Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark
Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark
ITS – nye muligheder i passagertrafikken under transporten vil inden for få år blive en selvfølge uafhængigt af, hvor toget befinder sig. Togtrafikken brydes op og privatiseres Den skinnebårne transport har sin styrke i tre forskellige situationer: 1) By- og regionaltransport, hvor store passagermængder skal flyttes hurtigt, sikkert og miljøvenligt. Eksempler er sporvogne, Light-Rail, Metro eller S-baner. 2) Passagertransport i høj hastighed mellem store byer. Eksempler er her Intercitytog og de succesfulde franske TGV-systemer. 3) Godstransport over lange afstande og i internationale net har potentialet til en styrkeposition, men der skal ske en betydelig teknisk og styringsmæssig harmonisering i Europa, før potentialet kan indfries. Udfordringen i den skinnebårne transports indpasning i det moderne samfund drejer sig om økonomi, politik og regulering. Politikerne har igennem de sidste ti år via lovgivningen styrket en kommerciel og privatøkonomisk tankegang med henblik på, at sektoren i højere grad kan udnytte den skinnebårne transports stærke sider. Denne udvikling er båret af EU, som har fokuseret på organisering og teknologisk harmonisering for at bringe den skinnebårne transport over i en normal markedsmæssig situation. Det indebærer en teknisk harmonisering, som kan fremme og lette kørsel over landegrænser, og at fremstilling af komponenter kan ske til et stort marked, som kan præges af konkurrence, effektivisering og billiggørelse i en markedsdrevet udvikling. Der er sket en betydelig opbrydning og privatisering i sektoren, idet alle produktionsenheder flyttes fra det offentlige regi til private markedsvilkår. Udviklingen er sket hurtigst i de mindre europæiske lande, hvorimod de store centraleuropæiske lande ikke har fulgt med. Det har skadet udviklingen i eksempelvis godstransporten, der fortsat lider under snævre nationale interesser og manglende harmonisering. Det giver lave gennemsnitlige hastigheder i den europæiske godstransport (jf. kap. IV). Perspektiver for togtrafikken og ITS Fleksibel køreplanlægning ITS-systemer til fjernstyring og overvågning vil fremover blive udbygget med „intelligens” og logistikmoduler til at understøtte håndteringen af transporterne. Bindingen til ét skinnenet er den skinnebårne trafiks svøbe ved nedbrud og fejl i både materiel og infrastruktur. Ved en unormal trafikal situation vil et „ekspertmodul” i fremtiden vise trafikstyreren, hvilke alternativer der kan genvinde den trafikale balance, og hvilke konsekvenser hvert alternativ har i form af ekstra rejsetid, mistede forbindelser til andre transportformer, osv. Køreplanssystemerne opstilles og analyseres ud fra kriterier om at udnytte togog infrastrukturen maksimalt og dermed opnå den bedste økonomi. Kriterierne kan være meget forskellige. Københavns Metro er et „flydende fortov” med mange afgange, dvs. et højfrekvent system, mens Københavns S-tog med den nuværende infrastruktur har mulighed for delvist at vælge mellem et højfrekvent system eller et højhastighedssystem24 . 24. Det højfrekvente system har mange afgange fra alle stationer. Højhastighedssystemet vil kunne bringe passagerer hurtigt frem over lange afstande, hvilket ikke tillader langsomt kørende eller holdende tog. 30 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN
Foto: Udlånt af Ørestadsselskabet I/S ITS – nye muligheder i passagertrafikken Køreplanlægning vil fremover blive fleksibel, og den vil kunne justeres dynamisk svarende til de gods- og passagertog, som togtransportvirksomheder ønsker at køre afhængigt af et skiftende markedsbehov. Køreplaner vil blive gennemregnet i computersystemer, der har indlagt en digital beskrivelse af bl.a. materiellets accelerations- og bremseegenskaber samt af infrastrukturen i form af afstande, stigninger og kurver. I fremtiden vil tog komme til at køre efter samme princip som bilister, dvs. efter hinanden med en given standselængde. I Frankrig har man designet et „flydende blok” princip, hvor ITS-systemerne overvåger, at togene i høj hastighed netop holder standseafstanden. Kapaciteten beror derfor ikke længere på en fast opdeling af spornettet i afsnit, som kun kan rumme et tog ad gangen. Teknologi skal bruges Det ovenstående billede af teknologiens anvendelse i den skinnebårne transport kan virke usammenhængende med det billede, som den enkelte bruger af transportformen har fra sin dagligdag. Kan det være rigtigt, at teknologien ikke på en bedre måde kan afhjælpe forsinkelser, eller i det mindske give en bedre information til brugerne? Hvorfor kan togkapaciteten på den enkelte strækning ikke ske med højere hastighed og tættere togfølge? Er der teknologiske løsninger på alle disse spørgsmål? Som det fremgår af beskrivelsen, er jernbanen bundet til et meget begrænset skinnenet og med en lille friktion mellem stålet i skinnen og i hjulet, hvilket betyder begrænset overhalingsmulighed samt begrænsede accelerations- og bremseegenskaber. Disse barrierer i den basale struktur har gjort det forholdsvist enkelt at udnytte de teknologiske muligheder, fordi den basale struktur er nem at overvåge og styre. TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN 31
