Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark

Recommendations

Info

ITS – nye muligheder i passagertrafikken Pris og tilsvarende bestemmelser). ITS kan komme ind både i anlægget og i trafikmidlet, men først og fremmest som en udefra kommende regulering, der mere eller mindre automatisk bryder ind i systemet. For at tegne et billede af dagens situation, beskrives her nogle af de områder, der hidtil har været arbejdet med. ITS og vejanlægget Styring af lyssignalanlæg var et tidligt forsøg på at udnytte den fremspirende informationsteknologi. Med detektorer nedfræset i gadebelægningen blev det muligt, at tilpasse lyssignalets „grøntider” bedre til efterspørgslen. Førhen havde man blot fordelt grøntiderne ud fra erfaringstal for trafikkens størrelse og fordeling på trafikretninger. I 1960’erne kom de første forsøg med samordning af signalanlæg. På den måde kunne man få bilerne hurtigere gennem gadenettet og lede trafikken ad prioriterede ruter. Så længe der er tale om et enkelt eller få kryds, er der store gevinster at hente på denne samordning. Er der tale om større gadenet, har der hidtil vist sig vanskelighe- Styringsenheder Anlægget Brugeren 22 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN 1 cm motorvej (alm. prisudvikling) 1 mb i en computer (drastisk fald) Tid Trafikmiddel Figur 2. Et karakteristisk udviklingsbillede. Figur 3. Samspillet mellem anlæg og bruger udvides, når ITS anvendes med det formål at kvalificere og styre den samlede trafiksituation. Teknologisk baserede systemer øger effektiviteten i samspillet mellem anlæg og bruger – eller overtager ligefrem styringen.
ITS – nye muligheder i passagertrafikken der. Men med de muligheder, der nu er tilgængelige, bl.a. digitale kort, GPS-positionering og langt mere avancerede trafikmodeller end man kendte for blot få år siden, er der store gevinster at hente ved en avanceret styring af signalanlæggene i store gadenet. Denne styring kan kombineres med en målrettet rutevejledning af trafikanterne der, inden de kører ind i det regulerede gadenet, skal oplyse om rejsens endemål. Man kan få en bedre udnyttelse af systemerne end ved den mere traditionelle regulering – som f.eks. den erfaringsbaserede tidsstyring, der i dag blot skifter omløbstid i lyskryds på faste tidspunkter af døgnet16 . Der er mange potentialer for bedre løsninger. ITS og brugeren/trafikmidlet Trafikantinformation har gennem lang tid været i søgelyset. Mest kendt er radiomeldinger om trafiksituationen og vejrmeldinger, som sendes over de almindelige radiosendere – evt. over særlige trafikkanaler. Også dansk morgenfjernsyn har som en del af vejrudsigten fundet plads til daglige oplysninger om den nationale trafiksituation. Det er typisk information om kødannelser og vejarbejder på motorveje. Også Vejdirektoratets TRIM-system17 har forbedret oplysningsniveauet. Radioens trafikvært får et langt bedre overblik til sin oplysning og rådgivning, og den enkelte trafikant kan også gå ind på systemet og hente informationerne hjem. Man kan både bruge mobiltelefoni, WAP-services og Internet. SMS bestilt på forhånd for udvalgte rejser er også på tale. Man er dog stadigvæk på et niveau, der ikke rækker så forfærdeligt langt. Det kan være nyttigt med oplysningerne, men hvordan skal man reagere på dem? Det springende punkt er anvisning af alternative ruter, hvis trafikken bryder sammen pga. færdselsuheld eller pludselig stor tilstrømning af biler. Det kan være nyttigt at høre om uregelmæssighederne, men hvordan skal man finde frem til den bedste alternative rute? Og hvordan skal man reagere, når andre trafikanter får samme oplysninger og dermed potentielt kan træffe samme rutevalg som én selv18 ? Automatisk rutevejledning både inden og under kørslen er efterhånden en velkendt og udbredt service. Der er to nødvendige forudsætninger for denne teknik: 16. Der er visse gode, internationale erfaringer på vej med systemmæssige optimeringer (f.eks. i Rom). 17. TRIM-trafikkort er dynamiske trafikkort, som dækker motorvejene i trekantsområdet (Kolding, Vejle og Fredericia) og den vestfynske motorvej, samt udvalgte dele af motorvejsnettet i Hovedstadsområdet. Ved hjælp af signaler fra et stort antal nedfræsede detektorer i motorvejene skabes overblik over trafiksituationen i disse områder. Se www.vd.dk. 18. Fuld information er med de nuværende systemer ikke nødvendigvis et gode for vejtrafik. Hvis man f.eks. i Hundige informerer om en begyndende kø på Køge Bugt Motorvejen mod byen, vil alle køre ad o4 og Holbækmotorvejen mod Ringmotorvejen. Her opstår der så en prop fem minutter senere, fordi alle bilerne ikke fordeler sig ligeligt på de to parallelle motorveje. Og så vil informationen sende alle ad den nu tomme Køge Bugt Motorvej i stedet, hvor der 4 min. senere opstår en prop, og så fremdeles. TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN 23
Page 1: Teknologisk innovation i transports
Page 4 and 5: Akademiets formål er på et faglig
Page 6 and 7: Forord bygninger af infrastrukturen
Page 8 and 9: 6 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPOR
Page 10 and 11: Konklusion og anbefalinger politisk
Page 12 and 13: Konklusion og anbefalinger positiv
Page 14 and 15: Baggrund: Udvikling og udfordringer
Page 16 and 17: Baggrund: Udvikling og udfordringer
Page 18 and 19: Sammenfatning af rapportens fire de
Page 20 and 21: Sammenfatning af rapportens fire de
Page 22 and 23: ITS - nye muligheder i passagertraf
Page 38 and 39: Se det i øjnene - roadpricing komm
Page 48 and 49: Miljø- og energiteknologier - slå
Page 66 and 67: Godstransportens teknologiske persp
Page 74 and 75:
Godstransportens teknologiske persp
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80:
78 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPO
show all

Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?