Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark

Recommendations

Info

ITS – nye muligheder i passagertrafikken busselskabet kan optimeringssystemer sørge for en effektiv udnyttelse af busflåden. Styringen af kørslen med ældre og handicappede sker på samme måde. Når brugerne af særtransporten har afleveret bestillingerne, sørger programmer, der optimerer kørselsomfang og ventetider, for en effektiv ruteplan. Man kan således opnå en bedre betjening af borgerne for de samme eller færre midler. Perspektiver for bustrafikken og ITS Men mulighederne for udnyttelse af ITS til forbedring af bustrafikken rækker langt videre end de beskrevne eksempler og omfatter først og fremmest styringen af selve bussen og den omgivende trafik. Der knytter sig mange perspektiver til oprettelse af busbaner kombineret med en effektiv ITS-styring af trafikken, hvor bussens vej gennem byen overvåges elektronisk, og lyssignalerne styres til at sikre en høj fremkommelighed. En svaghed ved bustrafikken i de større danske byer er, at den hæmmes af den voksende biltrafik. Busserne har, når gaderne fyldes med biler, svært ved at komme frem, bliver lige så forsinkede som bilerne og dermed ikke det alternativ til biltrafikken, som den kollektive trafik burde være. I flere udenlandske byer eksperimenteres med sporbusser i et transportsystem, der kombinerer bussens fordele og fordelene ved et skinnebåret system som f.eks. sporvogn eller letbane. Sporbussen kører på gummihjul som en almindelig bus, men er styret elektronisk i en bane reserveret til bussen. Den kan dog forlade sporet og køre uden for det reserverede felt, f.eks. i byens udkant, hvis der er vejarbejde eller andre forhindringer. En række muligheder for forbedring af bustrafikken ligger altså lige for. Det kræver et intensivt samarbejde mellem busselskab og vejmyndighed, samt at vejmyndigheden er parat til at prioritere bustrafikken på bekostning af den individuelle 28 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN Foto: Center for Trafik og Transport, Danmarks Tekniske Universitet.
trafik – dvs. regulere den daglige trafik ud fra de valgte prioriteringer. En hæmsko er lokalpolitikeres manglende vilje til at foretage klare prioriteringer, der kan skabe optimale lokale betingelser for enten individuel eller kollektiv trafik. Skinnebåren transport Skinnebåren transport gennemføres normalt med et højt sikkerhedsniveau, og den har minimal indvirkning på miljøet, forudsat at togene er fyldt med passagerer eller gods. Transporten er også karakteriseret ved, at føreren er bundet af et begrænset skinnenet, hvilket giver langt mindre driftsmæssig fleksibilitet, end der findes inden for de øvrige transportformer såsom vej-, sø- og lufttransport. De begrænsede frihedsgrader har historisk ført til, at skinnetransport – bl.a. for at undgå uheld – er en meget styret og overvåget transportform. Styringen foregår i de nyeste systemer ved avanceret teknologi. Københavns førerløse metrotog, der kører som „et rullende fortov” med højfrekvente afgange og med en tidsmæssig kort afstand mellem tog, er et godt eksempel på den avancerede anvendelse af moderne teknologi. Metroen er en sikker og miljøvenlig transportform, som er tilpasset byens kapacitetsbehov i det net, hvor den kører. Højteknologisk produktionsstyring ITS – nye muligheder i passagertrafikken En lønsom drift af togvirksomheder kræver en effektiv produktionsstyring, som er baseret på moderne metoder og ITS-systemer, f.eks. i logistikken omkring styring af personale og materiel. Systemer med store trafikmængder – landsdækkende skinnenet, S-baner og metrosystemer – stiller betydelige krav til regelmæssighed og pålidelighed og benytter derfor avancerede ITS-systemer til løsning af opgaverne. Den skinnebårne transports udfordring er på mange måder ikke af teknologisk karakter, hvilket Metroen er et godt eksempel på. Produktionsapparatet i form af materiel, infrastruktur og fjernstyringscentraler kan betragtes som et moderne industrielt produktionsapparat, som blot ofte har en betydelig geografisk udstrækning. I de mest moderne systemer overvåger computerbaserede sikringsanlæg, at alle sikkerhedsregler overholdes og giver meddelelser til både føreren og fjernstyringscentralerne om positionering, hastigheder og sikkerhedsafstande. Fra fjernstyringscentralernes computere styres og overvåges, at køreplaner overholdes, og ingen kørselstilladelse effektueres, uden at sikringsanlæggene har kontrolleret tilladelsen. Hovedopgaven for lokoføreren i de bemandede, nyere systemer er således at sætte toget i gang på en sikker måde, når kørselstilladelsen er givet. I det førerløse metrotog er føreren erstattet af endnu en computer, som baserer sig på registreringer i sensorer omkring dørenes lukning og på den måde kan overtage førerens rolle ved igangsætningen. Principperne i kørsel og standsning er de samme, hvad enten det drejer sig om bemandede eller førerløse systemer. Informationer om trafikkens daglige, aktuelle tilstand er et meget vigtigt element i den moderne hverdag. I og med, at produktionsapparatet i den grad er baseret på computere, lysledertransmission samt digital radioteknik, kan informationsbehovet dækkes via de nyeste ITS-teknikker. Information til passagerer bliver transmitteret til skærme og højtalere på stationer såvel som i toget, hvilket kan ske on-line direkte fra fjernstyringscentralerne med oplysninger om den aktuelle situation. Særlige oplysninger om trafiksituationen kan udsendes over Internet eller direkte til mobiltelefoner (sms’er) målrettet mod modtagerne. Brug og adgang til Internet og mobiltelefoni TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN 29
Page 1: Teknologisk innovation i transports
Page 4 and 5: Akademiets formål er på et faglig
Page 6 and 7: Forord bygninger af infrastrukturen
Page 8 and 9: 6 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPOR
Page 10 and 11: Konklusion og anbefalinger politisk
Page 12 and 13: Konklusion og anbefalinger positiv
Page 14 and 15: Baggrund: Udvikling og udfordringer
Page 16 and 17: Baggrund: Udvikling og udfordringer
Page 18 and 19: Sammenfatning af rapportens fire de
Page 20 and 21: Sammenfatning af rapportens fire de
Page 22 and 23: ITS - nye muligheder i passagertraf
Page 38 and 39: Se det i øjnene - roadpricing komm
Page 48 and 49: Miljø- og energiteknologier - slå
Page 66 and 67: Godstransportens teknologiske persp
Page 80:
78 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPO
show all

Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?