Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark
Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark
Sammenfatning af rapportens fire delanalyser Sammenfatning af rapportens fire delanalyser Man skal være opmærksom på de problemer, der følger af transportvæksten. Men man skal ikke stirre sig blind på transportproblemerne. Den virkelige udfordring er at bearbejde transportvæksten, så den understøtter mobiliteten og velfærdsudviklingen. Når ATV fremhæver nødvendigheden af et transportfagligt fremsyn i den politiske beslutningsproces, er det således for at styrke mobiliteten som en samfundets drivkraft, der skaber værdi og velfærd til alle. Politiske beslutningstagere bør oplyses om de vigtigste tekniske løsningsmuligheder, før de træffer vidtrækkende transportpolitiske valg. Det gælder både teknologier, som kan implementeres her og nu, og teknologier, som ligger længere ude i fremtiden. Nye teknologier er hverken politisk eller ideologisk neutrale, og de skal altid vurderes inden for rammerne af samfundets organisatoriske, økonomiske og strukturelle vilkår, samt de politisk valgte prioriteringer. Men mulighederne i teknologisk baserede transportløsninger bør blive mere synlige og kendte i de politiske overvejelser, end tilfældet er i dag. I det følgende opsummeres de væsentligste budskaber og konklusioner fra rapportens fire delanalyser, som udgør rapportens 2. del: ITS – nye muligheder i passagertrafikken I kapitlet gennemgås anvendelse af avanceret computer- og informationsteknologi i transportsystemerne, de såkaldt intelligente transportsystemer (ITS). Den moderne teknologi udnyttes forskelligt inden for de forskellige transportformer. Hvor førerløse metrotog er et udtryk for en avanceret anvendelse af moderne værktøjer, er vejsektoren først på vej til at introducere disse. Målet er dels at øge kapaciteten i vejinfrastrukturen, dels at nedbringe ulykkesantallet og højne fremkommeligheden. Ved brug af de satellitbaserede positioneringssystemer (GPS) kan den enkelte bils hastighed reguleres i samspil med „bilens computer”. Det kan bruges til regulering af bilers ruter i byområder og medvirke til en nedbringelse af ulykkesantal, forurening, mm. De såkaldte „chokbølgeeffekter”, som skabes af pludselige ændringer i bilers indbyrdes hastighedsmønstre, kan således undgås hvis de enkelte biler i bilstrømmen på motorveje kører med optimal hastighed. På den måde øges infrastrukturens kapacitet. Et andet eksempel er det elektroniske rejsekort, som forventes indført i Danmark i løbet af år 2008 (i første omgang i Hovedstadsområdet). Rejsekortet vil kunne give tog- og buspassagerer en række praktiske lettelser i form af nye services, billigere priser og større overblik, når man rejser med offentlig transport. Drivkræfterne i en for samfundet gunstig udvikling af ITS vil primært være af sikkerhedsmæssig og økonomisk art. Trafiksikkerhed er en erklæret politisk ambition, og samtidig vil det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning være en god investering at få veje og jernbaner til at fungere mere effektivt til gavn for transport af både mennesker og varer. 16 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN
Det konkluderes, at: Sammenfatning af rapportens fire delanalyser Der er potentiale for en kraftig udnyttelse af ITS i den danske transportsektor. Det kan give en mere effektiv og økonomisk transport af mennesker, som vil forbedre trafiksikkerheden, reducere miljøpåvirkningen, højne serviceniveauet og optimere rejsetiden. Trafikledelse åbner samtidig for en bedre samlet trafikstyring, der løbende kan give information til bilister om trængselssituationer, vejarbejder, færdselsuheld, forslag til optimalt rutevalg, valg af parkeringsplads, mm. Brugen af ITS kan intensiveres ved at understøtte udviklingen politisk. Der er en lang række oplagte muligheder for at udnytte den moderne informationsteknologi inden for både individuel og kollektiv trafik. Men der kræves strategiske beslutninger om system og ansvarsfordeling, før de nødvendige forsknings- og udviklingsarbejder kan realiseres og give resultater. En bedre skinnebåren transport ikke så meget er et teknologisk spørgsmål som en politisk prioritering i forbindelse med investeringer og opgraderinger. Det drejer sig først og fremmest om at styrke kompetencer i forhold til at administrere og udnytte de teknologiske muligheder. Se det i øjnene – roadpricing kommer I kapitlet beskrives principperne i roadpricing, og mulighederne ved omlægning af vejafgifter set i lyset af mulige samfundsøkonomiske gevinster vurderes. Eksempler fra London og København diskuteres. Roadpricing kan være et GPS-baseret trafikstyringssystem, som kan flytte trafikbelastning og få bilister til at ændre transportvaner. Roadpricing er ikke nødvendigvis en ny afgift, men kan være et alternativ til de nuværende skattesystemer, hvor man betaler en fast afgift for en bestemt type bil. Roadpricing betyder, at transportbrugerne betaler en nøjagtig pris for at bruge et bestemt stykke transportinfrastruktur på et bestemt tidspunkt. Samfundsøkonomisk vil man kunne bruge roadpricing som et middel til at anvende dansk transportinfrastruktur på en mere optimal facon til gavn for borgernes mobilitet og til fremme af pålidelige vareleverancer for producenter, leverandører og forbrugere. Roadpricing vil således være til gavn for alle de virksomheder og arbejdspladser, som har brug for et mere effektivt, gennemskueligt og pålideligt transportsystem, der kan styrke konkurrenceevnen. Politisk har principperne bag roadpricing længe været kontroversielle, og der har været en vis tilbageholdenhed med at tage stilling til roadpricing som et redskab i trafikstyringen. Det er uheldigt, for der er netop brug for officielle, gennemskuelige visioner, rammer og åbne teknologiske systemer, som i et samspil mellem transportog IT-branchen kan skabe den nødvendige konkurrenceplatform for fremtidig teknologiudvikling – både i Danmark og på EU plan. Det konkluderes, at: Der er behov for øget fokus på de specielle muligheder, som en hurtig dansk indsats for implementering af et roadpricingsystem i Danmark vil give dansk industri, rådgivning og forskning for at udvikle og producere internationalt anvendelige og konkurrencedygtige roadpricing-løsninger. TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN 17
