Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark

Godstransportens teknologiske perspektiver – en oversigt
Hastighedsteknologier
Forudsat at energipriserne ikke stiger drastisk, vil der blive sejlet med større hastigheder,
end vi kender i dag. Eksempelvis vil der, som opfølgning på et omfattende
forskningsprogram i Japan, allerede i 2005 blive indført de såkaldte Techno-superliner
skibe til godstransport. Det vil indebære et spring i hastigheder, idet de vil sejle
med 39 knob (72 km/t). Skibene vil da kunne nå fra Japan til de sydøstasiatiske
lande på 1-2 dage. Tilsvarende er der i Norge netop dannet et konsortium, som skal
udvikle et koncept for hurtig søtransport af friske fisk og skaldyr fra Norge til de
europæiske markeder. Men energiforbruget for højhastighedsskibe er stort. Det begrænser
udviklingen.
Større containerskibe – flere feederskibe
Den teknologiske udvikling gør det muligt at bygge skibe af en størrelse, så de netop
udnytter dybdebegrænsningen i Suezkanalen på 14 meter (man kan bl.a. gøre skibene
bredere, hvor ved de får en lavere dybgang). Det vil føre til containerkapaciteter,
der er 50 pct. større end de største af dagens containerskibe. Sådanne spring i
størrelsen af containerskibe vil kunne føre til væsentligt lavere fragtrater og dermed
yderligere fremme containeriseringen af godstransport over hele verden. Denne
udvikling vil kræve organisatoriske omstillinger, som kan give den nødvendige fleksibilitet:
1. Færre og større havne. For at bevare effektiviteten vil de store skibe kun anløbe
få, men store havne, som er dimensionerede til at modtage større skibe.
2. Større offshore terminaler. Da langt den største del af containerne alligevel skal
omlades til mindre skibe, vil man se en teknologisk udvikling, som muliggør en
hurtigere og mere effektiv omladning fra store til mindre skibe.
3. Flere feederskibe. Større offshore terminaler vil medføre et mere udbredt system
af feederskibe til distribution til forskellige regioner.
Containerterminalerne vil i fremtiden blive endnu mere teknologiserede – og
dermed mere automatiserede og effektive i forhold til lasthåndtering. IT baserede
løsninger vil – som man f.eks. kan se det i Hamborgs havn – resultere i langt
hurtigere og sikrere metoder til omladninger fra skibe til tog og lastvogne. Fortsatte
investeringer på denne front vil have stor betydning for den samlede transporteffektivitet
i EU hvad angår distribution af gods.
Det er regelmæssigt til debat, om vi i fremtiden bør satse mere på coastere til
søtransport i de indre danske farvande. Set ud fra et globalt teknologiperspektiv
virker det ikke umiddelbart økonomisk realistisk med en sådan udvikling. Væksten
vil snarere koncentrere sig på feederskibe som led i containeriseringen, der kan
skabe nye vækstmuligheder for udvalgte danske havne, ligesom coastere stadigvæk
vil få hård konkurrere fra billige, fleksible og effektive vejtransporter.
Jernbanetransport
Generelle tendenser for jernbanetransporten
På mange nationale baner kører man i EU en blandet passager- og godstrafik, hvor
72 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN