Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark

Recommendations

Info

Se det i øjnene – roadpricing kommer Tekniske problemer - og deres løsninger Det tyske MAUT-system til opkrævning af vejafgifter for lastbiler kom ud i store problemer, fordi navnlig GPS-teknikken ikke fungerede ordentligt38 . En helt grundliggende forskel på den tyske MAUT og det københavnske forsøg er, at MAUT kun skelner efter vejtype og kun omfatter motorveje. Da det er meget vanskeligere at stedfæste, hvilken type vej der køres på, end om bilen er inden for en betalingszone eller ej, blev det tilsvarende vanskeligt for MAUT at opnå præcise og pålidelige registreringer. Det københavnske forsøg viste imidlertid, hvordan man kan undgå dette problem. Eksempelvis kan det langs Lyngbymotorvejen være ganske vanskeligt ud fra GPS-målinger at afgøre, om der køres på selve motorvejen eller på én af de parallelle sideveje (se figur 4 næste side), mens der ikke vil være tvivl om, hvilken betalingszone bilen befinder sig i. Hvis der er udfald i GPS-signalet, kan man samtidig interpolere (dvs. beregne de mellemliggende værdier inden for et bestemt interval) efter „billigste-vej”-princippet, således at bilisten ikke betaler for meget. GPS-teknikken er tilstrækkelig sikker ved systemer for zone- og kilometerbaseret roadpricing, men ikke helt udviklet for systemer, som er afhængig af vejtype. Det københavnske forsøg sandsynliggør, at GPS-baseret roadpricing i dag er mulig, om end teknologien naturligvis skal færdigudvikles til at fungere i større skala. GPS er så udviklet i dag, at man kan købe GPS-baseret navigationsudstyr i et lavprisvarehus. Det er derfor også realistisk, at et GPS-baseret roadpricingsystem kan etableres med en rimelig lav enhedspris pr. køretøj. Dertil kommer omkostninger til etablering af det administrative edb-system til indkrævning af betaling, samt omkostninger til etablering af kontrolforanstaltninger, der skal sikre mod snyd og betaling fra biler, der ikke har installeret GPS-enheder (f.eks. udenlandske biler). Man kan vælge at kombinere en GPS-enhed med en mobiltelefon, der kan sende information frem og tilbage til en central. Brugen af mobiltelefon kan på længere sigt være en mulig valgfri service til bilisten. Det kan være i forhold til at give løbende information om hurtigste rute, for at undgå trafikpropper, for at man kan modtage information om ledige parkeringspladser, betale for parkering i stedet for at bruge p-automater, samt foretage automatisk betaling af roadpricing. I Göteborg har man gennemført et forsøg med denne service baseret på mobiltelefoni til stor glæde for deltagerne. Men det bør som nævnt være en frivillig mulighed – akkurat som man kan vælge forskellige abonnementsformer for mobiltelefoner. Ved etablering af et interaktivt system vil løbende data om trafikpropper på længere sigt endog kunne benyttes til dynamisk samordnet styring af lyssignaler, så der på det eksisterende vejnet kan opnås en bedre samlet fremkommelighed. Risikoen for overvågning er ikke noget stort problem I den danske debat hersker stadig myter om overvågning via GPS-baseret roadpricing. En radiomast udsender radiosignaler, en tv-mast tv-signaler og en GPS-satellit GPS- 38. Systemet har dog teknisk set fungeret tilfredsstillende fra det blev relanceret i begyndelsen af 2005. Se f.eks. Dansk Transport og Logistik, www.dtl-dk.dk. 42 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN
Figur 4. Eksempler på usikkerhed i GPSpunkters lokalisering, Lyngbyvejen ved Ikea: Kører bilen på motorvejen eller sidevejen? Kilde: AKTA og KRAKS geodatabase, med DTU/ CTT’s vejklassificering. Tunnel Tættest på forkert vej Se det i øjnene – roadpricing kommer Tættest på forkert vej signaler. Men ligesom radiospeakeren ikke kan overhøre private samtaler i lytternes hjem, og tv-speakeren ikke kan se, hvad tv-seeren foretager sig i sin stue, vil en GPSenhed i bilen heller ikke i sig selv medføre overvågning af bilisten. Betalingen kan f.eks. ske på samme måde som taletidskort i mobiltelefoner, og kontrollen kan – som i forskellige landes systemer for lastbiler – ske ved, at en enhed i bilens forrude viser, om man har betalt eller ej. Man kan også lade bilisten aflæse enheden selv – som mange husstande aflæser vand, el, fjernvarme og naturgas. I alle disse tilfælde sker der ingen løbende overvågning af borgeren. I andre dagligdags situationer udsættes borgeren derimod for overvågning, f.eks. af bankkonti, skattevæsenets viden om detaljer i ens økonomi, mobiltelefoni og videoovervågning af det offentlige rum. Kun et mindretal af deltagerne i det københavnske forsøg med roadpricing nævnte – mod forventning – overvågning som et problem, og i fokusgrupperne havde problemet marginal vægt. Det skyldes deltagernes forståelse af, at roadpricing ikke nødvendigvis indeholder den type overvågning, som andre dagligdags teknologier åbner for. Perspektiver og drivkræfter i den teknologiske udvikling Det er lidt overraskende, at principperne bag roadpricing, som har været debatteret i faglige kredse i mange år, ikke for alvor har vundet gehør på det politiske plan – og når det har været et tema, har det været ganske kontroversielt. Nogle gange har det været overvågning, andre gange perspektivet om indførsel af endnu en skat, men oftest har det reelt været diskussionen om fordeling og anvendelse af provenu, der har været den blokerende faktor – så stærk, at man sjældent politisk har været villig til systematisk at vurdere eller diskutere de positive effekter af roadpricing. Dette er ikke et særligt dansk fænomen, men har været gældende i de fleste europæiske lande på forskelligt niveau. TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN 43
Page 1: Teknologisk innovation i transports
Page 4 and 5: Akademiets formål er på et faglig
Page 6 and 7: Forord bygninger af infrastrukturen
Page 8 and 9: 6 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPOR
Page 10 and 11: Konklusion og anbefalinger politisk
Page 12 and 13: Konklusion og anbefalinger positiv
Page 14 and 15: Baggrund: Udvikling og udfordringer
Page 16 and 17: Baggrund: Udvikling og udfordringer
Page 18 and 19: Sammenfatning af rapportens fire de
Page 20 and 21: Sammenfatning af rapportens fire de
Page 22 and 23: ITS - nye muligheder i passagertraf
Page 38 and 39: Se det i øjnene - roadpricing komm
Page 48 and 49: Miljø- og energiteknologier - slå
Page 66 and 67: Godstransportens teknologiske persp
Page 80: 78 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPO

Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?