Historisk høje udbytter til moderate priser - Gartneribladene

More documents

Recommendations

Info

GULERØDDER Alternative metoder til lagring af gulerødder på køl Institut for Fødevarekvalitet har i et projekt undersøgt, om man ved at anvende alternative metoder til lagring af gulerødder kan reducere forekomsten af sorte pletter på gulerøddernes skræl. TEKST: MERETE EDELENBOS OG JEPPE ØSTERGAARD NIELSEN INSTITUT FOR FØDEVAREKVALITET, ÅRSLEV Danmark har en stor og stigende produktion af rodfrugter. De danske producenter forsyner markedet med gulerødder næsten hele året rundt – kun afbrudt af en kort periode fra maj til midt i juni måned. Gulerødder til langtidslagring opbevares enten under halm i marken og graves løbende op, eller de opbevares i trækasser på køl ved 0-1ºC og høj luftfugtighed. I disse år stiger arealet med halmdækkede gulerødder. Det er uheldigt, fordi der så sker en ensretning i udbuddet og kvaliteten af gulerødder. En væsentlig årsag til dette er, at produktionen af halmdækkede gulerødder er særdeles effektiv, og at tabet af salgbare råvarer hen igennem vinteren generelt er lavt. Derved kan råvareprisen holdes nede, og produktionen af halmdækkede gulerødder udkonkurrerer produktion af de mere aromatiske gulerødder fra de ’federe’ jorder, hvor der er krav om køleopbevaring. Derfor er der behov for at gøre produktionen af køleopbevarede gulerødder mere konkurrencedygtig ved blandt andet at reducere tabet af ellers gode råvarer sidst i køleperioden. Det er med den baggrund, at der i 2007 og 2008 blev udført forsøg med langtidslagring af gulerødder på køl ved Institut for Fødevarekvalitet på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) i Årslev på Fyn i samarbejde med to gulerodsproducenter og et hollandsk frøfirma. Første års forsøg blev udført fra januar til april 2007 og andet års forsøg fra oktober 2007 til juni 2008. Arbejdet er støttet af Innovationsloven, og de første resultater er fremlagt i Berlin i 2008 på Postharvest Unlimited konferencen. Vægttab (procent) 4 3 2 1 0 Atmosfærisk luft Timianberiget luft Ozonberiget luft 18% ilt + 3% kuldioxid 0 50 100 Antal dage ved 1°C 150 200 Figur 1. Vægttab i Nipomo gulerod lagret ved 1°C, og høj luftfugtighed. Lagersygdomme kan give store tab Udbyttet af salgbare gulerødder reduceres under kølelagring. Det skyldes dels tab af råvarer som følge af udvikling af lagersygdomme, dels tab af masse eller tørvægt som følge af respiration, transpiration og udtørring. Generelt er vægttabet forsvindende lille i lagerfaste gulerødder og andre rodfrugter, som opbevares under korrekte lagerforhold. Figur 1 viser, at gulerodssorten Nipomo mistede op til 3,5 procent af rodens vægt som følge af respiration og udtørring under opbevaring ved 1ºC og mere end 95 procent relativ luftfugtighed. Vægttabet afhang af lagerbetingelserne. Det laveste vægttab blev registreret i de gulerødder, som havde en respirationsrate på omkring 1 milliliter kuldioxid per kilo per time (data ikke vist). Disse gulerødder blev opbevaret i kontrolleret atmosfære ved 18 procent ilt og tre procent kuldioxid. Det højeste vægttab forekom i de gulerødder, som havde den højeste respirationsrate, hvilket var omkring 1,5 milliliter kuldioxid per kilo per time. Et tab af masse på tre til fire procent i gulerødder har Figur 3. Gulerodssortplet (Rhexocercosporidium carotae). Foto: Jens Michael Madsen, DJF. Rod før vask Rod efter vask Overfladen af en sort plet Tværsnit af en sort plet 378 FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2009 4 3 2 1 0
Høst Pythium spp. 5 mm Cavity spot Storknoldet knoldbægersvamp (S. sclerotionium) kun en lille betydning for røddernes kvalitet, med mindre de sælges som friskopgravede, hvor det er vigtigt, at de er meget saftspændte. Som tommelfingerregel kan rodfrugter miste op til otte procent af deres vægt, førend forbrugeren vil vurdere dem som slatne og udtørrede, mens bladgrønsager kun kan ’tåle’ at miste tre procent af vægten. Netop denne forskel er årsag til, at det er meget vanskeligt at sælge friskopgravede bundtgulerødder, hvor både rod og top er saftspændte. Toppen taber lynhurtigt vand som følge af transpiration og respiration og bliver hurtig slatten og uappetitlig at se på. Det eneste, man som producent kan gøre ved dette, er at beskytte både rod og top imod udtørring ved at pakke hele bundtet ind i plastic. Gulerodssortplet er en ny lagersygdom Lagersygdomme er den væsentligste årsag til tab og svind i rodfrugter på kølelager. Figur 2 viser symptomerne på nogle af de lagersygdomme, som gulerødder kan få ved dyrkning i Danmark. Nogle symptomer er allerede til stede ved høst, mens andre først udvikles på lager. I de senere år har der været store tab af gulerødder sidst i lagersæsonen i Holland og Nov. Jan. Marts Maj Gråskimmel (Botrytis cineria) Rhizoctonia solani Rodfiltsvamp Sverige som følge af forekomst af brune og sorte pletter på gulerodens skræl. Sådanne symptomer kan skyldes flere forskellige svampesygdomme, hvoraf Rhexocercosporidium carotae er en af dem. I daglig tale kaldes denne sygdom gulerodssortplet, fordi svampen giver anledning til brune og sorte pletter på gulerodens skræl (figur 3). Ved langtidslagring af Nipomo blev denne sygdom også identificeret. Forekomsten af sorte pletter i Nipomo er vist i figur 4. Her ses, at forekomsten af sorte pletter stiger under lagring, og at forekomsten er størst sidst i perioden i gulerødder lagret i ozonberiget luft og i luft med 18 procent ilt og tre procent kuldioxid. Den laveste forekomst af sorte pletter blev fundet i gulerødder opbevaret i timianberiget luft. Denne luft blev skabt ved at sætte en skål med en 10 procents opløsning af timianolie – 10 milliliter i hver skål - ind i hver lagercelle på 120 liter og lade stofferne fra olien fordampe og fortætte i rummet. Hver fjortende dag blev denne blanding skiftet. Koncentrationen af de enkelte stoffer fra timianolien var således ikke stabil hen over lagerperioden, men metoden er simpel og fungerede fint i praksis. De timianbehandlede celler duf- Hvid lagersvamp (Rhizoctonia carota) Figur 2. Spiring og lagersygdomme i gulerod. De tynde pile angiver, hvornår de første symptomer ses på lager. Foto: Jens Michael Madsen, DJF. Kølelager GULERØDDER tede karakteristisk af timian, og da gulerod og timian indeholder nogle af de samme aromastoffer, blev der således frigivet nogle af de samme stoffer fra timianolien, som også frigives naturligt fra gulerødder, der er beskadiget. De positive resultater af timianolie er i tråd med andre undersøgelser, der viser, at flygtige stoffer fra æteriske olier kan hæmme udvikling af svampesygdomme på lager. Dette skyldes ifølge forskerne, at nogle af de flygtige stoffer fra olierne går ind og skaber ’uorden’ i svampecellernes membraner, så væksten hæmmes. CA-lagring og ozon ikke en fordel Der var ingen gavnlig effekt af lagring i kontrolleret atmosfære på forekomsten af sorte pletter sidst i sæsonen (figur 4). Det skyldes, at væksten af de pågældende lagersygdomme ikke blev hæmmet i tilstrækkelig grad af behandlingen. Generelt anbefales kuldioxidniveauer på over 10 procent for at få en fungistatisk eller svampehæmmende effekt af kuldioxid. Da niveauet på 18 procent ilt og tre procent kuldioxid blev valgt i vores forsøg, var det for at minimere gulerøddernes respiration, hæmme røddernes fysiologiske udvikling >>> FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2009 379 5 mm Gulerodssortplet (Rhexocercosporidium carota)
Page 1 and 2: NR. 9. SEPTEMBER 2009 Årets solbæ
Page 3 and 4: 362 Friske grønne hasselnødder er
Page 5 and 6: det er også svært at få de fire
Page 7 and 8: FAKTA Danske Frugtavlere sidder på
Page 9 and 10: Sødkirsebær til fynske sygehuspat
Page 11 and 12: TRAVLHED - Marianne Aagaard har tra
Page 13 and 14: Tabletop jordbær i tunnel er en ny
Page 15 and 16: Årets Æblefest går online Den da
Page 17 and 18: de sig hjem med de mange plukkede j
Page 19 and 20: med mørke ringe, linjer eller bån
Page 21: af forklaringen er den kraftige for
Page 25 and 26: Radrenser fra EINBÖCK Såmaskine t
Page 27 and 28: Søren Kjeldahl besøgte også øko
Page 29 and 30: lægge det. I løbet af 2009 ville
Page 31 and 32: fer i grønsagerne, og hver fjerde
Page 33 and 34: Ukrudt en udfordring I foråret 200
Page 35 and 36: LØS JORD - Jens Kristian Kjeldahl
Page 37 and 38: med at udvikle biologisk nedbrydeli
Page 39 and 40: Sprøjtekursus skal opfriskes Alle,
Page 41 and 42: Nyt fra Grøn Plantebeskyttelse TEK
Page 43 and 44: Lønninger i frugtplantager per 1.
Page 45 and 46: ApS Tlf.: 64 73 12 59 Fax: 64 73 15
Page 47 and 48: Analyser Garta Lavsenvænget 1 5200

Historisk høje udbytter til moderate priser - Gartneribladene

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?