- Page 1: Teknologisk innovation i transports
- Page 4 and 5: Akademiets formål er på et faglig
- Page 6 and 7: Forord bygninger af infrastrukturen
- Page 8 and 9: 6 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPOR
- Page 10 and 11: Konklusion og anbefalinger politisk
- Page 12 and 13: Konklusion og anbefalinger positiv
- Page 14 and 15: Baggrund: Udvikling og udfordringer
- Page 16 and 17: Baggrund: Udvikling og udfordringer
- Page 18 and 19: Sammenfatning af rapportens fire de
- Page 20 and 21: Sammenfatning af rapportens fire de
- Page 22 and 23: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 24 and 25: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 26 and 27: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 28 and 29: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 30 and 31: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 34 and 35: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 36 and 37: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 38 and 39: Se det i øjnene - roadpricing komm
- Page 40 and 41: Se det i øjnene - roadpricing komm
- Page 42 and 43: Se det i øjnene - roadpricing komm
- Page 44 and 45: Se det i øjnene - roadpricing komm
- Page 46 and 47: Se det i øjnene - roadpricing komm
- Page 48 and 49: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 50 and 51: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 52 and 53: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 54 and 55: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 56 and 57: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 58 and 59: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 60 and 61: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 62 and 63: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 64 and 65: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 66 and 67: Godstransportens teknologiske persp
- Page 68 and 69: Godstransportens teknologiske persp
- Page 70 and 71: Godstransportens teknologiske persp
- Page 72 and 73: Godstransportens teknologiske persp
- Page 74 and 75: Godstransportens teknologiske persp
- Page 76 and 77: Godstransportens teknologiske persp
- Page 78 and 79: Godstransportens teknologiske persp
- Page 80: 78 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPO
Foto: Udlånt af<br />
Ørestadsselskabet I/S<br />
<strong>ITS</strong> – nye muligheder i passagertrafikken<br />
Køreplanlægning vil fremover blive fleksibel, og den vil kunne justeres dynamisk<br />
svarende til de gods- og passagertog, som togtransportvirksomheder ønsker at<br />
køre afhængigt af et skiftende markedsbehov. Køreplaner vil blive gennemregnet i<br />
computersystemer, der har indlagt en digital beskrivelse af bl.a. materiellets<br />
accelerations- og bremseegenskaber samt af infrastrukturen i form af afstande, stigninger<br />
og kurver.<br />
I fremtiden vil tog komme til at køre efter samme princip som bilister, dvs. efter<br />
hinanden med en given standselængde. I Frankrig har man designet et „flydende<br />
blok” princip, hvor <strong>ITS</strong>-systemerne overvåger, at togene i høj hastighed netop holder<br />
standseafstanden. Kapaciteten beror derfor ikke længere på en fast opdeling af<br />
spornettet i afsnit, som kun kan rumme et tog ad gangen.<br />
Teknologi skal bruges<br />
Det ovenstående billede af teknologiens anvendelse i den skinnebårne transport<br />
kan virke usammenhængende med det billede, som den enkelte bruger af transportformen<br />
har fra sin dagligdag. Kan det være rigtigt, at teknologien ikke på en bedre<br />
måde kan afhjælpe forsinkelser, eller i det mindske give en bedre information til<br />
brugerne? Hvorfor kan togkapaciteten på den enkelte strækning ikke ske med højere<br />
hastighed og tættere togfølge? Er der teknologiske løsninger på alle disse spørgsmål?<br />
Som det fremgår af beskrivelsen, er jernbanen bundet til et meget begrænset skinnenet<br />
og med en lille friktion mellem stålet i skinnen og i hjulet, hvilket betyder begrænset<br />
overhalingsmulighed samt begrænsede accelerations- og bremseegenskaber.<br />
Disse barrierer i den basale struktur har gjort det forholdsvist enkelt at udnytte de<br />
teknologiske muligheder, fordi den basale struktur er nem at overvåge og styre.<br />
TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN 31
Change language