Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark

Baggrund: Udvikling og udfordringer
således, at der er mulighed for billig og effektiv godstransport i komplekse og veludviklede
transportsystemer.
Den stigende efterspørgsel efter mobilitet, i kombination med faldende transportpriser,
får transportmængden til at vokse. Men vores materielle velfærd vokser også.
Den vestlige verdens økonomiske velfærd bygger således på muligheden for at
udveksle varer, herunder komponenter og halvfabrikata, produkter og serviceydelser.
Transporten sørger for, at varer kan cirkulere over hele kloden til gavn for
forbrugerne. Transporten er i sig selv en voksende indtjeningskilde for dansk økonomi.
Drivkræfter i transportudviklingen
De enkelte transportformers kvalitet vil ofte blive bedømt ud fra krav om god økonomi,
miljøhensyn og optimal sikkerhed. Ud fra disse krav har de offentlige myndigheder,
politisk valgte beslutningstagere, borgere og private virksomheder forskellige
interesser i at drive den teknologiske side af transportudviklingen frem.
Økonomiske interesser
Som aktører i et moderne og produktivt vidensamfund har vi brug for at udnytte
døgnets timer optimalt. Sideløbende med omfattende trafikinvesteringer i danske
broer, metrosystemer, motorveje og tog øges behovet for, at transportsystemerne i
praksis fungerer bedre – at de fungerer, når vi har et konkret behov for dem.
Den teknologiske udvikling inden for transportsektoren drives frem af både erhvervslivets
og samfundets ønsker om størst mulig økonomisk effektivitet og velfærd.
Således har transportbranchen åbenlyse interesser i at styrke egen konkurrencedygtighed
ved brug af nye teknologiske løsninger, som kan reducere omkostninger
og øge produktivitet. Økonomiske interesser er med til at definere,
hvilke investeringer vi vil få at se inden for den danske transportsektor i de kommende
år, og hvilke teknologier der vil blive prioriteret.
Miljøinteresser
Mange af verdens metropoler plages i disse år af kraftig luftforurening og problemer
med fremkommeligheden som følge af trafikvækst. I Europa gælder det byer som
Madrid, Paris, Milano og London. I London gik Labours kandidat til borgmesterposten,
Ken Livingstone, i 2002 ligefrem til valg på at mindske byens biltrafik, som
var blevet så tæt, at den stærkt havde forringet mobilitet og miljø i Londons centrum.
Løftet om indførelse af bompenge (jf. kap. II) blev nøglen til hans valgsejr.
Kort efter systemets indførelse i februar 2003 faldt antallet af biler med ca. 60.000
om dagen6 . Fremkommeligheden i London City blev forbedret med 20 pct., og der
var tilsvarende 20 pct. færre trafikulykker. Nettooverskuddet fra de indbetalte bompenge7
skal bruges til at forbedre den samlede transportinfrastruktur – dvs. både
6. Jf. ©Derek Turner Consulting, 2004, læs mere på www.DerekTurnerConsulting.com.
7. I 2003/2004 anslået til £68 mio. eller godt 725 mio. kr. ud af det opkrævede bruttobeløb
på £165 mio., eller ca. 1,75 mia. kr., se „Transport for London”, halvårsrapport,
www.tfl.gov.uk.
14 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN