Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark
Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark
Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Miljø- og energiteknologier – slå koldt vand i blodet<br />
udledninger, som kommer fra biler og tungere køretøjer. Og da motoren er elektrisk,<br />
er brændselsceller også mere støjsvage end traditionelle, motordrevne køretøjer.<br />
Specielt problemet med accelerationsstøj i byområder kan begrænses med brændselsceller.<br />
Der er imidlertid en række uløste problemer ved brændselsceller. Brint er det<br />
hyppigste grundstof i universet, men findes ikke i fri form på Jorden. Derfor skal<br />
brint produceres – eksempelvis via elektrolyse af vand. Her er udledningerne fra<br />
elproduktionen vigtige. Kommer strømmen fra eksempelvis vind, vand eller kernekraft,<br />
er CO -udledningen lig nul, mens den kan være stor, hvis vi ser på kulkraftværker.<br />
2<br />
Det mest almindelige er dog at producere brint ud fra naturgas, hvor brintatomer<br />
frigøres ved en kemisk proces. Herved frigives CO . Udledningerne er derfor blot<br />
2<br />
flyttet fra forbrænding i køretøjet til brændstofproduktionen.<br />
Ud over at brintproduktion er energimæssig dyr, og at distribution kræver et nyt<br />
rørsystem, er der også problemet med produktionen af brændselsceller til en pris,<br />
som markedet kan og vil betale. Der forskes i dag meget i forskellige typer brændselsceller.<br />
Der gøres daglige fremskridt, og yderligere fremskridt kan forudses. Der er<br />
imidlertid langt fra de nuværende brændselsceller til systemer, der kan konkurrere<br />
på normale markedsvilkår.<br />
Miljømæssigt adskiller brændselsceller sig ikke voldsomt fra de elektriske køretøjer,<br />
bortset fra at brændselscellen udgør en anden type energilager end et batteri.<br />
Begge tillader kørsel uden lokale udledninger af forurenende stoffer, og begge er<br />
baseret på elektriske motorer.<br />
Problemet med lagring af brint søges løst på mange måder. En mulighed er at<br />
komprimere brinten, hvilket er en kendt teknologi. Andre muligheder er kemisk<br />
binding på former, hvor brinten forholdsvis let kan frigives i en „fuel reformer”, der<br />
skal installeres i køretøjet. I så fald kan brinten lagres i form af eksempelvis methanol,<br />
nafta (et forstadie til benzin i raffinaderiprocessen) el. lign. Det vil imidlertid medvirke<br />
til at presse prisen yderligere op.<br />
Det er en kendt sag, at der findes en sammenhæng mellem den samlede<br />
produktionsmængde over tid af et givet produkt og stykprisen: Jo større mængder,<br />
der produceres af et produkt, og jo mere erfaring den pågældende produktionsvirksomhed<br />
samler, jo mere effektiv bliver produktionen, og jo lavere bliver stykprisen.<br />
Forskere har gennem en årrække sat sådanne sammenhænge på formler og<br />
dokumenteret en forholdsvis stabil sammenhæng for en lang række typer af teknologier.<br />
Hvis man anvender den samme tankegang omkring brændselsceller, når man<br />
frem til, at der skal produceres celler svarende til ca. en million biler, før prisen når<br />
ned i et leje, hvor den kan konkurrere. Der skal således ske ganske store investeringer<br />
i grundforskning, og i andet og mere end små demonstrationsprojekter, som kan<br />
give teknologiske gennembrud, hvis brintsamfundet skal blive til virkelighed inden<br />
for en overskuelig årrække.<br />
Teknologier til nedbringelse af støj<br />
Vejtrafikstøj påvirker mennesker på forskellig vis i form af gener, søvnforstyrrelser<br />
og stress samt forstyrrelser af indlæring. Desuden indikerer nye undersøgelser, at<br />
støj kan påvirke helbredet i form af forøget risiko for hjerte/-karsygdomme. Det er i<br />
TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN 55