Historisk høje udbytter til moderate priser - Gartneribladene

362
Friske grønne hasselnødder
er en af sensommerensdelikatesser.
Peter Lemvigh i
Hørning dyrker dem
økologisk.
368
Annelise Nielsen og
Dan Christensen er
startet på en frisk og
dyrker nu tabletop
jordbær i tunnel.
En hel ny produktion
i Danmark
384
En lille gruppe konsulenter
fra Gartneri-
Rådgivningen, Seed-
Com og Rijk Zwaan
var til åbent hus arrangement
i Rijk Zwaans
demonstrationsmark
i Welver.
388
Bente og Palle Andersen,
Tokkerupgård Frilandsgartneri
på Lolland,
producerer purløg
i potter til drivning
for Legro Gartneri A/S.
Frugt & Grønt
Erhvervsbladet for frugt-, bær- og
grønsagsavlere.
Udgiver: GartneriRådgivningen, der er en del af
Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret,
Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N,
www.gartneriraadgivningen.dk.
Artikler: Artikler i Frugt & Grønt dækker
ikke nødvendigvis synspunkter i Brancheudvalget
for Frugt & Grønt.
Redaktion: Ansvarshavende redaktør:
Annemarie Bisgaard, Toftlundvej 7B, 7430 Ikast,
tlf +45 97 14 04 04, fax +45 97 14 04 00,
amb@landscentret.dk.
Fagredaktør (grønsager), Stig F. Nielsen,
Udkærsvej 15, 8200 Århus N, tlf +45 87 40 54 48,
fax +45 87 40 50 87, sfn@landscentret.dk.
Annoncer: Annoncekonsulent Solveig Sjørring.
Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV.
Telefon +45 87 40 66 07, Telefax +45 66 17 17 15.
Mail: sls@landscentret.dk.
Frist for indlevering af annoncer er
den 10. i måneden før udgivelse.
Abonnement: Kontakt Anne Lise Mikkelsen,
tlf. 87 40 66 32
Indland: 680 kr. + porto (165 kr.) + moms.
Udland: 680 kr. + porto (260 kr.).
Unge under udd.: 345 kr. + porto (165 kr.) + moms.
Layout og tryk: Mark & Storm Grafisk
Oplag 1.425. Eftertryk er kun tilladt efter aftale.
Bladet er afleveret til postvæsenet den 27/08/09.
ISSN 1601-6114
LEDER
Hvad vil du:
Udvikle eller afvikle
Når dette læses, er en af de største bærhøst
i Danmarkshistoriens forhåbentlig vel overstået.
Bæravlere er blevet rigtig gode til at
producere rigelige mængder af surkirsebær,
ribs og solbær. Det gælder ikke kun i Danmark,
men i hele verden. Danske avlere adskiller sig dog fra den
øvrige del af de producerende lande, fordi vi dyrker Stevnsbær,
som er meget dyrkningsustabil men har en super saftkvalitet.
Ud fra forbrugernes synspunkt er der ikke forskel på vore bær og
bær fra de øvrige lande. Det skyldes, at vi afsætter hele vores produktion
på bulkvaremarkedet lige i høst. Det har vi altid gjort. Hvis
vi vil væk fra den situation, hvor stort set hele bærmængden handles
i høst, skal vi synliggøre de præferencer, som dansk producerede
bær besidder.
Lige nu arbejdes der i Danish Berry Board med fælles indsatsområder
til profilering og produktudvikling af dansk producerede
bær. Men spørgsmålet er, om avlerne og industrien i Danmark har
råd til at bruge penge på disse tiltag?
Nej, det har vi ikke. Det svar ligger lige for.Vi har ikke kapital til disse
tiltag, og desuden må det være færdigvareproducenternes opgave
at produktudvikle.
Men… kan vi nu også tillade os at have den holdning?
Nej. Det mener jeg ikke, vi kan. Det viser vores indtjening set over
de sidste fem år med al tydelighed. Lige nu er alt afhængig af pris,
pris og atter pris. Selv i sådanne situationer vil det være en klar fordel
at kunne fremvise præferencer på dansk producerede bær. Alene
af den grund, at det ikke må blive vore bær, der får lov til at
blive hængende på træer og buske uden at blive høstet.
Det er mit håb, at medlemmerne i Danish Berry Boards bestyrelse
kan finde fælles fodslag omkring profilering og produktudviklende
tiltag. Så vil der efterfølgende kunne fremlægges en klar strategiplan
samt finansieringsmodel for de fælles tiltag.
Kære avler. Derfor skal du møde op, når aftagerne fremlægger planen
for deres respektive avlergrupper. Det er vigtigt, at hver enkelt
avler tager ansvar for processen. Kommunikationen mellem alle
led i kæden fra avler til færdigvareproducent er bydende nødvendig.
Kun derigennem kan vi opnå de synegier mellem leddene i kæden,
der er nødvendig for succes.
Jens Holme Pedersen
Medlem af Brancheudvalget for Frugt og Grønt
359