Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark

grere en lang række funktioner, som nu ligger spredt for den enkelte borger. Rejsekortet
vil kunne give tog- og buspassagerer en række praktiske lettelser i form af nye
services, billigere priser og større overblik, når man rejser med offentlig transport.
Betalingen vil således kunne gøres smidigere, lettere at forstå og mere „retfærdig”
– f.eks. ved indførelse af variable takster (billig kørsel om aftenen) o.lign. Klippemaskiner,
som kræver meget vedligeholdelse, kan erstattes af simple kortlæsere, og
billetkontrol kan gøres mere enkel. Flere regionale trafikselskaber i Danmark er langt
fremme mht. at indføre elektroniske betalingskort. Der arbejdes også med e-ticketing,
der er baseret på mobiltelefoni og omfatter alle former for betaling for transport,
herunder betaling af broafgifter og betaling for parkering. En sidegevinst ved disse
systemer er, at der automatisk sker en registrering af rejsestrømmene. Skønt det er et
politisk følsomt emne, når der er tale om registrering af individers færden, kan disse
statistiske data på længere sigt udnyttes i planlægningen og styringen af det samlede
trafiksystem.
Information er et nøglebegreb, når det handler om kollektiv trafik. Det kan være
svært at læse en køreplan og navnlig kombinere oplysningerne, når man færdes
med flere trafikmidler i et kompliceret rutenet. Med indførelsen af „Rejseplanlæggeren”
for nogle år siden fik trafikanterne et helt nyt tilbud. Man kan hjemme i ro og mag
planlægge sin rejse efter de ønsker man har, og få alle de oplysninger og alternativer,
man har brug for – et meget fint og i praksis velfungerende tilbud22 .
Men selv om Rejseplanlæggeren er et fint værktøj, har det også mangler: Det
kræver internetadgang, at man kender sin rejse på forhånd, og det nytter ikke, at
utilsigtede hændelser opstår undervejs (som at miste en forbindelse ved forsinkelse).
Kunne systemet benyttes fra mobiltelefon eller fra terminaler på stationer og
holdepladser, ville det virke langt bedre.
Bustransport
ITS – nye muligheder i passagertrafikken
I slutningen af 1990’erne gennemførte HT og Københavns Kommune et forsøg med
det såkaldte priobussystem, som var bygget op af to dele: For det første en overvågning
af alle busserne på en bestemt strækning (Amagerbrogade) via GPS med mulighed
for, via lystavler, at oplyse trafikanterne i bussen om næste stop og trafikanterne
ved stoppestederne om næste busankomst. For det andet kunne busserne påvirke
lyssignalernes styreenheder til at skifte til grønt lys, så bussernes køretid gennem
gaden kunne nedsættes. Det forbedrede busfremkommeligheden mærkbart.
Stoppestedsorientering i busserne er siden indført på andre ruter – f.eks. på
Tagensvej. HUR’s generelle indførelse af realtidsinformation for A-busser har højnet
transportbrugernes muligheder for at få eksakt viden om, hvor bussen er på ruten,
og hvornår den ankommer til næste stoppested23 .
I tyndt trafikerede områder har der været eksperimenteret med – og også med
held indført – en direkte efterspørgselsorienteret buskørsel baseret på telefonbestilling,
den såkaldte telebusordning. Via et telefonopkald bestilles en rejse, og hos
22. Se f.eks.: „HT vision 2010 – HT i dag: Hvor er problemerne?”, Bo E. Petersen og Jens
Rørbech, 2000.
23. Se f.eks. Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), www.hur.dk.
TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN 27