Historisk høje udbytter til moderate priser - Gartneribladene

More documents

Recommendations

Info

SOLBÆR Forrygende stor solbærhøst KÆMPE AVL - Bent Aagaard høster solbærsorten Ben Lomond plantet efterår 2005. Det er andet år, arealet høstes. Udbyttet var på 11-12 ton per hektar. Høstmaskinen er den polske selvkørende Victor med specialudstyr til høst af unge buske. Den danske solbærhøst er kæmpestor i år. Udbytter på 17-18 ton per hektar er ikke noget særsyn i de største buske. Det kan opveje den forholdsvis lave pris. TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD GARTNERIRÅDGIVNINGEN Solbærhøst om formiddagen. Hvedehøst om eftermiddagen. Sådan går dagen for solbæravler Bent Aagaard i Bøjden på Horne Land, da Frugt & Grønt besøger de højt og smukt beliggende solbærmarker med udsigt over Lillebælts blå vand, sejlskibene og færgen Bøjden-Fynshav i begyndelsen af august. - Vi kan desværre ikke høste solbær hele dagen og heller ikke hver dag. Fabrikken kan ikke følge med de store mængder bær, der høstes i år. Der har været tre dage, hvor vi ikke har høstet. Men det er vores indtryk, at fabrikken gør, hvad den kan for at aftage bærrene, fortæller Bent Aagaard i en pause fra høstmaskinen. Hans kone, Marianne Aagaard, byder på kaffe og kage i marken. Til daglig er hun leder af Tre Ege Skolen i Fåborg-Midtfyn kommune, men solbærhøsten falder som regel sådan, at hun kan være med, inden et nyt skoleår starter. I dag har parret travlt med at høste unge buske af Ben Lomond. Lige som alle de øvrige arealer giver de et langt større udbytte end forventet. - Vi høster cirka 11-12 ton per hektar i disse små buske, og alle de andre arealer giver også rigtig godt. I alt kommer vi op på godt 400 ton i år.Vores forhåndstilmelding lød på 150-200 ton, så der er tale om en ganske betragtelig overskridelse, fastslår Bent Aagaard, der udelukkende høster i storkasser. Bærrene afsættes til Ørskov Frugt A/S, der ifølge Carlos Ragone forventer at afregne dem med en pris i underkanten af tre kroner per kilo. Flot kvalitet Et kig på solbærrene i kasserne viser, at varen ser rigtig godt ud: Ensartede, store, hele, sorte bær uden blade og grenstumper. - Vi vil jo helst aflevere en pæn og indbydende vare, siger Marianne Aagaard, hvis job bag på maskinen er at sørge for nye kasser og for at grene og blade sorteres fra. Det lykkes fuldt ud, og den mørkerøde farve på hendes hænder afslører da også, at fingrene er flittige i solbærrene. Fra køer til solbær Aagaard har dyrket solbær i seks år. Før den tid var malkekøer Bent Aagaards hovedbeskæftigelse i knapt 20 år. - Ideen til at dyrke solbær kom fra vores snak med andre frugtavlere og efter deltagelse i et kursus. I foråret 2003 blev de første planter sat i jorden, halvanden hektar med sorten Ben Connan. Ud fra disse klippede vi stiklinger og producerede egne planter, fortæller Bent Aagaard, der på den måde holdt udgifterne nede i etableringsfasen. De følgende år fortsatte parret med at lave planter ud fra indkøbte stilklinger af Ben Lomond og Ben Alder, og senere har de plantet stiklinger direkte på blivestedet. I dag er der i alt 32 hektar fordelt på fem hektar Ben Connan, 12 hektar Ben Lomond og 15 hektar Ben Alder. De seneste er plantet i 2006. - Nu har vi plantet solbær på alle de marker, der er bedst egnet til formålet. Cirka halvdelen af gårdens areal. Vi vil lige se tiden an, hvordan det går, men vi vil da ikke afvise at plante mere på et senere tidspunkt, hvis vi ellers kan overkomme det. 366 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009
TRAVLHED - Marianne Aagaard har travlt med at skifte kasser og fjerne blade og grenstumper fra solbærrene. Næste år skal der monteres hydrauliske lifte til pålæsning af kasser, så noget af det tunge arbejde forsvinder. Ingen ansatte Marianne og Bent Aagaard er alene om at passe solbærrene og også om høsten. Der er ingen ansatte. Det har de aldrig haft, heller ikke da de havde køer. - Vi har valgt, at det skal være sådan. Solbærrene er vores fælles projekt, og vi synes, det er en spændende kultur. Helt anderledes end at dyrke korn, hvor man starter forfra hvert år. I flerårige kulturer skal man hele tiden tænke på, at den behandling, man giver busken, påvirker udbyttet næste år. Det er en kontinuerlig proces, næsten ligesom at have køer. Bortset fra, at de ikke kræver, at vi er der hver dag, pointerer parret.l Paradoks: Mangel på solbær – faldende priser Der kommer formentlig til at mangle solbær inden næste års høst, og alligevel falder prisen. TEKST: ANNEMARIE BISGAARD GARTNERIRÅDGIVNINGEN Prisen på solbær er faldet med over en krone i forhold til sidste år. I første omgang skulle man tro, at det skyldes store høstudbytter og dermed et stort udbud. Udbytterne er ganske vist rigtig store i Danmark og det øvrige Vesteuropa, men i Polen, der har 25.000 hektar med solbær, er høstudbyttet cirka 20 procent mindre end sidste år, dels på grund af frost, dels på grund af problemer med virus. Det er noget, der kan mærkes. Så på europæisk plan forventes solbærhøsten ikke at blive speciel stor. Samtidig var lagrene stort set tomme før høst. Hvorfor er prisen så faldet? - Det skyldes hovedsageligt, at de europæiske indkøbere er afventende og handler meget kortsigtet. De køber ikke ind til et år ad gangen, som de gjorde tidligere. Som i mange andre brancher er bærbranchen også berørt af finanskrisen. Mangel på likviditet gør, at der kun handles kortsigtet. Der handles ofte kun små partier solbær ad gangen. Det får prisen til at falde, også selvom der i realiteten kommer til at mangle solbær, hvis vi skal se et år frem, forklarer Svend Jensen, der er daglig leder af Danske Bær A.m.b.a. Han tilføjer dog, at solbærmanglen kun bliver en realitet, hvis det hidtidige forbrug fortsætter. Bær på lager - I Danske Bær har vi gjort alt, hvad vi kunne, for at afsætte vore bær, som vi får ind fra cirka 80 avlere. Det har været svært at sælge det hele, fordi markedet er så uroligt, og derfor har vi besluttet at lægge en del på lager, også selv om det er en dyr løsning. Prisen afhænger selvfølgelig af, hvor lang lagerperioden bliver, siger Svend Jensen, der ikke vil røbe, hvor stort lageret er. Avlere, der leverer til Danske Bær A.m.b.a., får i år udbetalt knap tre kroner per kilo mod 4,10 kroner sidste år. Prisen ligger først endelig fast, når alle bærrene er solgt. - Vi udbetaler et a conto beløb, og så kommer der en efterbetaling, når vi har tømt lagrene, siger Svend Jensen, der selv er skuffet over, at prisen ikke kunne blive højere i år. - I Polen har avlerne fået 3,80-4,20 kroner per kilo leveret på fabrikken. Den højere pris skyldes, at polakkerne har lavere produktionsomkostninger, end vi har i Danmark. Det gælder både på fabrikkerne, men også i hele håndteringen af bærrene, pointerer Svend Jensen og tilføjer, at danske avlere ikke skal dvæle ved den faldende pris men glæde sig over årets enorme udbytter, der betyder, at dækningsbidragene trods alt bliver meget tilfredsstillende. Rekordavl Den danske solbærhøst slutter først med udgangen af uge 34 (efter redaktionens deadline), men Svend Jensens bud midt i august er, at den samlede danske tonnage bliver 25 procent højere end sidste år – SOLBÆR altså cirka 11.500 ton. Den sene høst skyldes dels, at bærrene var sent modne, dels at fabrikkerne ikke kunne aftage de mange bær i det ønskede tempo. - Kvaliteten af solbærrene er i orden. Det eneste rigtige problem har været uens modning, som formentlig skyldes, at buskene har båret flere bær, end bladene har kunnet forsyne med næringsstoffer. Ribs Også ribshøsten er meget stor i år, og mange avlere høster op til 20 ton per hektar af fin kvalitet. Men da der ligger mange ribs på lager fra sidste år, er det meget svært at afsætte bærrene til en ordentlig pris. - Faktisk kan det være svært overhovedet at komme af med dem, uanset prisen, erfarer Svend Jensen. - Danske Bær A.m.b.a. har solgt omkring 60 procent i Danmark, og så var vi heldige på et tidligt tidspunkt at få solgt de sidste 40 procent til Tyskland. Prognosen til Danske Bær lyder på 1.200 ton fra 20 avlere, men Svend Jensen forventer kun, at det er omkring de 1.000 ton, der høstes. - Mange af de avlere, der ikke selv har en maskine, høster ikke deres ribs. Det kan ikke betale sig med mindre, det er for at synliggøre en indkomst overfor kreditorerne. I Tyskland og Polen er der også mange, der springer over høsten, siger Svend Jensen. Danske Bær udbetaler omkring 70 øre per kilo ribs som et a conto beløb. Sidste år var prisen 1,75 kroner per kilo og forrige år 2,90 kroner. Alle priser er ab ejendom. FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009 367
Page 1 and 2: NR. 9. SEPTEMBER 2009 Årets solbæ
Page 3 and 4: 362 Friske grønne hasselnødder er
Page 5 and 6: det er også svært at få de fire
Page 7 and 8: FAKTA Danske Frugtavlere sidder på
Page 9: Sødkirsebær til fynske sygehuspat
Page 13 and 14: Tabletop jordbær i tunnel er en ny
Page 15 and 16: Årets Æblefest går online Den da
Page 17 and 18: de sig hjem med de mange plukkede j
Page 19 and 20: med mørke ringe, linjer eller bån
Page 21 and 22: af forklaringen er den kraftige for
Page 23 and 24: Høst Pythium spp. 5 mm Cavity spot
Page 25 and 26: Radrenser fra EINBÖCK Såmaskine t
Page 27 and 28: Søren Kjeldahl besøgte også øko
Page 29 and 30: lægge det. I løbet af 2009 ville
Page 31 and 32: fer i grønsagerne, og hver fjerde
Page 33 and 34: Ukrudt en udfordring I foråret 200
Page 35 and 36: LØS JORD - Jens Kristian Kjeldahl
Page 37 and 38: med at udvikle biologisk nedbrydeli
Page 39 and 40: Sprøjtekursus skal opfriskes Alle,
Page 41 and 42: Nyt fra Grøn Plantebeskyttelse TEK
Page 43 and 44: Lønninger i frugtplantager per 1.
Page 45 and 46: ApS Tlf.: 64 73 12 59 Fax: 64 73 15
Page 47 and 48: Analyser Garta Lavsenvænget 1 5200

Historisk høje udbytter til moderate priser - Gartneribladene

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?