Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark

Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark

itsdanmark.dk
from itsdanmark.dk More from this publisher
22.07.2013 Views

Miljø- og energiteknologier – slå koldt vand i blodet fart reguleres via internationale aftaler (global luftfart i ICAO49 ) og er vanskeligere at regulere end f.eks. vejtransport, fordi EU regler skal tilpasses regelsæt i andre verdensdele. Luftfart er fritaget for brændstofafgifter, og der har i de sidste 10 år været en vækst i luftfarten på 6-9 pct. om året50 . Nok har der været udsving, men set over en længere årrække er der tale om en formidabel vækst. Selvom man internt i EU arbejder på at indføre et afgiftssystem for transportfly mellem EU-landene, er det fra et miljømæssigt synspunkt stadigvæk svært at se nogen positiv udvikling på dette felt. Flyselskaberne har naturligvis en økonomisk interesse i at nedsætte brændstofforbruget for at styrke konkurrenceevnen51 . Men brændstofforbruget pr. passager er stadigvæk meget stort. Højhastighedstog, som man f.eks. har set med de franske TGV tog og den spanske højhastighedsforbindelse mellem Madrid og Sevilla, har i et vist omfang taget en del af luftfartens marked. Men med de meget lave priser, som lavprisflyselskaberne har indført, er der udsigt til en bevægelse den modsatte vej. Der er derfor overvejelser i EU-regi om, hvordan man kan sikre mere ens konkurrencevilkår i form af sammenlignelige regler for brændstofbeskatning o.lign. Drivkræfter i forbedret miljø Drømmen om det forurenings- og støjfrie køretøj vil nok forblive en drøm. Der er dog mange andre teknologiske muligheder for at nedbringe udledningerne betragteligt. Ser vi på skadelige stoffer, kan de bringes ned under 10-20 pct. af niveauet fra midthalvfemserne. Herved bliver de negative helbredseffekter reduceret kraftigt. Yderligere satsninger på at fremme brugen af små, effektive køretøjer vil medvirke til at begrænse effekterne. Endelig kan en fokusering på hybridteknologi give mulighed for etablering og anvendelse af flere miljøzoner52 . Den primære drivkraft i udviklingen vil dog være de vestlige landes ønske om forsyningssikkerhed og uafhængighed af de olieproducerende lande. De øjeblikkelige prisstigninger på råolie og oliemarkedernes generelle turbulens – ikke kun i Mellemøsten, men nok så vigtigt i Rusland, hvor der i disse år foregår voldsomme 49. ICAO står for International Civil Aviation Organization, se: http://www.icao.int. 50. Jf. Association of European Airlines, på www.aea.be, og „Ten key transport and environment issues for policy-makers”, Det Europæiske Miljøagentur, 2004. 51. Airbus bygger således løbende større fly, hvis motorer bruger stadig mindre brændstof, helt op til 20 pct. mindre – jf. www.airbus.com. Det får driftkilometerprisen til at falde. 52. Nogle hybridkoncepter har indbygget mulighed for, at køretøjet over begrænsede afstande udelukkende kører på batteri. Herved kan tætbefolkede områder friholdes for de mest skadelige udledninger, uden at vi bliver afhængige af elektricitet for hver 100 km. Da hybridbiler i dag er betydeligt dyrere end normale biler, vil det dog kræve en tilpasning af afgifterne eller en voldsom stigning i brændstofpriserne, før denne løsning bliver konkurrencedygtig på markedet. En fokusering på miljøzoner vil også gøre brændselscellebaserede køretøjer mere attraktive, da de vil kunne køre som udledningsfrie køretøjer. 60 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN

Miljø- og energiteknologier – slå koldt vand i blodet interne magtkampe om kontrollen med oliereserverne – giver politikere i EU og USA et logisk incitament til at søge nye veje. Udviklingen i EU vil sekundært blive styret af politiske ønsker om at sænke udslip af drivhusgasser, men de miljøpolitiske forlig i EU vil sandsynligvis have et ambitionsniveau, som „blot” går efter at vælge løsninger, som bevarer status quo og derved undgå at forværre den generelle miljøtilstand i EU. Om det så er nok til at trække markedet i gang, er en anden sag. Netop koblingen mellem energiselskaber og bilfabrikanters interesser, EU’s miljøpolitiske linje og skiftende nationale regeringers miljøpolitiske engagement vil være afgørende for, hvilken udvikling vi som transportbrugere kommer til at opleve. Hvis der for alvor skal ske gennembrud på miljøfronten, skal bilproducenter og myndigheder definere fælles, overordnede sigtelinjer for, hvordan samspillet mellem profit- og miljøhensyn kan drive den teknologiske udvikling frem. Forbrugernes valg af biler kan påvirkes gennem afgifter. Således vil afgiftsnedsættelser på biler bygget op om miljøteknologier (som f.eks. LUPO’en) skubbe til udviklingen. Men myndighedskrav og belønninger er ikke nok. Kun hvis motor- og bilproducenter gives mulighed for at udvikle teknologierne på et frit marked, vil vi se en udvikling, hvor det kan betale sig at producere miljørigtigt. Flere forhold peger dog i den retning: Olieselskaber definerer sig således i stigende grad sig som energileverandører og foretager i disse år en nyorientering mod udvikling af alternative og renere energikilder (vind, vand, solceller, biobrændsel). Det sker i en erkendelse af, at de dels har stor erfaring inden for energilevering, dels har været nødsaget til at nedskrive deres oliereserver. Da en sådan omstilling mod nye energikilder ventes at tage ca. 50 år, vil der i de kommende år være et pres fra denne kant i forhold til at udvikle nye teknologier. Tilsvarende ser man en tendens til, at bilfabrikanter ikke kun ser sig som bilproducenter, men også er opmærksomme på, hvordan de kan skaffe nye brændstoffer til deres kunder. Folkevognsfabrikkernes udvikling og brug af „sun fuel” – et biokemisk og svovlfrit brændstof – er et eksempel på denne udvikling. Hvis ikke bilfabrikanterne udviser interesse for de alternative brændstoffer og begynder at konkurrere på dem, er der en risiko for, at de på længere sigt mister kunder. Disse markedsinteresser vil medvirke til at tvinge en teknologisk udvikling i gang. Ser man på vejtrafikstøj specifikt, findes der ikke et enkelt middel til at reducere eller fjerne støjgener. Det er nødvendigt med en langsigtet indsats, hvor der satses på en række områder. Indsatsen må styres på forskellige administrative niveauer og kræver medvirken af både offentlige og private aktører. Muligheder kunne bl.a. være: Reduktion af støjudsendelsen gennem skærpelse af kravene til typegodkendelser af nye biler og dæk (en opgave for EU-kommissionen og de nationale regeringer i fællesskab). Videreudvikling af støjreducerende vejbelægninger og brug af disse på vejnettet (en opgave for stat, amter og kommuner). Udvikling og test af nye og forbedrede metoder til at reducere støjen og analysere deres effekter på støj og gener (en opgave for staten og EU-Kommissionen). En forøget lokal indsats over for støjproblemerne (en opgave for kommuner og borgere evt. støttet af staten og amterne). TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN 61

Miljø- og energiteknologier – slå koldt vand i blodet<br />

fart reguleres via internationale aftaler (global luftfart i ICAO49 ) og er vanskeligere at<br />

regulere end f.eks. vejtransport, fordi EU regler skal tilpasses regelsæt i andre verdensdele.<br />

Luftfart er fritaget for brændstofafgifter, og der har i de sidste 10 år været<br />

en vækst i luftfarten på 6-9 pct. om året50 . Nok har der været udsving, men set over<br />

en længere årrække er der tale om en formidabel vækst. Selvom man internt i EU<br />

arbejder på at indføre et afgiftssystem for transportfly mellem EU-landene, er det fra<br />

et miljømæssigt synspunkt stadigvæk svært at se nogen positiv udvikling på dette<br />

felt. Flyselskaberne har naturligvis en økonomisk interesse i at nedsætte brændstofforbruget<br />

for at styrke konkurrenceevnen51 . Men brændstofforbruget pr. passager er<br />

stadigvæk meget stort.<br />

Højhastighedstog, som man f.eks. har set med de franske TGV tog og den spanske<br />

højhastighedsforbindelse mellem Madrid og Sevilla, har i et vist omfang taget en<br />

del af luftfartens marked. Men med de meget lave priser, som lavprisflyselskaberne<br />

har indført, er der udsigt til en bevægelse den modsatte vej. Der er derfor overvejelser<br />

i EU-regi om, hvordan man kan sikre mere ens konkurrencevilkår i form af<br />

sammenlignelige regler for brændstofbeskatning o.lign.<br />

Drivkræfter i forbedret miljø<br />

Drømmen om det forurenings- og støjfrie køretøj vil nok forblive en drøm. Der er<br />

dog mange andre teknologiske muligheder for at nedbringe udledningerne betragteligt.<br />

Ser vi på skadelige stoffer, kan de bringes ned under 10-20 pct. af niveauet fra<br />

midthalvfemserne. Herved bliver de negative helbredseffekter reduceret kraftigt.<br />

Yderligere satsninger på at fremme brugen af små, effektive køretøjer vil medvirke til<br />

at begrænse effekterne. Endelig kan en fokusering på hybridteknologi give mulighed<br />

for etablering og anvendelse af flere miljøzoner52 .<br />

Den primære drivkraft i udviklingen vil dog være de vestlige landes ønske om<br />

forsyningssikkerhed og uafhængighed af de olieproducerende lande. De øjeblikkelige<br />

prisstigninger på råolie og oliemarkedernes generelle turbulens – ikke kun i<br />

Mellemøsten, men nok så vigtigt i Rusland, hvor der i disse år foregår voldsomme<br />

49. ICAO står for International Civil Aviation Organization, se: http://www.icao.int.<br />

50. Jf. Association of European Airlines, på www.aea.be, og „Ten key transport and<br />

environment issues for policy-makers”, Det Europæiske Miljøagentur, 2004.<br />

51. Airbus bygger således løbende større fly, hvis motorer bruger stadig mindre brændstof,<br />

helt op til 20 pct. mindre – jf. www.airbus.com. Det får driftkilometerprisen til at falde.<br />

52. Nogle hybridkoncepter har indbygget mulighed for, at køretøjet over begrænsede<br />

afstande udelukkende kører på batteri. Herved kan tætbefolkede områder friholdes<br />

for de mest skadelige udledninger, uden at vi bliver afhængige af elektricitet for hver<br />

100 km. Da hybridbiler i dag er betydeligt dyrere end normale biler, vil det dog<br />

kræve en tilpasning af afgifterne eller en voldsom stigning i brændstofpriserne, før<br />

denne løsning bliver konkurrencedygtig på markedet. En fokusering på miljøzoner<br />

vil også gøre brændselscellebaserede køretøjer mere attraktive, da de vil kunne køre<br />

som udledningsfrie køretøjer.<br />

60 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!