Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark

økonomiske interesser i, via nye teknologiske løsninger, at øge effektivitet og
konkurrencedygtighed i kampen om kunderne. Kan den samme mængde gods transporteres
hurtigere af færre køretøjer og mindre personel, er den økonomiske gevinst
åbenlys. Jo billigere og bedre transporter man kan tilbyde sine kunder, jo mere kan
man udvide sit kundegrundlag.
Udgifterne i forbindelse med upålidelige og komplicerede transporter er også en
faktor i det samlede årsregnskab for mange danske service- og produktionsvirksomheder79
. Trafikal stabilitet er ikke kun en politisk målsætning, men også en vigtig
komponent i dansk erhvervslivs muligheder for at sikre pålidelige godsleverancer,
styrke konkurrencedygtigheden og optimere såvel produktions- som forretningsprocesser.
Jo smidigere de forskellige transportkæder kan spille sammen med lagerog
logistikhåndtering, jo billigere vil vejen fra producent over leverandør til forbruger
være, og jo større overskud vil derfor kunne tilflyde den enkelte virksomhed.
Man må derfor forvente, at dele af dansk erhvervsliv har en politisk vilje til at presse
på for nye teknologisk baserede løsninger inden for godstransporten.
På EU-plan vil man se en stadig stigende interesse i at investere i højteknologiske
transportprojekter. Således handler mange af EU-Kommissionens højst prioriterede
transportprojekter80 om, hvordan man bedst kan efterkomme de europæiske landes
voksende transportbehov i takt med, at en stærkere økonomisk og handelsmæssig
integration giver sig udslag i en øget distribution af varer på tværs af landegrænserne.
Satsningerne på at flytte gods fra vej til bane i EU er desuden del af en
miljøpolitisk prioritering om – via ny teknologi – at sikre en mindre forurenende
godstransport. For at nye teknologispring kan implementeres, kan den politiske vilje
dog ikke stå alene, ligesom statsstøtte ikke på længere sigt er en bæredygtig vej. Her
skal markedskræfter i spil – konkurrencen mellem transportvirksomhederne vil da
være afgørende for udviklingen.
Inden for søtransport vil vi se en markedsdrevet udvikling, hvor større containerskibe,
feederskibe med containere og kanaltransport vil blive styrket, fordi de billigere
transportpriser for mange godstyper (typisk bulkvarer) er vigtigere end transporthastigheden.
Man skal dog ikke forvente nogen stor stigning i coastertrafikken i de
indre danske farvande.
Dansk sø- og vejgodstransport fremstår som gode eksempler på, at transportteknologisk
innovation – samt implementering og brug af transportteknologi – i
praksis kan resultere i nationale styrkepositioner. Internationalt klarer Danmark sig
godt inden for både sø- og vejtransport af gods – hvilket også skal ses i lyset af, at
dansk søtransport både historisk og geografisk har haft et godt udgangspunkt for
vækst, ligesom et fleksibelt dansk vognmandserhverv har styrket den danske konkurrenceevne
for godstransport på vej. Efterspørgslen efter disse transportformer vil
fortsat vokse. Godstransportens billiggørelse og vækst medfører behov for teknologiske
investeringer i en selvforstærkende teknologisk og økonomisk proces, der
fortsat vil skabe værdi for det danske samfund.
79. Jf. kap. II om roadpricing og det københavnske trængselsprojekt.
80. Se: „Trans-European Transport Network, TEN-T priority projects”, EU-Kommissionen,
2002.
Godstransportens teknologiske perspektiver – en oversigt
TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN 77