Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark

trafik – dvs. regulere den daglige trafik ud fra de valgte prioriteringer. En hæmsko er
lokalpolitikeres manglende vilje til at foretage klare prioriteringer, der kan skabe
optimale lokale betingelser for enten individuel eller kollektiv trafik.
Skinnebåren transport
Skinnebåren transport gennemføres normalt med et højt sikkerhedsniveau, og den
har minimal indvirkning på miljøet, forudsat at togene er fyldt med passagerer eller
gods. Transporten er også karakteriseret ved, at føreren er bundet af et begrænset
skinnenet, hvilket giver langt mindre driftsmæssig fleksibilitet, end der findes inden
for de øvrige transportformer såsom vej-, sø- og lufttransport.
De begrænsede frihedsgrader har historisk ført til, at skinnetransport – bl.a. for at
undgå uheld – er en meget styret og overvåget transportform. Styringen foregår i de
nyeste systemer ved avanceret teknologi. Københavns førerløse metrotog, der kører
som „et rullende fortov” med højfrekvente afgange og med en tidsmæssig kort afstand
mellem tog, er et godt eksempel på den avancerede anvendelse af moderne
teknologi. Metroen er en sikker og miljøvenlig transportform, som er tilpasset byens
kapacitetsbehov i det net, hvor den kører.
Højteknologisk produktionsstyring
ITS – nye muligheder i passagertrafikken
En lønsom drift af togvirksomheder kræver en effektiv produktionsstyring, som er
baseret på moderne metoder og ITS-systemer, f.eks. i logistikken omkring styring af
personale og materiel. Systemer med store trafikmængder – landsdækkende skinnenet,
S-baner og metrosystemer – stiller betydelige krav til regelmæssighed og pålidelighed
og benytter derfor avancerede ITS-systemer til løsning af opgaverne.
Den skinnebårne transports udfordring er på mange måder ikke af teknologisk
karakter, hvilket Metroen er et godt eksempel på. Produktionsapparatet i form af
materiel, infrastruktur og fjernstyringscentraler kan betragtes som et moderne industrielt
produktionsapparat, som blot ofte har en betydelig geografisk udstrækning. I
de mest moderne systemer overvåger computerbaserede sikringsanlæg, at alle
sikkerhedsregler overholdes og giver meddelelser til både føreren og fjernstyringscentralerne
om positionering, hastigheder og sikkerhedsafstande.
Fra fjernstyringscentralernes computere styres og overvåges, at køreplaner overholdes,
og ingen kørselstilladelse effektueres, uden at sikringsanlæggene har kontrolleret
tilladelsen. Hovedopgaven for lokoføreren i de bemandede, nyere systemer
er således at sætte toget i gang på en sikker måde, når kørselstilladelsen er givet. I det
førerløse metrotog er føreren erstattet af endnu en computer, som baserer sig på
registreringer i sensorer omkring dørenes lukning og på den måde kan overtage
førerens rolle ved igangsætningen. Principperne i kørsel og standsning er de samme,
hvad enten det drejer sig om bemandede eller førerløse systemer.
Informationer om trafikkens daglige, aktuelle tilstand er et meget vigtigt element
i den moderne hverdag. I og med, at produktionsapparatet i den grad er baseret på
computere, lysledertransmission samt digital radioteknik, kan informationsbehovet
dækkes via de nyeste ITS-teknikker. Information til passagerer bliver transmitteret til
skærme og højtalere på stationer såvel som i toget, hvilket kan ske on-line direkte fra
fjernstyringscentralerne med oplysninger om den aktuelle situation. Særlige oplysninger
om trafiksituationen kan udsendes over Internet eller direkte til mobiltelefoner
(sms’er) målrettet mod modtagerne. Brug og adgang til Internet og mobiltelefoni
TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN 29