- Page 1: Teknologisk innovation i transports
- Page 4 and 5: Akademiets formål er på et faglig
- Page 6 and 7: Forord bygninger af infrastrukturen
- Page 8 and 9: 6 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPOR
- Page 10 and 11: Konklusion og anbefalinger politisk
- Page 12 and 13: Konklusion og anbefalinger positiv
- Page 14 and 15: Baggrund: Udvikling og udfordringer
- Page 16 and 17: Baggrund: Udvikling og udfordringer
- Page 20 and 21: Sammenfatning af rapportens fire de
- Page 22 and 23: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 24 and 25: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 26 and 27: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 28 and 29: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 30 and 31: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 32 and 33: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 34 and 35: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 36 and 37: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 38 and 39: Se det i øjnene - roadpricing komm
- Page 40 and 41: Se det i øjnene - roadpricing komm
- Page 42 and 43: Se det i øjnene - roadpricing komm
- Page 44 and 45: Se det i øjnene - roadpricing komm
- Page 46 and 47: Se det i øjnene - roadpricing komm
- Page 48 and 49: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 50 and 51: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 52 and 53: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 54 and 55: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 56 and 57: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 58 and 59: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 60 and 61: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 62 and 63: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 64 and 65: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 66 and 67: Godstransportens teknologiske persp
Sammenfatning af rapportens fire delanalyser<br />
Sammenfatning af rapportens<br />
fire delanalyser<br />
Man skal være opmærksom på de problemer, der følger af transportvæksten. Men<br />
man skal ikke stirre sig blind på transportproblemerne. Den virkelige udfordring er<br />
at bearbejde transportvæksten, så den understøtter mobiliteten og velfærdsudviklingen.<br />
Når ATV fremhæver nødvendigheden af et transportfagligt fremsyn i den politiske<br />
beslutningsproces, er det således for at styrke mobiliteten som en samfundets drivkraft,<br />
der skaber værdi og velfærd til alle.<br />
Politiske beslutningstagere bør oplyses om de vigtigste tekniske løsningsmuligheder,<br />
før de træffer vidtrækkende transportpolitiske valg. Det gælder både teknologier,<br />
som kan implementeres her og nu, og teknologier, som ligger længere ude i<br />
fremtiden. Nye teknologier er hverken politisk eller ideologisk neutrale, og de skal<br />
altid vurderes inden for rammerne af samfundets organisatoriske, økonomiske og<br />
strukturelle vilkår, samt de politisk valgte prioriteringer. Men mulighederne i teknologisk<br />
baserede transportløsninger bør blive mere synlige og kendte i de politiske<br />
overvejelser, end tilfældet er i dag.<br />
I det følgende opsummeres de væsentligste budskaber og konklusioner fra rapportens<br />
fire delanalyser, som udgør rapportens 2. del:<br />
<strong>ITS</strong> – nye muligheder i passagertrafikken<br />
I kapitlet gennemgås anvendelse af avanceret computer- og informationsteknologi i<br />
transportsystemerne, de såkaldt intelligente transportsystemer (<strong>ITS</strong>).<br />
Den moderne teknologi udnyttes forskelligt inden for de forskellige transportformer.<br />
Hvor førerløse metrotog er et udtryk for en avanceret anvendelse af moderne<br />
værktøjer, er vejsektoren først på vej til at introducere disse. Målet er dels at<br />
øge kapaciteten i vejinfrastrukturen, dels at nedbringe ulykkesantallet og højne<br />
fremkommeligheden.<br />
Ved brug af de satellitbaserede positioneringssystemer (GPS) kan den enkelte<br />
bils hastighed reguleres i samspil med „bilens computer”. Det kan bruges til regulering<br />
af bilers ruter i byområder og medvirke til en nedbringelse af ulykkesantal,<br />
forurening, mm. De såkaldte „chokbølgeeffekter”, som skabes af pludselige ændringer<br />
i bilers indbyrdes hastighedsmønstre, kan således undgås hvis de enkelte biler i<br />
bilstrømmen på motorveje kører med optimal hastighed. På den måde øges<br />
infrastrukturens kapacitet.<br />
Et andet eksempel er det elektroniske rejsekort, som forventes indført i <strong>Danmark</strong><br />
i løbet af år 2008 (i første omgang i Hovedstadsområdet). Rejsekortet vil kunne give<br />
tog- og buspassagerer en række praktiske lettelser i form af nye services, billigere<br />
priser og større overblik, når man rejser med offentlig transport.<br />
Drivkræfterne i en for samfundet gunstig udvikling af <strong>ITS</strong> vil primært være af<br />
sikkerhedsmæssig og økonomisk art. Trafiksikkerhed er en erklæret politisk ambition,<br />
og samtidig vil det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning være en god<br />
investering at få veje og jernbaner til at fungere mere effektivt til gavn for transport<br />
af både mennesker og varer.<br />
16 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN
Change language