartoffel- og tomat-salat. 

Ingredienser 

hakket svinekød ................................................ 1 kg 

havregryn .......................................................... 4 dl 

æg...................................................................... 4 stk. 

fint revet løg ..................................................... 2 stk. 

mælk ................................................................. 2 dl. 

salt og peber 

gulerødder ......................................................... 10 stk. 

porrer................................................................. 4 stk. 

majs .................................................................. 1 ds. 


Kød, løg, havregryn, æg, mælk salt og peber blandes til en luftig kødfars. Grøntsagerne skrælles 

og skæres i skiver. I et smurt ildfast fad fordeles et lag fars, hvorpå grøntsagerne lægges. Der 

sluttes af med et låg af fars. Inden det sættes i ovnen pensles retten med mælk og det smages til 

med salt og peber efter behag. Retten sættes i en 230 grader varm ovn i 45 minutter.


Festmad


Helstegt dyr 

Er meget lækkert, og det er kanon hyggeligt at lave. Problemet med at lave helstegt dyr er at 

det tager lang tid og man er en smule afhængig af vejret. Hvis man er så uheldig at skulle 

tilberede et dyr i regnvejr, er det en god idé at have en presenning i baghånden så man kan 

lave et telt at stege i. 

Hvis man ikke har meget erfaring med at tilberede helstegt dyr til mange mennesker, er det 

en god idé at snakke med leverandøren om hvor meget der skal bruges og hvordan dyret skal 

tilberedes (evt. leje af stativ). 

En fordel ved at lave helstegt dyr er, at man har ovnen fri til at lave tilbehør i. 

Eksempler på dyr der er velegnet at helstege: 

Pattegrise, kalkuner, lam, vildsvin, kyllinger, øgler, hummere, lemminger, pindsvin og pelikaner. 

Der er næsten frit valg på alle hylder med hensyn til valg af tilbehør, men noget der altid er et hit 

er en for form ovnkartofler (evt. bagt i gløderne ved dyret) sammen med en salat.


Højreb og bagte kartofler til 10 personer 

Meget lækker middag som stort set alle kan lide. Retten kræver meget ovnplads, så det kan være 

svært at lave det nedenstående tilbehør på en rustur. Nedenstående tilbehør er kun et forslag, man 

kan naturligvis vælge lige hvad der frister ganen. 

Ingredienser 

Højreb ............................................................... 2,5 kg 

Gulerødder ........................................................ 500 g 

Ærter ................................................................. 250 g 

Bønner............................................................... 750 g 

Majs................................................................... 250 g 

Bagekartofler..................................................... 15 – 20 stk. 

Smør.................................................................. 250 g 

Dressing med purløg eller hvidløg 

Creme fraiche.................................................... 1⁄2 L 

purløg 

persille 

Hvidløg ............................................................. 5 fed 

Løg .................................................................... 1⁄2 stk. 

Smør / hvidløgssmør 

Pebersauce (eller anden form for sauce) 


Løg .................................................................... ca. 500 g (5 stk.) 

Bouillon ............................................................ 1 – 11⁄2 L vand pr. 2 – 3 terning 

Chili 

Salt & peber 

Creme fraiche 

Basilikum 

meljævning 

Kulør 


Kødet 

Kødet skæres fri for sener og hinder. 

Kødet steges i ca. 15 min 

Kødet sættes i en forvarmet ovn i ca. 40 min. Afhængig af hvor rødt man vil have det


Kødet tages ud af ovnen og hviler i 15 min inden servering. 

Kartofler 

Kartoflerne vaskes, renses og pakkes ind i folie med en klat smør og bages ved ca. 200 o C i 

11⁄2 time. 

Grønsager 

Grønsagerne koges møre eller til en ønsket konsistens. 

Sauce 

Peberfrugter og løg vaskes, hakkes fint og ristes i lidt olie til de er bløde. 

Vandet tilsættes. (BEMÆRK HVOR MEGET DER TILSSÆTTES) 

Bouillonterningerne (evt. + saft fra kødet) tilsættes en pr. 1⁄2 liter vand. 

Saucen koges under låg i ca. en 1⁄2 time. 

Hvis der ikke ønskes klumper i saucen skal man blende den. 

Creme fraichen tilsættes og der smages til med salt, peber og chili. 

Meljævning tilsættes indtil den ønskede konsistens er opnået. 

Kuløren tilsættes.


Ristaffel til 10 personer 

En lækker middag, der er meget let at lave, men det koster en del, da det meste af tilbehøret 

er ret dyrt. Hvis retten skal bruges som festmiddag, anbefales det at der serveres dessert til, da 

retten kan virke lidt for ordinær. 

Retten rummer mange variationsmuligheder, da man stort set kan bruge alt som tilbehør. Det vil 

være en god ide at vælge en anden type ris en den traditionelle paraboiled, fx basmati, eller en 

blanding af almindelige ris og vilde ris. 

Ingredienser 

Skinkekød i tern ................................................ 1,5 kg 

Margarine 

Løg .................................................................... 8 stk. 

Hvidløg ............................................................. 6 fed 

Champignon...................................................... 1 kg 

Karry 

Soya 

Bouillon ............................................................ 3 L af 6 terninger 

Meljævning 

Paprika 

Ris ..................................................................... 1,5 kg 

Tilbehør (forslag) 

Majs, jordnødder, kokosmel, rosiner, bananer, ananas, bønnespirer, soja og peberfrugter. 


Løgene renses, hakkes og svitses i margarine sammen med karry. Skinkestykkerne tilsættes 

sammen med hakket hvidløg. Champignon og soja (efter smag og behag) tilsættes. Bouillon 

(svine eller grønsags) tilsættes. Der smages til med salt, peber, paprika, og karry. Jævningen 

tilsættes til konsistensen er passende. Risene koges efter anvisning på posen. 

Tilbehøret vaskes, renses, skralles, pilles og anrettes i skåle og serveres til.


Kager, brød og 

desserter


Trekornsbrød til 10 personer 

Ingredienser 

trekornsblanding .............................................. 300 g 

(bland evt. selv lidt solsikkekerner, knækkede hvedekerner og rugkerner) 

vand .................................................................. 4,5 dl 

smør .................................................................. 75 g 

mælk (vand er også ganske OK) ...................... 9 dl 

gær..................................................................... 75 g 

kvark naturel el. hytteost .................................. 300 g 

salt .................................................................... 6 tsk. 

sukker ............................................................... 5 tsk. 

mel .................................................................... 1,8 kg 


Trekornsblandingen og vandet koges ved svag varme i 4 min. med låg på. 

Smørret blandes i. 

De øvrige ingredienser tilsættes og dejen æltes. 

Hæver i 1 time. 

Puttes i forme. 

Hæver i 1/2 time 

Bages nederst i ovnen i 35 min. ved 200 grader.


Grahamsbrød til 10 personer 

Ingredienser 

gær .................................................................... 80 g 

lunkent vand...................................................... 8 dl 

kærnemælk ....................................................... 4 dl 

salt .................................................................... 6 tsk. 

sukker ............................................................... 4 tsk. 

olie..................................................................... 8 spsk. 

grahamsmel ...................................................... 500 g 

fuldkornsmel .................................................... 500 g 

hvedemel .......................................................... ca. 900 g 


Gæren udrøres i vandet. Tilsæt mælk, salt, sukker, olie og grahamsmel lidt efter lidt. Dejen 

arbejdes igennem til den er glat og blank. Hvedemel tilsættes, så meget som den kan tage. Den 

æltes godt igennem og stilles til hævning 60 min. tildækket med fugtigt klæde. Æltes igennem, 

formes til et rundt brød og efterhæver på en smurt bageplade i 10 -15 min. Snittes og pensles med 

pisket æg og bages nederst i ovnen ved 200 grader i ca. 50 min.


Brød til 10 personer 

Ingredienser 

gær..................................................................... 100 g 

lunkent vand...................................................... 1 liter 

Olie.................................................................... 1,5 dl. 

Salt .................................................................... 10 tsk. 

hvedemel........................................................... ca. 1,5 kg 

knækkede hvede kerner..................................... 300 g 

(lægges i blød efter anvisning på posen) 


Gæren udrøres i vandet. 

Salt og kernerne blandes i. 

Hvedemelet blandes langsomt i mens dejen æltes. 

Stil dejen til hævning i 30 minutter. 

Dejen formes i en passende facon. 

Dejen efterhæver i 20 minutter. 

Bages i 15 – 20 minutter ved 200 grader.


Chokoladekage til 10 personer 

Ingredienser 

Hvedemel .......................................................... 210g 

Sukker ............................................................... 210g 

Vanillesukker..................................................... 1 tsk. 

Kakao ................................................................ 3 spsk. 

Stærk Kaffe ....................................................... 1⁄2 dl 

Citronsaft........................................................... 1 spsk. 

Margarine.......................................................... 150 g 

Æg..................................................................... 3 stk. 

Bagepulver ........................................................ 1,5 tsk. 

Glasur 

Flormelis ........................................................... 100g 

Kakao ................................................................ 2 spsk. 

Vand 


Rør sukker og smeltet margarine sammen 

Tilsæt æggene lidt efter lidt 

Tilsæt kaffe og citronsaft 

Mel, vanillesukker, kakao og bagepulver hældes i. 

Kagen hældes i et ildfast fad og bages på nederste rille i ovnen i 45 – 60 min ved 175 o C 

Rør glasuren sammen og læg den på, når kagen er kold


Æbletærte med creme fraiche til 10 personer 

Dette er en meget nem opskrift på en lækker dessert, der rummer mange variationsmuligheder. 

Man kunne fx. bruge forskellige bær i stedet for æbler, og penslingen kunne tilsættes forskellige 

ingredienser, som gør sig godt til desserter fx. kanel. 

Ingredienser 

Dej 

Smør.................................................................. 300 g 

Mel .................................................................... 300 g 

Vand .................................................................. 6 spsk. 

Fyld 

Æbler................................................................. 800 g 

Pensling 

Smør.................................................................. 4 spsk. 

Sukker .............................................................. 4 spsk. 

Abrikos marmelade........................................... 3 spsk. 

Creme fraiche.................................................... 1⁄2 L 


Fedtstoffet skæres i små stykker og æltes sammen med melet. Vandet tilsættes og dejen æltes 

til den er fast. Dejen stilles i køleskabet i ca. 30 min. Æblerne vaskes og skrælles hvis det er 

nødvendigt. Æblerne skæres i skiver. 

Dejen rulles ud til en tykkelse på 3 mm og prikkes. Æbleskiverne lægges på og tærten bages 

i ca. 15 min. ved 220 o C. 

I mellemtiden gnides marmeladen, gennem en sigte, ned i en gryde hvor smør og sukkeret er 

smeltet. 

Tærten pensles med abrikosblandingen 

Derefter serveres tærten med creme fraiche.


Gulerodskage til 10 personer 

Ingredienser 

lys farin ............................................................ 300 g 

grahamsmel....................................................... 500 g 

natron ............................................................... 1 1/2 tsk. 

kanel ................................................................. 1 1/2 tsk. 

vanille ............................................................... 1 tsk. 

salt .................................................................... 1 tsk. 

æg ..................................................................... 3 stk. 

olie .................................................................... 225 ml 

gulerod ............................................................. 1 1/2 liter revet 

solsikkekerner eller nødder............................... 200 ml 


Bland alt det tørre (farin, mel etc.). Tilsæt æg, olie, gulerødder og solsikkekerner (eller 

nødder). Bages ved 175° C i 1 time. 

Solsikkekerner og nødder kan også blandes med et udmærket resultat! 

Dobbeltportion svarer til en bradepande.


Herregårdskage til 10 personer 

Ingredienser 

Margarine.......................................................... 375 g 

Sukker ............................................................... 450 g 

Æggeblommer................................................... 5 stk. 

Mel .................................................................... 600 g 

Bagepulver ........................................................ 3 tsk. 

Mælk ................................................................. 3,75 dl 

Pynt 

Æggehvider....................................................... 5 stk. 

Flormelis ........................................................... 750 g 

Kokosmel .......................................................... 370 g 


Margarine smeltes og sukkeret og æggeblommerne røres i 

Mel, bagepulver og mælk tilsættes og det hele røres godt sammen. 

Dejen fordeles i en smurt form og bages ved 200 o C i 20-25 min 

Æggehviderne piskes stive, flormelis og kokosmel hældes i og blandingen kommes ovenpå 

kagen. 

Kagen bages yderligere i 20 min ved 150 o C


Drømmekage til 10 personer 

Ingredienser 

mel .................................................................... 500 g 

margarine ......................................................... 100 g 

sukker ............................................................... 600 g 

æg ..................................................................... 6 stk. 

bagepulver ........................................................ 6 tsk. 

vanilje................................................................ 2 tsk. 

mælk ................................................................. 4 dl 

Fyld 

margarine ......................................................... 250 g 

kokosmel .......................................................... 100 g 

puddersukker .................................................... 500 g 

mælk ................................................................. 1 dl 


Æg og sukker piskes hvidt. Mel, bagepulver og vanillesukker blandes i. Mælk og 

margarine koges og blandes nu forsigtigt i den piskede masse, som hældes i en smurt 

bageform. Kagen bages ved 200 grader i ovnens midterste rille i ca. 20 minutter. Ovnen 

skal have den rette temperatur fra starten. 

Fyldet: blandes i en tyk bundet gryde og smeltes sammen til en masse. 

Når kagen er bagt, blandes fyldet og lægges forsigtigt på kagen. Den stilles igen i ovnen i 5 

minutter ved 220 grader.


Rustursaktiviteter


Rustursaktiviteter 

Alt efter hvilket eventuelle tema, der hersker på rusturen, kan det være mere eller mindre svært 

at finde på ideer til aktiviteter. Vi anbefaler selvfølgeligt at skabe turen ved hjælp af et tema, 

da det ofte giver en mere aktivitetsmæssig harmonisk tur og giver russerne mulighed for at 

medbringe noget udklædning, som f.eks. kan bruge til fest den sidste aften. Desuden får rusturen 

en personlighed som russerne vil huske. 

Hvis man kunne bruge lidt inspiration til aktiviteter kan man måske få lidt ved at læse i dette 

afsnit. Mange af aktiviteterne er inddelt i kategorier, men det er naturligvis muligt f.eks. at bruge 

en natløbsaktivitet om dagen og omvendt.


Inden afrejse 

De fleste vælger at lave nogle arrangementer inden man tager bussen til hytten. De er gode til at 

løsne op for genertheden blandt russer, og giver varevognen et brugbart forspring mod hytten. 

Fotoløb 

Man udruster hvert hold med et engangskamera og et stykke papir, hvor der står stikord til 

hvad der skal tages billeder af. Lokation og hvad billederne skal forestille kan være meget 

tema-relevante, og skal efterlade russerne med så meget frihed som muligt og gerne med flere 

fortolkningsmuligheder. Dette kan give nogle virkeligt skægge billeder, som man f.eks. kan lave 

plancher af under turen. De er også gode på hjemmesiden. 

Fotoløbet kan godt være ret dyrt, men man kan evt. lave grupperne lidt større, hvilket også giver 

russerne mulighed for at være i gruppe med andre end den egentlige rusgruppe. 

Løb i København 

Lidt det samme, dog uden kamera. Produktet kan så være ting, man skal skaffe, tegninger eller 

blot en god historie, som kan fremføres som underholdning. 

Kageløb på DTU 

Dette løb giver russerne en chance for at se DTU som en del af rusturen. De skal gå rundt og lave 

forskellige aktiviteter på DTU og skaffe ingredienser til og lave en lagkage. Posterne skal ligge 

vigtige steder på DTU. F.eks. caféerne, S-Huset, Drømme Pizzaria og PF-gangen. 

Der skal naturligvis også være en udfordring i at finde vej til posterne. Dvs. de f.eks. får at vide, 

at den næste post ligger i Gedestalden, så det skal de først finde ud af. 

Qvasar 

Lasergun-kamparena, der ligger ved Glostrup station. Man kunne f.eks. lege paintball. Disse 

aktiviteter kan godt være dyre, hvis ikke man kan få rabat, eller man kender nogen... 

Radiobiler 

Altid skægt 

Finde maskot 

Der ofte skægt at rusgruppen har en maskot med på turen. Denne kunne gruppen skaffe eller 

konstruere inden afgang. De kunne evt. få 20 kroner uddelt, som de skulle bruge på dette.

Aktiviteter i svømmehal 


Her kunne man lave konkurrencer i og ved vandet. F.eks. stafet, synkronsvømning, udspring, 

dykning, undervandskolbøtter og stå på hænder. I stedet for badges, som ikke er ret smarte i 

en svømmehal, når man f.eks. skal springe ud fra vipper, kan man i stedet bruge elastikker i 

gruppens respektive farve. 

Man skal være opmærksom på, at det kan være svært at holde styr på folk i en svømmehal pga. 

dårlig akustik mm. Desuden kan det godt blive koldt at gå op og i vandet i meget mere end en 

time. Disse problemer kunne løses ved at bestille godt vejr og plads i et friluftsbad. 

Kanotur 

På f.eks. Bergsøe og Nybrogård kollegierne kan man leje/låne kanoer til billige penge. Man kan 

så lave en hyggetur, hvor man sejler fra det ene kollegium til det andet.


Ved ankomst til hytten 

Det kan nogle gange være svært at få ruserne til at snakke sammen internt i rusgruppen med det 

samme. Derfor lader man normalt de enkelte grupper gå hver for sig i de første par timer, så de 

kan få en chance til at lære hinanden. 

Navneleg 

Er altid en god ide, selvom man har badge på hele tiden. Det giver også russerne en mulighed for 

at tillægge sig en personlighed til navnet, som man gerne vil have, folk har som udgangspunkt. 

Man kunne f.eks. sige sit navn efterfulgt af ét ord, der beskriver en, med samme forbogstav 

som navnet. Eksempelvis Torkild Tyrenakke (Hvis man er bodybuilder) eller Kaj Kastestjerne 

(Hvis man dyrker Ninja). 

Lave banner/skjold 

At sætte gruppen til at lave et banner eller et skjold tvinger gruppen til at arbejde sammen. 

Desuden vil produktet kunne bruges til en masse skæg i løbet af turen. Desuden giver det 

vejlederen mulighed til at forlade gruppen lidt, hvis man f.eks. skal have styr på køkkenet, øl eller 

andet, som ikke blev nået i startforvirringen. 

Der kan bruges stof/lagen, pap, maling, tuscher, saks, tape, papir, snor osv. 

Lave maskot 

Lidt det samme som banner/skjold. Her skal man i stedet bruge plys, nål, tråd og saks. Øjne og 

andre dimser kan de finde i skoven. Maskotten kan også bestå af f.eks. trylledej eller papmaché.

Morgen 


Om morgenen inden morgenmaden kan man selv sagt ikke tillade sig at lave ret meget program. 

Men visse småaktiviteter er nærmest tradition. 

Uddele badges 

Dette går ud på i plenum at reflektere over gårsdagens hændelser og udstille de personer, der 

dummede sig og dem, der gjorde noget godt. 

Morgensang 

Ja... titlen siger jo sig selv. Man har mulighed for at benytte sig af PF-sangbogen eller kopier fra 

andre. Det bedste er dog at skrive sine egne sange, f.eks. på forberedelsesturen. 

Morgengymnastik 

Altid populært blandt de tømmermænds-tyngede kroppe. 

Morgenbadning 

For de friske eller natteravnene.


Dagsaktiviteter 

Namseleg 

En dejlig gruppeleg, hvor kærlighed og berøring er i fokus. Holdet får uddelt en bunke papkort på 

ca. 10 x10cm som blandes. På disse kort står der hvor gruppen skal holde kortet mellem sig, samt 

hvor mange point kortet giver, da der er forskel på sværhedsgraden. På et kort kunne f.eks. stå 

“fod til balle” eller “hoved mod ryg”. Holdet får så point efter hvor mange kort, man kan holde 

mellem sig, uden der falder ét eneste på gulvet. 

OL 

Denne overskrift dækker over eksempler på discipliner, man kunne bruge i forbindelse med 

afholdelse af OL f.eks. den sidste dag. Naturligvis skal navnet ændres, så det passer ind i temaet. 

Navne kunne være Ølympiske Lege, Viking games eller Gladiator lege. 

Røvballekælk 

En person får bundet sine ben sammen ved anklerne med et stykke stof eller lignende. I dette stof 

binder ban en snor, således man vil kunne trække ofret af sted hen ad jorden, mens han sidder 

på en røvballekælk. Det kan dog ikke anbefales, at man har shorts på, når man bliver trukket, da 

dette kan give mindre brændemærker.

Finsk gummistøvlekast 


Gummistøvlekast som vi kender det, hvor man forsøger at kaste en gummistøvle så langt, man 

kan gennem benene og frem hen over hovedet. Det finske i navnet betyder dog, at støvlen nu 

skal være fyldt med vand. 

Tøjdyrkast 

Hvis turen eller hvert rushold har en maskot, kan en skæg disciplin være at kaste med dette. 

Evt. skal konkurrencehold kaste med hinandens maskot. Det er dog ikke så vigtigt hvilken type 

kasteskyts, man bruger, da det jo afhænger af temaet. 

Æggekast 

Man skal her to og to kaste et æg mellem hinanden. Man starter et par meter fra hinanden, og 

for hvert kast, hvor ægget ikke er gået i stykker, tager man et skridt tilbage. Det ender så med, 

at de gode står ganske lang fra hinanden og kaster med et æg, som derfor, når det endeligt går i 

stykker, kan være aldeles underholdende. 

Løb med ske 

Dette går ud på at løbe med en ske i munden (evt. bare i hånden), hvorpå der ligger f.eks. et æg. 

Dette kan f.eks. laves som en stafet. 

Siddende ølstafet 

Holdet skal udvælge fire gæve øldrikkere, som sætter sig ned ved et bord. En god effekt er, når 

man lader to hold sidde overfor hinanden, så de har øjenkontakt. Det starter ved, at første person i 

rækken skal bunde sin øl, hvorefter ”stafetten” går videre, og den næste skal bunde osv. Gruppen 

har et minut til at nå så mange øl som muligt. Hvis alle i rækken har drukket, skal man bare 

starte forfra med person ét. 

Spise rugbrød 

En sulten person fra hvert hold skal spise rugbrød om kap. Det er sværere at spise f.eks. tre 

stykker rugbrød uden pålæg, end man skulle tro. 

Spise mariekiks 

Lidt det samme som foregående, men her udnytter man, at kiks kan fremstå mere støvende for 

deltagerne. En person fra hvert hold, skal sidde overfor hinanden ved et bord. Hver har en stabel 

mariekiks, et lys og en pakke tændstikker. Man må kun spise af sine kiks, så længe der er ild i 

lyset, og det er tilladt at puste modstanderens lys ud. Man skal så hele tiden overveje, om man 

skal puste, genantænde sit lys eller spise sine kiks. Men én ting er sikker, og det er, at de ender 

i et orgie af flyvende, våde kiks. 

Ølflaskelabyrint 

Man opstiller en labyrint af tomme ølflasker, som en person med bind for øjnene skal manøvrere 

igennem vha. guidning fra holdet. Man skal selvfølgelig finde igennem labyrinten hurtigst


muligt, og man kan krydre legen lidt ved at udlægge små forhindringer og bonusflasker. En væltet 

ølflaske giver tidsstraf på 5 sekunder, og en bonusflaske skal forstås på den måde, at man placerer 

en 1⁄2 eller 11⁄2-liters flaske lidt uden for den hurtigste rute. Hvis man vælter denne får man en 

bonus på f.eks. 25 sekunder. 

Gladiatorkamp 

Den klassiske leg hvor man udspænder en stor stamme eller flere mindre bundet sammen mellem 

f.eks. to stole eller ølkasser. To konkurrerende gladiatorer skal nu forsøge at slå hinanden ned 

med en lang pind med en pude, sovepose eller lignende i enden. 

T-shirt maling 

Hvis man skulle have lyst til, at russerne har noget med hjem fra turen, som de kan bruge og 

prale af, er T-shirt-maling en god idé. Man kan bede russerne om selv at tage T-shirts med, eller 

man kan søge tøj-sponsorer.

Avisudklip 


Her får gruppen udleveret en bunke forskellige aviser, saks, lim samt et stort stykke karton. Det 

er så meningen, at gruppen skal lave en collage ud af dette, evt. krydret med et tema eller noget 

bestemt, de skal beskrive. 

Vandret bungy jump 

Den kender alle vist. Elastikken kan enten købes i Johannes Fogh eller i en sejlsportsbutik. Vi 

anbefaler brun sæbe frem for olie, men hav altid en gryde med vand i nærheden, hvis man skulle 

have lyst til at skylle øjne og hænder. 

Evolutionsleg 

En lille leg som man kan bruge, hvis man f.eks. skal finde ud af hvilken gruppe, der først 

skal starte et eller andet løb, eller hvis man mangler nogen til toilettjansen om morgenen. 

Man finder på 4 grupper af dyr, som går rundt og siger et eller andet samt udfører nogle 

bevægelser. Det kunne f.eks. være æg til at starte med, så kyllinger, så køer og som det sidste 

og altså mest udviklede dyr selvfølgelig en elefant. Alle russerne skal så holde sig tæt op af 

hinanden, mens de går rundt og opfører sig som deres dyr. For at rykke op ad evolutionsstigen 

skal man slå papir-sten-saks med en anden, der er på samme niveau. Alle starter så som æg, og 

når man vinder, går man videre til at blive kylling osv. Hvis to kyllinger slår mod hinanden, vil 

den, der taber, dog gå tilbage til at være æg igen. Når man vinder og bliver elefant, laver man 

en snabel med sine arme og råber TRUT, hvorefter man kan gå ud af legen og stå og grine af de 

andre. Til sidst vil der altid være én taber, og så kan man sige, at det hold, han er på, har trukket 

nitten og skal ordne toiletterne e.l. Det tager ikke mere end 5-10 minutter, og selvom det måske 

lyder lidt underligt, er det faktisk ret sjovt at se 40 mennesker gå rundt mellem hinanden og sige 

”Kylle-pylle”, mens de basker med armene. 

Rollespil 

På en tur kan man køre flere former for rollespil. Nogle forløber over hele turen, mens andre 

ikke tager mere end et par timer. Det er her helt umuligt at forklare alle de muligheder, der er. Vi 

nævner dog nogle her, men regler og information om andre rollespil skal søges andre steder, som 

f.eks. biblioteker. Det er også en mulighed at lave sit helt eget rollespil. Rollespil der er prøvet: 

Killer, Freds-krise spil, A/S Motorvej, FN-freds-krise spil og PeliStjerne-spil. 

Fodbold 

Der er efterhånden dukket en hel del forskellige former for fodbold op. Her er nævnt nogle, og 

de kan faktisk godt kombineres: 

Pingvin 

Den kender i vist. Alternativt til næbbet kan man bruge to hvide plastikbægre uden bund.

Kommando 


I denne form har målmanden den fulde kontrol. En spiller må ikke foretage sig noget med mindre 

han er blevet bedt om det af målmanden. 

Zone 

Her må man ikke bevæge sig ud af en fast defineret zone. Man kan evt. være lænket til noget 

(pind eller pløk). 

Krabbe 

Man skal benytte sig af krabbe-gang, mens man spiller. 

Bord 

Dette kender i vist… er der ikke noget bordfodboldbord, kan man selv lave det. 

Højder 

Noget med at løbe rundt og sparke en bold op i luften. Kan evt. spilles om natten kun iklædt 

en brandert. 

Anden sport og spil 

Vi nævner her andre aktiviteter, der kan være gode at få tiden til at gå med. Nogle af disse kan 

også bruges under et evt. OL: Volley (Beach), Ultimate, kroket, rundbold, badning… 

Vandballon leg 

En virkeligt skæg leg, der leges af to f.eks. 6 mand store konkurrerende hold. Der spilles på en 

lille fodboldbane på 10-15 m. i længden. Hvert hold bliver delt op i løbere og kastere (f.eks. 3 

af hver), men hvor mange, der er kastere og hvor mange, der er løbere, er op til holdet selv at 

bestemme, da det kan have taktisk betydning. 

Løberne skal løbe ud på banen og hente ølflasker placeret på egen banehalvdel. Flaskerne skal 

være placeret samme sted gang efter gang, så det kan være en fordel at opmærke flaskestederne 

med ringe eller lignende. Det er så op til modstanderholdets kastere, at prøve at standse løberne 

i at nå øllene. Dette gøres ved at kaste vandballoner mod løberne, og hvis de rammes, udgår de 

af spillet, og skal stille en evt. flaske hvor de blev ramt. Holdets hjem er bag banens baglinie, 

og i hjemmet kan man ikke rammes. 

Kasterne er også placeret i hjemmet, og må ikke træde ind på banen. Kasterne har kun et 

begrænset antal balloner til rådighed for hvert spil. Det hold der får hentet alle flasker (f.eks. 5 

stk.) først har vundet, eller hvis der ingen løbere er tilbage på nogle af holdene, så er det holdet 

med flest hentede flasker, der har vundet. 

For at undgå at skulle købe og fylde alle ballonerne op, kan man benytte sig af engangsklude, 

som man har bundet en knude på og dyppet i en spand vand.


Aftenunderholdning 

Aftenunderholdning kan være virkeligt skægt, og det er en god ting at have, da det kan få nogle 

af de knap så festglade lidt mere med. En måde er, at vejlederholdet laver noget underholdning, 

men det bedste er, hvis man kan få russerne til at lave noget fed underholdning. Det kan nemt 

blive for langtrukket og kedeligt, så det er vigtigt, at man laver et godt oplæg, hvis det er 

tvungen underholdning. Alternativt kan man opfordre nogle af de mere initiativrige russere til 

at stå for det. 

Melodigrandprix 

Rusgrupperne skal digte en sang omhandlende temaet eller blot turen generelt. Man kan f.eks. 

lave et oplæg med nogle fastlagte ord, som skal være indeholdt i sangen, men de mest 

fantasifulde sange opstår, når de har frit spil. Når alle sangene er opført, skal der voteres på 

vaskeægte melodonde-mylius-manér.

Teater 


Grupperne skal opføre et klassisk eventyr på forskellige teater-måder. F.eks. “Prinsessen på 

ærten” som opera, komedie, pornofilm eller tragedie. Grupperne kan få hver sin del af eventyret, 

så man kommer gennem hele eventyret. 

Teater kunne også være nogle mennesker der har lyst til at lave noget aftenunderholdning, og 

de kan så få mere frit spil. 

Spille på flasker 

Dette kræver selvfølgelig nogle dygtige russere eller vejledere, som har prøvet at spille f.eks. 

horn. Men hvis det spiller, så spiller det VIRKELIGT. 

Sketch 

Den mere fri form for underholdning, som kræver, at vejlederne har fingeren på pulsen blandt 

grupperne, da det let kan blive langtrukket og kedeligt. Man kunne evt. sprede indslagene over 

to aftener. 

Tryllekunster 

Det er altid skægt, hvis der er én, der kan. 

Dans 

Så kan alle få rørt sig lidt. Dans kunne være f.eks. stopdans, ballondans, lancier eller græsk 

dans. 

Kasino 

Dette er mere et forslag til aftenens tema. Hvordan man præcist vælger at køre det, er op til 

gruppen, men er skæggest hvis man kan vinde noget f.eks. øl.


Drukspil (Nataktiviteter) 

Denne herlige overskrift dækker over nogle forskellige ting, man kan foretage sig om aftenen, 

mens man sidder og hygger sig sammen med russerne over en enkelt Elefantøl eller to. 

Frostbox 

Tælleleg, hvor den lovgivende, dømmende og udøvende magt er forenet i én og samme ophøjede 

person. Kan ikke beskrives, men kan evt. læres på PK. 

Øldug 

Det evigt fantastiske spil hvor intet er umuligt. Spillet er meget skalerbart så det kan tilpasses 

enhvers temperament. Spillet består af en papirdug, som man tegner en bane på. Banen fyldes op 

med tomme felter, dog skal der naturligvis laves et startfelt. Banen kan antage en valgfri form, 

men der skal dog være en ende på banen, da spillet lægger op til, at man skal tage mange runder 

på banen. Inden spillets start skal alle deltagere anskaffe sig en spillerbrik, f.eks. en kapsel, 

shotglas, cigaret-skod eller bussemand. 

Man rykker rundt på banen på almindelig vis med en almindelig 6-sidet terning. Hvis man lander 

på et blankt felt, må man skrive en regel for feltet. Denne regel vil være gældende på feltet hele 

spillet igennem. Eksempler på regler, man kan skriver er; Bund din øl, Byt bukser til højre, syng 

”Kong Christian” eller sæt Tarkan på anlægget. Lidt efter lidt er alle felter fyldt op med mere 

eller mindre fjollede regler, og spillet fortsætter indtil, man ikke gider mere. 

Ølludo 

Opmærksomheden henledes mod DTU’s officielle ølludoregler andetsteds i dette afsnit. Spillet er 

dog skalerbart, således at man f.eks. kan være 2 på hvert hold, og hver brik kun består af én øl. 

Det påpeges, at de vejledere, som ikke deltager i ølludo, skal engagere de øvrige russere, så de 

ikke bliver passive ølludotilskuere, der egentlig sidder og keder sig lidt… eller meget. Det kan 

anbefales at afholde ølludo en aften, hvor man har besøg af nogen udefra, der kan agere 

eksempelvis dommere, så ikke for mange vejledere opholdes af spillet. 

Muren 

Regler findes andet steds i afsnittet 

Kortspil 

Der findes mange forskellige skægge kortspil, der kan hjælpe med til at højne humøret. Disse 

kunne f.eks. være Pyramide, 99, Kort i panden, Røvhul, 4 konger mm. Det er dog uoverskueligt 

at skrive reglerne ned for alle relevante kortspil, men der vil altid være en vejleder eller en 

rus, der kan nogle.

Terninger 


Terninger er altid et stort hit om aftenen. Her bør nævnes spil som Meyer og Tænkebox (Snyd). 

Gæt og grimasser (Med pictionary-kort) 

En hyggelig selskabsleg som går ud på, at man leger gæt og grimasser med ordene fra pictionarykortene. 

Man får et point hver gang, man bliver gættet, og den, der gættede rigtigt, får også 

point. 

Øl-klodsmajor 

I alle badekar findes (forhåbentligt) et spil klodsmajor. Spillet kan boostes lidt op ved, at 

spilleren, hvis han slår ”gul”, skal drikke én tår - to tåre, hvis han slår ”blå”, og ved ”rød” 

inkasserer han tre tåre. Tårene skal drikkes, inden klodsen forsøges udtaget fra blokken. Hvis man 

bliver klodsmajor, skal man bunde resten af sin øl.


Konstruktionsopgaver/Ingeniøropgaver 

Det er en aktivitet, der virkelig sætter kreative kræfter i funktion for selv de mest stille og 

tilbageholdende russer. Med disse opgaver kan folk lære at arbejde sammen med andre og blive 

fælles om en ting, som de har brugt tid og energi på at lave. Det styrker sammenholdet i gruppen 

meget. Desuden munder det ud i nogle fantastisk skægge konkurrencer. 

Byg en bro 

Her udforskes et område indenfor B-retningnen. Deltagerne får frit lov til at overveje 

mulighederne for at bygge en holdbar bro i en gruppe på mindst 4 personer. 

Materialer: Sugerør, tape og snor 

Krav: Broen skal have en fast længde, som den skal kunne spænde over. Det kunne være 

20-30cm, og længden skal være længere end længden af et stk. sugerør. Det er før set, at en vel 

bygget bro kan holde til en kasse øl, som hænges på broen i snore. Kassen kan vægtes med et 

antal øl, så man derved kan måle broens holdbarhed. 

Byg en vindmølle 

Her skal holdet udnytte vindens kraft til at få en propel til at rotere. Alt efter hvor vidt man 

vil gå, kan man udbygge møllen, så den kan lave noget strøm eller trække en bil i hårde ryk 

med nogle elastikker og snor. 

Materiale: Sugerør, papir, tape, elastikker og evt. en bil eller noget til at bygge en strømgenerator. 

Krav: Vindmøllen skal kunne stå fast i kraftigt blæsevejr, og vindbladene skal kunne rotere. 

Hvis en bil trækkes, skal der sættes nogle krav for dette om afstand og hastighed. I tilfælde 

af at en strøm skal genereres, kan vindmøllens effektivitet måles ved at se på lysstyrken af en 

mindre pære. 

Byg en katapult 

Katapulten er kendt langt tilbage i historien som maskinen, der får en sten til at flyve over lange 

afstande. Det er kompliceret at beregne konstruktionen af en optimalt bygget katapult, og det er 

først i det seneste århundrede, at den er blevet færdigudviklet og teoretisk optimeret. 

Materiale: Sugerør, elastikker, tape, tændstikker, snor og en sten. 

Krav: Der skal bygges en kastemaskine som udnytter mekanikken og den roterende kraft til at 

skyde en sten så langt som muligt. Denne skal vurderes efter kastelængde og evt. præcision.

Byg en bil 


Biler kører normalt på benzin eller diesel, men her skal kraften fra en opspændt elastik 

udnyttes til at drive bilen. Underlaget er her en vigtig faktor. Det må ikke være for glat, så 

vil startaccelerationen være for kraftig til at blive udnyttet. Et groft underlag kan heller ikke 

anbefales, da det kan bremse bilen for meget i dens fremdrift. 

Materiale: Sugerør, elastikker, toiletruller, rør af pap, kapsler eller andet kreativt til fremstilling 

af dæk, tape og tændstikker. 

Krav: Bilen skal kunne trille et vist stykke. Flere forsøg bør være tilladt. Det vil være muligt at 

bedømme bilens kunnen på kørelængde og acceleration. Der bør endvidere være en præmie for 

kreativitet og udseende af køretøjet. 

Denne varieres med at lade bilen transportere noget (fx en porre). 

Byg en varmluftsballon 

Som vi kender fra fysikken er det en realitet, at varmere luft stiger til vejrs. Dette er muligt at 

udnytte til konstruktion af en varmluftsballon. Denne aktivitet er god, hvis man har de rigtige 

materialer. Det er en meget krævende opgave, som de fleste gange kan ende med fiasko. Det er 

derfor vigtigt med meget lette materialer. Det er stort set kun muligt ved brug af brandbar væske. 

Lykkedes det for en eller flere grupper at bygge en funktionel ballon, vil det virkelig styrke deres 

selvtillid, og de vil huske oplevelsen længe. 

Materiale: let snor eller ståltråd, silkepapir, tampon eller andet let brandbart materiale, sølvpapir 

og en flaske sprit 

Krav: Når ballonen er luftbåren, skal den forblive længst muligt i luften. Hvis det skulle lykkedes 

ballonen at stige op og forsvinde ud i horisonten, er det en præstation af de helt store. Ballonen 

kan også vurderes på design, hvis det ikke skulle lykkedes at få nogen af dem til at lette. 

Bemærk: det skal være helt vindstille, før ballonerne kan lette! 

Byg en drage 

Vinden har en næsten uendelig stor mængde af energi, som kan udnyttes. Dragen blev i sin tid 

bygget i Kina som et krigsmiddel, der blev brugt til at kaste bomber over bymure, og siden 

til pragt og underholdning. En drage skal være stærk og kunne holde til vindens pludselige 

kraftige vindstød. 

Materiale: snor, træpinde eller sugerør, sorte affaldssække, papir, maling til kunstnerisk 

udfoldelse og noget kraftigt tape. 

Krav: dragen skal kunne flyve og holde til de fysisk krævende omgivelser. Der skal gives point 

for dragens udseende og kreative opbygning.

Byg en båd 


Folk har altid brugt båden til at transportere ting eller sig selv fra den ene lille ø til den anden. Det 

har altid været en kunst at kunne få en båd til at sejle og ikke synke. Tænk bare på Titanic. En 

motordreven båd er lidt kompliceret at bygge, men det vil være muligt at få lavet en sejlbåd. 

Materiale: Snor, tændstikker, sugerør, en affaldssæk, mælkekartoner, flamingo og evt. maling. 

Krav: Båden skal kunne flyde, have en vis fremdrift og evt. kunne bære en vis last f.eks. øl. Der 

kan gives point for bådens udseende og kreative opbygning.


DTU-stjerneløb 

Reglerne for dette løb er vedlagt kapitlet. Dette er et alternativ til SU-Bolig-DTU-TKU-osv- 

Foredrag som er lidt mere spændende for russerne, men dog ikke er lige skægt for vejlederne.

Natløb 


Mange vælger at lave natløb den første aften, for at ryste holdene lidt sammen. Natløbet er ofte 

meget tema-orienteret, så de mere specielle poster giver lidt sig selv. Men her er nogle eksempler 

på nogle mere frie poster, der selvfølgelig kan skifte navn eller indhold alt efter ønske. 

Mangeski 

Holdet skal løbe om kap med et andet hold, mens hele holdet står sammen på et sæt kæmpeski. 

Distancen skal helst indeholde nogle skarpe sving, da det er i disse situationer, det bliver rigtigt 

svært. Holdet bliver tvunget til at snakke sammen og samarbejde. 

Stoleleg 

Igen en holddisciplin, hvor holdet skal nå fra A til B på så kort tid som muligt, uden de rører 

jorden. Det eneste, man har til rådighed, er et par stole. Man bliver derfor tvunget til at sætte 

den ene stol foran den anden for at komme frem, mens man skal stå og holde balancen på de 

ikke alt for mange resterende stole. 

Gåder 

Der bliver stillet en række tema-relevante gåder, som holdet så skal gætte. 

Ølstafet 

Hmmmm, den kender vi vist alle sammen… 

Retningsrelevante poster 

Der er før med succes blevet lavet retningsrelevante poster fremfor temarelevante. Disse kunne 

f.eks. være: Lave lommelygte (E), Smage/lugte ting (K), Gummistøvlekast (Miljø), Bygge 

korthus (B) og så videre. 

Ølsmagning 

Er jo også en dejlig post… 

Brødbagning/natmad 

Det er altid en god ide at have lidt natmad til russerne, når de kommer hjem, så hvorfor ikke 

lave en post i køkkenet, hvor man forbereder dette. Natmad kunne f.eks. være suppe, pølser med 

brød eller boller og kakao.

Lakridssnorsspisning 

Som man husker det fra børnehaven. 

Kimsleg 


Man har en masse objekter liggende på jorden, som holdet får lov til at beskue i 1 min. Holdet 

skal nu huske alle objekterne, og skal remse dem alle sammen op. Det hold der husker flest 

har vundet. 

Musikpost 

Har man en vejleder på holdet, der kan spille et instrument (fx guitar eller blokfløjte), kan man 

sammensætte et medley af kendte og ukendte sange. Russerne skal så gætte disse.


DTUs officielle Øl-ludoregler 

Dette er de officielle regler til øl-ludo, som det spilles til DTU- og PK-mesterskaberne. 

Til et spil deltager fire konkurrerende hold med hver fire spillere + evt. en holdleder eller 

sekundant. Desuden skal der deltage en dommer, der har den øverste myndighed, når spillet først 

er gået i gang, og som til hver en tid kan tildele hold eller personer straffe i form af tillægsøl, hvis 

reglerne (tekniske som etiske) overtrædes. 

Hvert hold skal administrere fire brikker, indeholdende hver fire øl. Alle øl i brikkerne skal 

være uåbnede, indtil de kommer i spil, hvorefter de øjeblikkeligt åbnes, og brikken er aktiv. Ved 

spillets start er alle brikker inaktive. Når brikken er aktiv, må den rykkes rundt på spillebrættet 

og slås hjem efter almindeligt gældende ludo-regler. Desuden må øllene nu drikkes i det omfang, 

man har lyst til, dog ikke længere ned end til bunden af nederste mærkat. Hvis dette alligevel 

gøres, skal øllen drikkes ud og erstattes af en ny. 

• Der slås med en almindelig 6-sidet terning. Slås en 6’er, har holdet mulighed for 

at aktivere en brik, og 6’eren giver altid ret til at slå igen. Hvis holdet ingen aktive 

brikker har, må der slås 3 gange hver tur. 

• Hvis man kan slå et andet holds brik hjem, skal man dette. Denne regel vil til 

hver en tid stå som den vigtigste. Slår man ikke hjem, når man kan, vil brikken, 

der havde mulighed for at gøre dette, blive slået hjem, og det ryk man udførte i 

stedet for annulleret. 

• Fedtspil er forbudt. Man må f.eks. ikke rykke frem og tilbage det sidste stykke mod 

mål, hvis man kan rykke en anden brik uden at blive slået hjem. Andet fedtspil 

vurderes og takseres af dommeren. 

• Hvis en brik bliver slået hjem skal alle øl i brikken tømmes, og holdet vil ikke få 

lov til at slå med terningen, før alle øl er færdige. Dette gør sig også gældende, 

hvis man har været så heldig at rykke en brik i mål. Straføl uddelt af dommeren 

skal også være færdigdrukket, inden holdet kan slå igen. 

• Et hold har vundet spillet, når alle brikker er rykket i mål, og spillet afsluttes 

umiddelbart herefter. Spillet har kun én vinder og tre tabere... ingen nummer to. 

• Står en brik på en globus, kan denne ikke slås hjem, med mindre det er en fremmed 

brik på et holds hjemmeglobus, og dette hold aktiverer en brik. To brikker på 

samme felt kan heller ikke slås hjem. 

• Lander en brik på en stjerne, rykker den automatisk videre til den næste og vil 

kunne slå en evt. brik hjem på begge stjerner. Hvis man lander på den sidste 

stjerne, dvs. stjernen i enden af holdets kanal , rykker brikken i stedet i mål. 

• Inden spillets start afgør terningen hvilket hold, der starter. Det hold, der slår flest

øjne, starter. 


• Kun spillerne må deltage aktivt i spillet, det vil f.eks. sige drikke af øllene i 

brikkerne og slå med terningen. Holdlederen/sekundanten må ikke hjælpe holdet 

med at åbne øl, slå med terningen, rykke brikker e.l. 

• Der må ikke udskiftes under spillet, så hvis en spiller må udgå, har holdet én 

mindre. En brik består dog stadig af fire øl! 

• Kun dommeren må færdes på banen med mindre man skal rykke en brik eller slå 

med terningen. Desuden er det strengt forbudt at spilde på banen. Hvis disse regler 

overtrædes, kan dommeren uddele straføl. 

Dommeren kan ikke lave om på disse regler, men opstår der tvivlsspørgsmål, vil dommeren altid 

have den øverste autoritet.


Regler for Muren 

Grundloven: 

§ 1.1 Du valgte at spille med i Brummespillet. Dumt! Drik en halv kvajebajer og ryk 

til start. 

§ 1.2 Ved start i cellen, stilles en øl i muren. 

§ 2.1 Så længe du ikke er død kan du drikke. 

§ 2.2 Kan du ikke drikke og er du levende, så tag en tår. (jvnf. § 2.1). 

§ 3.1 Hvis man snyder skal man drikke en halv øl. 

§ 3.2 Glemmes en regel, betragtes det som snyd. (jvnf. § 3.1). 

§ 3.3 Man må under ingen omstændigheder vække en sovende vejleder. 

§ 4.1 Ranglebær er forbudt under spillet. 

§ 4.2 Det er ikke tilladt at spille iført shorts sandaler og hvide tennissokker på en gang. 

§ 5.1 Lander man på et “mur”-felt, sættes en øl i muren. 

§ 5.2 Lander man på et “hul”-felt, skal man drikke af muren til man tager flasken fra 

munden. 

§ 5.3 Passerer man et sekskantet felt, skal man stoppe på det. 

§ 5.4 Lander man på et guldrandet felt, skal man drikke en halv øl og når det derefter 

bliver ens tur, rykker man et felt frem. 

§ 5.5 Lander man på et “smiley”-felt, skal man smile til sine medspillere. 

§ 5.6 Man møder altid Betjent Susan, når man lander på et “hjerte”- felt. 

§ 5.7 Når man finder skovlen, må man drikke dobbelt af muren. Dette gælder indtil en 

anden finder skovlen. 

§ 6.1 Når man møder Betjent Susan, skal man råbe: “Åh Nej!”. 

§ 6.2 Efter et møde med Susan, har du svært ved at gå. Træk 2 øjne fra de næste tre slag. 

§ 6.3 Betjent Susan er bestemt ikke fair. 

§ 7.1 Hvis man ikke har taget sin straf, når det bliver ens tur, springes man over. 

§ 7.2 Hvis man ikke er færdig med sin belønning, når det bliver ens tur, springes man 

over. 

§ 851⁄2 Dette spil er ikke fair. 

§ 9.1 Hvis man smider terningen på gulvet, skal man tage en kvajebajer. 

§ 9.2 Hvis man vælter en øl, skal man tage en kvajebajer.


§ 9.3 Hvis man sætter sig ned i en runde hvor man skal stå op, skal man tage en 

kvajebajer. 

§ 9.4 Hvis man spørger om hvorfor der ikke er et “felt nr. 5”, skal man tage en 

kvajebajer. 

§ 10.1 Sidemanden er medspilleren til venstre for en. 

§ 10.2 Hvis man har fundet gennem gangene, kender man dem og man må springe dem 

over de efterfølgende gange. 

§ 11.1 Det er en æressag at spy. 

§ 11.2 Hvis man benytter murbrækkeren, rykker man tre felter frem. (jvnf. § 11.1). 

§ 11.3 Taktisk spyning belønnes med en halv øl. (jvnf. § 11.1). 

§ 11.4 Når man har benyttet murbrækkeren, skal man skrive navn og tidspunkt på den. 

§ 11.5 Når man har benyttet murbrækkeren, skal man vaske den. 

§ 11.6 Når man har benyttet murbrækkeren, skal man gå ud og børste tænder. 

§ 12.1 Man har først vundet spillet, når man har nået muren og er kommet igennem den. 

§ 12.2 Muren er aldrig for stor, man skal nok få den drukket. (jvnf. § 2.1). 

§ 13.1 Husk! En halv flaske sprut er ingenting. 

§ 13.2 Lander man på et tomt felt, drikkes ingenting. (jvnf. § 13.1). 

