Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark

ITS – nye muligheder i passagertrafikken
Investeringer i ITS-baserede løsninger vil også åbne for etablering af nye virksomheder
og arbejdspladser baseret på knowhow og nyskabende, industrielle produkter.
Der vil være danske afsætningsmuligheder i nye ITS-baserede services og
produkter på verdensmarkedet. Ved at koble teknologiske forskningsmiljøer og
transportforskning på universiteterne med f.eks. udviklingsenheder i danske elektronik-
og vejbygningsvirksomheder, vil man i højere grad kunne omsætte ideer til nye
teknologiske transportløsninger26 . Der vil i første omgang nok ikke være basis for
storstilede, industrielle satsninger på enkeltteknologier. Men hvis der kan dannes en
række mindre, dynamiske og vitale netværk mellem forskning- og industrimiljøer, vil
der være gode chancer for at tilføre både organisatorisk og kommerciel vilje og kraft
til udviklingen.
En sådan udvikling skal også ses i lyset af, at mange nye ITS-baserede løsninger
vil kunne testes og evalueres inden for Danmarks grænser. Det danske samfund er
reguleret, overskueligt og homogent, danske borgere har et solidt uddannelsesniveau
og er generelt hurtige til at acceptere nye teknologier og bruge dem i dagligdagen.
Der er således mange muligheder for at afprøve nye ITS-baserede løsninger på
hjemmemarkedet, og høste erfaringer om funktionalitet og brugeraccept, før de
lanceres globalt.
Endelig vil også miljømæssige hensyn i et vist omfang medvirke til at drive ITS
udviklingen frem. Overalt i den vestlige verden fokuseres således på mulighederne
for at overflytte individuel trafik til kollektiv trafik af hensyn til miljøet. Navnlig i de
tæt befolkede byområder vil der være betydelige miljøgevinster at hente, hvis færre
mennesker tager bilen og flere søger mod kollektiv transport og i højere grad vælger
at kombinere bilen med den kollektive trafik. Teknologier som optimerer kvaliteten
af bus- og jernbanetrafik bør, set i dette lys, have høj prioritet som offentligt
investeringsfelt.
ITS-baserede investeringer inden for togdrift kommer altid investoren selv til
gavn – enten via besparelser i driftsudgifterne eller ved tilgang af flere passagerer. I
vejtrafikken er det imidlertid bilisten, der opnår fordelene, mens investeringerne
foretages af andre – typisk via offentlige investeringer (det offentlige henter dog
også midler via bilafgifter). Samtidig er de danske vejmyndigheders budgetter i dag
for små til alene at sikre en ITS-baseret optimering. Mulighederne for at udvikle og
implementere ITS skal også ses i relation til disse vilkår.
De økonomiske fordele ved ITS bliver mere udtalte i takt med, at pladsen til nye
fysiske anlæg begrænses. I Hovedstadsområdet er udvidelser af fysiske anlæg meget
dyre. Man bør derfor i højere grad både beregne de trafikale effekter og samfundsøkonomiske
konsekvenser af ITS, således at ITS-baserede løsninger kan vurderes
på lige fod med de fysiske anlæg. Dette vil kunne bidrage til at placere ITS som en
selvstændig løsningsmulighed, der kan vurderes og vælges frem for de fysiske anlæg.
Det vil også være løsninger, som politikere kan forholde sig konkret til.
26. ITSDanmark er et netværksinitiativ, hvis formål netop er at bygge bro mellem faggrupper
og forskellige aktører inden for den danske transportsektor med henblik på at
styrke udvikling og implementering af nye ITS-baserede løsninger til gavn for sikkerhed,
kapacitet og miljø. Jf. www.itsdanmark.dk.
34 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN