Historisk høje udbytter til moderate priser - Gartneribladene

Ukrudt en udfordring
I foråret 2006 lagde de ud med at så 10
hektar purløg. Løgene bliver sået på to
meter brede bede med fem rækker. Inden
såning sættes bedene op og jævnes af
med en selvkonstrueret stenrive. Inden optagningen
i det sene efterår skal toppen
hugges af helt nede i jordoverfladen, så
det er vigtigt, at såbedet er fri for sten i
overfladen. Det er også vigtigt, at de undgår
at få sten med hjem i kasserne.
Den største dyrkningsmæssige udfordring
ved dyrkning af 12 hektar purløg er
ukrudtsbekæmpelsen.
- Vi var simpelthen for forsigtige med
ukrudtsmidlerne, så kulturen blev første år
FAKTA
Tokkerupgård
Frilandsgartneri
Palle Andersen (52) købte i 1979
Tokkerupgård, et landbrug på 33
hektar, hvortil der senere yderligere
er forpagtet 29 hektar. Tokkerupgård
Frilandsgartneri er beliggende på det
sydlige Lolland.
I begyndelsen blev gården drevet
med grise, korn og sukkerroer. I 1989
blev Palle gift med Bente, og i fællesskab
blev de enige om at lægge
landbruget om og satse mere på at
dyrke specialafgrøder.
Palle er uddannet landmand med
grønt bevis, og Bente er uddannet
gartner fra Vilvorde. De startede op
med dyrkning af jordbær og broccoli.
I 1990 og 1991 hoppede de på
vognen med læggekartofler, en produktion,
som det viste sig, der ikke
var afsætning for. Læggekartoflerne
blev herefter skiftet ud med spisekartofler.
Der kom også flere forskellige
grønsager ind i bedriften, og der
blev satset mere på stalddørssalg.
Markplan, grønsager:
12,0 ha purløg
9,0 ha diverse kål (broccoli, hvidog
rødkål, savojkål)
4,4 ha jordbær (2,7 ha til plukning,
1,7 ha nyplantning)
1,0 ha squash
3,5 ha spisekartofler
Ansatte: Ni medarbejdere på årsplan,
hvoraf omkring halvdelen er
beskæftiget med purløgsproduktionen.
Hertil kommer 12-15 jordbærplukkere
i sæsonen.
Afsætning: Via stalddørssalg og
Grønttorvet København. Purløgsproduktionen
sker på kontrakt til Legro
Gartneri.
Læs mere på www.tokkerupvej3.dk.
meget ukrudtsfyldt, husker Palle Andersen. -
Året efter søgte vi konsulentbistand, og da
lykkedes ukrudtsbekæmpelsen meget godt.
Store investeringer
i bygninger og maskiner
- Vi havde gjort os klart, at der skulle foretages
ret store investeringer, så vi brugte
en del resurser på at søge projektstøtte,
men fik afslag, konstaterer Palle Andersen.
- Så vi måtte herefter klare os selv.
Purløgrødderne skal fryses ned til cirka minus
fem grader, inden de er egnet til drivning.
Første år klarede de problemet ved
at leje en frysecontainer. Året efter gik de
i gang med at bygge et nyt kølehus på 276
kvadratmeter, hvor der kan stå 800 storkasser
med rødder svarende til omkring et
års forbrug. Når der er tale om et fryserum,
er det nødvendigt at montere elvarme
i gulvet for at undgå termofrost, som
kan ødelægge bygningen, og væggene blev
også ekstra isoleret – en investering på
næsten tre millioner kroner. Hertil kommer,
at det oprindelige maskinhus blev
indrettet til vaske- og planterum, så det
var også nødvendigt at investere i en ny
maskinhal. De fik også behov for et rigtigt
mandskabsrum, hvilket førte til, at de købte
en pavillon med køkken, bad og ti
værelser fra et tidligere flygtningecenter.
Inden rødderne bliver plantet i potter, skal
de vaskes helt fri for jord. Palle havde allerede
det første år selv konstrueret en vaskemaskine,
men efterfølgende viste det
sig, at den første prototype havde for lille
kapacitet.
- Så jeg måtte i gang igen, konstaterer Palle
Andersen. - Den samlede investering var
efterhånden løbet op på omkring seks millioner
kroner – et noget større beløb end vi
oprindeligt havde kalkuleret med!
Håndtering frem til drivning
Straks efter at purløgrødderne er lagt i storkasser,
bliver de sat på køl og frosset ned til
omkring minus fem grader. Det er vigtigt, at
nedfrysningen sker hurtigt og jævnt i hele
kassen, fordi rødderne ikke må begynde at
gro på lageret. Efter udtagning fra kølehuset
skal rødderne tøs langsomt op igen, hvilket
sker i et specielt kølerum. Sker optøningen
for hurtigt i de yderste lag i storkassen, begynder
rødderne her straks at spire, og det
er uheldigt for den videre drivning. En anden
vigtig ting er også, at rødderne straks
efter vask og potning bliver stillet tilbage i
kølerummet, da væksten ikke må gå i gang,
før de når ind til gartneriet.
For at optimere produktionen er det vigtigt
hele tiden at have fokus på de områder,
der kan forbedres.
- Vi skal blive dygtigere til at etablere purløgene
med den optimale plantebestand.
Har vi for mange områder i marken med for
NICHEPRODUKTION
POTNING – Har bliver de optøede purløgsrødder
pottet i en 72-hullers bakke.
tynd plantebestand, får vi for få rødder i en
kasse, og dermed udnytter vi ikke kølehuset
godt nok.Vi skal også hele tiden søge at optimere
arbejdsgangene, så vi kan producere
en potte med mindst mulig arbejdskraft.
Palle Andersen har haft forespørgsel fra
Legro Gartneri, om de har mulighed for at
lave produktionen økologisk.
- Umiddelbart ser jeg ikke det som en mulighed,
mener Palle Andersen. - Fremspiringen
af purløg sker så langsomt, at ukrudtet
vil kvæle de små planter.
Fremtidsplanerne
På spørgsmålet om hvordan Bente og Palle
Andersen ser på fremtiden, svarer Palle:
- Jeg har ikke umiddelbart nye projekter i
tankerne. Med min alder skal vi også tænke
på, at vi ikke skal skaffe os endnu mere
arbejde. Vi har to halvvoksne børn, som
gerne giver et nap med i bedriften, men ingen
af dem har planer om at være med til
at overtage bedriften. Vi har i år ansat en
medarbejder med grønt bevis. Det er planen,
at han skal overtage ansvaret for marken,
så vil jeg koncentrere mig om produktionen
herhjemme. Det er Bente, som står
for planlægningen og styringen af leverancen
af potterne til Legro Gartneri i Karlslunde,
det være sig udtagning af containere
fra kølehuset, optøningen af rødderne
og potningen.
Her tilføjer Bente Andersen:
- Hvis vi ikke var to om at køre denne her
produktion, kunne det ikke lade sig gøre at
drive sådan en virksomhed.l
PURLØGSMARK – En veletableret og renholdt
purløgsmark. Purløgene står i fem
rækker på to meter brede bede.
FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2009 389