Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark
Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark
Baggrund: Udvikling og udfordringer læggende har ændret på den måde, transportsektoren fungerer på1 . Personbiler kører således stadigvæk på benzin og diesel, og vejtrafikken reguleres endnu af ret simple teknikker – f.eks. trafiklys. De danske muligheder for teknologisk innovation er dog store – ikke mindst inden for intelligent trafikstyring. GPS-baseret teknologi har et uudnyttet potentiale for at afhjælpe lokale trængselsproblemer. Global Positioning System (GPS) GPS-systemet består af tre elementer: 1) Et rumelement, som er de satellitter, der kredser om Jorden. 2) Et kontrolelement af stationer på Jorden, som styrer og overvåger satellitterne. 3) Et brugerelement af GPS-modtagere, som løbende indhenter information. GPS-signalet sendes ligesom radio- og TVtransmission. GPS er udviklet til det amerikanske militær, men bruges i dag til at løse mange civile opgaver – herunder trafikstyring. Kilde: Dansk Rumforskningsinstitut, www.rummet.dk Danmark råder over en spændende kombination af fagligt dygtige transportforskere og et konkurrencedygtigt erhvervsliv – herunder mange små og mellemstore elektronik- og IT-virksomheder – som i fællesskab vil kunne bringe nye transportteknologier frem til markeder både i Danmark og udlandet. Vi står på tærsklen til et gennembrud. Men det kræver politisk mod og finansiel opbakning at forløse potentialet. Danske vindmøller – en teknologisk succeshistorie Dansk vindmølleindustri er et godt eksempel på, at et lille land gennem innovation, målrettede satsninger og politisk opbakning kan få en toneangivende position på verdensmarkedet inden for et afgrænset, teknologisk felt. Interessen for at udvikle danske vindmøller var et udslag af energikrisen i 1970’erne. Danmark har i dag en stærk position på verdensmarkedet: Danske vindmøllefabrikanter omsatte i 2003 for godt 20 mia. kr. Eksporten udgjorde mere end 90 pct. af salget De danske fabrikanter havde i 2003 ca. 38 pct. af verdensmarkedet Antal ansatte hos de danske vindmøllefabrikker var i 2003 6.219 personer Kilde: Vindmølleindustrien – www.windpower.org 1. Globaliseringen har medført en voldsom forøgelse af containerisering til godstransport og samtidig en reduktion i udgifterne til flytransport. Denne udvikling har både haft stor betydning for udflytningen af Vestens produktion til Fjernøsten og for den generelle velstandsstigning, den vestlige verden har gennemlevet i det sidste kvarte århundrede. Set i den optik har transportsektoren demonstreret sin betydning. 12 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN
Transporten vokser Baggrund: Udvikling og udfordringer Transporten vokser. Det gør de afledte problemer også. Motorvejskøer og forsinkede tog koster dagligt fritid for borgeren og produktionstid for samfundet2 . Udslip af partikler fra tunge dieselkøretøjer giver øget sygelighed og kræver hvert år dødsfald i de danske byer3 . Støjgener nedsætter livskvaliteten for mennesker, som bor tæt på trafikårerne, og der sker stadigvæk for mange ulykker og dødsfald i den danske trafik, selv om tallet de senere år har været for nedadgående. Transportvækst i Roskilde Amt Trafikken på Køge Bugt Motorvejen er steget 37 pct. de seneste 10 år Passagertallet på togstrækningen Roskilde-Ringsted er steget med 50 pct. siden 1996 Transitpendlingen gennem Roskilde Amt er fordoblet de seneste 20 år Bilister og togpassagerer i hovedkorridorerne gennem Roskilde Amt var i 2003 forsinket ca. 1,3 mio. timer på alle hverdage tilsammen - hvilket svarer til 152 år og et samfundsøkonomisk tab på 75 mio. kr. Kilde: Trafikregnskab 2003, Roskilde Amt 2 Vi bliver ved med at købe biler, vi transporterer os længere og mere intensivt end nogensinde før4 , og ikke meget tyder på, at denne udvikling vil ændres mærkbart i de kommende år. Den samlede transportvækst i EU har nu overhalet den økonomiske vækst5 . Det står i skærende modsætning til EU’s målsætninger om at reducere transportvæksten og gøre den uafhængig af den økonomiske vækst. Skønt verden bevæger sig mod en serviceøkonomi, som delvist burde kunne afkoble transport fra økonomisk vækst, da den bygger på viden, koncepter og ideer snarere end fysiske materialer, trækker globaliseringen samtidig den modsatte vej. Udflytningen af arbejdspladser fra Vesten til lavtlønsområder i Østen forudsætter 2. Se f.eks. Vejdirektoratets TRIM-kort på www.trafikken.dk eller „Trafikregnskabet” for Roskilde Amt på www.ra.dk. Det københavnske Trængselsprojekt giver et forskningsbud på omfang og konsekvenser af trængslen i Hovedstadsområdet, jf. www.ctt.dtu.dk. Det anslås, at transportbrugerne i Storkøbenhavn hver dag forsinkes med, hvad der svarer til i alt 120.000 timer. 3. Jf. „Partikelredegørelse“ side 33-34, Trafikministeriet, juni 2003. 4. Jf. „Trafikvækstens anatomi – kvalitativ analyse af determinanter for persontrafikvækst”, Rapport nr. 2, Vejsektorrådet, Vejdirektoratet, 2001. 5. Se f.eks. „Energy and Transport in Figures“, EU-Kommissionen, Statistical pocket book, Directorate-General Energy and Transport, 2003. Fra 1991-2001 steg BNP i EU med 2,1 pct., industriproduktion med 1,0 pct., persontransporten med 1,7 pct. (målt i personkm) og godstransporten med 2,7 pct. (målt i tonkm). TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN 13
- Page 1: Teknologisk innovation i transports
- Page 4 and 5: Akademiets formål er på et faglig
- Page 6 and 7: Forord bygninger af infrastrukturen
- Page 8 and 9: 6 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPOR
- Page 10 and 11: Konklusion og anbefalinger politisk
- Page 12 and 13: Konklusion og anbefalinger positiv
- Page 16 and 17: Baggrund: Udvikling og udfordringer
- Page 18 and 19: Sammenfatning af rapportens fire de
- Page 20 and 21: Sammenfatning af rapportens fire de
- Page 22 and 23: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 24 and 25: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 26 and 27: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 28 and 29: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 30 and 31: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 32 and 33: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 34 and 35: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 36 and 37: ITS - nye muligheder i passagertraf
- Page 38 and 39: Se det i øjnene - roadpricing komm
- Page 40 and 41: Se det i øjnene - roadpricing komm
- Page 42 and 43: Se det i øjnene - roadpricing komm
- Page 44 and 45: Se det i øjnene - roadpricing komm
- Page 46 and 47: Se det i øjnene - roadpricing komm
- Page 48 and 49: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 50 and 51: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 52 and 53: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 54 and 55: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 56 and 57: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 58 and 59: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 60 and 61: Miljø- og energiteknologier - slå
- Page 62 and 63: Miljø- og energiteknologier - slå
Transporten vokser<br />
Baggrund: Udvikling og udfordringer<br />
Transporten vokser. Det gør de afledte problemer også. Motorvejskøer og forsinkede<br />
tog koster dagligt fritid for borgeren og produktionstid for samfundet2 . Udslip<br />
af partikler fra tunge dieselkøretøjer giver øget sygelighed og kræver hvert år dødsfald<br />
i de danske byer3 . Støjgener nedsætter livskvaliteten for mennesker, som bor tæt<br />
på trafikårerne, og der sker stadigvæk for mange ulykker og dødsfald i den danske<br />
trafik, selv om tallet de senere år har været for nedadgående.<br />
Transportvækst i Roskilde Amt<br />
Trafikken på Køge Bugt Motorvejen er steget 37 pct. de seneste 10 år<br />
Passagertallet på togstrækningen Roskilde-Ringsted er steget med 50<br />
pct. siden 1996<br />
Transitpendlingen gennem Roskilde Amt er fordoblet de seneste 20 år<br />
Bilister og togpassagerer i hovedkorridorerne gennem Roskilde Amt var<br />
i 2003 forsinket ca. 1,3 mio. timer på alle hverdage tilsammen - hvilket<br />
svarer til 152 år og et samfundsøkonomisk tab på 75 mio. kr.<br />
Kilde: Trafikregnskab 2003, Roskilde Amt 2<br />
Vi bliver ved med at købe biler, vi transporterer os længere og mere intensivt end<br />
nogensinde før4 , og ikke meget tyder på, at denne udvikling vil ændres mærkbart i<br />
de kommende år. Den samlede transportvækst i EU har nu overhalet den økonomiske<br />
vækst5 . Det står i skærende modsætning til EU’s målsætninger om at reducere<br />
transportvæksten og gøre den uafhængig af den økonomiske vækst.<br />
Skønt verden bevæger sig mod en serviceøkonomi, som delvist burde kunne<br />
afkoble transport fra økonomisk vækst, da den bygger på viden, koncepter og ideer<br />
snarere end fysiske materialer, trækker globaliseringen samtidig den modsatte vej.<br />
Udflytningen af arbejdspladser fra Vesten til lavtlønsområder i Østen forudsætter<br />
2. Se f.eks. Vejdirektoratets TRIM-kort på www.trafikken.dk eller „Trafikregnskabet” for<br />
Roskilde Amt på www.ra.dk. Det københavnske Trængselsprojekt giver et forskningsbud<br />
på omfang og konsekvenser af trængslen i Hovedstadsområdet, jf. www.ctt.dtu.dk.<br />
Det anslås, at transportbrugerne i Storkøbenhavn hver dag forsinkes med, hvad der<br />
svarer til i alt 120.000 timer.<br />
3. Jf. „Partikelredegørelse“ side 33-34, Trafikministeriet, juni 2003.<br />
4. Jf. „Trafikvækstens anatomi – kvalitativ analyse af determinanter for persontrafikvækst”,<br />
Rapport nr. 2, Vejsektorrådet, Vejdirektoratet, 2001.<br />
5. Se f.eks. „Energy and Transport in Figures“, EU-Kommissionen, Statistical pocket book,<br />
Directorate-General Energy and Transport, 2003. Fra 1991-2001 steg BNP i EU med<br />
2,1 pct., industriproduktion med 1,0 pct., persontransporten med 1,7 pct. (målt i<br />
personkm) og godstransporten med 2,7 pct. (målt i tonkm).<br />
TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN 13
Change language