§ 14.1 Når man laver armbøjninger, må man gerne stritte med finalen. 

§ 14.2 Man må gerne lave armbøjninger med knæene på gulvet. 

§ 15.1 Enhver afledningsmanøvre må kun bruges en gang i hvert spil. 

§ 16.1 Man kan aldrig sige nej til en fællesskål. 

§ 16.2 Hvis man mangler en medspiller under en fællesskål, må man tage den om når 

spilleren er klar. 

§ 17.1 Hvis der er en spiller som siger: “Stille”. Så skal alle spillere råbe deres næste 

sætning. 

§ 17.2 Hvis en spiller lander på et “Skål i skuret”-felt, skal denne sige: “Skål i skuret”. 

§ 17.3 Hvis en spiller siger: “Skål i skuret.” Skal alle ud og skåle i skuret. 

§ 18.1 En øl svarer til et glas vin. 

§ 18.2 Et glas vin svarer til en drink. 

§ 18.3 En drink svarer til en øl. 

§ 19.1 Hvis din fætter fra Als når til muren, må man gerne begynde at drikke den væk. 

§ 19.2 Du har først vundet spillet, når både du og din fætter fra Als er sluppet ud.


Felter for Muren 

Det officielle spillebræt forefindes ikke i mappen, men I kan jo lave et selv. 

Første etape - Cellen: 

1. Fængselsmaden giver dig dårlig mave, gå på toilettet og drik 1⁄2 øl. 

2. Du hjælper en kammerat ved at lave en afledningsmanøvre. Gør noget der får hele 

salens opmærksomhed. 

3. Du graver i cellegulvet til dine negle falder af. Hold den ene hånd i lommen for at 

skjule den. Hvis du tager hånden op af lommen før du kommer ud af cellen, ryger 

du i arbejdslejren. Og derefter tilbage til felt 3. 

4. Du prøver at slå en vagt ned, -han var desværre ikke alene. For at stoppe dig bruger 

de brandslangen. Drik 1 øl og stik hovedet under en tændt bruser. 

5. Du prøver at bestikke en vagt. Du og din vejleder drikker hver 1⁄2 øl. Derefter 

rykker du 3 felter frem. 

6. Det er tid til gårdtur. Gå udenfor og drik 1 øl. 

7. Du sætter dig fortvivlet på briksen og trøster dig med 1⁄2 øl. 

8. Du prøver at flygte gennem toilettet, men først skal det tømmes. Bund din øl, slå 

derefter med en terning. Hvis du slår 4 eller 6 klarer du turen og går direkte til 

arbejdslejren. 

9. Du prøver at grave dig gennem cellevæggen, på den anden side møder du 

fængselsinspektøren, gå i isolationen og drik 1 øl. 

10. Du lejer en bulldozer til at lave hul i muren, desværre er chaufføren stiv, så han 

rammer nabocellen. Sidemanden arbejder på hullet og rykker tre felter frem, mens 

alle andre skåler for bulldozer-Bill. 

11. Du prøver at flygte ud gennem vinduet, men Åh Nej! Du bliver taget i gården af 

betjent Susan. Ryk til gårdtursfeltet og derefter til start. 

Anden etape - Gangene: 

1. Du må forklæde dig for at komme videre. Byt trøje med sidemanden. Hvis 

spillerne ved bordet stadig kan genkende dig, drikker du 1⁄2 øl. 

2. Du finder kapellet og beslutter dig for at synge en lille sang. 

3. Du er ved en fejltagelse kommet til gymnastiksalen. Tag 10 armbøjninger. Du er 

nu meget tørstig, drik 1⁄2 øl.


4. Du åbner døren til et mørkt rum. Da du tænder lyset opdager du at du er kommet 

til øldepotet. Drik 1 øl og vent 1 omgang. Du tager selvfølgelig forsyninger med, 

sæt 1 øl i muren. 

5. Du tænder en smøg, men det sætter sprinkler-anlægget i gang. Alle spillere drikker 

1 øl. 

6. Du er kommet til en blindgyde, du sætter dig og lægger ny taktik over 1⁄2 øl. 

7. Åh nej! Du træder ind i tæskerummet. Betjent Susan spænder dig fast på 

pinebænken. Tag 10 mavebøjninger og drik 1 tår øl mellem hver. Du har nu svært 

ved at gå, træk 2 øjne fra de næste tre slag. 

8. Du træder ved en fejltagelse ind i “Hannibal The Cannibal’s” celle... Det var dumt! 

Drik 1 kvajebajer. 

9. Kvajpande... Du jubler højt af glæde da du ser udgangen i det fjerne. Vagterne 

lægger dig i fodlænker og tager dig straks. Du bliver sendt til dødsgangen og kan 

kun rykke 1-3 felter ad gangen. Hvis du klarer dig igennem dødsgangen, kan du 

tage fodlænkerne af. 

10. Ups! Inspektørens tålmodighed er sluppet op. Du bliver sendt i den elektriske 

stol. Indtil det bliver din tur igen, skal du drikke lige så meget som de andre 

tilsammen... ... Det overlever du nok ikke! 

Tredje etape - Gården: 

1. Du prøver at bestikke en vagt. Smart(?) Ryk 2 felter frem. 

2. Åh nej! Du møder betjent Susan, som spænder dig fast på muren. Læg dig på 

maven over ryglænet på en stol og drik 1⁄2 øl med sugerør. 

3. Du vakler ind til vagternes personalefest. Skål med alle vejledere og drik lige så 

meget som dem. 

4. Du møder politimester Striks. Han smider dig hen til Bjørnebanden. Gå til 

Bjønebande-feltet. 

5. Du skvatter over Ratata og falder ind under et nedløbsrør. Tragt 1 øl! 

6. Du ringer til din fætter fra Als, som er ansat i flyvevåbnet. Du får ham overtalt 

til at hente dig i en helikopter. Desværre er din fætter er ikke så smart. Så da han 

ser at helikopteren er brudt sammen, tager han et fly i stedet og kaster sig ud med 

faldskærm, og lander i gården. I er nu to! Sæt en ekstra brik ved gårdens start! 

7. Inspektørens svoger er murermester. Han arbejder sort i weekenden. Alle sætter 

1 ekstra øl i sin mur. 

8. Du møder Alibaba og gnidder på hans magiske lampe. Ryk til Alladin og de fyrre 

tyve røvere, mens alle synger, “AliBaliBi...”


9. Du bestikker dine medfangere til at hjælpe dig med at grave i dit eget hul. Alle 

spillere drikker 1⁄2 øl af din mur, mens de sætter 1 øl i deres egen. 

10. Du har fået den letteste vej! Drik 2 øl og vent to omgange. 

11. Du møder Jason. Fuck! Det er fredag den 13. Han saver dit højre ben af. Hink 

udenfor på dit venstre ben og drik 1 øl. 

12. Du arrangerer et fangeoprør. Dumt! Vagterne har vandkanoner. Alle fanger der er i 

gården, rykker tilbage til startfeltet i cellen. 

13. Du møder “Hannibal The Cannibal”. Han drikker af din lever, men dør af 

alkoholforgiftning. Gå til øldepotet for at indhente det forsømte. 

14. Det regner kraftigt. Du glider i mudderet og falder ind under et nedløbsrør. Tragt 

1 øl! 

15. Du stikker en medfange, men I bliver begge opdaget. Du og din sidemand rykker 

tilbage til startfeltet i cellen. 

16. Du falder i kloakken og bliver suget op i dit eget toilet. Ryk til toiletfeltet (felt 

8 i cellen). 

17. Du møder Ronny Ranglebær. LORT! Gå udenfor og drik 1 øl mens lugten er 

forsvundet. 

18. Du glider i en banan og falder ind under et nedløbsrør. Tragt 1 øl! 

19. Ups! Dine snørebånd er bundet sammen, du falder ind under et nedløbsrør. Tragt 

1 øl. 

20. Du møder en kæmpe bodybuilder. Du kommer til at vælte en vægtskive ned over 

hans fod. Kvajpande! Drik en kvajebajer efter du har løbet rundt om huset. 

21. Åh nej! Du har nu set Susan i joggingdragt, - og også uden! Hun er til sport i 

to’eren og tager dig bagfra med sin klit. Du har nu svært ved at sidde ned. Stå 

op 1 omgang. 

22. Efter den hårde træning tager du et bad. Du kommer til at bukke dig efter sæben og 

har nu svært ved at sidde ned! Stå op 2 omgange. 

23. Du falder i branddammen. Tragt 1 øl. 

24. For at gøre dig klar til slutspurten drikker du 1 øl. 

25. Du er tæt på, men gi’r op. Bund din øl og gå i seng. 

26. Du har drukket for meget og falder omkuld ind under et nedløbsrør. Da du kigger 

op, kan du ikke undgå at bemærke at VVS-manden har været der og opgraderet 

røret. Tragt dobbelt! 

27. Du kan se ud gennem hullet. Der står en kvinde. Åh nej! Du tror det er Susan,


du skriger højt og løber tilbage mod cellen. Men i gangene møder du den rigtige 

Susan. Hun slæber dig med til sit torturkammer. Ryk til torturkammeret i gangene.


GØR DET SELV ØL 

Det er jo efterhånden ikke nogen hemmelighed, at en del vejledere når at drikke rimelig meget 

øl til vejledermøderne og til div. fester. Desværre er vi dog alle studerende, og SU’en trykker, så 

her kommer nogle opskrifter på, hvordan man let (??) og forhåbentlig billigt (??) kan brygge sin 

egen øl. Tjek også f.eks. hjemmesiderne 

http://www.brygladen.dk/ , http://www.brewery.org og http://www.ale.dk/ 

Opskrifter på ca. 50 L af forskellige øltyper: 

Pilsner 

Guldøl 

Porter 

3 kg lys, humlet maltekstrakt 

3 kg perlesukker (eller 3 kg maltekstrakt mere) 

2 breve pulverhumle 

1 spsk. groft køkkensalt 

Ølgær 

20 g gærnæringssalt (ammoniumfosfat) 

Ca. 45 L vand 

3 kg lys (evt. mørk), humlet maltekstrakt 



Ølgær 

20 g gærnæringssalt (ammoniumfosfat) 

Ca. 45 L vand 

6 kg mørk, humlet maltekstrakt 



Ølgær 

20 g gærnæringssalt (ammoniumfosfat)

Ca. 43 L vand 


Div. smagsstoffer efter eget valg 

Den meget amatøragtige fremgangsmåde for selve brygningen: 

Sukkeret opløses direkte i vand, eller omdannes først til druesukker ved at koge 

i 15-20 min. med 1 tsk. citronsyre og 1⁄4 L vand pr. kg. sukker. Herefter tilsættes 

maltekstrakt, humle, salt og så meget vand som muligt (min. 8-9 L for 25 L 

ølbryg). Hvis der er pulverhumle i opskriften skal blandingen koge (max. 99°C) 

11⁄2-2 timer, ellers 3-4 timer. 

