Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark

Miljø- og energiteknologier – slå koldt vand i blodet
interne magtkampe om kontrollen med oliereserverne – giver politikere i EU og USA
et logisk incitament til at søge nye veje. Udviklingen i EU vil sekundært blive styret af
politiske ønsker om at sænke udslip af drivhusgasser, men de miljøpolitiske forlig i
EU vil sandsynligvis have et ambitionsniveau, som „blot” går efter at vælge løsninger,
som bevarer status quo og derved undgå at forværre den generelle miljøtilstand i EU.
Om det så er nok til at trække markedet i gang, er en anden sag. Netop koblingen
mellem energiselskaber og bilfabrikanters interesser, EU’s miljøpolitiske linje og skiftende
nationale regeringers miljøpolitiske engagement vil være afgørende for, hvilken
udvikling vi som transportbrugere kommer til at opleve. Hvis der for alvor skal
ske gennembrud på miljøfronten, skal bilproducenter og myndigheder definere fælles,
overordnede sigtelinjer for, hvordan samspillet mellem profit- og miljøhensyn kan
drive den teknologiske udvikling frem. Forbrugernes valg af biler kan påvirkes gennem
afgifter. Således vil afgiftsnedsættelser på biler bygget op om miljøteknologier
(som f.eks. LUPO’en) skubbe til udviklingen. Men myndighedskrav og belønninger
er ikke nok. Kun hvis motor- og bilproducenter gives mulighed for at udvikle
teknologierne på et frit marked, vil vi se en udvikling, hvor det kan betale sig at
producere miljørigtigt. Flere forhold peger dog i den retning:
Olieselskaber definerer sig således i stigende grad sig som energileverandører og
foretager i disse år en nyorientering mod udvikling af alternative og renere energikilder
(vind, vand, solceller, biobrændsel). Det sker i en erkendelse af, at de dels har
stor erfaring inden for energilevering, dels har været nødsaget til at nedskrive deres
oliereserver. Da en sådan omstilling mod nye energikilder ventes at tage ca. 50 år, vil
der i de kommende år være et pres fra denne kant i forhold til at udvikle nye
teknologier.
Tilsvarende ser man en tendens til, at bilfabrikanter ikke kun ser sig som bilproducenter,
men også er opmærksomme på, hvordan de kan skaffe nye brændstoffer
til deres kunder. Folkevognsfabrikkernes udvikling og brug af „sun fuel” – et
biokemisk og svovlfrit brændstof – er et eksempel på denne udvikling. Hvis ikke
bilfabrikanterne udviser interesse for de alternative brændstoffer og begynder at
konkurrere på dem, er der en risiko for, at de på længere sigt mister kunder. Disse
markedsinteresser vil medvirke til at tvinge en teknologisk udvikling i gang.
Ser man på vejtrafikstøj specifikt, findes der ikke et enkelt middel til at reducere
eller fjerne støjgener. Det er nødvendigt med en langsigtet indsats, hvor der satses
på en række områder. Indsatsen må styres på forskellige administrative niveauer og
kræver medvirken af både offentlige og private aktører. Muligheder kunne bl.a.
være:
Reduktion af støjudsendelsen gennem skærpelse af kravene til typegodkendelser
af nye biler og dæk (en opgave for EU-kommissionen og de nationale regeringer
i fællesskab).
Videreudvikling af støjreducerende vejbelægninger og brug af disse på vejnettet
(en opgave for stat, amter og kommuner).
Udvikling og test af nye og forbedrede metoder til at reducere støjen og analysere
deres effekter på støj og gener (en opgave for staten og EU-Kommissionen).
En forøget lokal indsats over for støjproblemerne (en opgave for kommuner og
borgere evt. støttet af staten og amterne).
TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN 61