Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark
Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark
Miljø- og energiteknologier – slå koldt vand i blodet være en del fornuft i at investere i naturgasbaseret motorteknologi. Den reelle drivkraft for EU-kommissionens indsats for at øge naturgasforbruget er dog mere hensynet til forsyningssikkerheden, hvor adgang til energi, der ikke kommer fra Mellemøsten, er en vigtig brik i det politiske spil. Italien er det eneste land i Europa, der har en væsentlig flåde af naturgasdrevne køretøjer. Ca. 340.000 køretøjer kører rundt i landet. Der er dog en del debat i Europa om en eventuel opbygning af et distributionsnet for naturgas til transport, da manglen på et sådant net er en væsentlig årsag til, at naturgas ikke anvendes mere. Desuden vil det øge forsyningssikkerheden, fordi det er relativt nemt at omstille en benzinmotor til at køre på naturgas. Skulle forsyningssituationen forværres, kan man derfor inden for en kortere årrække ombygge en meget stor del af bilparken til gasdrift, hvorimod etablering af et distributionsnet snarere tager årtier. Biobrændstoffer Der er imidlertid også andre brændstoffer at vælge imellem. Den europæiske brændstofpolitik opererer med målsætninger for både biobrændstoffer, naturgas og brint. For biobrændstoffer er der allerede vedtaget konkrete direktiver, der sigter mod at skabe et marked for ethanol, som tilsætning til benzin, og biodiesel som tilsætning til diesel. Disse to biobrændstoffer kan blandes op med normale fossile brændstoffer, uden at der skal ændres på motorerne, så længe der er tale om mængder på mindre end 5-10 pct. 42 Foto: Jane Kruse, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. 42. Danmark er derfor nu forpligtet til at udforme en national biobrændstofpolitik som led i indarbejdelsen af biobrændstofdirektivet til danske regler. Tyskland og Belgien har allerede vedtaget at fritage biobrændstoffer fra afgifter for at opveje den højere produktionspris. Ved iblanding bliver afgiftsnedsættelsen selvsagt forholdsmæssig mindre, da der stadig betales fuld afgift for den fossile del af brændstoffet. Danmark producerer i dag en mindre mængde biodiesel, der eksporteres til Tyskland. 52 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN
Figur 7. Eksisterende og mulige biobrændstoffer. Kilde: „Ten key transport and environment issues for policy makers”, Det Europæiske Miljøagentur, 2004. Fossil diesel Bio-diesel (RME) Syntetisk diesel (FT) Fossil benzin Ethanol (sukkerroer) Ethanol (hvede) Ethanol (cellulose) Miljø- og energiteknologier – slå koldt vand i blodet 0 50 100 150 200 250 WTW drivhusgas-emissioner (CO2eq/km) Den store fordel ved biobrændstoffer er, at de planter, brændstofferne produceres fra, optager CO , når de vokser. Denne CO frigives, når brændstoffet forbrændes. 2 2 Hermed er der i princippet skabt et lukket kredsløb, hvorved CO -udledningen redu- 2 ceres med 100 pct. Der er imidlertid et energiforbrug forbundet med dyrkning af planter i form af brændstof til maskiner og specielt til produktion af kunstgødning. Desuden foregår en afdampning af N O (lattergas) fra gødede marker, som bidrager 2 stærkt til drivhuseffekten (310 gange mere end CO ). Derfor er den reelle CO -be- 2 2 sparelse mindre, end det umiddelbart ser ud til. En række teknologiske udviklingsprojekter sigter dog mod i højere grad at anvende materialer, som er baserede på cellulose. Disse projekter ser ud til at kunne føre til betydeligt lavere samlede emissioner. På figur 7 angiver de lyse bjælker nuværende biobrændstoffer. De mørke bjælker angiver mulige biobrændstoffer. De tyndere streger udtrykker usikkerheden på estimaterne. Beregningerne er baseret på mindre familiebiler. Der kan således være en yderligere gevinst at hente ved at kombinere biobrændstoffer med små biler. Produktion af biomasse som grundlag for biobrændstoffer kan medføre de samme typer af problemer, som kendes fra andre typer af intensivt landbrug. Eksempelvis kan biodiversiteten skades af store monokulturer og kraftig anvendelse af sprøjtemidler. Det er derfor vigtigt, at tilrettelæggelsen af en biobrændstofpolitik foregår i tæt samspil med udvikling af miljøpolitikken for landbrugsområder. Hertil kommer spørgsmålet om, hvor store produktionsmuligheder der reelt findes for biobrændstoffer? Her er der nogen uenighed, da det blandt andet afhænger meget af, hvordan man forventer, at den generelle udvikling i landbruget bliver i de kommende år. Mange analyser når frem til, at grænsen for, hvor meget biobrændstof dansk landbrug kan levere, ligger på 5-10 pct. af det samlede transportenergiforbrug. Tal over 20 pct. hører til sjældenhederne. Hertil kommer muligheden for import af biobrændstof, hvor specielt import af ethanol fra Brasilien er interessant. Brasilien har igennem mange år anvendt ethanol som brændstof. I dag blandes TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN 53
- Page 4 and 5: Akademiets formål er på et faglig
- Page 6 and 7: Forord bygninger af infrastrukturen
- Page 8 and 9: 6 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPOR
- Page 10 and 11: Konklusion og anbefalinger politisk
- Page 12 and 13: Konklusion og anbefalinger positiv
- Page 14 and 15: Baggrund: Udvikling og udfordringer
- Page 16 and 17: Baggrund: Udvikling og udfordringer
- Page 18 and 19: Sammenfatning af rapportens fire de
- Page 20 and 21: Sammenfatning af rapportens fire de
- Page 22 and 23: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 24 and 25: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 26 and 27: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 28 and 29: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 30 and 31: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 32 and 33: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 34 and 35: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 36 and 37: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 38 and 39: Se det i øjnene - roadpricing komm
- Page 40 and 41: Se det i øjnene - roadpricing komm
- Page 42 and 43: Se det i øjnene - roadpricing komm
- Page 44 and 45: Se det i øjnene - roadpricing komm
- Page 46 and 47: Se det i øjnene - roadpricing komm
- Page 48 and 49: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 50 and 51: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 52 and 53: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 56 and 57: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 58 and 59: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 60 and 61: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 62 and 63: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 64 and 65: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 66 and 67: Godstransportens teknologiske persp
- Page 68 and 69: Godstransportens teknologiske persp
- Page 70 and 71: Godstransportens teknologiske persp
- Page 72 and 73: Godstransportens teknologiske persp
- Page 74 and 75: Godstransportens teknologiske persp
- Page 76 and 77: Godstransportens teknologiske persp
- Page 78 and 79: Godstransportens teknologiske persp
- Page 80: 78 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPO
Figur 7. Eksisterende og mulige biobrændstoffer.<br />
Kilde: „Ten key transport and environment<br />
issues for policy makers”, Det Europæiske<br />
Miljøagentur, 2004.<br />
Fossil diesel<br />
Bio-diesel (RME)<br />
Syntetisk diesel (FT)<br />
Fossil benzin<br />
Ethanol (sukkerroer)<br />
Ethanol (hvede)<br />
Ethanol (cellulose)<br />
Miljø- og energiteknologier – slå koldt vand i blodet<br />
0 50 100 150 200 250<br />
WTW drivhusgas-emissioner (CO2eq/km)<br />
Den store fordel ved biobrændstoffer er, at de planter, brændstofferne produceres<br />
fra, optager CO , når de vokser. Denne CO frigives, når brændstoffet forbrændes.<br />
2 2<br />
Hermed er der i princippet skabt et lukket kredsløb, hvorved CO -udledningen redu-<br />
2<br />
ceres med 100 pct. Der er imidlertid et energiforbrug forbundet med dyrkning af<br />
planter i form af brændstof til maskiner og specielt til produktion af kunstgødning.<br />
Desuden foregår en afdampning af N O (lattergas) fra gødede marker, som bidrager<br />
2<br />
stærkt til drivhuseffekten (310 gange mere end CO ). Derfor er den reelle CO -be-<br />
2 2<br />
sparelse mindre, end det umiddelbart ser ud til.<br />
En række teknologiske udviklingsprojekter sigter dog mod i højere grad at anvende<br />
materialer, som er baserede på cellulose. Disse projekter ser ud til at kunne<br />
føre til betydeligt lavere samlede emissioner.<br />
På figur 7 angiver de lyse bjælker nuværende biobrændstoffer. De mørke bjælker<br />
angiver mulige biobrændstoffer. De tyndere streger udtrykker usikkerheden på<br />
estimaterne. Beregningerne er baseret på mindre familiebiler. Der kan således være<br />
en yderligere gevinst at hente ved at kombinere biobrændstoffer med små biler.<br />
Produktion af biomasse som grundlag for biobrændstoffer kan medføre de samme<br />
typer af problemer, som kendes fra andre typer af intensivt landbrug. Eksempelvis<br />
kan biodiversiteten skades af store monokulturer og kraftig anvendelse af sprøjtemidler.<br />
Det er derfor vigtigt, at tilrettelæggelsen af en biobrændstofpolitik foregår i<br />
tæt samspil med udvikling af miljøpolitikken for landbrugsområder.<br />
Hertil kommer spørgsmålet om, hvor store produktionsmuligheder der reelt findes<br />
for biobrændstoffer? Her er der nogen uenighed, da det blandt andet afhænger<br />
meget af, hvordan man forventer, at den generelle udvikling i landbruget bliver i de<br />
kommende år.<br />
Mange analyser når frem til, at grænsen for, hvor meget biobrændstof dansk<br />
landbrug kan levere, ligger på 5-10 pct. af det samlede transportenergiforbrug. Tal<br />
over 20 pct. hører til sjældenhederne. Hertil kommer muligheden for import af<br />
biobrændstof, hvor specielt import af ethanol fra Brasilien er interessant.<br />
Brasilien har igennem mange år anvendt ethanol som brændstof. I dag blandes<br />
TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN 53
Change language