Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark
Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark
Se det i øjnene – roadpricing kommer Tekniske problemer - og deres løsninger Det tyske MAUT-system til opkrævning af vejafgifter for lastbiler kom ud i store problemer, fordi navnlig GPS-teknikken ikke fungerede ordentligt38 . En helt grundliggende forskel på den tyske MAUT og det københavnske forsøg er, at MAUT kun skelner efter vejtype og kun omfatter motorveje. Da det er meget vanskeligere at stedfæste, hvilken type vej der køres på, end om bilen er inden for en betalingszone eller ej, blev det tilsvarende vanskeligt for MAUT at opnå præcise og pålidelige registreringer. Det københavnske forsøg viste imidlertid, hvordan man kan undgå dette problem. Eksempelvis kan det langs Lyngbymotorvejen være ganske vanskeligt ud fra GPS-målinger at afgøre, om der køres på selve motorvejen eller på én af de parallelle sideveje (se figur 4 næste side), mens der ikke vil være tvivl om, hvilken betalingszone bilen befinder sig i. Hvis der er udfald i GPS-signalet, kan man samtidig interpolere (dvs. beregne de mellemliggende værdier inden for et bestemt interval) efter „billigste-vej”-princippet, således at bilisten ikke betaler for meget. GPS-teknikken er tilstrækkelig sikker ved systemer for zone- og kilometerbaseret roadpricing, men ikke helt udviklet for systemer, som er afhængig af vejtype. Det københavnske forsøg sandsynliggør, at GPS-baseret roadpricing i dag er mulig, om end teknologien naturligvis skal færdigudvikles til at fungere i større skala. GPS er så udviklet i dag, at man kan købe GPS-baseret navigationsudstyr i et lavprisvarehus. Det er derfor også realistisk, at et GPS-baseret roadpricingsystem kan etableres med en rimelig lav enhedspris pr. køretøj. Dertil kommer omkostninger til etablering af det administrative edb-system til indkrævning af betaling, samt omkostninger til etablering af kontrolforanstaltninger, der skal sikre mod snyd og betaling fra biler, der ikke har installeret GPS-enheder (f.eks. udenlandske biler). Man kan vælge at kombinere en GPS-enhed med en mobiltelefon, der kan sende information frem og tilbage til en central. Brugen af mobiltelefon kan på længere sigt være en mulig valgfri service til bilisten. Det kan være i forhold til at give løbende information om hurtigste rute, for at undgå trafikpropper, for at man kan modtage information om ledige parkeringspladser, betale for parkering i stedet for at bruge p-automater, samt foretage automatisk betaling af roadpricing. I Göteborg har man gennemført et forsøg med denne service baseret på mobiltelefoni til stor glæde for deltagerne. Men det bør som nævnt være en frivillig mulighed – akkurat som man kan vælge forskellige abonnementsformer for mobiltelefoner. Ved etablering af et interaktivt system vil løbende data om trafikpropper på længere sigt endog kunne benyttes til dynamisk samordnet styring af lyssignaler, så der på det eksisterende vejnet kan opnås en bedre samlet fremkommelighed. Risikoen for overvågning er ikke noget stort problem I den danske debat hersker stadig myter om overvågning via GPS-baseret roadpricing. En radiomast udsender radiosignaler, en tv-mast tv-signaler og en GPS-satellit GPS- 38. Systemet har dog teknisk set fungeret tilfredsstillende fra det blev relanceret i begyndelsen af 2005. Se f.eks. Dansk Transport og Logistik, www.dtl-dk.dk. 42 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN
Figur 4. Eksempler på usikkerhed i GPSpunkters lokalisering, Lyngbyvejen ved Ikea: Kører bilen på motorvejen eller sidevejen? Kilde: AKTA og KRAKS geodatabase, med DTU/ CTT’s vejklassificering. Tunnel Tættest på forkert vej Se det i øjnene – roadpricing kommer Tættest på forkert vej signaler. Men ligesom radiospeakeren ikke kan overhøre private samtaler i lytternes hjem, og tv-speakeren ikke kan se, hvad tv-seeren foretager sig i sin stue, vil en GPSenhed i bilen heller ikke i sig selv medføre overvågning af bilisten. Betalingen kan f.eks. ske på samme måde som taletidskort i mobiltelefoner, og kontrollen kan – som i forskellige landes systemer for lastbiler – ske ved, at en enhed i bilens forrude viser, om man har betalt eller ej. Man kan også lade bilisten aflæse enheden selv – som mange husstande aflæser vand, el, fjernvarme og naturgas. I alle disse tilfælde sker der ingen løbende overvågning af borgeren. I andre dagligdags situationer udsættes borgeren derimod for overvågning, f.eks. af bankkonti, skattevæsenets viden om detaljer i ens økonomi, mobiltelefoni og videoovervågning af det offentlige rum. Kun et mindretal af deltagerne i det københavnske forsøg med roadpricing nævnte – mod forventning – overvågning som et problem, og i fokusgrupperne havde problemet marginal vægt. Det skyldes deltagernes forståelse af, at roadpricing ikke nødvendigvis indeholder den type overvågning, som andre dagligdags teknologier åbner for. Perspektiver og drivkræfter i den teknologiske udvikling Det er lidt overraskende, at principperne bag roadpricing, som har været debatteret i faglige kredse i mange år, ikke for alvor har vundet gehør på det politiske plan – og når det har været et tema, har det været ganske kontroversielt. Nogle gange har det været overvågning, andre gange perspektivet om indførsel af endnu en skat, men oftest har det reelt været diskussionen om fordeling og anvendelse af provenu, der har været den blokerende faktor – så stærk, at man sjældent politisk har været villig til systematisk at vurdere eller diskutere de positive effekter af roadpricing. Dette er ikke et særligt dansk fænomen, men har været gældende i de fleste europæiske lande på forskelligt niveau. TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN 43
- Page 1: Teknologisk innovation i transports
- Page 4 and 5: Akademiets formål er på et faglig
- Page 6 and 7: Forord bygninger af infrastrukturen
- Page 8 and 9: 6 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPOR
- Page 10 and 11: Konklusion og anbefalinger politisk
- Page 12 and 13: Konklusion og anbefalinger positiv
- Page 14 and 15: Baggrund: Udvikling og udfordringer
- Page 16 and 17: Baggrund: Udvikling og udfordringer
- Page 18 and 19: Sammenfatning af rapportens fire de
- Page 20 and 21: Sammenfatning af rapportens fire de
- Page 22 and 23: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 24 and 25: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 26 and 27: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 28 and 29: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 30 and 31: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 32 and 33: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 34 and 35: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 36 and 37: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 38 and 39: Se det i øjnene - roadpricing komm
- Page 40 and 41: Se det i øjnene - roadpricing komm
- Page 42 and 43: Se det i øjnene - roadpricing komm
- Page 46 and 47: Se det i øjnene - roadpricing komm
- Page 48 and 49: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 50 and 51: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 52 and 53: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 54 and 55: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 56 and 57: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 58 and 59: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 60 and 61: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 62 and 63: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 64 and 65: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 66 and 67: Godstransportens teknologiske persp
- Page 68 and 69: Godstransportens teknologiske persp
- Page 70 and 71: Godstransportens teknologiske persp
- Page 72 and 73: Godstransportens teknologiske persp
- Page 74 and 75: Godstransportens teknologiske persp
- Page 76 and 77: Godstransportens teknologiske persp
- Page 78 and 79: Godstransportens teknologiske persp
- Page 80: 78 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPO
Se det i øjnene – roadpricing kommer<br />
Tekniske problemer - og deres løsninger<br />
Det tyske MAUT-system til opkrævning af vejafgifter for lastbiler kom ud i store<br />
problemer, fordi navnlig GPS-teknikken ikke fungerede ordentligt38 . En helt grundliggende<br />
forskel på den tyske MAUT og det københavnske forsøg er, at MAUT kun<br />
skelner efter vejtype og kun omfatter motorveje. Da det er meget vanskeligere at<br />
stedfæste, hvilken type vej der køres på, end om bilen er inden for en betalingszone<br />
eller ej, blev det tilsvarende vanskeligt for MAUT at opnå præcise og pålidelige<br />
registreringer. Det københavnske forsøg viste imidlertid, hvordan man kan undgå<br />
dette problem.<br />
Eksempelvis kan det langs Lyngbymotorvejen være ganske vanskeligt ud fra<br />
GPS-målinger at afgøre, om der køres på selve motorvejen eller på én af de parallelle<br />
sideveje (se figur 4 næste side), mens der ikke vil være tvivl om, hvilken betalingszone<br />
bilen befinder sig i. Hvis der er udfald i GPS-signalet, kan man samtidig interpolere<br />
(dvs. beregne de mellemliggende værdier inden for et bestemt interval) efter<br />
„billigste-vej”-princippet, således at bilisten ikke betaler for meget. GPS-teknikken er<br />
tilstrækkelig sikker ved systemer for zone- og kilometerbaseret roadpricing, men ikke<br />
helt udviklet for systemer, som er afhængig af vejtype.<br />
Det københavnske forsøg sandsynliggør, at GPS-baseret roadpricing i dag er<br />
mulig, om end teknologien naturligvis skal færdigudvikles til at fungere i større skala.<br />
GPS er så udviklet i dag, at man kan købe GPS-baseret navigationsudstyr i et lavprisvarehus.<br />
Det er derfor også realistisk, at et GPS-baseret roadpricingsystem kan etableres<br />
med en rimelig lav enhedspris pr. køretøj. Dertil kommer omkostninger til<br />
etablering af det administrative edb-system til indkrævning af betaling, samt omkostninger<br />
til etablering af kontrolforanstaltninger, der skal sikre mod snyd og betaling<br />
fra biler, der ikke har installeret GPS-enheder (f.eks. udenlandske biler).<br />
Man kan vælge at kombinere en GPS-enhed med en mobiltelefon, der kan<br />
sende information frem og tilbage til en central. Brugen af mobiltelefon kan på<br />
længere sigt være en mulig valgfri service til bilisten. Det kan være i forhold til at give<br />
løbende information om hurtigste rute, for at undgå trafikpropper, for at man kan<br />
modtage information om ledige parkeringspladser, betale for parkering i stedet for at<br />
bruge p-automater, samt foretage automatisk betaling af roadpricing.<br />
I Göteborg har man gennemført et forsøg med denne service baseret på mobiltelefoni<br />
til stor glæde for deltagerne. Men det bør som nævnt være en frivillig mulighed<br />
– akkurat som man kan vælge forskellige abonnementsformer for mobiltelefoner.<br />
Ved etablering af et interaktivt system vil løbende data om trafikpropper på længere<br />
sigt endog kunne benyttes til dynamisk samordnet styring af lyssignaler, så der på<br />
det eksisterende vejnet kan opnås en bedre samlet fremkommelighed.<br />
Risikoen for overvågning er ikke noget stort<br />
problem<br />
I den danske debat hersker stadig myter om overvågning via GPS-baseret roadpricing.<br />
En radiomast udsender radiosignaler, en tv-mast tv-signaler og en GPS-satellit GPS-<br />
38. Systemet har dog teknisk set fungeret tilfredsstillende fra det blev relanceret i begyndelsen<br />
af 2005. Se f.eks. Dansk Transport og Logistik, www.dtl-dk.dk.<br />
42 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN
Change language