Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark

Godstransportens teknologiske perspektiver – en oversigt
Sådan vil det sandsynligvis også være i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at der udvikles
og anvendes nye teknologier, som kan optimere og effektivisere vejtransporterne.
Men også inden for sø- og jernbanetransport kan der ske forbedringer, hvis man
inddrager nye teknologiske muligheder til udvikling af fremtidens godstransport.
Til forskel fra persontrafikken, hvor nye teknologier relativt hurtigt kan gøre en
lokal forskel55 , fremstår godstransport i både Danmark og EU som et tungere og
mere komplekst område. Gods skal skifte mellem veje, jernbaner og skibe undervejs
fra afsender til modtager. Det forudsætter etablering og brug af omladningscentraler.
Internationalt gods krydser landegrænser og skal derfor også håndteres af forskellige
administrative systemer.
Ser man på jernbanetransporterne i EU56 , er der navnlig her brug for både organisatoriske,
ledelsesmæssige og kulturelle omvæltninger, før end de europæiske
jernbaneselskaber kan konkurrere på markedsvilkår med vej- og søtransport, udnytte
de nye teknologiske landvindinger optimalt og forlade det image af omstændelig
ineffektivitet, der stadigvæk knytter sig til jernbanetransporter57 .
I EU forventes den samlede godstransport, målt i tonkilometer, at vokse 38 pct.
fra 1998 til 2010 – fra 2.870 mia. tkm i 1998 til 3.971 mia. tkm i 2010. Væksten vil være
fordelt som afbildet i figur 10, næste side.
Det er vigtigt at udarbejde planer og strategier for, hvordan den samlede vækst i
godstransporten skal håndteres – både i Danmark og EU som helhed. Man skal også
finde bedre måder at kombinere transport58 mellem landevej, vandvej og jernbane.
Ny teknologi og forbedret logistik kan således bidrage til øget samspil mellem
transportformerne, så f.eks. jernbanetrafikken har lettere ved at komme til sin ret på
eksisterende styrkeområder. Nye teknologier vil – i et samspil med de nødvendige organisatoriske
og strukturelle tiltag – kunne medvirke til hurtigere, sikrere og mere miljøvenlig
godstransport til glæde for producenter, leverandører, forbrugere og samfundet generelt.
55. Se f.eks. den meget hurtige effekt af indførelsen af roadpricing i London City (jf. kap.
II). Det skal dog samtidig understreges, at der fundamentalt er tale om to forskellige
typer af indsatsområder, som ikke nødvendigvis kan sammenlignes i forhold til specifikke
problemstillinger og målsætninger.
56. Jf. Executive summary i „White paper: A Strategy for Revitalising the Community’s
Railways”, EU-Kommissionen, 1996.
57. I et fælles dokument har The International Union of Railways (IUR), Community of European
Railways (CER), International Union of Public Transport (IUPT) og Union of European Railway
Industries (UNIFE) sat som mål at øge jernbanernes andel af godstransporten (målt i tonkm)
frem til år 2020 fra de nuværende 8 pct. til 15 pct. Om dette mål kan nås, er dog tvivlsomt.
58. Man skelner her mellem tre transportformer: 1) Multimodal transport – transport af
varer, som benytter mindst to forskellige transportmidler. 2) Intermodal transport –
som er multimodal transport, hvor varen hele tiden befinder sig i samme lastenhed
eller på samme køretøj og derfor ikke skal omlades ved skift mellem transportmidler.
3) Kombineret transport – som er en multimodal transport, hvor den største del af
transporten foregår på skinner, indenlandske vandveje eller over hav, mens den
indledende og/eller afsluttende landevejstransport er kortest mulig. Kilde: ECMT
Declaration on Combined Transport, CENff/CM(96)16).
64 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN