Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark

Recommendations

Info

Godstransportens teknologiske perspektiver – en oversigt <strong>Teknologisk</strong>e perspektiver for jernbanetransporten I udviklingen af godstransport på jernbane vil teknologi kun spille en mindre rolle. Det afgørende vil være ændringer af de europæiske jernbaneselskabers organisation og ledelse. Jernbanen er konkurrencemæssigt oppe mod dygtige godsoperatører inden for vej- og søfartssektoren. Disse transportformer har gennem mange år været drevet frem af erhvervsøkonomiske forretningsprincipper, hvilket har øget deres konkurrencedygtighed betydeligt. Nye forretningsmodeller skal udvikles, simuleres, afprøves og iværksættes for at øge forbrugernes valgmuligheder og operatørernes og netværkenes effektivitet og ydeevne74 . Men den forretningsmæssige udvikling er kun i en vis udstrækning afhængig af teknologi75 , idet den nødvendige teknologi allerede i betydelig udstrækning er til stede eller tæt på at blive introduceret på markedet. Der er primært tale om: 74. Jf. „European Road Transport 2020 – A Vision and Strategic Research Agenda”, ERTRAC 2003. 75. Eksempelvis har man ved de meget tunge transporter (i Sverige typisk ved transport af jernmalm) set en teknologisk udvikling, som har gjort det muligt at øge akseltrykket fra 22,5 tons til ca. 32 tons. Dette fordyrer ganske vist på kort sigt investeringerne i ny jernbaneinfrastruktur, men har samtidig på længere sigt skabt en langt bedre driftsøkonomi i operatørernes transporter, fordi man nu kan transportere tungere godsmængder end før. 74 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN Foto: Udlånt af Railion A/S
Godstransportens teknologiske perspektiver – en oversigt Harmoniseringsteknologier De enkelte EU lande har i dag meget forskellig infrastruktur. I kørsel over grænser er der derfor behov for tog, som computermæssigt er sat rigtigt op til kørsel i flere lande. Forskellene mellem landene ligger primært i sikringsanlæg, automatiske togkontrol systemer, kørestrømsystemer til elektrificerede baner, samt i radioanlæg. I dag kan man indbygge et „skiftekomponent” i infrastrukturen, så teknikskift kan ske over grænsen. Det er f.eks. gjort på den dansk/svenske Øresundsforbindelse. Omladningsteknologier Omladning af gods mellem forskellige transportformer kræver intermodale terminaler76 , hvor logistikprocesser i transportkæder løbende forbedres ved hjælp af IT systemer. Set i lyset af de store kapacitetsbehov ved omladning af gods fra havneog lastbilterminaler, burde jernbanen kunne finde sin rolle som en vigtig transportform over lange afstande mellem centre. Dette ser man f.eks. i de store hollandske havne. One Stop Shop IT bruges også i forbindelse med opbygning af „one-stop-shop”-centre. „One Stop Shoppen” er det sted en operatør kontakter, når der skal planlægges en international jernbanetransport. One Stop Shop princippet gør, at en togoperatør kun behøver at henvende sig et enkelt sted for at bestille en jernbanekanal til sin transport77 . Mærkningsteknologier Mærkningssystemer muliggør en on-line overvågning af godsets position under transporten. Det kender man allerede fra søtransporter, hvor shippingvirksomheder har specialiseret sig i metoder til at søge og finde gods. Der findes i dag skitser til et „European Time Slot Administration Centre”, der on-line kan følge godset og overvåge rettidighed i køreplanerne. Kommerciel „turn-around” i jernbanesektoren – en nødvendig forudsætning Til forskel fra udviklingen inden for vej- og søtransport har godstransporten på jernbane gennem de senere år tabt markedsandele. Hvis det skal lykkes jernbanen at få vendt denne udvikling, dvs. gøre den konkurrencedygtig på økonomi-, sikkerheds- og miljøparametre, skal transportselskaberne gennemføre et „turn-around”. Det vil være afgørende for et sådant turn-around, at denne kan ske på naturlige markedsvilkår uden politiske hindringer (som f.eks. forældede afgifter). En sådan strategisk udvikling skal gennemføres ud fra en erhvervsøkonomisk 76. „Det overordnede mål for intermodale transportkæder er at skabe værditilvækst for kunderne via effektivitet og kvalitetsforbedringer, der ikke sætter sikkerheden over styr. [Man kan arbejde med] informationsteknologiske værktøjer som EDI (Electronic Data Interchange) og AEI (Automatic Equipment Identification) til at effektivisere transportkæderne og lette overblikket over de mange informationer, der bevæger sig rundt mellem de forskellige aktører.” Kilde: http://www.sofartsstyrelsen.dk/sw1341.asp. 77. Se f.eks. Banedanmark, www.bane.dk. TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN 75
Page 1:
Teknologisk innovation i transports
Page 4 and 5:
Akademiets formål er på et faglig
Page 6 and 7:
Forord bygninger af infrastrukturen
Page 8 and 9:
6 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPOR
Page 10 and 11:
Konklusion og anbefalinger politisk
Page 12 and 13:
Konklusion og anbefalinger positiv
Page 14 and 15:
Baggrund: Udvikling og udfordringer
Page 16 and 17:
Baggrund: Udvikling og udfordringer
Page 18 and 19:
Sammenfatning af rapportens fire de
Page 20 and 21:
Sammenfatning af rapportens fire de
Page 22 and 23:
ITS - nye muligheder i passagertraf
Page 24 and 25:
ITS - nye muligheder i passagertraf
Page 26 and 27: ITS - nye muligheder i passagertraf
Page 38 and 39: Se det i øjnene - roadpricing komm
Page 48 and 49: Miljø- og energiteknologier - slå
Page 66 and 67: Godstransportens teknologiske persp
Page 80: 78 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPO
show all

Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?