Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark
Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark
Miljø- og energiteknologier – slå koldt vand i blodet Danmark forsigtigt anslået44 , at i størrelsesordenen 200-500 personer årligt dør tidligere end ellers som følge af vejstøj. Støjens effekter har også en mere direkte økonomisk side. Støj fra biler og veje har således en negativ effekt på prisen på boliger i visse støjbelastede områder. Desuden har støjens helbredsmæssige effekter en økonomisk slagside i form af udgifter til behandling mv. De samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med vejtrafikstøj i Danmark er opgjort til mellem 5,9 og 8,7 mia. kr. årligt. I forbindelse med opførelse af nye boliger eller anlæg af nye veje tages der i dag hensyn til støj. Men 28 pct. af Danmarks boliger har et støjniveau, der ligger over den vejledende grænse på 55 dB. Af disse boliger er 150.000 stærkt støjbelastede med støjniveauer over 65 dB, hvilket er 10 dB over den vejledende grænseværdi. Desuden ligger mange boliger i gruppen 45 til 55 dB, hvor der også forekommer støjgener. Støjproblemerne er koncentreret i byerne. Tabel 2. Kortlægning af boliger belastet med vejtrafikstøj i 2001 i Danmark 44 . Støjniveau Antal boliger I procent Under 55 dB 1.816.000 72 % 55-59 dB 342.000 13 % 60-64 dB 216.000 9 % 65 dB og derover 150.000 6 % I alt 2.524.000 100 % I „Fælles fremtid – udvikling i balance, Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling” 45 fra regeringen i juni 2002 fremhæves det, at støj fra vejtrafik er et udbredt lokalt miljø- og sundhedsproblem, samt at mange mennesker bor i områder, hvor trafikstøjen overskrider grænserne for, hvad der anses for sundhedsmæssigt tilfredsstillende. Der opstilles et ambitiøst langsigtet mål om, at trafikstøj skal begrænses til et niveau, som sikrer, at ingen udsættes for væsentlige negative sundhedspåvirkninger. Til forskel fra brændstof- og motorteknologier, hvis udvikling afhænger af internationale samarbejder og aftaler, er der større muligheder for at gennemføre nationale tiltag mod trafikstøj. Den danske regerings initiativer i forhold til støjkortlægning har således øget presset herhjemme for at finde nye teknologiske løsninger til bekæmpelse af støjgener, og der er generelt spillerum for nationale handlingsplaner. Nedbringelse af støj afhænger af samspillet mellem infrastrukturen, som er en natio- 44. Se: „Forslag til strategi for begrænsning af vejtrafikstøj”, Vejstøjgruppen: Miljøministeriet; Finansministeriet; Trafikministeriet; Indenrigs- og Sundhedsministeriet; Justitsministeriet; Økonomi- og Erhvervsministeriet, nov. 2003, www.mst.dk. 45. Jf. „Fælles fremtid – udvikling i balance, Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling.” Regeringen, juni 2002 – se: www.mst.dk. 56 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN
nal anlægsopgave, og køretøjet, hvis udvikling som nævnt bestemmes af bl.a. internationale bilfabrikanter. Det er med andre ord ikke nok at udvikle nye, støjvenlige dæktyper og vejbelægninger – de to enheder skal også fungere i et indbyrdes samspil, for at fremkalde en mereffekt. En række forhold har haft betydning for udviklingen af antallet af støjbelastede boliger de seneste 20-30 år i både positiv og negativ retning: Trafik- og vejplanlægning I mange byområder er der gennemført trafikregulering med det formål at fjerne den gennemkørende trafik på boligveje og boligområder og samle trafikken på det overordnede vejnet. Samtidig er der mange steder gennemført trafikregulering for at reducere hastigheden for den lokale trafik. Dette har reduceret støjbelastning og dermed gjort mange boligområder trafikalt fredelige. Forøget gennemkørende trafik på overordnede veje har samtidig betydet en vis øgning af støjbelastningen langs disse vejstrækninger. Byplanlægning, nyt boligbyggeri og ny infrastruktur I 1984 udsendte Miljøstyrelsen en række vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj46 , som er blevet anvendt i kommune- og lokalplanlægningen siden da. Grænseværdien på 55 dB har været anvendt ved planlægning og projektering af nyt boligbyggeri ligesom bygningsreglementets krav om max. 30 dB indendørs er blevet fulgt. Dette betyder, at nye boliger de seneste tyve år er blevet opført under hensyntagen til støj. Det drejer sig om over 300.000 boliger svarende til omkring 12 pct. af den samlede boligmasse. Også i forbindelse med planlægning og bygning af nye større veje og jernbaner har Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 55 dB som udgangspunkt været grundlaget, når nye veje og jernbaner passerer gennem eksisterende større byområder. Dette byggeri har således ikke væsentligt ændret antallet af støjbelastede boliger. I forbindelses med større vejudvidelsesprojekter er der i nogle tilfælde etableret støjskærme mv., som har reduceret støjbelastningen på eksisterende boliger. Støjdæmpning langs eksisterende veje I forhold til den eksisterende boligmasse er der ikke fastsat bindende grænseværdier. Derfor har den direkte indsats på dette område været meget begrænset. Den væsentligste direkte indsats til reduktion af støj langs eksisterende veje har fundet sted i statsligt regi. I en tiårs periode, som begyndte i 1992, har Vejdirektoratet anvendt over 200 mio. kr. til opsætning af støjskærme samt i mindre omfang til facadeisolering langs statsvejnettet. I „Forslag til strategi for begrænsning af vejtrafikstøj” vurderes det, at omkring 5.000 boliger har fået reduceret støjen som følge af denne indsats. Desuden har staten deltaget i finansiering af kommunale støjreduktionsprojekter – bl.a. for at afprøve nye virkemidler og kombinationer af virkemidler. Private borgere har også til en vis grad foretaget investeringer i facadeisolering mv., undertiden med støtte fra offentlige puljer. Ændring af trafikmængder Miljø- og energiteknologier – slå koldt vand i blodet Generelt er trafikken steget de sidste tyve år, og det har haft en effekt på støjen især 46. Se: „Trafikstøj i boligområder. Støjhensyn i kommune- og lokalplanlægningen og ved projektering af boligbebyggelse”. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3, 1984. TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN 57
- Page 8 and 9: 6 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPOR
- Page 10 and 11: Konklusion og anbefalinger politisk
- Page 12 and 13: Konklusion og anbefalinger positiv
- Page 14 and 15: Baggrund: Udvikling og udfordringer
- Page 16 and 17: Baggrund: Udvikling og udfordringer
- Page 18 and 19: Sammenfatning af rapportens fire de
- Page 20 and 21: Sammenfatning af rapportens fire de
- Page 22 and 23: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 24 and 25: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 26 and 27: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 28 and 29: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 30 and 31: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 32 and 33: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 34 and 35: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 36 and 37: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 38 and 39: Se det i øjnene - roadpricing komm
- Page 40 and 41: Se det i øjnene - roadpricing komm
- Page 42 and 43: Se det i øjnene - roadpricing komm
- Page 44 and 45: Se det i øjnene - roadpricing komm
- Page 46 and 47: Se det i øjnene - roadpricing komm
- Page 48 and 49: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 50 and 51: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 52 and 53: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 54 and 55: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 56 and 57: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 60 and 61: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 62 and 63: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 64 and 65: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 66 and 67: Godstransportens teknologiske persp
- Page 68 and 69: Godstransportens teknologiske persp
- Page 70 and 71: Godstransportens teknologiske persp
- Page 72 and 73: Godstransportens teknologiske persp
- Page 74 and 75: Godstransportens teknologiske persp
- Page 76 and 77: Godstransportens teknologiske persp
- Page 78 and 79: Godstransportens teknologiske persp
- Page 80: 78 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPO
Miljø- og energiteknologier – slå koldt vand i blodet<br />
<strong>Danmark</strong> forsigtigt anslået44 , at i størrelsesordenen 200-500 personer årligt dør tidligere<br />
end ellers som følge af vejstøj. Støjens effekter har også en mere direkte økonomisk<br />
side. Støj fra biler og veje har således en negativ effekt på prisen på boliger<br />
i visse støjbelastede områder.<br />
Desuden har støjens helbredsmæssige effekter en økonomisk slagside i form af<br />
udgifter til behandling mv. De samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med<br />
vejtrafikstøj i <strong>Danmark</strong> er opgjort til mellem 5,9 og 8,7 mia. kr. årligt. I forbindelse<br />
med opførelse af nye boliger eller anlæg af nye veje tages der i dag hensyn til støj.<br />
Men 28 pct. af <strong>Danmark</strong>s boliger har et støjniveau, der ligger over den vejledende<br />
grænse på 55 dB. Af disse boliger er 150.000 stærkt støjbelastede med støjniveauer<br />
over 65 dB, hvilket er 10 dB over den vejledende grænseværdi. Desuden ligger<br />
mange boliger i gruppen 45 til 55 dB, hvor der også forekommer støjgener. Støjproblemerne<br />
er koncentreret i byerne.<br />
Tabel 2. Kortlægning af boliger belastet med vejtrafikstøj i 2001 i <strong>Danmark</strong> 44 .<br />
Støjniveau Antal boliger I procent<br />
Under 55 dB 1.816.000 72 %<br />
55-59 dB 342.000 13 %<br />
60-64 dB 216.000 9 %<br />
65 dB og derover 150.000 6 %<br />
I alt 2.524.000 100 %<br />
I „Fælles fremtid – udvikling i balance, <strong>Danmark</strong>s nationale strategi for bæredygtig<br />
udvikling” 45 fra regeringen i juni 2002 fremhæves det, at støj fra vejtrafik er et<br />
udbredt lokalt miljø- og sundhedsproblem, samt at mange mennesker bor i områder,<br />
hvor trafikstøjen overskrider grænserne for, hvad der anses for sundhedsmæssigt<br />
tilfredsstillende. Der opstilles et ambitiøst langsigtet mål om, at trafikstøj skal<br />
begrænses til et niveau, som sikrer, at ingen udsættes for væsentlige negative sundhedspåvirkninger.<br />
Til forskel fra brændstof- og motorteknologier, hvis udvikling afhænger af internationale<br />
samarbejder og aftaler, er der større muligheder for at gennemføre nationale<br />
tiltag mod trafikstøj. Den danske regerings initiativer i forhold til støjkortlægning<br />
har således øget presset herhjemme for at finde nye teknologiske løsninger til bekæmpelse<br />
af støjgener, og der er generelt spillerum for nationale handlingsplaner.<br />
Nedbringelse af støj afhænger af samspillet mellem infrastrukturen, som er en natio-<br />
44. Se: „Forslag til strategi for begrænsning af vejtrafikstøj”, Vejstøjgruppen: Miljøministeriet;<br />
Finansministeriet; Trafikministeriet; Indenrigs- og Sundhedsministeriet; Justitsministeriet;<br />
Økonomi- og Erhvervsministeriet, nov. 2003, www.mst.dk.<br />
45. Jf. „Fælles fremtid – udvikling i balance, <strong>Danmark</strong>s nationale strategi for bæredygtig<br />
udvikling.” Regeringen, juni 2002 – se: www.mst.dk.<br />
56 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN
Change language