Historisk høje udbytter til moderate priser - Gartneribladene

GULERØDDER
Sorte pletter (procent)
80
60
40
20
0
Atm. luft
Timian
og undgå skader på vævet under lagring,
hvilket også lykkedes. Formålet med at berige
lagerluften med ozon var at hæmme
svampenes udvikling og dræbe eventuelle
svampesporer i luften. Forsøget med ozonberigelse
af luften viste, at nogle af gulerødderne
fik varige skader på vævet og
dette - i kombination med det lave ozonniveau
- var formentlig årsag til en stigning
i forekomsten af sorte pletter i de
Ozon
18% ilt +
3% kuldioxid
Figur 4. Forekomst af sorte pletter på Nipomo gulerod lagret ved 1°C op til 210 dage i atmosfærisk
luft, timianberiget luft, ozonberiget luft samt i 18 procent ilt og 3 procent kuldioxid
(kontrolleret atmosfære).
Tørstof (procent)
30
25
20
15
10
5
Tørstof
Flygtige stoffer
Antal dage ved 1°C
ozon-lagrede gulerødder i forhold til kontrolgulerødderne.
Fra litteraturen ved vi, at
10 ppm ozon i lagerluften hæmmer udviklingen
af gråskimmel (Botrytis cinerea) og
storknoldet knoldbægersvamp (Sclerotium
sclerotiorum). Men igen er det vigtigt
at understrege, at ozon kan gøre mere skade
end gavn, hvis gassen ikke bruges korrekt
i forhold til behandlingsperiode og
produkt.
0
0 50 100 150 200
Figur 5. Indhold af tørstof og flygtige stoffer i den yderste del af skrællen på sygdomsfrie
Nipomo gulerødder lagret i atmosfærisk luft.
Indhold af forsvarsstoffer ændres
Der har i mange år været fokus på at begrænse
forekomsten af lagersygdomme
ved at fokusere på selve svampen. I dette
projekt har vi også haft fokus på selve
råvaren, idet vi har undersøgt ændringerne
i gulerøddernes indholdsstoffer i det yderste
ene millimeter skrællag på symptomfrie
gulerødder.
Lagersygdomme er typisk tilstede ved indlagring
og udvikles under lagring ved at
vokse ind gennem åbne sår og sprækker
eller nedbryde de yderste lag af celler og
derved få skabt grobund for en vækst og
udvikling ind i roden. Tilsyneladende sker
der store ændringer i mængden af flygtige
stoffer, der kan frigives fra skrællen under
lagring (figur 5). Det ses på, at indholdet af
flygtige stoffer først falder for så at stige
drastisk hen i mod slutningen af lagerperioden.
Samme ændringer ses ikke i indholdet
af tørstof, der ligger nogenlunde
konstant i hele lagerperioden. En række
nyere forskningsresultater viser, at der kan
være sammenhæng mellem indholdet af
naturlige forsvarsstoffer i frisk frugt og
grønt, de såkaldte sekundære plantemetabolitter,
og udvikling af plantesygdomme.
Da mange af de sekundære plantestoffer
virker både som forsvarsstoffer og smagsstoffer,
kan selv små ændringer i spisekvaliteten
på grund af ændrede forbrugerpræferencer
have betydning for friske produkters
lagerevne. Der er i dag en tendens
til, at forbrugerne i stigende grad foretrækker
søde og smagsneutrale frugter og
grønsager.
Disse produkter er ofte karakteriseret ved
at indeholde relativt store mængder sukkerstoffer
og lave mængder af bitre og beske
plantestoffer samt smagskarakteristiske
aromastoffer. Så ændringer i forbrugernes
smagspræferencer kan meget vel
betyde større spild og svind ved lagring,
fordi produkterne indeholder færre naturlige
forsvarsstoffer imod svampesygdomme.
Det vil især have betydning indenfor
økologisk produktion og produktion af
frisk frugt og grønt med ingen eller begrænsede
muligheder for at bruge fungicider
under dyrkning. Eller som her, hvor
vækstbetingelserne og valget af sort fremmer
udviklingen af en ny svampesygdom
og der mangler viden om, hvordan sygdommen
kan begrænses på kølelager.
Ved Institut for Fødevarekvalitet afslutter
vi flere projekter det næste års tid, hvor vi
har fokus på indholdsstoffer og lagerevne.
Vi forsøger også løbende at udvide vores
indsats indenfor forbedret lagerevne af
frisk frugt og grønt gennem deltagelse i
nye forskningsprojekter.
Merete Edelenbos kan kontaktes via
Merete.Edelenbos@agrsci.dk l
380 FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2009
107
161
209
Dage
6
5
4
3
2
1
0
mg flygtige stoffer per 100 g frisk vægt