Historisk høje udbytter til moderate priser - Gartneribladene
Historisk høje udbytter til moderate priser - Gartneribladene
Historisk høje udbytter til moderate priser - Gartneribladene
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
NR. 9. SEPTEMBER 2009<br />
Årets solbærhøst<br />
<strong>Historisk</strong> <strong>høje</strong> <strong>udbytter</strong><br />
<strong>til</strong> <strong>moderate</strong> <strong>priser</strong><br />
LÆS OM: TABLETOP JORDBÆR I TUNNEL • PURLØG TIL DRIVNING ÅRET RUNDT
Næste<br />
Sæson<br />
starter<br />
nu!<br />
Tænk Salat<br />
FRILLICE, FRILLET<br />
LOLLA BIONDA: FREEDOM, CASAVERDE<br />
LOLLA ROSSA: BRASSERO, IRIDE, XENON<br />
GRØN EGEBLAD: FREEDOM, FREELANCE,<br />
TUTTIFREE, TOPFREE<br />
RØD EGEBLAD: VULSINI, VESUVE, STROMBOLI<br />
BATAVIA: ESTAC, LYRA, DELICE, COMPLICE<br />
Ring <strong>til</strong> Ivan<br />
Salat frø<br />
+45 - 47 50 34 58<br />
Postboks 22, 1600 AA Enkhuizen, The Netherlands<br />
Kontakt din lokale forhandler for mere information,<br />
eller Ivan Brendstrup,<br />
Tlf +45 - 47 50 34 58, eller Fax +45 - 47 50 35 58<br />
358<br />
Ivan<br />
INDHOLD<br />
FRUGT OG BÆR<br />
360 Produktion af pærer sat i system<br />
362 Økologiske grønne hasselnødder<br />
364 Nyt middel mod revner i sødkirsebær<br />
366 Forrygende stor solbærhøst<br />
368 Tabletop jordbær i tunnel<br />
371 Årets Æblefest går online<br />
372 Jordbær-smagedag<br />
374 Blommepox har kurs mod Danmark<br />
376 Solbær er sunde<br />
GRØNSAGER<br />
378 Lagring af gulerødder på køl<br />
382 Nyt pakkeanlæg hos Brdr. Kjeldahl<br />
384 Åbent Hus hos Rijk Zwaan<br />
386 En familiebedrift i Niedersachsen<br />
388 Produktion af purløg <strong>til</strong> drivning<br />
390 Faste kørespor i grønsager<br />
BÅDE OG...<br />
392 Bæredygtig emballage<br />
394 Viden om råvarer - sommerkål<br />
394 Vejret i juni og juli<br />
395 Sprøjtekursus skal opfriskes<br />
395 Tilskud <strong>til</strong> udvikling af sund snack<br />
396 Regler for korte ansættelser i Holland<br />
397 Nyt fra Grøn Plantebeskyttelse<br />
NR. 9. SEPTEMBER 2009<br />
Årets solbærhøst<br />
<strong>Historisk</strong> <strong>høje</strong> <strong>udbytter</strong><br />
<strong>til</strong> <strong>moderate</strong> <strong>priser</strong><br />
LÆS OM: TABLETOP I JORDBÆR I TUNNEL • PURLØG TIL DRIVNING ÅRET RUNDT<br />
8. ÅRGANG<br />
SEPEMBER 2009<br />
NR. 9<br />
Årets solbærhøst er historisk<br />
stor. Her høster Bent Aagaard<br />
i Bøjden unge buske af Ben<br />
Lomond.<br />
Læs artikel side 366.<br />
Foto: Annemarie Bisgaard.
362<br />
Friske grønne hasselnødder<br />
er en af sensommerensdelikatesser.<br />
Peter Lemvigh i<br />
Hørning dyrker dem<br />
økologisk.<br />
368<br />
Annelise Nielsen og<br />
Dan Christensen er<br />
startet på en frisk og<br />
dyrker nu tabletop<br />
jordbær i tunnel.<br />
En hel ny produktion<br />
i Danmark<br />
384<br />
En lille gruppe konsulenter<br />
fra Gartneri-<br />
Rådgivningen, Seed-<br />
Com og Rijk Zwaan<br />
var <strong>til</strong> åbent hus arrangement<br />
i Rijk Zwaans<br />
demonstrationsmark<br />
i Welver.<br />
388<br />
Bente og Palle Andersen,<br />
Tokkerupgård Frilandsgartneri<br />
på Lolland,<br />
producerer purløg<br />
i potter <strong>til</strong> drivning<br />
for Legro Gartneri A/S.<br />
Frugt & Grønt<br />
Erhvervsbladet for frugt-, bær- og<br />
grønsagsavlere.<br />
Udgiver: GartneriRådgivningen, der er en del af<br />
Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret,<br />
Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N,<br />
www.gartneriraadgivningen.dk.<br />
Artikler: Artikler i Frugt & Grønt dækker<br />
ikke nødvendigvis synspunkter i Brancheudvalget<br />
for Frugt & Grønt.<br />
Redaktion: Ansvarshavende redaktør:<br />
Annemarie Bisgaard, Toftlundvej 7B, 7430 Ikast,<br />
tlf +45 97 14 04 04, fax +45 97 14 04 00,<br />
amb@landscentret.dk.<br />
Fagredaktør (grønsager), Stig F. Nielsen,<br />
Udkærsvej 15, 8200 Århus N, tlf +45 87 40 54 48,<br />
fax +45 87 40 50 87, sfn@landscentret.dk.<br />
Annoncer: Annoncekonsulent Solveig Sjørring.<br />
Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV.<br />
Telefon +45 87 40 66 07, Telefax +45 66 17 17 15.<br />
Mail: sls@landscentret.dk.<br />
Frist for indlevering af annoncer er<br />
den 10. i måneden før udgivelse.<br />
Abonnement: Kontakt Anne Lise Mikkelsen,<br />
tlf. 87 40 66 32<br />
Indland: 680 kr. + porto (165 kr.) + moms.<br />
Udland: 680 kr. + porto (260 kr.).<br />
Unge under udd.: 345 kr. + porto (165 kr.) + moms.<br />
Layout og tryk: Mark & Storm Grafisk<br />
Oplag 1.425. Eftertryk er kun <strong>til</strong>ladt efter aftale.<br />
Bladet er afleveret <strong>til</strong> postvæsenet den 27/08/09.<br />
ISSN 1601-6114<br />
LEDER<br />
Hvad vil du:<br />
Udvikle eller afvikle<br />
Når dette læses, er en af de største bærhøst<br />
i Danmarkshistoriens forhåbentlig vel overstået.<br />
Bæravlere er blevet rigtig gode <strong>til</strong> at<br />
producere rigelige mængder af surkirsebær,<br />
ribs og solbær. Det gælder ikke kun i Danmark,<br />
men i hele verden. Danske avlere adskiller sig dog fra den<br />
øvrige del af de producerende lande, fordi vi dyrker Stevnsbær,<br />
som er meget dyrkningsustabil men har en super saftkvalitet.<br />
Ud fra forbrugernes synspunkt er der ikke forskel på vore bær og<br />
bær fra de øvrige lande. Det skyldes, at vi afsætter hele vores produktion<br />
på bulkvaremarkedet lige i høst. Det har vi altid gjort. Hvis<br />
vi vil væk fra den situation, hvor stort set hele bærmængden handles<br />
i høst, skal vi synliggøre de præferencer, som dansk producerede<br />
bær besidder.<br />
Lige nu arbejdes der i Danish Berry Board med fælles indsatsområder<br />
<strong>til</strong> profilering og produktudvikling af dansk producerede<br />
bær. Men spørgsmålet er, om avlerne og industrien i Danmark har<br />
råd <strong>til</strong> at bruge penge på disse <strong>til</strong>tag?<br />
Nej, det har vi ikke. Det svar ligger lige for.Vi har ikke kapital <strong>til</strong> disse<br />
<strong>til</strong>tag, og desuden må det være færdigvareproducenternes opgave<br />
at produktudvikle.<br />
Men… kan vi nu også <strong>til</strong>lade os at have den holdning?<br />
Nej. Det mener jeg ikke, vi kan. Det viser vores indtjening set over<br />
de sidste fem år med al tydelighed. Lige nu er alt afhængig af pris,<br />
pris og atter pris. Selv i sådanne situationer vil det være en klar fordel<br />
at kunne fremvise præferencer på dansk producerede bær. Alene<br />
af den grund, at det ikke må blive vore bær, der får lov <strong>til</strong> at<br />
blive hængende på træer og buske uden at blive høstet.<br />
Det er mit håb, at medlemmerne i Danish Berry Boards bestyrelse<br />
kan finde fælles fodslag omkring profilering og produktudviklende<br />
<strong>til</strong>tag. Så vil der efterfølgende kunne fremlægges en klar strategiplan<br />
samt finansieringsmodel for de fælles <strong>til</strong>tag.<br />
Kære avler. Derfor skal du møde op, når aftagerne fremlægger planen<br />
for deres respektive avlergrupper. Det er vigtigt, at hver enkelt<br />
avler tager ansvar for processen. Kommunikationen mellem alle<br />
led i kæden fra avler <strong>til</strong> færdigvareproducent er bydende nødvendig.<br />
Kun derigennem kan vi opnå de synegier mellem leddene i kæden,<br />
der er nødvendig for succes.<br />
Jens Holme Pedersen<br />
Medlem af Brancheudvalget for Frugt og Grønt<br />
359
PÆRER<br />
Produktion af pærer<br />
sat i system<br />
V-SYSTEM - Opsætningen af støttesystemet tog relativt lang tid, men med mange hænder <strong>til</strong> hjælp med selve plantingen af de halvanden<br />
hektar Clara Frijs, kunne det gøres på to dage sidst i april.<br />
Hvad skal man plante, når<br />
man rydder nogle gamle<br />
æbletræer af Jonagored på<br />
et stykke jord, der ligger lige<br />
foran hovedbygningen<br />
hos Ørskov Frugt A/S?<br />
Valget faldt på Clara Frijs i<br />
V-system. Præsentabelt og<br />
produktivt.<br />
TEKST OG FOTO: MAYA BOJESEN<br />
GARTNERIRÅDGIVNINGEN<br />
Clara Frijs pærerne har fået en fremtrædende<br />
plads hos Ørskov Frugt A/S i Oure<br />
på Østfyn. Satsningen på netop Clara Frijs<br />
skyldes flere forhold: Der er ingen udenlandsk<br />
konkurrence <strong>til</strong> denne sort. Ørskov<br />
har <strong>til</strong>strækkelig kølekapacitet <strong>til</strong>, at salgssæsonen<br />
kan udvides. Pærer udgør ikke<br />
særlig stor del af sortimentet i Ørskovs<br />
egen plantage, Hegnsvang. Endelig er der<br />
også den forklaring, at Clara Frijs simpelthen<br />
bare smager godt.<br />
V-system<br />
Driftsleder Ole Andersen fortæller med engagement<br />
om den nye plantning med Clara<br />
Frijs, der er etableret i et intensivt V-system.<br />
Ole Andersen har set systemet fungere<br />
hos kollegaer, og han forventer både<br />
<strong>høje</strong> og stabile <strong>udbytter</strong>. Alligevel anes en<br />
vis spænding og forventning <strong>til</strong> projektet:<br />
Kan det med dette system lade sig gøre at<br />
høste 40 ton per hektar i gennemsnit?<br />
- Udgangspunktet for at plante i V-system<br />
er dels en gunstig lys<strong>til</strong>gang <strong>til</strong> alle dele af<br />
træet, dels at vækstkraften i træet fordeles<br />
på to toppe. Når vækstkraften fordeles<br />
på to toppe, vil væksten samlet set blive<br />
mere rolig. Bedre lys<strong>til</strong>gang og mere afbalanceret<br />
vækst er med <strong>til</strong> at mindske tendensen<br />
<strong>til</strong> vekselbæring, forklarer Ole Andersen.<br />
I det hele taget forventes det, at arbejdet<br />
med beskæring og formning af træerne vil<br />
blive lettere i dette system.<br />
- Med slanke, åbne træer, som er lige <strong>til</strong> at<br />
gå <strong>til</strong>, vil plukkearbejdet også gå hurtigere.<br />
Sidst men ikke mindst er det også vigtigt,<br />
at netop dette stykke plantage ser præsentabelt<br />
ud. Det er jo det, medarbejdere<br />
og gæster på Ørskov ser, når de parkerer<br />
foran hovedbygningen, pointerer Ole Andersen.<br />
Og Frugt & Grønts udsendte kan konstatere,<br />
at de halvanden hektar nyplantede<br />
Clara Frijs - med Conference som bestøver<br />
- ser rigtig godt ud.<br />
Valg af planteafstand og toppe<br />
Ole Andersen forklarer omkring de forskellige<br />
muligheder for at bruge planteafstand<br />
og flere toppe per træ <strong>til</strong> at opnå balanceret<br />
vækst:<br />
- Hvis der plantes på 25-30 centimeter i<br />
rækken, og træerne lægges ud <strong>til</strong> skrå s<strong>til</strong>ling,<br />
opnås godt nok en væksthæmmende<br />
konkurrence indbyrdes mellem træerne,<br />
som er fordelagtig, men et så stort antal<br />
træer per hektar er en kostbar løsning. En<br />
anden mulighed er at plante på 100-120<br />
centimeters afstand og så trække fire grene<br />
op i V-system. Med færre træer per<br />
hektar er det en billigere løsning, men det<br />
er mere krævende at forme fire toppe, og<br />
360 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009
det er også svært at få de fire toppe <strong>til</strong> at<br />
blive lige kraftige.<br />
Et sted midt i mellem ligger så den<br />
løsning, der er valgt på Hegnsvang.<br />
- Vi har plantet på 3,5 x 0,6 meter, og der<br />
er to toppe per træ. Til forskel fra normal<br />
praksis, hvor en et-årig stamme klippes <strong>til</strong>bage,<br />
og der trækkes to nye skud op, udspringer<br />
de to toppe her fra okulering.<br />
Dette har afkortet leveringstiden, fordi<br />
træerne kunne plantes som et-års træer,<br />
fortæller Ole Andersen.<br />
Gødskning før og efter plantning<br />
Træerne er etableret på et stykke jord, hvor<br />
der i forvejen har stået frugttræer. Derfor<br />
blev der i efteråret <strong>til</strong>ført store mængder<br />
husdyrgødning <strong>til</strong> arealet, både for at give<br />
struktur og næring <strong>til</strong> jorden. Jordprøver viste<br />
lavt indhold af magnesium, og der blev<br />
<strong>til</strong>ført 500 kilo kiserit per hektar. Desuden<br />
blev der <strong>til</strong>ført 300 kilo triplesuperfosfat<br />
per hektar. Der blev <strong>til</strong>ført to gange 175<br />
kilo kalksalpeter per hektar henholdsvis totre<br />
uger efter plantning og omkring 1. juli.<br />
Derudover fik træerne også næring med<br />
vandingen: 0,2 gram kvælstof per træ per<br />
dag. Hvad træerne ikke måtte få fat i via<br />
rødderne, er blevet <strong>til</strong>ført som bladgødskning.<br />
Der er bladgødsket ugentlig med<br />
blandt andet kvælstof, kali og diverse mikronæringsstoffer.<br />
Vanding<br />
Ole Andersen fremhæver specielt én ting<br />
som meget vigtigt, for at projektet kom<br />
godt fra start.<br />
FAKTA<br />
Hegnsvang<br />
- Ørskovs plantage<br />
Ørskov Frugt A/S, der startede i<br />
1943, opkøber, bearbejder og videresælger<br />
frugt og bær <strong>til</strong> industri og <strong>til</strong><br />
direkte konsum. Ørskov Frugt har også<br />
lange traditioner med selv at producere<br />
frugt. De ældste træer i plantagen<br />
er fra midten af 1960erne.<br />
I 2009 dækker plantagen Hegnsvang<br />
76 hektar med æbler og pærer.<br />
Sortimentet er fordelt således:<br />
Elstar/Elshof 17,5 hektar<br />
Ingrid Marie 13 hektar<br />
Aroma 9 hektar<br />
Discovery 8,5 hektar<br />
Bellida 7,5 hektar<br />
Gråsten 5,8 hektar<br />
Cox la Vera 4 hektar<br />
Diverse æblesorter 3,8 hektar<br />
Clara Frijs 8 hektar<br />
- Træerne blev vandet godt umiddelbart<br />
efter plantning. Så snart et træ var kommet<br />
i jorden, fik det 10 liter vand <strong>til</strong>sat 0,3<br />
procent monoammoniumfosfat (MAP).<br />
Denne praksis gør, at jorden hurtigt sætter<br />
sig omkring rødderne. Med drypvandingen<br />
PÆRER<br />
VAND - Det er vigtigt, at træerne har optimal vandstatus fra starten. De stod i vand 48 timer<br />
før udplantning. Umiddelbart efter plantning fik hvert træ 10 liter vand <strong>til</strong>sat 0,3 procent<br />
monoammoniumfosfat (MAP).<br />
er der efterfølgende <strong>til</strong>ført to liter per træ<br />
per dag. Dette har kunnet holde Watermark-værdier<br />
på omkring 20 kPa, hvilket<br />
betyder, at vand på ingen måde er den begrænsende<br />
faktor for væksten.l<br />
FORVENTNINGSFULD - To en halv måned efter plantning vurderer Ole Andersen væksten<br />
og mængden af blomsterknopper. Hvis hver top kan bære seks <strong>til</strong> syv frugter svarende <strong>til</strong> ét<br />
kilo, vil der kunne høstes 10 ton per hektar i 2010.<br />
FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009 361
NICHEPRODUKTION<br />
ØKOLOGISKE HASSEL - Peter Lemvigh i Hørning syd for Århus forventer i år ét ton økologiske grønne hassel. Det er hans første store høst,<br />
og han er derfor spændt på afsætningen.<br />
Ét ton økologiske<br />
grønne hasselnødder<br />
Friske, grønne hasselnødder<br />
er en delikatesse, der fortrinsvis<br />
findes i detailhandelen<br />
i de største byer eller<br />
på de bedre restauranter.<br />
Derfor er produktionen også<br />
kun en lille niche i dansk<br />
frugtavl.<br />
TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD<br />
GARTNERIRÅDGIVNINGEN<br />
Produktion af hasselnødder er en lille niche<br />
i dansk frugtavl. Der er kun få avlere<br />
og et beskedent areal. En enkelt avler har<br />
bevæget sig ud i et hjørne af nichen og<br />
producerer økologiske hasselnødder.<br />
Det er Peter Lemvigh i Hørning syd for<br />
Århus. Økologien har nærmest været en<br />
slags hobby for ham de senere år, men interessen<br />
for hasselnødder ligger dybere<br />
begravet.<br />
- I min sjællandske barndom dyrkede både<br />
min far og faster hassel. Det var en herlig<br />
tid, og det er nok derfor, jeg i mange år har<br />
drømt om selv at prøve kræfter med kulturen,<br />
fortæller den midaldrende Peter Lemvigh<br />
med en snert af nostalgi i stemmen.<br />
900 buske<br />
Han købte i 2004 en mindre ejendom på<br />
et par hektar med det formål at plante<br />
hasselbuske. Nu skulle drømmen realiseres,<br />
selv om han ikke har nogen jordbrugsmæssig<br />
baggrund og slet ikke kender erhvervet.<br />
Peter Lemvigh har en fortid som<br />
forretningsmand – han har blandt andet<br />
været medindehaver af Aqua Waterbeds i<br />
Ry og Sukkerstokken i Århus samt drevet<br />
restaurant og haft et par boligejendomme<br />
I første omgang plantede han 600 buske<br />
og i løbet af de næste par år kom yderligere<br />
300 <strong>til</strong>.<br />
- Nu er udvidelsen af arealet stoppet, fordi<br />
kommunen har udlagt området <strong>til</strong> råstofudvinding,<br />
så jeg afventer, hvad der vil ske,<br />
fortæller Peter Lemvigh, mens han fra køkkenbordet<br />
skuer ud over den gamle, frodige<br />
have, der engang <strong>til</strong>hørte en planteskole.<br />
Beskyttet mod vind<br />
Arealet med hasselnødder, der er godt omkranset<br />
af læhegn, ligger vest for ejendommen<br />
i 100 meters højde over havet. Peter<br />
Lemvigh har allerede erfaret, at frosten er<br />
en modstander, man skal kalkulere med.<br />
- Sidste år var udbyttet meget sparsomt<br />
på grund af frostskader – jeg kunne faktisk<br />
have alle nødderne i en bærepose – men<br />
forrige år var der da 300 kilo, selv om<br />
FAKTA<br />
Afgift på tørrede nødder<br />
Der produceres kun friske hasselnødder<br />
med grøn has i Danmark.<br />
Måske fordi der er afgift på tørrede<br />
og forarbejdede nødder. Afgiften<br />
steg med ikke mindre end 25 procent<br />
den 15. juli 2009 sammen med<br />
afgiftsfor<strong>høje</strong>lsen på chokolade- og<br />
sukkervarer. Afgiften er på 7,10 kroner<br />
per kilo på hasselnødder i skal og<br />
17,05 kroner per kilo på behandlede<br />
hasselnøddekerner.<br />
362 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009
FAKTA<br />
Danske Frugtavlere<br />
sidder på nødderne<br />
Danske Frugtavlere A/S sælger hovedparten<br />
af de dansk producerede<br />
grønne hasselnødder. Ifølge direktør<br />
Laurits Balle leverer seks-syv danske<br />
producenter grønne hasselnødder <strong>til</strong><br />
selskabet, alle konventionelt producerede.<br />
- Udbytterne er meget forskellige fra<br />
år <strong>til</strong> år. De bedste år modtager vi 15<br />
ton, de dårligste tre ton. Da 2009 er<br />
et nøddeår, forventer jeg, at omsætningen<br />
kommer rimelig højt op, men<br />
prisen bliver nok også derefter. Når<br />
udbuddet er lille, kan prisen komme<br />
op omkring 80 kroner per kilo, fortæller<br />
Laurits Balle.<br />
Danske Frugtavlere A/S pakker nødderne<br />
i tre kilos trækasser, der dækkes<br />
med plast og sættes på køl i op<br />
<strong>til</strong> fire uger. Omtrent halvdelen går<br />
<strong>til</strong> restauranter, og resten sælges i<br />
detailhandelen.<br />
buskene dengang var ret små. I år er sætningen<br />
fornuftig på det meste af arealet,<br />
så jeg vurderer, at der er omkring ét ton<br />
derude, siger Peter Lemvigh, der afsætter<br />
nødderne gennem Danske Frugtavlere A/S.<br />
Der er kun en hovedsort, nemlig Lambert<br />
Filbert, der har en stor, præsentabel, aflang<br />
nød. Den beskrives som en af de mest dyrkningsværdige<br />
sorter i Danmark, fordi den er<br />
frugtbar og sund. Sorten egner sig <strong>til</strong> plukning<br />
med has. For at klare bestøvningen er<br />
der indplantet bestøversorter, blandt andre<br />
Cosford, blodhassel og vild hassel.<br />
- Planterne blev indkøbt som toårs buske<br />
hos Planteskolen Guldbjerg i Bogense for<br />
50 kroner per styk. De er plantet på tre<br />
Mindre høst af æbler i EU<br />
EUs æblehøst forventes at falde med syv<br />
procent <strong>til</strong> 10.753.000 ton i forhold <strong>til</strong> sidste<br />
år, men set i forhold <strong>til</strong> de sidste tre år<br />
er der tale om en stigning på fire procent.<br />
Det fremgik af årets internationale frugtprognose<br />
konference, der fandt sted i<br />
Maastrict i Holland den 8.-9. august med<br />
186 deltagere.<br />
EUs pærehøst forventes derimod at stige<br />
med 16 procent <strong>til</strong> 2.251.000 ton i forhold<br />
<strong>til</strong> sidste år. Set i forhold <strong>til</strong> de sidste tre år<br />
er der dog kun tale om en stigning på to<br />
procent.<br />
Årets æblehøst alene burde ikke kunne<br />
påvirke prisen negativt, men da der ligger<br />
gange tre meter med flis omkring hver<br />
plante. Der er gødet nogle få gange med<br />
økologisk farmergødning og kalket med<br />
dolomitkalk. Ukrudtet bliver slået af med<br />
en buskrydder mindst to gange om året.<br />
Det er overvejende græs og gederams, der<br />
volder problemer, fortæller Peter Lemvigh,<br />
der rådgivningsmæssigt støtter sig <strong>til</strong> en<br />
fynsk freelancekonsulent på området.<br />
Bøjer grene ud<br />
Peter Lemvigh dyrker sin hassel som flerstammede<br />
buske. De elsker sol, og for at få<br />
lys ned i busken har han forsøgsvis bundet<br />
nogle af grene ud i cirka 60 graders vinkel.<br />
Det skaber ny vækst i midten af busken.<br />
Når de nye årsskud er udvokset, napper han<br />
spidsen af for at styrke blomsterknopperne.<br />
Målet er, at buskene maksimalt bliver 180<br />
centimeter <strong>høje</strong> for at lette plukningen og<br />
for at holde gang i væksten. Fra efteråret vil<br />
han begynde at forynge buskene ved at<br />
fjerne en <strong>til</strong> to af de ældste grene.<br />
Ingen høns<br />
Hassel er en sund plante, men der er dog<br />
nogle få fjender.Værst er nok svampen gul<br />
NICHEPRODUKTION<br />
LAMBERT FILBERT – En flot lang nød med<br />
rørformet has. Den smager godt og egner sig<br />
også godt <strong>til</strong> dekorationsbrug.<br />
monilia i fugtige somre. Den farver hasen<br />
brun, og der udvikles ingen kerne. Også<br />
nøddesnudebillens larve kan være et problem.<br />
Ofte ser man kun hullet i nøddeskallen<br />
efter larven.<br />
- Ind<strong>til</strong> videre har jeg ikke observeret skader<br />
efter nøddesnudebillen. Oprindelig<br />
havde jeg planlagt at sætte høns ud på<br />
arealet for at klare eventuelle problemer<br />
med skadedyr, og jeg nåede også at hegne<br />
arealet ind, men så kom fugleinfluenzaen<br />
og hermed en lang række forholdsregler.<br />
Så den ide er ind<strong>til</strong> videre opgivet.l<br />
900 BUSKE – Peter Lemvigh har plantet 900 hasselbuske i perioden 2004-2007.<br />
en del æbler på lager fra sidste år, kan det<br />
være med <strong>til</strong> at trække prisen i den forkerte<br />
retning. Heldigvis har importen af æbler<br />
fra den sydlige halvkugle været mindre, og<br />
det letter lidt på presset.<br />
Industriæblerne har udsigt <strong>til</strong> en vanskelig<br />
sæson. To tredjedele af den polske æblehøst<br />
er <strong>til</strong>tænkt industrien, men da prisniveauet<br />
på industriæbler ligger på 30 øre<br />
per kilo, er der risiko for at de polske avlere<br />
vælger at sælge en større andel <strong>til</strong> friskvare<br />
markedet. Det vil påvirke prisdannelsen<br />
på konsumæbler i hele EU. Den polske æblehøst<br />
forventes at blive på 2.600.000 ton.<br />
JAN JAGER<br />
HOLDBART - På et besøg i en hollandsk æbleplantage<br />
så vi en frugtplantage på 11 hektar<br />
dækket med haglnet. Pælene <strong>til</strong> nettet var<br />
s<strong>til</strong>let på fliser oven på jorden for at forlænge<br />
levetiden. Foto: Jan Jager.<br />
FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009 363
KIRSEBÆR<br />
Nyt middel mod revner i sødkirsebær<br />
Større indhold af sukker, bedre fasthed, ingen<br />
revner og et længere hyldeliv. Det lyder<br />
som en drøm for en bæravler, der gerne<br />
vil sælge søde kirsebær uden revner eller<br />
jordbær med god holdbarhed. Sådan<br />
beskrives nogle af egenskaberne for produktet<br />
PreTect, der har været <strong>til</strong>gængelig<br />
på det danske marked i år.<br />
PreTect er et proteinbaseret produkt med<br />
mikronæringsstoffer i chelateret form:<br />
Jern, mangan, zink og kobber. Proteinet<br />
med navnet harpin er et naturligt protein<br />
udvundet fra svampe. Ifølge anbefalingerne<br />
skal PreTect udbringes, mens frugten<br />
vokser. I den fase vil harpin proteinet binde<br />
sig <strong>til</strong> nogle receptorer i cellernes overflade.<br />
Receptorerne reagerer ved at sende<br />
signaler <strong>til</strong> planten om, at et sygdomsangreb<br />
truer. Det får planten <strong>til</strong> at aktivere<br />
sine forsvarsmekanismer og øge cellernes<br />
vækst. Hos sødkirsebær bevirker harpin, at<br />
cellevæggene bliver tykkere, og transporten<br />
af calcium øges og bliver mere <strong>til</strong>gængeligt<br />
inde i planten, så skindet bliver<br />
stærkere og ikke så let revner. Proteinet<br />
øger også fotosyntesen, blomsterdannelsen<br />
og frugtsætningen.<br />
Det lyder meget lovende, men spørgsmålet<br />
er, hvordan det virker i praksis.<br />
De første erfaringer<br />
Flere danske sødkirsebæravlere har i år anvendt<br />
PreTect. Blandt andre Kim Nielsen<br />
og Ebbe Rasmussen, begge Fyn.<br />
Kim Nielsen har tre gange sprøjtet sin 0,5<br />
hektar store plantage, der ligger nordvest<br />
for Odense.<br />
Der er udsigt <strong>til</strong> en meget stor høst af surkirsebær<br />
i både de danske og de øvrige europæiske<br />
plantager i år. Faktisk er der overflod<br />
af kirsebær i Europa. Det giver sig udslag<br />
i lave <strong>priser</strong> <strong>til</strong> producenterne. Danske<br />
Bær A.m.b.a. har meldt ud, at prisniveauet<br />
på Stevnsbær bliver cirka 70 øre per kilo <strong>til</strong><br />
saft, og på Kelleriis cirka 50 øre per kilo <strong>til</strong><br />
saft. Her<strong>til</strong> kommer <strong>til</strong>læg for Kelleriis og<br />
Stevnsbær i småkasser, men der er kun tale<br />
om små partier i år.<br />
- Vi er generelt gode <strong>til</strong> at producere store<br />
mængder surkirsebær, men ikke nær så<br />
gode <strong>til</strong> at markedsføre os. Der er virkelig<br />
behov for, at vi alle udvikler os på det område.<br />
Men det koster penge og kræver inspiration<br />
og sammenhold blandt avlerne<br />
for at profilere hele den danske produktion,<br />
siger Svend Jensen, der er daglig leder<br />
af selskabet Danske Bær.<br />
REVNER – Danske avlere har i år afprøvet<br />
midlet PreTect, som skulle kunne reducere<br />
problemet med revner i sødkirsebær.<br />
- Det er min vurdering, at der er positive<br />
effekter af at bruge midlet, men det kan<br />
dog ikke anvendes som et alternativ <strong>til</strong><br />
overdækning, siger Kim Nielsen.<br />
- Specielt i sorten Nabigos, der er meget<br />
revnemodtagelig, har jeg i år høstet 70<br />
procent af bærrene. Den sort har jeg ellers<br />
aldrig høstet før på grund af revnede bær,<br />
selv om træerne er seks år gamle. De øvrige<br />
sorter har også givet <strong>høje</strong>re udbytte<br />
end forventet i forhold <strong>til</strong> de store regnmængder,<br />
vi har fået, siger Kim Nielsen.<br />
Ebbe Rasmussen, der har plantage nord for<br />
Otterup, har også været plaget af en masse<br />
småbyger. Han har anvendt PreTect to gange<br />
på de fleste af sine 30 sorter. Ebbe<br />
Rasmussen mener, at midlet har en vis virkning,<br />
men <strong>til</strong>syneladende mest på de store<br />
revner på toppen og på siden af bærrene.<br />
Der er alt for mange surkirsebær<br />
- Mange plantager med surkirsebær i Tyskland<br />
og Polen høstes slet ikke i år. I Polen<br />
er der for eksempel udsigt <strong>til</strong>, at 40.000<br />
ton ud af 200.000 ton ikke høstes. Prisen<br />
på håndplukkede surkirsebær i Polen er<br />
cirka 1,04 kroner per kilo leveret på fabrik.<br />
Tabel 1<br />
- De helt små revner, der typisk kommer i<br />
spidsen af bærret, ser midlet ikke ud <strong>til</strong> at<br />
hjælpe på. Og det er disse bær, vi bruger<br />
rigtig meget tid på at sortere fra, siger Ebbe<br />
Rasmussen, der har 2,2 hektar med<br />
sødkirsebær i god bæring, samt et par<br />
hektar med ældre træer.<br />
- Der er store sortsforskelle. Generelt ser<br />
det ud <strong>til</strong>, at PreTect har virket på de sorter,<br />
der normalt ikke har så stor revne<strong>til</strong>bøjelighed.<br />
Det bedste eksempel er Merton<br />
Glory, der har været helt uden revner i<br />
år, vurderer Ebbe Rasmussen. – Men de<br />
sorter, der altid revner meget, de revnede<br />
også meget i år, for eksempel Hartland,<br />
Merchant, Viola og Lapins.<br />
Dosering og pris<br />
I Danmark forhandles PreTect af Garta, der<br />
sælger produktet for 900 kroner per kilo.<br />
Ifølge Garta er den normale dosering 0,5-<br />
0,75 kilo per hektar per behandling, dog op<br />
<strong>til</strong> ét kilo per hektar ved udsigt <strong>til</strong> store<br />
regnmængder. Det anbefales at sprøjte<br />
med produktet fire <strong>til</strong> fem uger før høst,<br />
og i sødkirsebær også under selve høsten.<br />
Før PreTect hældes i sprøjten, bør der laves<br />
en opslemning, der trækker en halv <strong>til</strong> en<br />
hel time, så der undgås synlig afsætning<br />
på frugten.<br />
Ifølge konsulent Bodil Damgaard Petersen<br />
har jordbæravlerne ikke anvendt midlet i<br />
år.<br />
PreTect har været afprøvet på én hektar<br />
sødkirsebær på forsøgsstationen i Årslev,<br />
men resultatet foreligger ikke endnu.<br />
ANNEMARIE BISGAARD<br />
TEKST:ANNEMARIE BISGAARD<br />
Overfloden skyldes, at der er plantet mange<br />
store arealer med EU-<strong>til</strong>skud i Polen de senere<br />
år. Det giver bagslag nu. Så der er et<br />
massivt behov for en rydningsordning i Europa.<br />
Tyskland og Polen arbejder ihærdigt<br />
for at få sådan en ordning igennem.<br />
Produktion af surkirsebær i udvalgte lande<br />
fra 2003 <strong>til</strong> 2008 samt prognose for 2009<br />
Lande Høst i 1.000 ton<br />
2003 2004 2005 2007 2007 2008 20091 Polen 191 202 140 195 108 202 160<br />
Serbien 86 112 64 81 100 60 80<br />
Ungarn 50 55 33 62 46 74 74<br />
Tyskland 34 35 25 37 29 15 25<br />
Tjekkiet 9 12 8 11 9 9 8<br />
Danmark 7 14 8 14 17 2 12<br />
I alt 377 430 278 400 309 361 359<br />
1. Prognose fra ultimo maj. Kilde: Obstbau 7, 2009.<br />
364 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009
Sødkirsebær <strong>til</strong> fynske<br />
sygehuspatienter<br />
De fleste avlere vil gerne gøre opmærksom på deres fantastiske<br />
frugter og grønsager. Det gælder også danske sødkirsebærproducenter.<br />
De har igen i år selv taget initiativ <strong>til</strong> at promovere de<br />
sunde, saftige og søde kirsebær, så forbrugerne får øjnene op for<br />
disse lækre sommerbær.<br />
Midt i juli arrangerede Foreningen af Danske Sødkirsebærproducenter<br />
– med bestyrelsen i spidsen – en happening, hvor der<br />
blev delt 1.500 bakker sødkirsebær ud <strong>til</strong> fynske sygehuspatienter.<br />
Den gode sag markerede samtidig startskuddet på den danske<br />
sødkirsebærsæson, som varede cirka fire uger.<br />
Arrangementet var et samarbejde mellem foreningen, Institut<br />
for Havebrugsproduktion i Årslev og Hospitalskøkkenet på<br />
Odense Universitetshospital. Kirsebærrene blev delt ud <strong>til</strong> patienter<br />
på sygehusene i Odense, Svendborg, Ringe, Middelfart,<br />
Nyborg og på Ærø.<br />
I en pressemeddelelse gjorde sødkirsebæravlerne opmærksom<br />
på, at kirsebær indeholder stoffer, som kan mindske risikoen for<br />
hjerte-kar-sygdomme, kræft, betændelse i skeletmuskulaturen<br />
samt forbedre nattesøvnen og humøret. I øjeblikket arbejder<br />
forskerne med at få identificeret de bioaktive stoffer i sødkirsebær<br />
og få deres effekt dokumenteret.<br />
Arrangementet fik blandt andet omtale i Fyens Stiftstidende,<br />
Fyns Amts Avis og Kjerteminde Avis.<br />
SUNDHED TIL SYGEHUSET - Frugtavlerne Søren Hvenegaard Lassen<br />
og Thomas Nybro afleverer 1.500 bakker sødkirsebær <strong>til</strong> sektionsleder<br />
Inge Veje på Odense Universitetshospital. Kirsebærrene<br />
var sponsoreret af Institut for Havebrugsproduktion i Årslev.<br />
Foto: Kim Nielsen.<br />
Sats på store sødkirsebær<br />
I år viste det sig for alvor, at de overdækkede plantager gav fuld<br />
valuta for pengene. Det fortæller konsulent Svend Ramborg.<br />
- Her kan der høstes store, veludviklede, faste, mørke bær over<br />
28 millimeter, som detailhandelen efterspørger. Fremover må vi<br />
regne med, at der bliver mindre plads <strong>til</strong> bær fra plantninger,<br />
som ikke er forsynet med overdækning eller drypvanding. Det<br />
skyldes konkurrencen udefra, hvor vi især er påvirket af flotte<br />
importbær fra det tyske marked, hvis høst falder sammen med<br />
mere end halvdelen af den danske, siger Svend Ramborg.<br />
SR PACK A/S<br />
Sandvadvej 30<br />
DK-8765 Klovborg<br />
Tel. +45 75 76 15 22<br />
Fax +45 75 76 15 11<br />
KIRSEBÆR<br />
PACK<br />
Driftssikker kassefyldning<br />
og palletering af<br />
grøntsager og frugt<br />
Fuldautomatisk kassefyldning med korte oms<strong>til</strong>lingstider<br />
Høj kapacitet sikrer øget gennemløb<br />
Forbedring af arbejdsmiljøet i pakkeriet<br />
Leveret flere end 50 kassefyldere<br />
Fleksibel robotcelle <strong>til</strong> pallettering<br />
DANSK PRODUCERET - DANSK SERVICE<br />
Ring for en fremvisning eller få dig en uforpligtende<br />
snak med en af vores specialister<br />
inden for pakkeanlæg <strong>til</strong> frugt og grønt.<br />
SR Pack har i mere end 30 år specialiseret sig i pakkeanlæg <strong>til</strong> fødevareindustrien.<br />
I dag <strong>til</strong>byder SR Pack såvel enkeltstående pakkemaskiner som<br />
nøglefærdige pakke- og transportsystemer <strong>til</strong> brødfabrikanter og<br />
gartnerier i hele Europa.<br />
SR Pack har leveret mere end 500 pakkeanlæg.<br />
Læs mere på www.srpack.dk<br />
FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009 365
SOLBÆR<br />
Forrygende stor solbærhøst<br />
KÆMPE AVL - Bent Aagaard høster solbærsorten Ben Lomond plantet efterår 2005. Det er andet år, arealet høstes. Udbyttet var på 11-12<br />
ton per hektar. Høstmaskinen er den polske selvkørende Victor med specialudstyr <strong>til</strong> høst af unge buske.<br />
Den danske solbærhøst er<br />
kæmpestor i år. Udbytter på<br />
17-18 ton per hektar er ikke<br />
noget særsyn i de største<br />
buske. Det kan opveje den<br />
forholdsvis lave pris.<br />
TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD<br />
GARTNERIRÅDGIVNINGEN<br />
Solbærhøst om formiddagen. Hvedehøst<br />
om eftermiddagen.<br />
Sådan går dagen for solbæravler Bent Aagaard<br />
i Bøjden på Horne Land, da Frugt &<br />
Grønt besøger de højt og smukt beliggende<br />
solbærmarker med udsigt over Lillebælts<br />
blå vand, sejlskibene og færgen Bøjden-Fynshav<br />
i begyndelsen af august.<br />
- Vi kan desværre ikke høste solbær hele<br />
dagen og heller ikke hver dag. Fabrikken<br />
kan ikke følge med de store mængder bær,<br />
der høstes i år. Der har været tre dage,<br />
hvor vi ikke har høstet. Men det er vores<br />
indtryk, at fabrikken gør, hvad den kan for<br />
at aftage bærrene, fortæller Bent Aagaard<br />
i en pause fra høstmaskinen.<br />
Hans kone, Marianne Aagaard, byder på<br />
kaffe og kage i marken. Til daglig er hun leder<br />
af Tre Ege Skolen i Fåborg-Midtfyn<br />
kommune, men solbærhøsten falder som<br />
regel sådan, at hun kan være med, inden et<br />
nyt skoleår starter.<br />
I dag har parret travlt med at høste unge<br />
buske af Ben Lomond. Lige som alle de<br />
øvrige arealer giver de et langt større udbytte<br />
end forventet.<br />
- Vi høster cirka 11-12 ton per hektar i disse<br />
små buske, og alle de andre arealer giver<br />
også rigtig godt. I alt kommer vi op på<br />
godt 400 ton i år.Vores forhånds<strong>til</strong>melding<br />
lød på 150-200 ton, så der er tale om en<br />
ganske betragtelig overskridelse, fastslår<br />
Bent Aagaard, der udelukkende høster i<br />
storkasser. Bærrene afsættes <strong>til</strong> Ørskov<br />
Frugt A/S, der ifølge Carlos Ragone forventer<br />
at afregne dem med en pris i underkanten<br />
af tre kroner per kilo.<br />
Flot kvalitet<br />
Et kig på solbærrene i kasserne viser, at varen<br />
ser rigtig godt ud: Ensartede, store, hele,<br />
sorte bær uden blade og grenstumper.<br />
- Vi vil jo helst aflevere en pæn og indbydende<br />
vare, siger Marianne Aagaard, hvis<br />
job bag på maskinen er at sørge for nye<br />
kasser og for at grene og blade sorteres fra.<br />
Det lykkes fuldt ud, og den mørkerøde farve<br />
på hendes hænder afslører da også, at<br />
fingrene er flittige i solbærrene.<br />
Fra køer <strong>til</strong> solbær<br />
Aagaard har dyrket solbær i seks år. Før<br />
den tid var malkekøer Bent Aagaards hovedbeskæftigelse<br />
i knapt 20 år.<br />
- Ideen <strong>til</strong> at dyrke solbær kom fra vores<br />
snak med andre frugtavlere og efter deltagelse<br />
i et kursus. I foråret 2003 blev de<br />
første planter sat i jorden, halvanden hektar<br />
med sorten Ben Connan. Ud fra disse klippede<br />
vi stiklinger og producerede egne planter,<br />
fortæller Bent Aagaard, der på den måde<br />
holdt udgifterne nede i etableringsfasen.<br />
De følgende år fortsatte parret med at lave<br />
planter ud fra indkøbte s<strong>til</strong>klinger af<br />
Ben Lomond og Ben Alder, og senere har<br />
de plantet stiklinger direkte på blivestedet.<br />
I dag er der i alt 32 hektar fordelt på fem<br />
hektar Ben Connan, 12 hektar Ben Lomond<br />
og 15 hektar Ben Alder. De seneste er<br />
plantet i 2006.<br />
- Nu har vi plantet solbær på alle de marker,<br />
der er bedst egnet <strong>til</strong> formålet. Cirka<br />
halvdelen af gårdens areal. Vi vil lige se tiden<br />
an, hvordan det går, men vi vil da ikke<br />
afvise at plante mere på et senere tidspunkt,<br />
hvis vi ellers kan overkomme det.<br />
366 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009
TRAVLHED - Marianne Aagaard har travlt med<br />
at skifte kasser og fjerne blade og grenstumper<br />
fra solbærrene. Næste år skal der monteres<br />
hydrauliske lifte <strong>til</strong> pålæsning af kasser, så<br />
noget af det tunge arbejde forsvinder.<br />
Ingen ansatte<br />
Marianne og Bent Aagaard er alene om at<br />
passe solbærrene og også om høsten. Der<br />
er ingen ansatte. Det har de aldrig haft,<br />
heller ikke da de havde køer.<br />
- Vi har valgt, at det skal være sådan. Solbærrene<br />
er vores fælles projekt, og vi synes,<br />
det er en spændende kultur. Helt anderledes<br />
end at dyrke korn, hvor man starter<br />
forfra hvert år. I flerårige kulturer skal<br />
man hele tiden tænke på, at den behandling,<br />
man giver busken, påvirker udbyttet<br />
næste år. Det er en kontinuerlig proces,<br />
næsten ligesom at have køer. Bortset fra,<br />
at de ikke kræver, at vi er der hver dag, pointerer<br />
parret.l<br />
Paradoks: Mangel på solbær – faldende <strong>priser</strong><br />
Der kommer formentlig <strong>til</strong> at<br />
mangle solbær inden næste års<br />
høst, og alligevel falder prisen.<br />
TEKST: ANNEMARIE BISGAARD<br />
GARTNERIRÅDGIVNINGEN<br />
Prisen på solbær er faldet med over en<br />
krone i forhold <strong>til</strong> sidste år. I første omgang<br />
skulle man tro, at det skyldes store<br />
høst<strong>udbytter</strong> og dermed et stort udbud.<br />
Udbytterne er ganske vist rigtig store i<br />
Danmark og det øvrige Vesteuropa, men i<br />
Polen, der har 25.000 hektar med solbær,<br />
er høstudbyttet cirka 20 procent mindre<br />
end sidste år, dels på grund af frost, dels på<br />
grund af problemer med virus. Det er noget,<br />
der kan mærkes. Så på europæisk plan<br />
forventes solbærhøsten ikke at blive speciel<br />
stor. Samtidig var lagrene stort set tomme<br />
før høst.<br />
Hvorfor er prisen så faldet?<br />
- Det skyldes hovedsageligt, at de europæiske<br />
indkøbere er afventende og handler<br />
meget kortsigtet. De køber ikke ind <strong>til</strong><br />
et år ad gangen, som de gjorde tidligere.<br />
Som i mange andre brancher er bærbranchen<br />
også berørt af finanskrisen. Mangel<br />
på likviditet gør, at der kun handles kortsigtet.<br />
Der handles ofte kun små partier<br />
solbær ad gangen. Det får prisen <strong>til</strong> at falde,<br />
også selvom der i realiteten kommer <strong>til</strong><br />
at mangle solbær, hvis vi skal se et år frem,<br />
forklarer Svend Jensen, der er daglig leder<br />
af Danske Bær A.m.b.a. Han <strong>til</strong>føjer dog, at<br />
solbærmanglen kun bliver en realitet, hvis<br />
det hidtidige forbrug fortsætter.<br />
Bær på lager<br />
- I Danske Bær har vi gjort alt, hvad vi kunne,<br />
for at afsætte vore bær, som vi får ind<br />
fra cirka 80 avlere. Det har været svært at<br />
sælge det hele, fordi markedet er så uroligt,<br />
og derfor har vi besluttet at lægge en del<br />
på lager, også selv om det er en dyr løsning.<br />
Prisen afhænger selvfølgelig af, hvor lang<br />
lagerperioden bliver, siger Svend Jensen,<br />
der ikke vil røbe, hvor stort lageret er.<br />
Avlere, der leverer <strong>til</strong> Danske Bær A.m.b.a.,<br />
får i år udbetalt knap tre kroner per kilo<br />
mod 4,10 kroner sidste år. Prisen ligger<br />
først endelig fast, når alle bærrene er<br />
solgt.<br />
- Vi udbetaler et a conto beløb, og så kommer<br />
der en efterbetaling, når vi har tømt<br />
lagrene, siger Svend Jensen, der selv er<br />
skuffet over, at prisen ikke kunne blive<br />
<strong>høje</strong>re i år.<br />
- I Polen har avlerne fået 3,80-4,20 kroner<br />
per kilo leveret på fabrikken. Den <strong>høje</strong>re<br />
pris skyldes, at polakkerne har lavere produktionsomkostninger,<br />
end vi har i Danmark.<br />
Det gælder både på fabrikkerne,<br />
men også i hele håndteringen af bærrene,<br />
pointerer Svend Jensen og <strong>til</strong>føjer, at danske<br />
avlere ikke skal dvæle ved den faldende<br />
pris men glæde sig over årets enorme<br />
<strong>udbytter</strong>, der betyder, at dækningsbidragene<br />
trods alt bliver meget <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende.<br />
Rekordavl<br />
Den danske solbærhøst slutter først med<br />
udgangen af uge 34 (efter redaktionens<br />
deadline), men Svend Jensens bud midt i<br />
august er, at den samlede danske tonnage<br />
bliver 25 procent <strong>høje</strong>re end sidste år –<br />
SOLBÆR<br />
altså cirka 11.500 ton. Den sene høst skyldes<br />
dels, at bærrene var sent modne, dels<br />
at fabrikkerne ikke kunne aftage de mange<br />
bær i det ønskede tempo.<br />
- Kvaliteten af solbærrene er i orden. Det<br />
eneste rigtige problem har været uens<br />
modning, som formentlig skyldes, at<br />
buskene har båret flere bær, end bladene<br />
har kunnet forsyne med næringsstoffer.<br />
Ribs<br />
Også ribshøsten er meget stor i år, og<br />
mange avlere høster op <strong>til</strong> 20 ton per<br />
hektar af fin kvalitet. Men da der ligger<br />
mange ribs på lager fra sidste år, er det<br />
meget svært at afsætte bærrene <strong>til</strong> en ordentlig<br />
pris.<br />
- Faktisk kan det være svært overhovedet<br />
at komme af med dem, uanset prisen, erfarer<br />
Svend Jensen. - Danske Bær A.m.b.a. har<br />
solgt omkring 60 procent i Danmark, og så<br />
var vi heldige på et tidligt tidspunkt at få<br />
solgt de sidste 40 procent <strong>til</strong> Tyskland.<br />
Prognosen <strong>til</strong> Danske Bær lyder på 1.200<br />
ton fra 20 avlere, men Svend Jensen forventer<br />
kun, at det er omkring de 1.000 ton,<br />
der høstes.<br />
- Mange af de avlere, der ikke selv har en<br />
maskine, høster ikke deres ribs. Det kan ikke<br />
betale sig med mindre, det er for at<br />
synliggøre en indkomst overfor kreditorerne.<br />
I Tyskland og Polen er der også mange,<br />
der springer over høsten, siger Svend<br />
Jensen.<br />
Danske Bær udbetaler omkring 70 øre per<br />
kilo ribs som et a conto beløb. Sidste år var<br />
prisen 1,75 kroner per kilo og forrige år<br />
2,90 kroner. Alle <strong>priser</strong> er ab ejendom.<br />
FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009 367
JORDBÆR<br />
Tabletop jordbær<br />
i tunnel<br />
på Stevns<br />
ERGONOMISK – Anita fra Ungarn plukker jordbærrene i en<br />
bekvem arbejdshøjde direkte ned i bakkerne. Kasser og bakker<br />
transporteres i en trillebør stabiliseret med et ekstra hjulpar.<br />
En ide, som Dan Christensen og Annelise Nielsen har opfundet.<br />
Kasserne står stabilt på en slæde fra en plukkevogn.<br />
368 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009
Tabletop jordbær i tunnel<br />
er en ny dyrkningsform,<br />
som er kendt i både England<br />
og Holland, men som<br />
ikke rigtig er afprøvet i<br />
Danmark. Nu har Annelise<br />
Nielsen og Dan Christensen<br />
i Strøby taget ideen op.<br />
TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD<br />
GARTNERIRÅDGIVNINGEN<br />
Frugtavlerparret Annelise Nielsen og Dan<br />
Christensen har skiftet 30 hektar frugtplantage<br />
på Tåsinge ud med otte hektar<br />
landbrugsjord på Stevns. Efter to år som<br />
bestyrere og 10 år som ejere af plantagen<br />
Haveløkke med æbler, pærer og jordbær,<br />
sagde banken stop. Parret måtte kaste<br />
håndklædet i ringen og sælge ejendommen.<br />
De lave æble<strong>priser</strong> afgjorde deres<br />
skæbne. De sluttede med en afregningspris<br />
på 87 øre per kilo for de sidste 60 ton<br />
Jonagold.<br />
- Det er helt hen i vejret. Æbler skal afregnes<br />
med omkring fire kroner per kilo for at<br />
dække omkostningerne i plantagen. I gen-<br />
nemsnit fik vi kun et par kroner per kilo de<br />
sidste år. Så det siger sig selv, at det ikke<br />
var holdbart, fortæller de to frugtavlere,<br />
der flyttede fra det sydfynske øhav <strong>til</strong><br />
Østsjælland i december 2008. Nu er de<br />
kommet - om ikke helt - <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> deres<br />
rødder, så i alt fald på den ’rigtige’ side af<br />
Storebælt.<br />
Startet på en frisk<br />
I deres søgen efter en ny, passende ejendom<br />
blev de ved med at vende <strong>til</strong>bage <strong>til</strong><br />
den hyggelige, hvidkalkede gård Engvang<br />
på Varpevejvej 2 i Strøby. Den ligger kun<br />
få kilometer fra Køge Bugt og tæt på landevejen<br />
mellem Køge og St. Heddinge,<br />
hvor der kører 10.000 biler i døgnet. Desuden<br />
er der et sommerhusområde tæt på.<br />
Her er de startet på en frisk og dyrker<br />
jordbær, hindbær, æbler, pærer og lidt<br />
grønsager – det meste <strong>til</strong> direkte afsætning<br />
– modsat tidligere, hvor leverancen<br />
gik <strong>til</strong> Dansk Kernefrugt A/S. Nu sælger de<br />
overvejende fra en stadeplads om lørdagen<br />
på Køge torv samt i gårdbutikken. Kun<br />
jordbærrene sælges en gros – gennem<br />
samme selskab som før, der nu hedder<br />
Danske Frugtavlere.<br />
Salt i vandet<br />
I flyttelæsset fra Tåsinge var en del maskiner,<br />
et kølerum, inventar, pæle og fire<br />
FAKTA<br />
JORDBÆR<br />
Engvang Frugt<br />
Jordbær ½ hektar i tunnel<br />
Hindbær ½ hektar i tunnel<br />
Hindbær ½ hektar på friland<br />
Æbler, pærer 2 hektar<br />
Div. grønsager 1 hektar<br />
Engareal 1½ hektar<br />
spanske tunneler. Parret var nemlig fast<br />
besluttet på at ville prøve at dyrke tabletop<br />
jordbær i plasttunneler. Derfor flyttede<br />
de tunnelerne med fra Haveløkke, som<br />
her blev brugt <strong>til</strong> long cane hindbær. Ydermere<br />
købte de fem nye tunneler, så nu er<br />
der i alt én hektar under plast – en halv<br />
med jordbær og en halv med hindbær.Vinteren<br />
blev brugt <strong>til</strong> at sætte alle tunneler<br />
op og etablere ’borde’. Sidst i april blev der<br />
plantet jordbær i potter, og den 20. juni<br />
blev de første jordbær høstet.<br />
- Det er imponerende, at man på så kort<br />
tid kan starte fra bar bund og høste så<br />
flotte bær, siger Annelise Nielsen med berettiget<br />
stolthed. - Men det har også<br />
krævet mange timers arbejde, og uden vores<br />
erfaring med frilandsjordbær fra Tåsinge<br />
var det slet ikke gået.<br />
>>><br />
TILBAGE TIL START - Annelise Nielsen og Dan Christensen dyrker nu tabletop jordbær i 140 meter lange tunneler med seks rækker i hver tunnel.<br />
Der er 110 centimeter mellem renderne og en kørebane på to meter i midten. Benene er genbrugte varmerør, der er 130 centimeter over<br />
jorden. Renderne er lavet af flade plader, der er formet og bøjet på stedet af leverandøren. Udbyttet blev i år på knap 15 ton eller knap 300<br />
gram per plante med en enkelt høst.<br />
FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009 369
JORDBÆR<br />
SONATA - Luksusjordbær fra tabletop i tunnel.<br />
- At dyrke jordbær i potter er noget helt andet<br />
end at dyrke dem i marken, supplerer<br />
Dan Christensen. - Det kræver virkelig meget<br />
opmærksomhed, fordi der hurtigt kan<br />
ske fejl. Specielt vanding og gødning er et<br />
kapitel for sig, som kræver en del indsigt.<br />
Og her har vi har meget at lære endnu.<br />
De to energiske frugtavlere fik <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong><br />
at pumpe 6.000 kubikmeter vand årligt <strong>til</strong><br />
drypvanding fra Tryggevælde å, der løber<br />
for enden af markerne. Men desværre viste<br />
det sig, at der er for meget natriumklorid i<br />
vandet. Det gør det svært at lave en god<br />
gødevandingsplan uden ledningsværdien<br />
stiger over det ønskede EC-niveau på 1,8-<br />
1,9.<br />
POTTEKULTUR - Der er tre potter a fem liter<br />
per løbende meter, og der er fire planter i<br />
hver potte, i alt 9,3 planter per kvadratmeter.<br />
Substratet består af 80 procent<br />
spagnum og 20 procent kokos. Der er én<br />
drypslange i hver potte. Bøjlen fungerer ikke<br />
optimalt i forhold <strong>til</strong> plastbåndet og tråden.<br />
Ud over problemerne med vandingsvandet<br />
er der nogle af materialerne, der ikke fungerer<br />
helt efter hensigten.<br />
- Vi er ikke helt <strong>til</strong>fredse med den rådgivning<br />
og leverance af bøjler, plastbånd og<br />
tråd, vi har fået fra et hollandsk firma. Båndet<br />
støtter ikke bærstænglerne godt nok,<br />
og det betyder, at stænglerne kan få et<br />
knæk, så bærrene ikke forsynes med vand.<br />
Bøjlerne burde være mere fleksible, så<br />
plastbånd og tråd kan placeres i mere optimale<br />
positioner, fortæller Dan Christensen.<br />
Luksusbær<br />
Til gengæld har høsten af jordbærrene har<br />
været en ren fornøjelse.<br />
- Vi har kun fem erfarne plukkere i gang –<br />
de bedste ud af de 70, som vi havde på<br />
Haveløkke. Så høsten foregår i et roligt<br />
tempo. De kan plukke uanset vejr og vind,<br />
og de kan frem for alt høste i en god arbejdss<strong>til</strong>ling.<br />
Det betyder, at de kan holde<br />
ud <strong>til</strong> at høste hele dagen om nødvendigt.<br />
Det er meget mindre hektisk end at have<br />
jordbær i marken, hvor både ejere og plukkere<br />
ofte er presset af vejret og dårlige arbejdss<strong>til</strong>linger,<br />
mener Dan Christensen.<br />
Plukkerne får 117 kroner i timen plus feriepenge,<br />
søgne-helligdags<strong>til</strong>læg og pension,<br />
i alt cirka 163 kroner.<br />
Kvaliteten på jordbærrene er superflot.<br />
Luksusbær er den betegnelse, Dan Christensen<br />
bruger. Bærrene glinser, som er de<br />
lakerede. Derfor er bærrene også dyrere<br />
end de fleste andre på torvet, nemlig 25<br />
kroner per bakke. I gårdbutikken koster de<br />
30 kroner per bakke, to for 50. Men de bær,<br />
der sælges en gros via Danske Frugtavlere,<br />
afregnes <strong>til</strong> lavere pris, end kvaliteten berettiger<br />
<strong>til</strong>.<br />
- Her puljes bærrene fra tunnel med bær<br />
fra friland, hvilket er meget frustrerende.<br />
Kvaliteten og holdbarheden er jo en helt<br />
anden, når bærrene har været dyrket under<br />
tag, påpeger Annelise Nielsen. I gennemsnit<br />
har parret fået 21,55 kroner per<br />
kilo med udsving mellem 18 og 28 kroner.<br />
Plantebeskyttelse<br />
Den pressede situation med flytning og<br />
etablering gjorde, at Annelise Nielsen og<br />
Dan Christensen kom forholdsvis sent i<br />
gang med jordbærrene. Men fra næste år<br />
skal produktionen optimeres med plantning<br />
1. juli og høst i september-oktober.<br />
Derefter skal planterne overvintre <strong>til</strong>dækkede<br />
på jorden og sættes op i renderne<br />
igen i marts med henblik på en ny høst i<br />
maj. Altså to gange høst på et år. Dernæst<br />
tømmes potterne, og der startes forfra.<br />
Der har været brug for opfindsomhed undervejs.<br />
Blandt andet har Dan Christensen<br />
ombygget en Klip-Klap sprøjte, så den nu<br />
kan klare sprøjtning over bordene i to meters<br />
højde. Ved at køre forsigtigt igennem<br />
FAKTA<br />
Investeringsomkostninger<br />
Investeringsomkostningerne <strong>til</strong> tabletop<br />
jordbær hos Engvang Frugt ser<br />
således ud.<br />
Priserne er beregnet for en halv hektar:<br />
Tunnel fra Haygrove 225.000 kr.<br />
Ben, render og bøjler,<br />
plastbånd 201.234 kr.<br />
Potter 39.625 kr.<br />
Substrat 34.700 kr.<br />
Planter A+ 67.600 kr.<br />
Pumper, drypvanding,<br />
vandkar 120.000 kr.<br />
Arbejdstimer 1 800 timer<br />
1. Arbejdstiden er brugt <strong>til</strong> at rejse en tunnel, sætte<br />
bordben i jorden, fylde potter med substrat og planter,<br />
udsætning af potter samt placering af drypslanger.<br />
tunnelen kan rammen lige netop være der<br />
uden at støde på tunnelbøjlerne og -plasten.<br />
På den måde er der i år sprøjtet tre<br />
gange mod gråskimmel, én gang mod<br />
spindemider og to gange mod meldug. En<br />
enkelt gang brugte Dan Christensen tågesprøjten<br />
mod hindbærsnudebiller.<br />
Kvalitet koster<br />
Det har været en stor omvæltning for Annelise<br />
Nielsen og Dan Christensen at komme<br />
fra en topmoderne, veletableret plantage<br />
på Tåsinge og starte noget nyt op på<br />
bar mark uden aftale om afsætning.<br />
- Det har været hårdt både fysisk og psykisk.<br />
Men set i bakspejlet er vi glade for, at<br />
det gik sådan, erkender parret. - Nu følger<br />
vi selv produkterne helt ud <strong>til</strong> forbrugerne.<br />
Vi kan se dem i øjnene og være stolte over<br />
det, vi laver. Og så er det en stor <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lelse<br />
at undgå det fordyrende mellemled<br />
og få en ordentlig pris for varerne. Vi<br />
gør os jo umage med at lave den bedst<br />
tænkelige kvalitet. Og det vil vi gerne have<br />
betaling for.l<br />
GÅRDBUTIKKEN – Gårdbutikken hos Engvang<br />
Frugt i Strøby.<br />
370 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009
Årets Æblefest går online<br />
Den danske æblehøst skal som sædvanlig<br />
fejres, og startskuddet <strong>til</strong> Årets Æblefest<br />
lyder lørdag 12. september, hvor der lanceres<br />
en stor online kampagne, som skal<br />
brande æblefesten på en helt ny og anderledes<br />
måde.<br />
Vind en æblefest for 20 personer<br />
Æblefesten starter på www.aeblefest.dk,<br />
hvor man kan vinde en æblefest for 20<br />
SÆRNUMMER – I forbindelse med Æblefesten<br />
lanceres dette særnummer af<br />
Sæson i 250.000 eksemplarer.<br />
sæs n<br />
GRATIS S Æ R U D G I V E L S E / 2 0 0 9<br />
Sydhavsøerne vil gentage sidste års succes<br />
med at holde en stor frugtfestival på<br />
torvet i Sakskøbing den 20. og 21. september.<br />
På Festivalen fremvises det bedste<br />
af, hvad danske producenter kan byde<br />
på indenfor frisk frugt og forædlede<br />
frugtprodukter. Torvet og havnen i Sakskøbing<br />
omdannes <strong>til</strong> en sydlandsk inspireret<br />
markedsplads med et kæmpe udvalg<br />
af frisk frugt og forarbejdede frugtprodukter.<br />
Det kan være alt lige fra marmelade,<br />
most og kager <strong>til</strong> eddike, øl, ci-<br />
personer. Konkurrencen går i alt sin enkelthed<br />
ud på, at man via hjemmesiden og sin<br />
facebook profil opretter en ’Æblefest’,<br />
hvor man inviterer 19 af sine venner <strong>til</strong> at<br />
deltage. Efter <strong>til</strong>melding bliver man løbende<br />
opdateret med historier om æblefesten,<br />
informationer om æbler, tips og ideer<br />
<strong>til</strong> at bruge æbler, opskrifter med videre.<br />
Over to mio. danskere med en gennemsnitsalder<br />
på 35 år har en Facebook profil,<br />
og da man generelt opfatter brands, som<br />
bliver introduceret via venner og familie<br />
som mere pålidelige, vil budskabet hurtigt<br />
og effektivt spredes med<br />
en stor grad af brugerinvolvering<br />
og fællesskab<br />
som udgangspunkt.<br />
Nyd efterårets<br />
mange æbler når<br />
de er bedst!<br />
Stor æbleguide,<br />
gode tips og<br />
inspiration<br />
VIND EN KÆMPE ÆBLEFEST<br />
FOR DIG & DINE VENNER<br />
Stor konkurrence<br />
på bagsiden<br />
Frugtfestival på Sydhavsøerne<br />
Særnummer<br />
af Sæson<br />
I forbindelse med Æblefesten<br />
lanceres et lille<br />
særnummer af magasinet<br />
Sæson, hvor<br />
der er fokus på konkurrencen<br />
og ikke mindst<br />
de grundlæggende<br />
ideer bag Æblefesten,<br />
nemlig historier om<br />
danske æbler, smagen,<br />
sorterne sorter<br />
samt tips og ideer <strong>til</strong><br />
at bruge æbler.<br />
Særnummeret trykkes<br />
i 250.000 eksemplarer,<br />
og både<br />
Dansk Supermarked<br />
og COOP bakker i<br />
uge 38 og 39 op om<br />
kampagnen i deres<br />
<strong>til</strong>budsaviser, nyhedsbreve<br />
og butikker.<br />
der, vin og bolcher. Målet er at skabe opmærksomhed<br />
og masser af spalteplads i<br />
medierne.<br />
Temaet på festivalen i år er frugt og<br />
sundhed for hele familien. Der vil<br />
blandt andet være et frugtcirkus med<br />
Claus Meyer som cirkusdirektør og<br />
sprechtallmeister. Der er også pæreskuder<br />
ved havnefronten, mesterskab i<br />
syltning af danske frugter, kogeø med<br />
lokale kokke og et besøg på frugtlageret<br />
i Sakskøbing, hvor man kan se,<br />
FAKTA<br />
FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009 371<br />
ÆBLER<br />
Tidligere Æblefester<br />
Det er femte gang Gartneribrugets<br />
Afsætningsudvalg sætter gang i en<br />
Æblefest. De tidligere år er festen<br />
skudt i gang med et stort arrangement<br />
på henholdsvis Gråsten Slot<br />
(2005), Gavnø Slot (2006), i Svendborg<br />
(2007) og i Sakskøbing (2008).<br />
Åbne plantager<br />
Der satses forsat på, at avlere og andre<br />
æble-entusiaster har lyst <strong>til</strong> at være aktive<br />
i Æblefesten og holde åben plantage i<br />
weekenden 12. og 13. september eller en<br />
af de følgende weekender.<br />
Hjemmesiden aeblefest.dk bliver løbende<br />
opdateret med nye aktiviteter. Send derfor<br />
en mail med info om dit arrangement <strong>til</strong><br />
pbj@landbrug.dk, hvor du også har mulighed<br />
for at bes<strong>til</strong>le et mindre antal Sæsonmagasiner.<br />
Bes<strong>til</strong>lingerne foregår efter<br />
først <strong>til</strong> mølle princippet.<br />
Stor opmærksomhed<br />
For at sikre optimal opmærksom omkring<br />
Æblefesten er alle sejl sat <strong>til</strong>. Derfor bliver<br />
konkurrencen omtalt i <strong>til</strong>budsaviser, der<br />
indrykkes bannerannoncer, udsendes nyhedsbreve<br />
<strong>til</strong> eksisterende kundebase på<br />
over 10.000 personer, omtale på saesonforgodsmag.dk<br />
med over 50.000 besøgende<br />
om måneden samt udsendelse af pressemeddelelser.<br />
Hvis der måtte være spørgsmål, ris eller<br />
ros <strong>til</strong> årets Æblefest nu eller senere, er alle<br />
velkommen <strong>til</strong> at kontakte Pernille Bech,<br />
pbj@landbrug.dk eller telefon 33 39 45 44.<br />
MARKETINGKOORDINATOR<br />
PERNILLE BECH JØRGENSEN<br />
hvordan pasteuriseret æblemost produceres.<br />
Frugtfestivalen har en lokal bestyrelse<br />
bestående af Sakskøbing Handelsstandsforening,<br />
Sakskøbing Turistråd og<br />
en håndfuld lokale aktører indenfor markedsføring,<br />
frugtavl og restaurationsområdet.<br />
Festivalen er støttet af lokale<br />
sponsorer, LAG-Guldborgsund og Guldborgsund<br />
kommune.<br />
Læs mere om frugtfestivalen på www.<br />
frugtfestival.dk.
JORDBÆR<br />
Uhmm… hvor de smager<br />
VÆRS’GO OG SMAG - På smagedagen havde Svend Aage Krohn travlt med at fortælle om forskellen<br />
på jordbærsorter. Han er en erfaren jordbæravler med 27 års produktion i bagagen.<br />
TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD<br />
GARTNERIRÅDGIVNINGEN<br />
En række danske jordbæravlere inviterede<br />
midt i højsæsonen <strong>til</strong> en såkaldt smagedag.<br />
På Sjælland var det den sidste lørdag i juni<br />
og i Jylland den første lørdag i juli. En dag,<br />
hvor forbrugerne kunne komme en tur i<br />
jordbærmarken - se, smage, plukke eller<br />
købe de forskellige sorter. Men også smage<br />
mange forskellige <strong>til</strong>beredte drikke, desserter<br />
og kager lavet på basis af jordbær.<br />
Jordbæravler Svend Aage Krohn på Thorshøjgård<br />
i Fårup ved Rødkærsbro i Midtjylland<br />
havde i forvejen sendt GAUs pressemeddelelse<br />
ud, og på baggrund af denne<br />
omtalte fire lokale aviser arrangementet<br />
og Svend Aage Krohns 4,5 hektar jordbær<br />
med fire sorter. Det var en god reklame for<br />
de røde bær, og det lokkede mange forbrugere<br />
ud i marken.<br />
En festdag<br />
- Selvom jeg har dyrket jordbær i 27 år,<br />
kan jeg nu godt være helt nervøs for, hvordan<br />
vi skal håndtere de mange mennesker<br />
og biler, der måske kommer, fortalte Svend<br />
Aage Krohn før arrangementet.<br />
Der var nu ingen grund <strong>til</strong> nervøsitet, for<br />
Svend Aage Krohn og hans familie var godt<br />
forberedt og havde hidkaldt mange hjælpere.<br />
Indkørslen <strong>til</strong> marken var gjort festlig<br />
med Dannebrog i tre flagstænger og et<br />
telt i rød-hvide farver. Logistikken fungerede<br />
fint med ensrettet færdsel rundt om<br />
marken. Når de besøgende trådte ud af bilen,<br />
blev de <strong>til</strong>budt smagsprøver af de fire<br />
sorter, så de kunne beslutte, hvilken der<br />
var bedst at få med hjem – enten ved at<br />
købe jordbærrene <strong>til</strong> 20 kroner per bakke<br />
eller to for 35 kroner, eller selvpluk <strong>til</strong> 20<br />
kroner per kilo. I marken var der tydelig<br />
skiltning med sorterne, og hjælpere anviste<br />
de rigtige rækker.<br />
I teltet var der en bar med smagsprøver af<br />
smoothies, flere varianter af jordbærskiver<br />
marineret med likør, mynte, hyldeblomst<br />
samt appelsinsaft, og Danmarks Biavlerforening<br />
bød på jordbær med nyslynget<br />
honning. Magasinet Sæson lå <strong>til</strong> fri afbenyttelse,<br />
det samme gjorde foldere med<br />
jordbæropskrifter, blandt andet Thorshøjgårds<br />
egen folder.<br />
Svend Aage Krohn talte sig næsten hæs,<br />
når de mange besøgende gerne ville høre<br />
om jordbærdyrkningens kunst og om forskellen<br />
på de fire sorter.<br />
Udenfor var der mulighed for at sætte sig<br />
ved små borde og bænke, og mange læskede<br />
sig med en is fra en isbar, der var udlånt<br />
af et lokalt gårdmejeri. Andre skulle skyn-<br />
HVAD VIL DU PLUKKE? - De fire sorter Honeoye, Sonata, Polka og Florence, som forbrugerne<br />
kunne smage, før de gik i marken for at fylde medbragte fade, baljer og spande.<br />
372 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009
de sig hjem med de mange plukkede jordbær<br />
– holdbarheden er kort, når temperaturen<br />
nærmer sig de 30 grader.<br />
Nye kunder<br />
Solen strålede fra en skyfri himmel i hele<br />
åbningstiden fra 10 <strong>til</strong> 18, og rigtig mange<br />
benyttede lejligheden <strong>til</strong> at besøge Thorshøjgård<br />
og opleve en vel<strong>til</strong>rettelagt smagedag.<br />
- Besøgstallet var ganske overvældende,<br />
selv om mange af de besøgende var gamle<br />
kendinge. Jeg vurderer, at en tredjedel<br />
var helt nye kunder, der forhåbentlig fik en<br />
god oplevelse ud af at være her, fortæller<br />
Prisfald på<br />
spanske jordbær<br />
Høstudbyttet af spanske jordbær blev i den<br />
forgangne sæson kun en halv procent mindre<br />
end forrige sæson. Til gengæld faldt<br />
værdien af jordbærrene med 14 procent,<br />
oplyser FreshHuelva, der er avlernes og eksportørernes<br />
egen organisation.<br />
Priserne faldt primært, fordi sæsonen kom<br />
sent i gang som følge af hård frost i december<br />
og januar. Dermed mistede de spanske<br />
avlere en periode med afsætning, hvor der<br />
normalt er gode <strong>priser</strong>. Da de spanske jordbær<br />
endelig var der i stor s<strong>til</strong>, blev markedet<br />
hurtigt mættet på grund af sammenfald<br />
med jordbærproduktion i Mellemeuropa.<br />
Reaktionen var faldende <strong>priser</strong>.<br />
Det spanske jordbærareal er det seneste år<br />
vokset med fire procent og er nu på cirka<br />
6.510 hektar. 80 procent sælges <strong>til</strong> frisk<br />
konsum, 20 procent <strong>til</strong> forarbejdning.<br />
Kilde: Fruit and Vegetable Markets, 277, 2009.<br />
Svend Aage Krohn, der vurderer, at dagen<br />
på længere sigt er givet godt ud.<br />
Selv om vi kun solgte nogle få hundrede<br />
kilo mere end lørdagen før, kan de nye<br />
kunder nemt trække endnu flere med sig<br />
fremover, så jeg er meget optimistisk.<br />
Svend Aage Krohn sælger normalt to tredjedele<br />
af sine jordbær <strong>til</strong> selvpluk og resten<br />
som plukkede bær <strong>til</strong> lokale butikker. Her<br />
var prisen i år 22-26 kroner per kilo plus<br />
moms.l<br />
FRISK - Smoothie med jordbær,<br />
appelsinsaft og flormelis.<br />
Varme og CO2 mod jordbærmider<br />
I Holland gassede man ind<strong>til</strong> 2008 moderplanter<br />
af jordbær med methylbromid<br />
for at komme jordbærmider, Phytonemus<br />
pallidus, <strong>til</strong> livs. Siden da har<br />
midlet været forbudt. Behandlingen var<br />
effektiv, idet midlet kunne fjerne 99,8<br />
procent af miderne,<br />
Hollænderne har i flere år arbejdet på<br />
at finde alternative metoder. Der har<br />
været afprøvet teknik med varmt vand,<br />
damp, højt tryk, vakuum samt en kombination<br />
af kontrolleret atmosfære og<br />
varmebehandling. Sidstnævnte metode<br />
viste sig at være god og har allerede erstattet<br />
behandlingen med methylbromid.<br />
På baggrund af mange forsøg er der udviklet<br />
et koncept <strong>til</strong> behandling af moderplanter.<br />
Planterne behandles i 48 timer<br />
med et højt CO2 indhold i luften på<br />
50 procent og ved 35 grader. På den<br />
måde er det muligt at fjerne 99,8 procent<br />
af jordbærmiderne, altså lige så<br />
god effekt som methylbromid. Desuden<br />
fjerner behandlingen også spindemider.<br />
Under behandlingen må planterne ikke<br />
være pakket for tæt i kasserne, idet der<br />
så kan opstå overophedning med skadelige<br />
virkninger <strong>til</strong> følge. Hurtig nedkøling<br />
efter behandling er også vigtig.<br />
Hvis behandlingen ikke udføres korrekt,<br />
er der risiko for, at planterne tager skade.<br />
For eksempel kan planternes vitalitet<br />
blive nedsat, antallet af blomster reduceres,<br />
væksten kan blive langsommere,<br />
og udløberne kan dannes tidligere.<br />
Behandlingstidspunktet kan være både<br />
før og efter, planterne lægges på lager.<br />
Kilde: Groenten en Fruit 27, 2009.<br />
JORDBÆR<br />
SOL, SOMMER OG JORDBÆR – På smagedagen nød de besøgende på Thorshøjgård ved Rødkærsbro solen og smagsprøverne, efter de havde<br />
plukket jordbær i marken.<br />
FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009 373
BLOMMER<br />
Blommepox<br />
har kurs mod Danmark<br />
DIFFUSE RINGE - Tydelige ringformede symptomer på fuldt udviklede blade af blomme. Der er stor forskel på sorternes modtagelighed.<br />
Foto: Anita Benko, Phytosanitary Administration of the Republic of Slovenia.<br />
Der er god grund <strong>til</strong> at kigge ekstra godt efter<br />
symptomer på blommepox, hvis du producerer<br />
eller handler med planter af blomme,<br />
fersken og abrikos.Virussygdommen findes<br />
nemlig i de fleste EU-lande sydøst for os.<br />
I efteråret 2008 fandt Plantedirektoratet de<br />
første blommetræer angrebet af blommepoxvirus<br />
i Danmark siden 1986.<br />
TEKST: LIS TANDERUP STENSTRUP<br />
PLANTEDIREKTORATET<br />
Blommepoxvirus eller Sharka-virus, som den også kaldes, er en alvorlig<br />
karantæneskadegører, der angriber planter af slægten Prunus,<br />
især blomme, fersken og abrikos. Angreb kan medføre frugt<br />
af dårlig kvalitet og reducere udbyttet med 20-30 procent.<br />
Sygdommen overføres hovedsageligt med inficeret materiale. Er<br />
virus først kommet ind i din virksomhed, kan den spredes mellem<br />
værtplanter med bladlus, men det kan tage flere år, før infektionen<br />
er så voldsom, at du kan se symptomerne.<br />
Du bør derfor være meget opmærksom på, hvor dit plantemateriale<br />
stammer fra og sikre, at det er sundt og forsynet med et EUplantepas,<br />
som tegn på at det har været dyrket under officiel<br />
kontrol.<br />
Udbredelsen af blommepox<br />
Sygdommen blev først fundet i Bulgarien for mere end 50 år siden<br />
og har herfra spredt sig <strong>til</strong> størstedelen af de europæiske lande.<br />
De største angreb findes fortsat i østeuropæiske lande som<br />
Polen, Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet: Lande, der i stor s<strong>til</strong> producerer<br />
frugttræer <strong>til</strong> det øvrige EU. Den er dog også udbredt i Middelhavslandene<br />
og findes spredt i Tyskland, Belgien, Nederlandene,<br />
Frankrig, Luxemburg, Østrig og UK.<br />
Blommepox findes i mindre grad i lande uden for Europa.<br />
Værtplanter<br />
Blandt værtplanterne findes først og fremmest blomme, abrikos,<br />
fersken samt i mindre grad mandel, sødkirsebær og surkirsebær.<br />
Her<strong>til</strong> kommer en lang række af prydplanter indenfor Prunus.<br />
Status i Danmark<br />
Blommepox er ikke etableret i Danmark, og de inficerede planter<br />
blev i 2008 fundet i forbindelse med Plantedirektoratets avlskontrol<br />
hos producenter og forhandlere af planter. Her fandt vi<br />
symptomer i planter, der oprindeligt stammede fra Polen, men<br />
som havde været dyrket i en dansk virksomhed i et år. Analyseresultatet<br />
bekræftede, at der var tale om angreb af blommepoxvirus.<br />
Alt inficeret materiale samt værtplanter i den umiddelbare<br />
nærhed blev straks destrueret. Plantedirektoratet følger op med<br />
intens overvågning i området i 2009.<br />
Se efter symptomer<br />
Symptomer ses generelt bedst i efteråret, når lysintensiteten er<br />
aftagende, eller på fuldt udviklede blade, der ikke er udsat for direkte<br />
sollys.<br />
På blomme kan angreb vise sig i form af diffuse eller slørede lysegrønne<br />
ringe, linjer, pletter på bladene eller partier mellem hovednerverne.<br />
Tidligt frugtfald eller frugt, der er ujævnt modnet<br />
FAKTA<br />
EUs håndtering af blommepox<br />
I EU er blommepoxvirus en såkaldt karantæneskadegører,<br />
som skal bekæmpes med henblik på udryddelse. EU-lovgivningen<br />
kræver, at blandt andet frugtplanter og formeringsmateriale<br />
af frugtplanter er under officiel avlskontrol og<br />
følges af et plantepas, når de handles. Plantepasset angiver,<br />
at planterne er under officiel kontrol og indeholder oplysninger,<br />
der gør det muligt at spore planten <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> producenten.<br />
374 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009
med mørke ringe, linjer eller bånd er dog mere almindelige symptomer<br />
på blomme. Der er stor forskel på blommesorternes modtagelighed.<br />
På fersken er det muligt at se symptomer allerede ved løvspring<br />
i det tidlige forår. Bladene bliver forvredne med bølget rand, og<br />
bladnerverne er fremhævet med lysegrønne eller gullige pletter<br />
eller linjer. Blomsternes kronblade får rød mosaik.<br />
Langsom udvikling<br />
Angrebene vil uanset værtsplante kun findes lokalt i begyndelsen,<br />
for eksempel på en enkelt gren, men spreder sig i takt med, at virus<br />
opformeres i planten. Efterhånden bliver symptomerne synlige.<br />
Denne langsomme udvikling af symptomer kan gøre det vanskeligt<br />
at se angreb, og det er derfor vigtigt, at du inspicerer planterne<br />
omhyggeligt flere gange i løbet af vækstsæsonen.<br />
Kontakt Plantedirektoratet, hvis du finder symptomer på blommepoxvirus,<br />
så vi ved analyse af plantematerialet kan hjælpe<br />
med at afklare, om der er tale om skadegøreren. Kontaktpersoner<br />
FRUGTANGREB - Mørke ringe og en ujævn modning af frugten ses<br />
ofte på angrebne blommer. Foto: Rick Mumford, The Food and Environment<br />
Research Agency, UK.<br />
Naked Fruit fortsætter trods underskud<br />
Markedet for frosne bær er meget svingende. Det viser regnskabet<br />
fra Ørbæk Mostfabrik med al tydelighed. I 2007 havde virksomheden<br />
et overskud på 4,2 mio. kroner, og i 2008 viste regnskabet<br />
et underskud på 1,7 mio. kroner efter skat. Det skriver<br />
Fyens Stiftstidende.<br />
Ørbæk Mostfabrik er underleverandør <strong>til</strong> en lang række europæiske<br />
fødevareproducenter, men ejer også selskabet Naked<br />
Fruit, som udelukkende sælger juice og smoothie baseret på ren<br />
frugt. Naked Fruit har foreløbigt kostet Ørbæk Mostfabrik knap<br />
fire millioner kroner. Men Bo Møller Andersen, der ejer Ørbæk<br />
Mostfabrik sammen med sin bror Per Møller Andersen, tror stadig<br />
på produktet.<br />
- Der kommer <strong>til</strong> at gå nogle år, før vi kan høste frugterne af det.<br />
Det koster kræfter og markedsføringskroner at komme ind på<br />
sådan et marked, siger han <strong>til</strong> avisen.<br />
Naked Fruit lancerede i efteråret en stors<strong>til</strong>et kampagne på DSBstationer,<br />
som ikke har ført <strong>til</strong> en væsentlig større omsætning,<br />
men har gjort Naked Fruit kendt.<br />
- Vi har lavet målinger, der viste, at kendskabsgraden er øget, så<br />
det virker efter hensigten, siger Bo Møller Andersen.<br />
Siden Ørbæk Mostfabrik for et par år siden lancerede Naked<br />
Fruit-produkterne, er konkurrencen blevet enorm. Ikke mindst på<br />
smoothie-markedet, som ifølge Bo Møller Andersen er kraftigt<br />
overvurderet.<br />
BLOMMER<br />
DANSK ANGREB – Angrebne blommeblade fundet hos dansk forhandler<br />
af planter i oktober 2008. Træerne er af sorten Jubileum og<br />
kom fra Polen. Foto: Plantedirektoratet.<br />
er Lis Tanderup Stenstrup, telefon 45 26 38 22 eller Christiane<br />
Scheel, telefon 45 26 38 42.<br />
Plantedirektoratet overvåger<br />
Siden 2006 har Plantedirektoratet intensiveret overvågningen for<br />
blommepox i frugtplantager og planteskoler/havecentre. Der udføres<br />
årligt cirka 50 inspektioner. Inspektionerne foretages forår<br />
og efterår, og der analyseres i den forbindelse omkring 200<br />
prøver. I 2009 vil vi fokusere på planteskoler og havecentre.Vi ser<br />
efter symptomer og tester angrebet materiale samt udtager en<br />
række blindtest med henblik på at afsløre latente angreb.<br />
Se mere om Plantedirektoratets overvågning og resultater af<br />
overvågningen fra tidligere år på http://pdir.fvm.dk/Overvågning.<br />
aspx?ID=9930.l<br />
- På et tidspunkt var vi 13-14, der konkurrerede. Nu er der kun<br />
tre-fire <strong>til</strong>bage. Men vi bliver hængende, for vi er godt distribueret<br />
både i kiosker og supermarkedskæder.<br />
PROMOVERING - Direktørerne Per og Bo Møller Andersen har gjort<br />
Naked Fruit kendt, blandt andet ved at servere juice og smoothie på<br />
messer.<br />
FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009 375
SOLBÆR<br />
Solbær er sunde<br />
Solbær indeholder mange<br />
sundhedsfremmende stoffer,<br />
men hvori består de, og<br />
hvor sunde er de egentlig?<br />
Forskere i Årslev har foretaget<br />
et litteraturstudie af<br />
forskning på området.<br />
TEKST: LILLIE ANDERSEN OG<br />
HANNE LINDHARD PEDERSEN<br />
INSTITUT FOR HAVEBRUGSPRODUKTION, ÅRLSEV<br />
FOTO: ANNEMARIE BISGAARD<br />
Laboratorieforsøg i cellekulturer indikerer,<br />
at solbær virker forebyggende på hjertekar-sygdomme,<br />
visse kræftformer (bryst<br />
og tyktarm), betændelses<strong>til</strong>stande, visse<br />
øjensygdomme og Alzheimers. Studier af<br />
effekter på mennesker er mere begrænsede<br />
men tyder på, at frugt og grønt med et<br />
højt indhold af antioxidanter har en positiv<br />
effekt i den menneskelige organisme.<br />
Solbær er særlig interessant i denne sammenhæng<br />
og undersøges intensivt i øjeblikket<br />
i Skotland og New Zealand.<br />
Sundhedsfremmende stoffer<br />
Solbær har et meget højt indhold af sundhedsfremmende<br />
stoffer (polyphenoler) i<br />
sammenligning med mange andre plantearter.<br />
Planterne producerer polyphenoler<br />
som forsvar mod skadevoldere, <strong>til</strong> farver<br />
og en række andre ting. Polyphenoler er<br />
også antioxidanter, der hæmmer iltning.<br />
Iltning af cellernes proteiner, fedtstoffer<br />
og arveanlæg indgår i udviklingen af mange<br />
humane sygdomme. Polyphenoler i<br />
frugt og grønt har en positiv effekt i den<br />
menneskelige organisme som beskyttelse<br />
mod hjerte-kar-sygdomme, kræft, betændelses<strong>til</strong>stande,<br />
øjensygdomme og<br />
Alzheimers, selvom der stadig er stor usikkerhed<br />
på, om den positive effekt skyldes<br />
de antioxidante egenskaber eller andre<br />
stoffer hos frugt og grønt. Vitamin C og<br />
vitamin E er kendte vitamin-antioxidanter,<br />
som optages gennem føden. Mange af<br />
processerne er endnu ikke kendt i detaljer,<br />
og forsøgene bygger i vid udstrækning på<br />
forsøg med cellekultur. I forsøgene er der<br />
anvendt <strong>høje</strong> koncentrationer af antioxidanter,<br />
men menneskekroppen er ikke<br />
særlig god <strong>til</strong> at optage polyphenoler fra<br />
føden. Man kan derfor ikke uden videre<br />
overføre resultaterne <strong>til</strong> mennesker.<br />
Indhold af polyphenoler<br />
Ufortyndet solbærsaft indeholder 4800-<br />
6600 milligram polyphenoler per liter,<br />
hvor anthocyaninerne udgør en stor del.<br />
Anthocyaninerne er årsag <strong>til</strong> den sorte farve<br />
i solbær. Indholdet af anthocyaniner er<br />
på højde med eller<br />
større end indholdet<br />
i vilde blåbær,<br />
som vist i tabel 1.<br />
I solbær finder man anthocyaninerne<br />
delphidin og<br />
cyanidin. I hyld og vild blåbær finder<br />
man andre anthocyaniner. Det er genetisk<br />
bestemt, hvilke former for anthocyaniner,<br />
planterne indeholder, idet hver plantefamilie<br />
har sit mønster af anthocyaniner.<br />
Fortyndingseffekt<br />
Alle dele af solbærplanten indeholder antioxidanter,<br />
men her skal kun nævnes<br />
frugtens indhold.<br />
Den rå frugt har det <strong>høje</strong>ste indhold af anthocyaniner.<br />
I en engelsk undersøgelse er<br />
fundet et indhold af anthocyanin på helt<br />
op <strong>til</strong> 897 milligram per 100 gram frisk<br />
solbær købt i supermarkedet. I en færdig<br />
solbærjuicedrik på markedet i UK var der<br />
meget lidt anthocyaninindhold <strong>til</strong>bage, op<br />
<strong>til</strong> 3,82 milligram per 100 milliliter. En del<br />
376 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009
af forklaringen er den kraftige fortynding i<br />
den færdige vare, idet solbærindholdet var<br />
meget lavt (seks procent) i de målte solbærjuicedrikke.<br />
Færdig solbærsaft i Danmark<br />
indeholder 58-87 milligram anthocyaniner<br />
per 100 milliliter. Til sammenligning<br />
hermed er det daglige indtag af antioxidanter<br />
fra fødevarer mellem 23-33 milligram<br />
per person. Frugt og bær bidrager <strong>til</strong><br />
den største del af det daglige indtag med<br />
henholdsvis 44 procent og 23 procent,<br />
men der er ingen anbefalinger af dagligt<br />
indtag af antioxidanter. En halv deciliter<br />
solbærsaft (cirka 30 procent solbær) vil<br />
svare <strong>til</strong> den daglige mængde antioxidanter,<br />
man indtager gennem alle andre fødevarer<br />
hver dag.<br />
Phenoler<br />
Phenoler er en anden gruppe af antioxidanter,<br />
hvor især myricetin, quercetin og<br />
kaempferol findes i solbær. Sorten Ben<br />
Tron har et relativt højt indhold på 20 milligram<br />
myricetin, otte milligram quercetin<br />
og to milligram kaempferol per 100 gram<br />
friskvægt.<br />
Solbær er også en stor kilde <strong>til</strong> C-vitamin,<br />
som er en antioxidant, hvor indholdet ligger<br />
fra 96 milligram (Gagatai) <strong>til</strong> 214 milligram<br />
(Ben Lomond) per 100 gram friskvægt.<br />
C-vitamin er livsnødvendigt for<br />
mennesker <strong>til</strong> blandt andet dannelse af<br />
bindevæv. C-vitamin mangel giver skørbug,<br />
og anbefalet daglig dosis af C-vitamin<br />
er 75 milligram <strong>til</strong> en voksen per dag.<br />
Så solbær kan rigeligt dække en voksens<br />
daglige C-vitamin behov.<br />
Hvad påvirker indholdet?<br />
Der er en meget stor variation i indholdet<br />
af polyphenoler mellem sorterne. Indholdet<br />
kan variere fra 156 <strong>til</strong> 411 milligram<br />
anthocyanin per 100 gram friskvægt, men<br />
varierer også mellem undersøgelserne. Generelt<br />
ligger Ben Alder og Ben Lomond højt.<br />
Der blev fundet 261 milligram anthocyanin<br />
per 100 gram friskvægt i Ben Lomond.<br />
TABEL 1<br />
Eksempler på indhold af<br />
anthocyaniner i frugt og bær<br />
Art og Total anthocyanin<br />
eventuel milligram per<br />
sort 100 gram frisk vægt<br />
Æble, Fuji 1,8<br />
Blomme 82<br />
Hindbær 116<br />
Jordbær 35<br />
Vilde blåbær 298<br />
Amer. blåbær, Bluecrop 84<br />
Solbær, Ben Lomond 261<br />
Solbær, Consort 411<br />
Årsvariationen er næsten lige så stor som<br />
variationen mellem sorter. Årsvariationen<br />
skyldes sandsynligvis flere faktorer som<br />
forskel i lys, temperatur eller eventuelt<br />
sygdomsangreb. Modenhed af bærret har<br />
også stor betydning, og indholdet af anthocyaniner<br />
stiger eksplosivt de sidste otte<br />
dage før høst. Gødningsmængde og gødningsmetode<br />
ser ikke ud <strong>til</strong> at påvirke indholdet.<br />
Og økologisk dyrkning kontra konventionel<br />
dyrkning havde ikke nogen indvirkning<br />
i resultater fra en finsk screening.<br />
Under forarbejdningen sker der et tab af<br />
anthocyaniner og C-vitamin. Under pasteurisering<br />
mister man 20-25 procent af<br />
anthocyaninerne og C-vitamin. Der sker<br />
yderligere et tab på op <strong>til</strong> 50 procent af<br />
anthocyaninerne ved opbevaring i seks<br />
måneder ved 20ºC svarende <strong>til</strong> opbevaring<br />
i en butik udenfor køleområdet.<br />
SOLBÆR<br />
Solbær er sundt<br />
Laboratorieforsøgene med cellekulturer er<br />
udført med meget <strong>høje</strong> koncentrationer af<br />
anthocyaniner i forhold <strong>til</strong>, hvad man kan<br />
forvente at finde i blodet efter indtag af<br />
solbær, da optagelsen af anthocyaniner i<br />
blodet er meget lille. For at få så højt indhold<br />
af antioxidanter i den færdige solbærjuice<br />
er det vigtigt at udvælge sorter<br />
med et højt indhold af antioxidanter og få<br />
styr på årsager <strong>til</strong> årsvariation samt at optimere<br />
forarbejdningen, så man får mindst<br />
muligt tab af de sundhedsfremmende<br />
stoffer.<br />
Når resultaterne fra laboratorieforsøgene<br />
skal efterprøves i studier med mennesker,<br />
er resultaterne meget varierende. Disse<br />
studier er oftest relativt kortvarige og med<br />
få forsøgspersoner. Desuden er flere fuldført<br />
med ’rene’ antioxidanter, som ikke har<br />
samme sundhedsfremmende effekt som<br />
den rene solbærjuice. Motions- og Ernæringsrådet<br />
fremhæver i en rapport om<br />
antioxidanter og helbred, at frugt har en<br />
beskyttende effekt frem for ’rene’ antioxidanter,<br />
og at det sandsynligvis skyldes, at<br />
frugt indeholder langt flere sundhedsfremmende<br />
stoffer end antioxidanter.<br />
Konklusionen er derfor, at solbærjuice ikke<br />
kan bruges som ’trylledrik’ med hurtig<br />
virkning, men solbær skal forebygge sygdomme,<br />
og at solbær indeholder flere<br />
sundhedsfremmende komponenter end<br />
anthocyaniner.l<br />
Tak <strong>til</strong> Niels Esbjergs Mindefond for økonomisk<br />
støtte.<br />
Oplysning om hvilke kilder, der er anvendt i<br />
litteraturstudiet, kan fås ved henvendelse<br />
<strong>til</strong> lillie.andersen@agrsci.dk<br />
FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009 377
GULERØDDER<br />
Alternative metoder <strong>til</strong><br />
lagring af gulerødder på køl<br />
Institut for Fødevarekvalitet<br />
har i et projekt undersøgt,<br />
om man ved at anvende alternative<br />
metoder <strong>til</strong> lagring<br />
af gulerødder kan reducere<br />
forekomsten af sorte<br />
pletter på gulerøddernes<br />
skræl.<br />
TEKST: MERETE EDELENBOS<br />
OG JEPPE ØSTERGAARD NIELSEN<br />
INSTITUT FOR FØDEVAREKVALITET, ÅRSLEV<br />
Danmark har en stor og stigende produktion<br />
af rodfrugter. De danske producenter<br />
forsyner markedet med gulerødder næsten<br />
hele året rundt – kun afbrudt af en kort periode<br />
fra maj <strong>til</strong> midt i juni måned.<br />
Gulerødder <strong>til</strong> langtidslagring opbevares<br />
enten under halm i marken og graves<br />
løbende op, eller de opbevares i trækasser<br />
på køl ved 0-1ºC og høj luftfugtighed. I<br />
disse år stiger arealet med halmdækkede<br />
gulerødder. Det er uheldigt, fordi der så<br />
sker en ensretning i udbuddet og kvaliteten<br />
af gulerødder. En væsentlig årsag <strong>til</strong><br />
dette er, at produktionen af halmdækkede<br />
gulerødder er særdeles effektiv, og at tabet<br />
af salgbare råvarer hen igennem vinteren<br />
generelt er lavt. Derved kan råvareprisen<br />
holdes nede, og produktionen af<br />
halmdækkede gulerødder udkonkurrerer<br />
produktion af de mere aromatiske gulerødder<br />
fra de ’federe’ jorder, hvor der er<br />
krav om køleopbevaring. Derfor er der behov<br />
for at gøre produktionen af køleopbevarede<br />
gulerødder mere konkurrencedygtig<br />
ved blandt andet at reducere tabet af<br />
ellers gode råvarer sidst i køleperioden.<br />
Det er med den baggrund, at der i 2007 og<br />
2008 blev udført forsøg med langtidslagring<br />
af gulerødder på køl ved Institut for<br />
Fødevarekvalitet på Det Jordbrugsvidenskabelige<br />
Fakultet (DJF) i Årslev på Fyn i<br />
samarbejde med to gulerodsproducenter<br />
og et hollandsk frøfirma. Første års forsøg<br />
blev udført fra januar <strong>til</strong> april 2007 og andet<br />
års forsøg fra oktober 2007 <strong>til</strong> juni<br />
