Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark

Recommendations

Info

Se det i øjnene – roadpricing kommer På et teoretisk plan er der mange fordele ved en omlægning af afgiftssystemet til roadpricing. Og det er i dag teknologisk muligt. Men medfører det en forøget overvågning? Og er trængsel og trafikkens miljøbelastning i f.eks. København et så stort problem, at der er grund til at indføre roadpricing? De følgende sider vil, med baggrund i erfaringerne fra både Londons bompengeprojekt og Københavns AKTAprojekt, beskrive de teknologiske udfordringer og diskutere de videre perspektiver for roadpricing i Danmark. Lavteknologiske bompenge – et eksempel fra London I februar 2003 indførtes et bompengesystem i London City. Initiativet var borgmester Ken Livingstone’s svar på flere års stigende utilfredshed blandt Londons indbyggere med de lokale transportforhold30 . Systemet gav hurtigt resultater i form af markant mindre trængsel i bycentret, øget fremkommelighed for både biler og busser og lavere lokal miljøbelastning. Det blev hurtigt lettere at parkere i London City, der var færre trafikuheld, og det viste sig også nemmere at koordinere offentligt vejarbejde til gavn for borgere og trafikanter. Det var også et dyrt system at indføre. Driftsomkostninger i perioden 2003/04 angives således til £97 mio. eller godt 1,025 mia. kr. 31 Teknologiske løsninger De teknologiske løsninger har været enkle og vist sig meget effektive32 . Bompengesystemet er bygget op om et slags „virtuelt licensområde” med tilhørende database, og der findes ingen fysiske betalingsstandere, når man kører ind i betalingszonen33 . Det medfører, at trafikken flyder jævnt og ikke propper til. Håndhævelsen af den daglige £5 vejafgift sker ved en kombination af et stort antal kameraer og et system til automatisk genkendelse af nummerplader – det såkaldte ANPR-system (Automatic Number Plate Recognition). Systemet identificerer nummerpladerne på biler, som passerer grænsen, og sender data til et centralt placeret kommunikationsnetværk, hvis database registrerer den enkelte bil. Kameraerne 30. Således fandt Londons Handels- og Industrikammer i 1999, at transportproblemerne nu var blevet en hovedbekymring for virksomheder i London, ligesom 90 pct. af indbyggerne i London City mente, at der var alt for meget trafik i byen. På det tidspunkt sneglede trafikken i London City sig af sted med 16 km/t i gennemsnit, jf. Derek Turners præsentation fra ATV-mødet 22. april 2004, www.atv.dk/b/Moeder- 2004/B254b-DerekTurnerPresentation.pps. (Derek Turner var embedsmand i borgmester Ken Livingstones administration og hovedarkitekten bag bompengesystemet i London, se www.DerekTurnerConsulting.com). 31. Se: Transport for London, halvårsrapport, www.tfl.gov.uk/tfl/downloads/pdf/congestion-charging/cc-6monthson.pdf. 32. Se f.eks. Transport for London, www.cclondon.com. 33. Modsat eksempelvis parkeringshuse, betalingsmotorveje i udlandet eller de danske broer, hvor man er nødt til at standse op og betale kontant eller med kort (med mindre man bruger „bro-bizz”-systemet). 38 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN
Foto: Center for Trafik og Transport, Danmarks Tekniske Universitet Se det i øjnene – roadpricing kommer er placeret ved zonegrænserne, men inden for bompengeområdet, som dækker et areal på 21 km2 . Betalingen skal altid falde på rejsedagen. Det tvinger transportbrugerne til dagligt at vurdere deres transportbehov og -vaner og mulighederne for at benytte andre transportformer. Alle vejbaner som går ind og ud af betalingszonen bliver overvåget. I alt 203 faste kamerapositioner til håndhævelse af betalingen, 64 supplerende kamerapositioner og 10 mobile enheder dækker området. Computerkraft sikres via et netværk, der kobler en række standardservere sammen, hvilket giver database- og registreringssystemet den nødvendige regnekraft og hastighed til at servicere transportbrugerne. Alle fotografier af nummerplader er analoge, men omsættes til en datablok, som viser det eksakte tidspunkt for, hvornår billedet blev taget. Der opkræves afgift i tidsrummet mellem kl. syv om morgenen og kl. halv syv om aftenen. Som transportbruger har man flere muligheder for at betale: Det kan ske via Internettet, sms-tekst, telefon, brev eller via betalingsautomater, som er placeret på parkeringspladser inde i betalingszonen eller ved zonens udfaldsveje. Man kan betale afgiften på forhånd eller indtil klokken ti om aftenen på rejsedagen. Betaler man mellem klokken ti og midnat, fordobles afgiften. Ved midnat sammenligner den centrale database alle passerede nummerplader med hvem, der har betalt afgiften og sender derefter en afgift (Penalty Charge Notice) på £100 til dem, der mangler at betale. Betaler man denne afgift inden 14 dage, får man et nedslag på £50. Har man ikke betalt inden 28 dage, forhøjes afgiften til £15034 . Forudsætninger for succes Teknologierne er ikke i sig selv komplicerede. Udfordringen har snarere været organisering og implementering. Det har været nødvendigt, at teknologierne ikke var mere indviklede, end at de i praksis var til at håndtere, så der fra dag ét kunne skabes synlige resultater gennem en problemfri kobling af de analoge kameraer, 34. Betalingsbetingelserne har medført, at ca. 90 pct. af alle bilejerne betaler deres afgift til tiden. Dels fordi det i praksis er nemt at betale, dels fordi bøden for ikke at gøre det, er ganske høj. TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN 39
Page 1: Teknologisk innovation i transports
Page 4 and 5: Akademiets formål er på et faglig
Page 6 and 7: Forord bygninger af infrastrukturen
Page 8 and 9: 6 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPOR
Page 10 and 11: Konklusion og anbefalinger politisk
Page 12 and 13: Konklusion og anbefalinger positiv
Page 14 and 15: Baggrund: Udvikling og udfordringer
Page 16 and 17: Baggrund: Udvikling og udfordringer
Page 18 and 19: Sammenfatning af rapportens fire de
Page 20 and 21: Sammenfatning af rapportens fire de
Page 22 and 23: ITS - nye muligheder i passagertraf
Page 38 and 39: Se det i øjnene - roadpricing komm
Page 48 and 49: Miljø- og energiteknologier - slå
Page 66 and 67: Godstransportens teknologiske persp
Page 80: 78 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPO

Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?