Blandingen står til afkøling mindst 6-7 timer, hvorefter den forsigtigt tappes over 

i en gæringsbeholder, mens man sir den i en tragt med et groft klæde. Ølgæren 

og gæringssaltet tilsættes sammen med ca. 3⁄4 af vandet, resten af vandet tilsættes 

efter et par dage. Beholderen lukkes tæt, og hvis den er gennemsigtig dækkes den 

med et tæppe!! 

Beholderen stilles køligt, og blandingen får lov til at gære. Gæringstiden varierer 

meget, lige fra nogle få dage til flere uger. Jo længere tid øllen gærer, jo højere 

bliver alkoholprocenten, men står den for længe, kan man risikere, at den bliver 

udrikkelig. Efter cirka en uge kan man evt. hælde øllen over i en anden beholder 

samtidig med at man frafiltrerer bundfaldet. 

Når man tror øllen er ved at være klar til at blive tappet fjernes det dannede 

bundfald igen. Man kan evt. tilsætte 1 tsk. askorbinsyre for at øge holdbarheden. 

Derudover skal der tilsættes lidt mere perlesukker, der opløses i kogende vand og 

derefter afkøles. Hvor meget man tilsætter, varierer lidt efter smag og behag, samt 

efter hvor meget kulsyre der findes i øllet. Det afhænger af gæringstemperaturen, 

og som tommelfingerregel kan man sige at man per liter øl tilsætter 5 g sukker v. 

20°C, 4g ved 15°C og 3 g ved 7-10°C. 

Øllet hældes på flasker og står til eftergæring. NB: der vil stadig dannes bundfald. 

Der findes også nogle lettere metoder, hvor man dog desværre ofte skal bruge andre (læs dyrere) 

ingredienser. 

Held og lykke med det . 

P.S. RSG påtager sig absolut INTET ansvar hverken for opskrift, fremgangsmåde eller resultatet!


Live Stratego 

Alle kender det klassiske brætspil – i denne form er det deltagerne selv, der er brikker. Dette er 

en udendørs aktivitet, hvor både muskler og hjerne bliver rørt. Spillet er desuden velegnet til at 

lære spillernes navne at kende. 

Indhegn et område med en snor. Det skal være et rimeligt stort område afhængig af, hvor mange 

deltagere der er (fx 30x30 m for 40 pers.). Området må gerne være kuperet og indeholde træer og 

buske. Indhegn herefter to baser i diagonalt modsatte hjørner. Dette er banen. Spillerne inddeles 

i to hold, og hvert hold vælger en strateg, desuden kræves en dommer og evt. hjælpedommere. 

På RSGs hjemmeside (www.rsg.dk) kan brikkerne til spillet hentes, disse printes så ud på farvet 

papir (rødt og blåt). Der skal være følgende antal for hvert hold: 

Start 

- 1 fane 

- 1 feltmarskal 

- 1 general 

- 2 oberster 

- 3 majorer 

- 4 kaptajner 

- 4 løjtnanter 

- 4 sergenter 

- 5 minører 

- 8 spejdere 

- 1 spion 

- 6 bomber 

Spillet starter med at hvert hold har 5 min. hvor de sammen med deres strateg lægger holdets 

strategi, herefter fløjtes spillet i gang. Spillerne går ud af deres base med et kort synligt fremme, 

men således at værdien af brikken ikke afsløres. 

Selve spillet 

Man fanger nu sine modspillere, dette gøres med en berøring. Spilleren med højeste rang tager 

den andens kort – er kortene af samme rang, byttes lige over. Den spiller, der har mistet sit kort, 

rækker hånden i vejret (så modstanderne kan se, han ikke kan fanges) og løber hjem til basen, 

hvor han får et nyt kort og fortæller strategen, hvem han blev fanget af, og hvilken rang, han 

havde. Han må selvfølgelig også fortælle de medspillere, han møder på vej hjem til basen, hvem


modstanderen er (men han skal gå direkte hjem). Den spiller, som har fået et kort ved at fange 

eller blive fanget, må gerne fange flere, eller løbe hjem til basen med sin fangst. Mister han selv 

sit kort, mens han har nogle af modspillernes kort, mister han ikke disse. 

Bomber, fanen, minører og spionen 

Bomber og fanen kan ikke fange, men kun blive fanget. Dette betyder dog ikke, at de ikke 

må løbe efter modspillerne for at skjule deres identitet. De må også gerne stille sig i vejen 

for modstanderens brikker og beskytte sine egen. Grænsen mellem at fange og stå i vejen er 

hårfin, lidt som i basketball. Det er ene og alene dommeren, der skal afgøre sådanne situationer. 

Fanger en minør en bombe, får han brikken. Spionen er den eneste, der kan fange feltmarskalen 

og intet andet. 

Basen 

Strategen må aldrig forlade basen. Når man har fået udleveret en brik, må man ikke træde ind 

i basen igen, før man har mistet sin brik. Har man fået en brik, har man denne brik, indtil man 

mister den. Fanen skal ud af basen, når spillet starter og må ikke vende tilbage. Står man i 

basen, har man ”helle”. 

At vinde spillet 

Spillet er slut, når et hold fanger det andet holds fane. Det hold, som først får fat i det andet 

holds fane, har vundet. 

Dommeren 

Dommeren har altid ret. Dommeren skal bevæge sig med rundt på banen ligesom i fodbold, 

således at han kan observere snyd og løse problemer. Spillet stopper ikke, mens dommeren løser 

problemer. Er to eller flere spillere i tvivl om reglerne, eller er de i strid over en situation, kan de 

henvende sig til dommeren. Dette gøres ved at række hånden i vejret og gå hen til dommeren. Når 

en spiller har hånden i vejret, kan han ikke fanges.


Poster til stjerneløbet 

Studieudvalgsstruktur og Studieordning 

Fortælle om undervisningsudvalg, institutbestyrelser, konsistorium og DTUs bestyrelse 

Fortælle om hvilke interesseområder de har, og hvilken indflydelse de studerende har. 

Hvor mange point skal man have af de forskellige slags. 

Kernestof, AMS, stopprøve, fagpakkeregler, midtvejs, eksamensprojekt, planlægning!, max 10 år 

på DTU, 2/3 bestået med 13-skala, selv holde sig ajour, selv tilmelde sig kurser/eks. 

Studievejledingen. 

Russerne skal kunne besvare: 

Hvor mange studerende sidder i hvert undervisningsudvalg? 

Hvad står AMS for? 

Hvad beskæftiger et undervisningsudvalg sig med? 

Hvad er fordelingen mellem undervisere og studerende i et undervisningsudvalg? 

Hvad ligger der i førsteårsprøven? 

Hvor mange studerende sidder i kandidatstudienævnet? 

Hvor mange kernestofpoint skal man have? 

Hvor lang tid har man til at bestå sin fagpakke? 

Hvad hedder DTU’s øverste organ? 

Socialt liv og PF’s organer 

Retningscafeer, idræt, kollegiecafeer, fester, retningsweekender, arrangementer, IDA, S-huset, 

julefrokoster, klubber, 

Hvor går man hen, når man har fri. 

Faglige råd: Beskæftiger sig med retningens liv, og er et samlingspunkt for alle aktive, man 

møder bare op og blander sig i diskussionerne, som kan handle om faglige spørgsmål, sociale 

aktiviteter, mere overordnede ting i foreningen. Forskellige repræsentanter tager input videre til 

diverse udvalg. Der er nogle penge at dele ud af, hvis man har en idé.


Fællesråd: Polyteknisk forenings øverste ledelse. Repræsentanter fra de faglige råd. Beskæftiger 

sig med foreningens overordnede politik, og forretninger. 

Socialudvalget: arbejder for at gøre levevilkårene bedre for de studerende: SU, bolig. Meget 

uformelt, man kan bare møde op, der er repræsentanter fra de faglige råd og kollegierne. 


Hvornår er rusjointen? 

Hvordan tilmelder man sig en idrætsklub? 

Er de faglige råd et åbent forum? 

Hvad er Buddyordningen? 

Hvilken er dag er det, at Kampsaxcafeen styrer? 

Hvordan bliver man medlem af et fagligt råd? 

Hvor mange repræsentanter har et fagligt råd i Fællesrådet? 

Hvor mange penge har de faglige råd til rådighed om året? 

Hvor mange retningscafeer er der? 

Ugeskemaøvelse – Fagpakker og Studiehåndbogsøvelse 

Hver især skal lægge sit eget skema for det første semester og eksamen. 

Fortælle om hvordan man gør. 

Introduktion til studiehåndbogen, forudsætningskæder, hvilke moduler ligger fagene i, hvor lang 

tid vil det tage, før man kan få det pågældende fag. 


Hvor mange skemamoduler er der? 

Hvad betyder det, hvis der står E4 ud for et kursus i studiehåndbogen? 

Betyder faglig forudsætning, at det er obligatorisk? 

Hvornår ligger 4. Skemamodul? 

Hvad er forskellen på ”/” og ”.” i forudsætninger?

Rådgivning og SU-regler + Bolig 


Studenterpræst, socialrådgiver, psykolog, studievejledning, Kollegie Konsulent Ordningen, 

vennekreds 

Hvor går man, når det hele går ad helvede til 

Det internationale kontor 

SU hver måned hvor meget og hvor længe 

Hvor meget må jeg tjene 

Dobbeltklip 

Lån - slutlån 

Barsel - børn 

Fremskaf diverse brochurer 

Kollegieværelser 

Svært at få lejelejligheder - kende nogen ellers umuligt. 

Det er nemt at få banklån til køb af andels- eller ejerlejlighed, specielt hvis man er længere henne 

i studiet - evt. kan man være flere. 

God ide med bofællesskaber - nemmere at få 9-værelses lejligheder 

Fremleje 

Hvis du ikke har noget at bo i, skal du henvende dig til socialudvalgsformanden . 


Hvor går du hen, hvis du vil skifte fagpakke? 

Hvor mange penge må man tjene, mens man får SU? 

Hvem har ret til at få kollegieværelse? 

Hvor meget får en udeboende i SU om måneden? 

Er studievejlederne studerende som dig selv? 

Hvornår kan man få dobbeltklip? 

Hvor går man hen, hvis man gerne vil læse et år i udlandet?

Er det nemt at få lejlighed i København? 

Hvad består studenterrådgivningen af? 

TKU 


Hvad er en tankel? 


Hvilken en bygning skal I møde i mandag morgen? 

Hvem kan du gå til, hvis du har problemer med din tankel? 

Er en tankel en lektiehjælp? - og hvor længe har man en tankel tilknyttet?


Spørgsmål til stjerneløb 

Hvor mange studerende sidder i hvert undervisningsudvalg? 

Hvor går du hen, hvis du vil skifte fagpakke? 

Hvornår er rusjointen? 

Hvad står AMS for? 

Hvor mange skemamoduler er der? 

Hvad betyder det, hvis der står E4 ud for et kursus i studiehåndbogen? 

Er de faglige råd et åbent forum? 

Hvor meget får en udeboende i SU om måneden? 

Hvor mange studerende sidder i kandidatstudienævnet? 

Er studievejlederne studerende som dig selv? 

Hvilken dag er det, at Kampsaxcafeen styrer? 

Hvor mange kernestofpoint skal man have? 

Er en tankel en lektiehjælp? - og hvor længe har man en tankel tilknyttet? 

Betyder faglig forudsætning, at det er obligatorisk? 

Hvor mange penge må man tjene, mens man får SU? 

Hvor mange penge har de faglige råd til rådighed om året? 

Hvad beskæftiger et undervisningsudvalg sig med? 

Hvad består studenterrådgivningen af? 

Hvor mange retningscafeer er der? 

Hvor lang tid har man til at bestå sin fagpakke? 

Hvornår kan man få dobbeltklip? 

Hvad er en tankel? 

Hvad er forskellen på ”/” og ”.” i forudsætninger?

Hvem har ret til at få kollegieværelse? 


Hvor mange repræsentanter har et fagligt råd i Fællesrådet? 

Hvornår ligger 4. Skemamodul? 

Hvor går man hen hvis man gerne vil læse et år i udlandet? 

Hvad hedder DTU’s øverste organ? 

Hvad er fordelingen mellem undervisere og studerende i et undervisningsudvalg? 

Hvem kan du gå til hvis du har problemer med din tankel? 

Hvordan tilmelder man sig en idrætsklub? 

Hvad ligger der i førsteårsprøven? 

Hvordan bliver man medlem af et fagligt råd? 

Er det nemt at få lejlighed i København? 

Hvad er Buddyordningen? 

Hvilken bygning skal I møde i mandag morgen?


Evaluering


Om evalueringen 

Det er vigtigt at evaluere sin egen og andres præstation for at få overblik over rusturens 

forløb og for at undgå at lave de samme fejl to gange. Til dette formål har RSG placeret to 

evalueringsskemaer i dette afsnit. Et hvor russerne kan evaluere vejlederne/rusturen, og et hvor 

vejlederne kan komme med selvkritik og konstruktive forslag til næste års ture. 

De skriftlige evalueringer er dog sjældent særlig uddybende eller fyldestgørende og er mest for 

at give RSG et overordnet indtryk af, hvordan turen forløb. Derfor kan turene også afholde 

en mundtlig evaluering, som vejlederne nok får en del mere ud af. Det kan enten foregå i 

tværgruppen eller i plenum – der er fordele og ulemper ved begge dele. 

Russerne skal selvfølgelig ikke drukne i evalueringer, for jo flere de skal igennem, jo større er 

risikoen for, at de bare lige fyrer et eller andet hurtigt (lidt intetsigende) af. Det kan dog være rart 

for den enkelte vejleder at få noget personligt respons - specielt på retningsrunden/-foredraget. 

Derfor kan man evt. lave et stykke papir, hvor russerne øverst ud for hver vejleder kan skrive et 

par kommentarer om, hvordan vedkommende fik præsenteret sin fagpakke/holdt retningsrunden. 

Nederst kan man ud for hver person lige skrive, hvilket indtryk man generelt fik af den enkelte 

vejleder på rusturen. 

Desuden anbefaler RSG, at hver enkelt tur holder såkaldte ”hårde runder”. Dette kan forhindre, 

at små problemer hober sig op og bliver til store problemer. Det er altid rart lige at have alting 

afklaret inden rusturen, så man ikke ender med at gå rundt og småsnerre af hinanden. Derfor er 

det værd at afsætte lidt tid til dette f.eks. på forberedelsesturen. 

Efter turen er det også en god ide at evaluere hinanden internt. Og man må godt overdrive lidt. 

Ofte vil der være mere ros end ris, men dette er selvfølgeligt bare godt.


Om at hjælpe sin næste… 

I denne fantastiske hyttemappe er der til sidst i hvert afsnit placeret en overlevering. Den 

hyttemappeansvarlige har ansvaret for, at disse bliver udfyldt, enten ved at gøre det selv, eller ved 

hårdt og brutalt at punke sine medvejledere til at gøre det. Dette kan med fordel gøres løbende 

(tidsmæssigt løbende – ikke fysisk, da det gør det svært for os at læse, hvad du har skrevet) 

f.eks. på aftenmøderne på selve turen. På den måde kan alle huske, hvad der er sket, og den 

hytttemappeansvarlige kan få kvalificeret hjælp til at udfylde overleveringerne! 

Senere har I ikke en chance for at huske, hvad der har været af problemer. 

Overleveringerne er særdeles vigtige, idet de hjælper RSG til opdatering af hyttemapperne. 

Husk: hvis du hjælper de andre – hjælper de nok også dig, næste gang du skal være vejleder.


Evalueringsskema 

Da Polyteknisk Forening ønsker at afholde så gode rusture som muligt, er det nødvendigt at 

få tilbagemeldinger fra de enkelte hytter. Der følger en række spørgsmål som russerne bedes 

besvare efter bedste evne. Såfremt du ønsker at være anonym, kan felterne Køn, Alder og Retning 

undlades udfyldt. 

Hytte: ___________________ Køn: ____ Alder:___ Retning: __________________ 

Hvor tilfreds var du med den information og hjælp, du fik fra dine vejledere? 

Hvor forberedt gav vejlederholdet indtryk af at være? 

Hvordan var balancen mellem seriøsitet og beruselse på turen? 

Vurder ved passende afkrydsning til højre foredragene på din tur (enten på eller mellem 

symbolerne): 

Rektor/prorektor 

Bestyrelse 

S-huset 

Andre foredrag (angiv hvilke): __________________ 

Nævn 3 markante retningsforedrag og vurder disse: 

__________________ 

____________________________________________ 

____________________________________________ 

____________________________________________ 

Nævn 3 markante aktiviteter og vurder disse: 

____________________________________________ 

____________________________________________ 

____________________________________________ 

Nævn tre gode ting ved turen:


_______________________________________________________________________ 

_______________________________________________________________________ 

_______________________________________________________________________ 

Nævn tre dårlige ting ved turen: 

_______________________________________________________________________ 

_______________________________________________________________________ 

_______________________________________________________________________ 

Øvrige kommentarer: 

_______________________________________________________________________ 

_______________________________________________________________________ 

Med håbet om at al god/dårlig kritik af turen er kommet med på dette evalueringsskema, 

siger vi tak. 

MVH RSG


Vejlederevalueringsskema 

For at få et overblik over de enkelte rusture og deres forløb, ønsker RSG, at alle vejledere 

evaluerer deres tur og samarbejdet med RSG. Derfor følger en række spørgsmål, som vejlederne 

bedes besvare efter bedste evne. Såfremt du ønsker at være anonym, kan feltet ”Navn” undlades 

udfyldt. 

Hytte: ___________________ Navn: _______________________________________ 

Hvor tilfreds var du med den information og hjælp, som du fik fra din RSGer el. kontaktperson? 

____________________________________________________________________ 

____________________________________________________________________ 

Hvordan synes du informationen og arbejdsindsatsen fra RSGs (som helhed) side har været? 

____________________________________________________________________ 

____________________________________________________________________ 

Hvor tilfreds var du selv med forløbet af jeres rustur? 

____________________________________________________________________ 

____________________________________________________________________ 

Hvordan fungerede jeres vejlederhold? 

____________________________________________________________________ 

____________________________________________________________________ 

Hvordan var balancen mellem seriøsitet og beruselse på turen? 

____________________________________________________________________ 

____________________________________________________________________ 

Hvilke foredrag blev afholdt på jeres tur – og hvad synes du om dem? 

____________________________________________________________________ 

____________________________________________________________________ 

Havde I større problemer på rusturen? Hvis ja, hvordan kunne disse da have været undgået? 

____________________________________________________________________


____________________________________________________________________ 

Nævn tre gode ting ved turen: 

____________________________________________________________________ 

____________________________________________________________________ 

____________________________________________________________________ 

Nævn tre dårlige ting ved turen: 

____________________________________________________________________ 

____________________________________________________________________ 

____________________________________________________________________ 

Øvrige kommentarer: 

____________________________________________________________________ 

____________________________________________________________________ 

Havde I problemer med at få rustursregnskabet til at løbe rundt? Hvis ja, hvilke problemer 

havde I? 

____________________________________________________________________ 

____________________________________________________________________ 

Manglede I informationer i forbindelse med økonomien omkring rusturen? Hvis ja, hvilke? 

____________________________________________________________________ 

____________________________________________________________________ 

Med håbet om at al god/dårlig kritik af turen er kommet med på dette evalueringsskema, 

siger vi tak. 

MVH. RSG

rusturs hytte mappen - Staffeldt.Net

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?