Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark
Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark
Baggrund: Udvikling og udfordringer således, at der er mulighed for billig og effektiv godstransport i komplekse og veludviklede transportsystemer. Den stigende efterspørgsel efter mobilitet, i kombination med faldende transportpriser, får transportmængden til at vokse. Men vores materielle velfærd vokser også. Den vestlige verdens økonomiske velfærd bygger således på muligheden for at udveksle varer, herunder komponenter og halvfabrikata, produkter og serviceydelser. Transporten sørger for, at varer kan cirkulere over hele kloden til gavn for forbrugerne. Transporten er i sig selv en voksende indtjeningskilde for dansk økonomi. Drivkræfter i transportudviklingen De enkelte transportformers kvalitet vil ofte blive bedømt ud fra krav om god økonomi, miljøhensyn og optimal sikkerhed. Ud fra disse krav har de offentlige myndigheder, politisk valgte beslutningstagere, borgere og private virksomheder forskellige interesser i at drive den teknologiske side af transportudviklingen frem. Økonomiske interesser Som aktører i et moderne og produktivt vidensamfund har vi brug for at udnytte døgnets timer optimalt. Sideløbende med omfattende trafikinvesteringer i danske broer, metrosystemer, motorveje og tog øges behovet for, at transportsystemerne i praksis fungerer bedre – at de fungerer, når vi har et konkret behov for dem. Den teknologiske udvikling inden for transportsektoren drives frem af både erhvervslivets og samfundets ønsker om størst mulig økonomisk effektivitet og velfærd. Således har transportbranchen åbenlyse interesser i at styrke egen konkurrencedygtighed ved brug af nye teknologiske løsninger, som kan reducere omkostninger og øge produktivitet. Økonomiske interesser er med til at definere, hvilke investeringer vi vil få at se inden for den danske transportsektor i de kommende år, og hvilke teknologier der vil blive prioriteret. Miljøinteresser Mange af verdens metropoler plages i disse år af kraftig luftforurening og problemer med fremkommeligheden som følge af trafikvækst. I Europa gælder det byer som Madrid, Paris, Milano og London. I London gik Labours kandidat til borgmesterposten, Ken Livingstone, i 2002 ligefrem til valg på at mindske byens biltrafik, som var blevet så tæt, at den stærkt havde forringet mobilitet og miljø i Londons centrum. Løftet om indførelse af bompenge (jf. kap. II) blev nøglen til hans valgsejr. Kort efter systemets indførelse i februar 2003 faldt antallet af biler med ca. 60.000 om dagen6 . Fremkommeligheden i London City blev forbedret med 20 pct., og der var tilsvarende 20 pct. færre trafikulykker. Nettooverskuddet fra de indbetalte bompenge7 skal bruges til at forbedre den samlede transportinfrastruktur – dvs. både 6. Jf. ©Derek Turner Consulting, 2004, læs mere på www.DerekTurnerConsulting.com. 7. I 2003/2004 anslået til £68 mio. eller godt 725 mio. kr. ud af det opkrævede bruttobeløb på £165 mio., eller ca. 1,75 mia. kr., se „Transport for London”, halvårsrapport, www.tfl.gov.uk. 14 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN
vejene og den kollektive trafik. Systemet er blevet populært hos borgerne, fordi det kommer alle til gode: Nærmiljøet er blevet bedre pga. mindre luftforurening, og bilerne kommer hurtigere gennem byen. Det er usædvanligt, at et trafikpolitisk emne får en så fremtrædende placering på den politiske dagsorden op til et valg. Men eksemplet illustrerer, at lokale trafikproblemer kan blive så store, at grænsen nås, hvor politiske beslutningstagere er nødt til at træde i karakter med teknologisk baserede løsninger, som kan gøre en mærkbar forskel på den samlede trafikale situation i et område. Er problemet stort nok, kan ønsket om et bedre miljø, nedbringelse af luftforurening og lokal trængsel i hverdagen således være en anden vigtig drivkraft i forhold til både at udvikle og bruge ny teknologi. Sikkerhedsinteresser Endelig drives udvikling og brug af nye transportteknologier også frem af de mange sikkerheds- og risikospørgsmål8 , som de moderne vestlige samfund konfronteres med i disse år, og af de krav om sikkerhed, som følger af en øget risikobevidsthed. Trafiksikkerhed er andet og mere end undgåede trafikulykker. Man skal også indregne de afledte effekter af transportvæksten og vurdere risici i forhold til betydningen for miljø og folkesundhed. Kraftig støj kan eksempelvis give forhøjet blodtryk, som igen øger risikoen for at få hjerte/karsygdomme9 med forøget dødelighed til følge. De trafikale risici skal altså forstås bredere end den akutte ulykke. Spørgsmålet er, hvor megen risiko vi som transportbrugere er villige til at leve med? I dag sætter risikoanalyser objektive tal på menneskeliv. Men hvilke risici er acceptable for os som transportbrugere og samfundsborgere? Hvem skal bestemme, hvornår en risiko er acceptabel? Disse mere kvalitative spørgsmål bliver ekstra relevante, når vi skal forsøge at inddrage ny teknologi ved indretningen af fremtidens transportsystemer. I dag bruges mange samfundsressourcer på hospitalsindlæggelser, genoptræning, syge-/dagpenge, førtidspensioner og tabt arbejdstid som følge af trafikulykker og andre sundhedsrisici, som skyldes trafikken. Dertil kommer de menneskelige omkostninger, som kan være svære at sætte tal på. Hvis transporten kan styres teknologisk, så den resulterer i færre døde, kvæstede og syge, vil det være en gevinst for det danske samfund. 8 . Se f.eks. „Risikosamfundet – på vej mod en ny modernitet”, Ulrich Beck, Hans Reitzels Forlag a/s, København, 1997. 9. Se f.eks. „Forslag til strategi for begrænsning af vejstøj”, Miljøstyrelsen, nov. 2003, www.mst.dk. Baggrund: Udvikling og udfordringer TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN 15
- Page 1: Teknologisk innovation i transports
- Page 4 and 5: Akademiets formål er på et faglig
- Page 6 and 7: Forord bygninger af infrastrukturen
- Page 8 and 9: 6 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPOR
- Page 10 and 11: Konklusion og anbefalinger politisk
- Page 12 and 13: Konklusion og anbefalinger positiv
- Page 14 and 15: Baggrund: Udvikling og udfordringer
- Page 18 and 19: Sammenfatning af rapportens fire de
- Page 20 and 21: Sammenfatning af rapportens fire de
- Page 22 and 23: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 24 and 25: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 26 and 27: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 28 and 29: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 30 and 31: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 32 and 33: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 34 and 35: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 36 and 37: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 38 and 39: Se det i øjnene - roadpricing komm
- Page 40 and 41: Se det i øjnene - roadpricing komm
- Page 42 and 43: Se det i øjnene - roadpricing komm
- Page 44 and 45: Se det i øjnene - roadpricing komm
- Page 46 and 47: Se det i øjnene - roadpricing komm
- Page 48 and 49: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 50 and 51: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 52 and 53: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 54 and 55: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 56 and 57: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 58 and 59: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 60 and 61: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 62 and 63: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 64 and 65: Miljø- og energiteknologier - slå
vejene og den kollektive trafik. Systemet er blevet populært hos borgerne, fordi det<br />
kommer alle til gode: Nærmiljøet er blevet bedre pga. mindre luftforurening, og<br />
bilerne kommer hurtigere gennem byen.<br />
Det er usædvanligt, at et trafikpolitisk emne får en så fremtrædende placering på<br />
den politiske dagsorden op til et valg. Men eksemplet illustrerer, at lokale trafikproblemer<br />
kan blive så store, at grænsen nås, hvor politiske beslutningstagere er<br />
nødt til at træde i karakter med teknologisk baserede løsninger, som kan gøre en<br />
mærkbar forskel på den samlede trafikale situation i et område. Er problemet stort<br />
nok, kan ønsket om et bedre miljø, nedbringelse af luftforurening og lokal trængsel<br />
i hverdagen således være en anden vigtig drivkraft i forhold til både at udvikle og<br />
bruge ny teknologi.<br />
Sikkerhedsinteresser<br />
Endelig drives udvikling og brug af nye transportteknologier også frem af de mange<br />
sikkerheds- og risikospørgsmål8 , som de moderne vestlige samfund konfronteres<br />
med i disse år, og af de krav om sikkerhed, som følger af en øget risikobevidsthed.<br />
Trafiksikkerhed er andet og mere end undgåede trafikulykker. Man skal også<br />
indregne de afledte effekter af transportvæksten og vurdere risici i forhold til betydningen<br />
for miljø og folkesundhed. Kraftig støj kan eksempelvis give forhøjet blodtryk,<br />
som igen øger risikoen for at få hjerte/karsygdomme9 med forøget dødelighed<br />
til følge. De trafikale risici skal altså forstås bredere end den akutte ulykke.<br />
Spørgsmålet er, hvor megen risiko vi som transportbrugere er villige til at leve<br />
med? I dag sætter risikoanalyser objektive tal på menneskeliv. Men hvilke risici er<br />
acceptable for os som transportbrugere og samfundsborgere? Hvem skal bestemme,<br />
hvornår en risiko er acceptabel? Disse mere kvalitative spørgsmål bliver ekstra relevante,<br />
når vi skal forsøge at inddrage ny teknologi ved indretningen af fremtidens<br />
transportsystemer.<br />
I dag bruges mange samfundsressourcer på hospitalsindlæggelser, genoptræning,<br />
syge-/dagpenge, førtidspensioner og tabt arbejdstid som følge af trafikulykker<br />
og andre sundhedsrisici, som skyldes trafikken. Dertil kommer de menneskelige<br />
omkostninger, som kan være svære at sætte tal på. Hvis transporten kan styres<br />
teknologisk, så den resulterer i færre døde, kvæstede og syge, vil det være en gevinst<br />
for det danske samfund.<br />
8 . Se f.eks. „Risikosamfundet – på vej mod en ny modernitet”, Ulrich Beck, Hans Reitzels<br />
Forlag a/s, København, 1997.<br />
9. Se f.eks. „Forslag til strategi for begrænsning af vejstøj”, Miljøstyrelsen, nov. 2003,<br />
www.mst.dk.<br />
Baggrund: Udvikling og udfordringer<br />
TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN 15
Change language