2008. Arbejdet er støttet af Innovationsloven,<br />
og de første resultater er fremlagt i<br />
Berlin i 2008 på Postharvest Unlimited<br />
konferencen.<br />
Vægttab (procent)<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
Atmosfærisk luft<br />
Timianberiget luft<br />
Ozonberiget luft<br />
18% ilt + 3% kuldioxid<br />
0 50 100<br />
Antal dage ved 1°C<br />
150 200<br />
Figur 1. Vægttab i Nipomo gulerod<br />
lagret ved 1°C, og høj luftfugtighed.<br />
Lagersygdomme kan give store tab<br />
Udbyttet af salgbare gulerødder reduceres<br />
under kølelagring. Det skyldes dels tab af<br />
råvarer som følge af udvikling af lagersygdomme,<br />
dels tab af masse eller tørvægt<br />
som følge af respiration, transpiration og<br />
udtørring. Generelt er vægttabet forsvindende<br />
lille i lagerfaste gulerødder og andre<br />
rodfrugter, som opbevares under korrekte<br />
lagerforhold. Figur 1 viser, at gulerodssorten<br />
Nipomo mistede op <strong>til</strong> 3,5 procent af<br />
rodens vægt som følge af respiration og<br />
udtørring under opbevaring ved 1ºC og<br />
mere end 95 procent relativ luftfugtighed.<br />
Vægttabet afhang af lagerbetingelserne.<br />
Det laveste vægttab blev registreret i de<br />
gulerødder, som havde en respirationsrate<br />
på omkring 1 milliliter kuldioxid per kilo<br />
per time (data ikke vist). Disse gulerødder<br />
blev opbevaret i kontrolleret atmosfære<br />
ved 18 procent ilt og tre procent kuldioxid.<br />
Det <strong>høje</strong>ste vægttab forekom i de gulerødder,<br />
som havde den <strong>høje</strong>ste respirationsrate,<br />
hvilket var omkring 1,5 milliliter<br />
kuldioxid per kilo per time. Et tab af masse<br />
på tre <strong>til</strong> fire procent i gulerødder har<br />
Figur 3. Gulerodssortplet (Rhexocercosporidium<br />
carotae).<br />
Foto: Jens Michael Madsen, DJF.<br />
Rod før vask<br />
Rod efter vask<br />
Overfladen af en sort plet<br />
Tværsnit af en sort plet<br />
378 FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2009<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0
Høst<br />
Pythium<br />
spp.<br />
5 mm<br />
Cavity spot<br />
Storknoldet<br />
knoldbægersvamp<br />
(S. sclerotionium)<br />
kun en lille betydning for røddernes kvalitet,<br />
med mindre de sælges som friskopgravede,<br />
hvor det er vigtigt, at de er meget<br />
saftspændte. Som tommelfingerregel kan<br />
rodfrugter miste op <strong>til</strong> otte procent af deres<br />
vægt, førend forbrugeren vil vurdere<br />
dem som slatne og udtørrede, mens bladgrønsager<br />
kun kan ’tåle’ at miste tre procent<br />
af vægten. Netop denne forskel er årsag<br />
<strong>til</strong>, at det er meget vanskeligt at sælge<br />
friskopgravede bundtgulerødder, hvor både<br />
rod og top er saftspændte. Toppen taber<br />
lynhurtigt vand som følge af transpiration<br />
og respiration og bliver hurtig slatten<br />
og uappetitlig at se på. Det eneste, man<br />
som producent kan gøre ved dette, er at<br />
beskytte både rod og top imod udtørring<br />
ved at pakke hele bundtet ind i plastic.<br />
Gulerodssortplet<br />
er en ny lagersygdom<br />
Lagersygdomme er den væsentligste årsag<br />
<strong>til</strong> tab og svind i rodfrugter på kølelager.<br />
Figur 2 viser symptomerne på nogle<br />
af de lagersygdomme, som gulerødder<br />
kan få ved dyrkning i Danmark. Nogle<br />
symptomer er allerede <strong>til</strong> stede ved høst,<br />
mens andre først udvikles på lager. I de senere<br />
år har der været store tab af gulerødder<br />
sidst i lagersæsonen i Holland og<br />
Nov. Jan. Marts Maj<br />
Gråskimmel<br />
(Botrytis cineria)<br />
Rhizoctonia<br />
solani<br />
Rodfiltsvamp<br />
Sverige som følge af forekomst af brune<br />
og sorte pletter på gulerodens skræl.<br />
Sådanne symptomer kan skyldes flere forskellige<br />
svampesygdomme, hvoraf Rhexocercosporidium<br />
carotae er en af dem. I<br />
daglig tale kaldes denne sygdom gulerodssortplet,<br />
fordi svampen giver anledning<br />
<strong>til</strong> brune og sorte pletter på gulerodens<br />
skræl (figur 3). Ved langtidslagring af<br />
Nipomo blev denne sygdom også identificeret.<br />
Forekomsten af sorte pletter i Nipomo er<br />
vist i figur 4. Her ses, at forekomsten af<br />
sorte pletter stiger under lagring, og at forekomsten<br />
er størst sidst i perioden i gulerødder<br />
lagret i ozonberiget luft og i luft<br />
med 18 procent ilt og tre procent kuldioxid.<br />
Den laveste forekomst af sorte pletter<br />
blev fundet i gulerødder opbevaret i timianberiget<br />
luft. Denne luft blev skabt ved<br />
at sætte en skål med en 10 procents opløsning<br />
af timianolie – 10 milliliter i hver<br />
skål - ind i hver lagercelle på 120 liter og<br />
lade stofferne fra olien fordampe og fortætte<br />
i rummet. Hver fjortende dag blev<br />
denne blanding skiftet. Koncentrationen af<br />
de enkelte stoffer fra timianolien var således<br />
ikke stabil hen over lagerperioden,<br />
men metoden er simpel og fungerede fint<br />
i praksis. De timianbehandlede celler duf-<br />
Hvid lagersvamp<br />
(Rhizoctonia carota)<br />
Figur 2. Spiring og lagersygdomme i gulerod. De tynde pile angiver, hvornår de første symptomer ses på lager.<br />
Foto: Jens Michael Madsen, DJF.<br />
Kølelager<br />
GULERØDDER<br />
tede karakteristisk af timian, og da gulerod<br />
og timian indeholder nogle af de samme<br />
aromastoffer, blev der således frigivet nogle<br />
af de samme stoffer fra timianolien,<br />
som også frigives naturligt fra gulerødder,<br />
der er beskadiget. De positive resultater af<br />
timianolie er i tråd med andre undersøgelser,<br />
der viser, at flygtige stoffer fra æteriske<br />
olier kan hæmme udvikling af svampesygdomme<br />
på lager. Dette skyldes ifølge<br />
forskerne, at nogle af de flygtige stoffer fra<br />
olierne går ind og skaber ’uorden’ i svampecellernes<br />
membraner, så væksten hæmmes.<br />
CA-lagring og ozon ikke en fordel<br />
Der var ingen gavnlig effekt af lagring i<br />
kontrolleret atmosfære på forekomsten af<br />
sorte pletter sidst i sæsonen (figur 4). Det<br />
skyldes, at væksten af de pågældende lagersygdomme<br />
ikke blev hæmmet i <strong>til</strong>strækkelig<br />
grad af behandlingen. Generelt<br />
anbefales kuldioxidniveauer på over 10<br />
procent for at få en fungistatisk eller<br />
svampehæmmende effekt af kuldioxid. Da<br />
niveauet på 18 procent ilt og tre procent<br />
kuldioxid blev valgt i vores forsøg, var det<br />
for at minimere gulerøddernes respiration,<br />
hæmme røddernes fysiologiske udvikling<br />
>>><br />
FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2009 379<br />
5 mm<br />
Gulerodssortplet<br />
(Rhexocercosporidium carota)
GULERØDDER<br />
Sorte pletter (procent)<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
Atm. luft<br />
Timian<br />
og undgå skader på vævet under lagring,<br />
hvilket også lykkedes. Formålet med at berige<br />
lagerluften med ozon var at hæmme<br />
svampenes udvikling og dræbe eventuelle<br />
svampesporer i luften. Forsøget med ozonberigelse<br />
af luften viste, at nogle af gulerødderne<br />
fik varige skader på vævet og<br />
dette - i kombination med det lave ozonniveau<br />
- var formentlig årsag <strong>til</strong> en stigning<br />
i forekomsten af sorte pletter i de<br />
Ozon<br />
18% ilt +<br />
3% kuldioxid<br />
Figur 4. Forekomst af sorte pletter på Nipomo gulerod lagret ved 1°C op <strong>til</strong> 210 dage i atmosfærisk<br />
luft, timianberiget luft, ozonberiget luft samt i 18 procent ilt og 3 procent kuldioxid<br />
(kontrolleret atmosfære).<br />
Tørstof (procent)<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
Tørstof<br />
Flygtige stoffer<br />
Antal dage ved 1°C<br />
ozon-lagrede gulerødder i forhold <strong>til</strong> kontrolgulerødderne.<br />
Fra litteraturen ved vi, at<br />
10 ppm ozon i lagerluften hæmmer udviklingen<br />
af gråskimmel (Botrytis cinerea) og<br />
storknoldet knoldbægersvamp (Sclerotium<br />
sclerotiorum). Men igen er det vigtigt<br />
at understrege, at ozon kan gøre mere skade<br />
end gavn, hvis gassen ikke bruges korrekt<br />
i forhold <strong>til</strong> behandlingsperiode og<br />
produkt.<br />
0<br />
0 50 100 150 200<br />
Figur 5. Indhold af tørstof og flygtige stoffer i den yderste del af skrællen på sygdomsfrie<br />
Nipomo gulerødder lagret i atmosfærisk luft.<br />
Indhold af forsvarsstoffer ændres<br />
Der har i mange år været fokus på at begrænse<br />
forekomsten af lagersygdomme<br />
ved at fokusere på selve svampen. I dette<br />
projekt har vi også haft fokus på selve<br />
råvaren, idet vi har undersøgt ændringerne<br />
i gulerøddernes indholdsstoffer i det yderste<br />
ene millimeter skrællag på symptomfrie<br />
gulerødder.<br />
Lagersygdomme er typisk <strong>til</strong>stede ved indlagring<br />
og udvikles under lagring ved at<br />
vokse ind gennem åbne sår og sprækker<br />
eller nedbryde de yderste lag af celler og<br />
derved få skabt grobund for en vækst og<br />
udvikling ind i roden. Tilsyneladende sker<br />
der store ændringer i mængden af flygtige<br />
stoffer, der kan frigives fra skrællen under<br />
lagring (figur 5). Det ses på, at indholdet af<br />
flygtige stoffer først falder for så at stige<br />
drastisk hen i mod slutningen af lagerperioden.<br />
Samme ændringer ses ikke i indholdet<br />
af tørstof, der ligger nogenlunde<br />
konstant i hele lagerperioden. En række<br />
nyere forskningsresultater viser, at der kan<br />
være sammenhæng mellem indholdet af<br />
naturlige forsvarsstoffer i frisk frugt og<br />
grønt, de såkaldte sekundære plantemetabolitter,<br />
og udvikling af plantesygdomme.<br />
Da mange af de sekundære plantestoffer<br />
virker både som forsvarsstoffer og smagsstoffer,<br />
kan selv små ændringer i spisekvaliteten<br />
på grund af ændrede forbrugerpræferencer<br />
have betydning for friske produkters<br />
lagerevne. Der er i dag en tendens<br />
<strong>til</strong>, at forbrugerne i stigende grad foretrækker<br />
søde og smagsneutrale frugter og<br />
grønsager.<br />
Disse produkter er ofte karakteriseret ved<br />
at indeholde relativt store mængder sukkerstoffer<br />
og lave mængder af bitre og beske<br />
plantestoffer samt smagskarakteristiske<br />
aromastoffer. Så ændringer i forbrugernes<br />
smagspræferencer kan meget vel<br />
betyde større spild og svind ved lagring,<br />
fordi produkterne indeholder færre naturlige<br />
forsvarsstoffer imod svampesygdomme.<br />
Det vil især have betydning indenfor<br />
økologisk produktion og produktion af<br />
frisk frugt og grønt med ingen eller begrænsede<br />
muligheder for at bruge fungicider<br />
under dyrkning. Eller som her, hvor<br />
vækstbetingelserne og valget af sort fremmer<br />
udviklingen af en ny svampesygdom<br />
og der mangler viden om, hvordan sygdommen<br />
kan begrænses på kølelager.<br />
Ved Institut for Fødevarekvalitet afslutter<br />
vi flere projekter det næste års tid, hvor vi<br />
har fokus på indholdsstoffer og lagerevne.<br />
Vi forsøger også løbende at udvide vores<br />
indsats indenfor forbedret lagerevne af<br />
frisk frugt og grønt gennem deltagelse i<br />
nye forskningsprojekter.<br />
Merete Edelenbos kan kontaktes via<br />
Merete.Edelenbos@agrsci.dk l<br />
380 FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2009<br />
107<br />
161<br />
209<br />
Dage<br />
6<br />
5<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
mg flygtige stoffer per 100 g frisk vægt
Radrenser<br />
fra<br />
EINBÖCK<br />
Såmaskine <strong>til</strong><br />
Rækkeafgrøder fra<br />
AGRICOLA<br />
NYHED!<br />
Eneforhandling af<br />
STRUIK-program<br />
Redskabsbærer<br />
fra Østrigske<br />
Rath<br />
Plantemaskine<br />
fra REGERO<br />
Kan plante på plastic<br />
Rækkefræser<br />
fra<br />
BADALINI<br />
FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2009 381
PAKKEANLÆG<br />
Stort projekt, små gener<br />
Brdr. Kjeldahl I/S, Samsø,<br />
tog i november 2008 et nyt<br />
pakkeanlæg fra SR Pack i<br />
brug. Selvom det har været<br />
et stort og omfattende projekt,<br />
er alt forløbet planmæssigt<br />
og uden at selve<br />
pakkeriet har måttet holde<br />
s<strong>til</strong>le, hvilket var et ultimativt<br />
krav fra virksomheden.<br />
TEKST OG FOTO: STIG F. NIELSEN<br />
GARTNERIRÅDGIVNINGEN<br />
- Vore krav <strong>til</strong> et nyt pakkeanlæg var klare,<br />
fastslår Søren Kjeldahl, Brdr. Kjeldahl.<br />
– Det skulle have en bestemt kapacitet, og<br />
Arbejds<strong>til</strong>synets anvisninger skulle være<br />
opfyldt. Desuden ville vi have kendt teknologi,<br />
og et anlæg som var enkelt. Og så<br />
skulle opgaven løses <strong>til</strong> en fornuftig pris.<br />
Det kan jo ikke nytte noget med en kæmpe<br />
løsning, det skal jo også kunne betales.<br />
Sidst og ikke mindst, så måtte pakkeriet<br />
ikke holde s<strong>til</strong>le!<br />
Krav om forbedringer<br />
I forbindelse med et såkaldt <strong>til</strong>passet <strong>til</strong>syn<br />
og godkendelse som en kategori 2<br />
virksomhed gik Arbejds<strong>til</strong>synet en runde i<br />
Brdr. Kjeldahls pakkeri i Nordby på Samsø,<br />
hvor de kunne konstatere, at der i forbin-<br />
FAKTA<br />
Brdr. Kjeldahl I/S<br />
Brdr. Kjeldahl driver cirka 580 hektar<br />
samt har 250 hektar med kontraktavl.<br />
Markplan 2009:<br />
150 ha spisekartofler<br />
90 ha løg<br />
12 ha rød- og hvidkål<br />
25 ha selleri<br />
15 ha græskar<br />
22 ha jordbær<br />
100 ha hvede<br />
160 ha græs<br />
25 ha diverse<br />
Antal ansatte: 82.<br />
Afsætning: Direkte <strong>til</strong> Dansk Supermarked<br />
og Netto.<br />
Læs mere på www.brdr-kjeldahl.dk<br />
TILFREDSE – Søren Kjeldahl og Henrik Kristensen, SR Pack samt fabrikschef Flemming<br />
Andersen, Brdr. Kjeldahl skuer ud over det nye pakkeanlæg.<br />
delse med pakning af grønsager var skæve<br />
løft og vrid.<br />
- Vi var ellers meget opmærksomme på<br />
arbejdsmiljøet i pakkeriet i form af jobrotation,<br />
gummimåtter på gulvet og instruktion<br />
i arbejdss<strong>til</strong>linger, forklarer<br />
Søren Kjeldahl. - Men Arbejds<strong>til</strong>synet<br />
mente, at vi skulle have hjælp <strong>til</strong> at løse<br />
problemet.<br />
På et tidligt tidspunkt i forløbet, henvendte<br />
SR Pack sig, og da Brdr. Kjeldahl altid er<br />
meget åbne overfor nye ting og leverandører,<br />
ville de gerne høre nærmere om,<br />
hvad SR Pack kunne <strong>til</strong>byde.<br />
- Vi fik et godt indtryk af SR Pack, fortæller<br />
Søren Kjeldahl. – Både deres organisation<br />
og dét, at de ops<strong>til</strong>ler og afprøver anlægget<br />
før levering, <strong>til</strong>talte os.<br />
KASSEFYLDER – Kassefylderen modtager og orienterer 70 poser per minut efter ønsket<br />
pakkemønster. Forrest ligger fem 1,5 kilo poser med kartofler klar <strong>til</strong> at blive lukket ned i<br />
Nettokassen, som bliver ført ind fra venstre side. Når kassen er fuld (to lag), lukkes den ud i<br />
højre side over <strong>til</strong> robotten, der stabler den.<br />
382 FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2009
Søren Kjeldahl besøgte også økolog Mogens<br />
Hansen, Gartneri Marienlyst, hvor SR Pack<br />
tidligere har leveret et pakkeanlæg <strong>til</strong> posede<br />
gulerødder. Mogens Hansen kunne kun<br />
fortælle om positive oplevelser i forbindelse<br />
indkøring og opfølgning af sit anlæg.<br />
Brdr. Kjeldahl besluttede at få <strong>til</strong>bud fra SR<br />
Pack og fra sin normale hovedmaskinleverandør,<br />
hvilket faldt ud <strong>til</strong> SR Packs fordel.<br />
Online løsning<br />
Det, SR Pack <strong>til</strong>bød, var et anlæg, som kunne<br />
fylde folieposer og bakker i Nettokasser,<br />
pakke hel-, halv- og kvartpaller, stakke<br />
og destakke samt strappe de fyldte paller.<br />
Robotten kan stable to forskellige varianter<br />
ad gangen. Den daglige drift og betjening<br />
er meget enkelt. Anlægget kan styres<br />
online ved adgang <strong>til</strong> computeren via Brdr.<br />
Kjeldahls netværk, og fejlfinding kan ske<br />
via webkamera. Finansiering af anlægget<br />
er sket gennem Jysk Finans samt <strong>til</strong>skud<br />
via Landdistriktsmidler.<br />
Opsætning og indkøring forløb planmæssigt.<br />
Ved den endelige igangsætning i november<br />
2008 skulle løberetningen på et<br />
bånd bare ændres, og så kørte anlægget!<br />
Det har samtidig den store fordel, at Brdr.<br />
Kjeldahl i en nødsituation, hvor pakkeanlægget<br />
ikke kan køre, bare kan vende båndet<br />
igen og så pakke manuelt.<br />
- Vi leverer dét, vi skal. Andet er ’out of<br />
question’, fastslår Søren Kjeldahl med bestemthed<br />
i stemmen.<br />
FAKTA<br />
SR Pack A/S<br />
SR Pack A/S blev grundlagt i 1978<br />
med fokus på pakkeanlæg <strong>til</strong> brødindustrien.<br />
I dag arbejder virksomheden<br />
blandt andet med intern transport,<br />
kassefyldning, palletering af<br />
kasser og håndtering af paller og<br />
pakning i præfabrikerede poser indenfor<br />
frugt- og grøntområdet. Der<br />
anvendes nyeste teknologi, blandt<br />
andet webovervågning kombineret<br />
med webkamera, så man nemt og<br />
hurtigt kan finde og rette fejl fra<br />
kontoret eller en montørs hjem.<br />
Virksomheden, som har <strong>til</strong> huse i<br />
Klovborg, har 22 ansatte, heraf fem<br />
ingeniører og to sælgere. Projekterne<br />
bliver designet og projekteret<br />
med en blanding af egen producerede<br />
hovedkomponenter som kassefyldere,<br />
samt <strong>til</strong>købte dele som for<br />
eksempekl robotarme. Montage, service<br />
og levering af reservedele sker<br />
fra Klovborg. Alle løsninger bliver<br />
testet på værkstedet før montage.<br />
Læs mere på www.srpack.dk<br />
Indkøringsfasen, som varede omtrent 14<br />
dage, har også været en positiv oplevelse,<br />
selvom den for Søren Kjeldahl føltes lidt<br />
lang. Det, at anlægget skulle køre i tørt og<br />
støvet miljø, gav få uforudsete problemer,<br />
som hurtigt blev løst. De sidste <strong>til</strong>retninger<br />
og oplæring af Brdr. Kjeldahls personale,<br />
blev foretaget af SR Packs teknikere.<br />
Arbejdsmiljøet den store vinder<br />
En udfordring for Søren Kjeldahl har været,<br />
at de piger, som arbejder i pakkeriet, er gift<br />
med mænd, der også er ansat i virksomheden.<br />
Og hvis pigerne skulle siges op, kunne<br />
det få indflydelse på mændenes arbejde.<br />
- De tre <strong>til</strong> fire piger, som der nu ikke længere<br />
er plads <strong>til</strong> i pakkeriet, har fået andre<br />
PAKKEANLÆG<br />
ROBOTTEN – Den fireakslede palleteringsrobot kan stable to forskellige varianter ad gangen.<br />
opgaver, som vi normalt har taget sæsonarbejdere<br />
ind <strong>til</strong>, forklarer Søren Kjeldahl. –<br />
Om vi på sigt kan opretholde arbejdsstyrken,<br />
afhænger af hvad vore kunder –<br />
Dansk Supermarked og Netto – har af opgaver,<br />
som kan lægges på Samsø. De vil<br />
gerne have vore produkter i deres butikker,<br />
specielt Netto, men Bilka og Føtex er også<br />
ved at komme godt med.<br />
Udover at kunne spare fire ansatte i pakkeriet<br />
fremhæver Søren Kjeldahl, at arbejdsmiljøet<br />
har fået et stort løft. Samtidig<br />
er de daglige rutiner blevet opdateret.<br />
- Der er dog én ting, som jeg fortryder i<br />
dag, afrunder Søren Kjeldahl med et stort<br />
smil. – Vi skulle have malet gulvet først.<br />
Det var en fejl! l<br />
FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2009 383
GRØNSAGSSORTER<br />
Åbent Hus<br />
hos Rijk Zwaan Tyskland<br />
En lille gruppe konsulenter<br />
fra GartneriRådgivningen,<br />
SeedCom og Rijk Zwaan besøgte<br />
Rijk Zwaans demonstrationsmark<br />
i Welver for<br />
at blive opdateret om den<br />
nyeste udvikling indenfor<br />
grønsagssorter.<br />
TEKST OG FOTO: STIG F. NIELSEN<br />
GARTNERIRÅDGIVNINGEN<br />
Rijk Zwaan i Welver, som ligger i Nordrhein-Westfalen<br />
i Tyskland, holdt medio<br />
juni åbent hus i deres demonstrations-<br />
RØD EGEBLAD – Harm Ehmen, Rijk Zwaan,<br />
med en utrolig flot kirsebærrød egeblad 83-<br />
90 RZ. Den har lidt længere dyrkningstid og<br />
er derfor ikke egnet <strong>til</strong> den helt tidlige produktion<br />
eller sent efterår. Har resistens Bl:1-<br />
26 og Nr:0.<br />
SALANOVA® SORTIMENT – Et udsnit af Salanova®.<br />
Fra øverst <strong>til</strong> venstre: multi-leaf<br />
hovedsalat, rød multi-leaf egeblad, rød<br />
multi-leaf egeblad, sweet crisp, grøn mul<strong>til</strong>eaf<br />
egeblad, rød multi-leaf hovedsalat,<br />
sweet crisp og grøn incised lollotype. Harm<br />
Ehmen foreslår, at man kunne markedsføre<br />
blandede sortimentskasser af Salanova® <strong>til</strong><br />
institutioner, restauranter, mindre cateringvirksomheder,<br />
som ofte foretrækker selv at<br />
klargøre salat efter behov i steder for at<br />
købe brugsklar, snittet salat.<br />
mark. Michael Hoffmann, som er leder af<br />
demonstrationsmarken, viste rundt med<br />
fokus på salater og specielt Salanova®.<br />
Salanova® sortimentet<br />
Salanova® er et brand fra Rijk Zwaan, og<br />
salaterne under dette brand er karakteriseret<br />
ved, at hovedet ved et enkelt snit deles<br />
i mange små blade. I dag består sortimentet<br />
af flere forskellige farver og former,<br />
og de sælges både som hele hoveder<br />
og som snittet enten i marken eller i et<br />
snitteri, hvor de også kan vaskers og afsættes<br />
som ’ready to eat’.<br />
- I Danmark er de hele hoveder endnu ikke<br />
slået igennem, fortæller Harm Ehmen, Rijk<br />
Zwaan. - Men i Tyskland er de slået igennem<br />
i en enkelt kæde, som satser på dette<br />
produkt for at skille sig ud.<br />
Harm Ehmen mener, at en af årsagerne <strong>til</strong>,<br />
at de ikke er slået an, kan være, at produk-<br />
tet er pakket i en pose og ofte gemt væk<br />
på en hylde, hvor forbrugerne ikke har en<br />
chance for at se, hvad det er.<br />
- Jeg kunne godt tænke mig, at der var<br />
nogle supermarkeder, som ville skille sig<br />
ud i forhold <strong>til</strong> discountkæderne og have<br />
en betjent grøntafdeling, forklarer Harm<br />
Ehmen. – Her kunne en fagmand for eksempel<br />
så demonstrere nye produkter.<br />
Rene salater<br />
Salanova® er velegnet som et convenience<br />
produkt, og det ville blive endnu nemmere<br />
for forarbejdningen, hvis der ikke var jord<br />
med i salaten. Derfor afprøver Rijk Zwaan<br />
forskellige dyrkningstekniske <strong>til</strong>tag for at<br />
undgå, at der sprøjter jord op i salaten:<br />
Jorddækning med papir eller plast samt<br />
dækning af afgrøden med net. Nettet, som<br />
normalt anvendes mod kaniner og fugle,<br />
ligger hen over salaten og bremser derved<br />
hastigheden på nedbøren og giver samtidig<br />
nogen beskyttelse mod haglskader.<br />
Det anvendte papirmateriale duede ikke,<br />
idet papiret hurtigt begyndte at revne, så<br />
vinden kunne få fat i materialet og øde-<br />
KÅLRABI – Rijk Zwaan arbejder på tre farver<br />
af kålrabi, også kaldet knudekål: En grøn, en<br />
nærmest helt hvid og en violet. Den violette<br />
smager godt som rå, og den er sprød, knasende<br />
og fugtig med kun en svag kålsmag.<br />
Samtidig er den indre kvalitet meget flot.<br />
Vil være velegnet som snack.<br />
384 FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2009
lægge det. I løbet af 2009 ville Michael<br />
Hoffmann etablere et dyrkningssystem,<br />
hvor salaten dyrkes i jord- eller sphagnumpotter,<br />
som står i plastrender (hydroponic).<br />
Fordelene ved systemet er mange:<br />
Der kan spares på plantebeskyttelsen, idet<br />
der blandt andet er færre problemer med<br />
salatskimmel og andre sygdomme på<br />
grund af et forbedret mikroklima. Samtidig<br />
er der ikke risiko for udvaskning af nitrat,<br />
og produktet vil være helt rent uden jord.<br />
Inspirationen <strong>til</strong> at anvende dette dyrkningssystem<br />
kommer dels fra en belgisk<br />
salatproducent (se tekstboks), dels fra<br />
Spanien hvor jordbundsforhold og vandmangel<br />
tvinger avlerne <strong>til</strong> at kigge på alternative<br />
dyrkningssystemer.<br />
Innovativt dyrkningssystem<br />
Økologi<br />
Den økologiske demonstrationsmark stod<br />
meget flot. Porrer og knoldselleri bliver<br />
dækket med Rantai insektnet i hele vækstforløbet<br />
for blandt andet at beskytte mod<br />
trips, som er et problem i Tyskland. Trips<br />
går efter farven på afgrøden og kan ikke<br />
finde porrerne under nettet. Begge afgrøder<br />
lykkes normalt godt som økologisk<br />
med en kvalitet på fuld højde med de konventionelle.<br />
Umiddelbart var det vanskeligt at se forskel<br />
på de økologiske og de konventionelle<br />
salatparceller. Væksten af økologisk salat<br />
er dog lidt langsommere end konventionel,<br />
men kun et par dage. Til gengæld er der<br />
ikke så mange problemer med tipburn.<br />
Paul Goossens i Sint-Katelijne-Waver, Belgien, har konstrueret et innovativt dyrkningssystem<br />
<strong>til</strong> sin produktion af multicolorsalat. Salaten dyrkes i sphagnumpotter,<br />
som står i lukkede plastrender. Plastrenderne står på 48 meter lange rammer<br />
med seks render per ramme, som har et fald på en procent.Afstanden mellem potterne<br />
er 30 x 28 centimeter.Vandet recirkuleres, og gødnings<strong>til</strong>førslen <strong>til</strong>passes efter<br />
vejret og plantestørrelse. Der har ikke været problemer med vindskader på kulturen.<br />
Om foråret kan renderne dækkes med hulplast eller fiberdug over nogle buer<br />
for at beskytte mod nattefrost.<br />
En af fordelene ved systemet er, at behovet for plantebeskyttelse er mindre: Der<br />
skal ikke bruges ukrudtsmidler, og behovet for bekæmpelse af salatskimmel er<br />
mindre, ligesom der ikke er problemer med jordbårne sygdomme. Plantebeskyttelse<br />
foretages med en almindelig 12 meter marksprøjte.<br />
Kvaliteten af salaten fra dyrkningssystemet er bedre, end den der kommer fra friland<br />
og væksthus. I forhold <strong>til</strong> væksthus er salaten tungere og kraftigere og har en<br />
flottere farve. Paul opnår en merpris på 15 <strong>til</strong> 20 procent i forhold <strong>til</strong> frilandsproduktet,<br />
en merpris som skal dække de store investeringer, Paul har foretaget i udviklingen<br />
af systemet, en investering han ikke vil fortælle om!<br />
Tekst og foto: Stan Verstegen, Groenten & Fruit 2008, nr. 25.<br />
INNOVATIVT DYRKNINGSSYSTEM<br />
– Paul Goossens dyrkningssystem<br />
<strong>til</strong> multicolorsalat, hvor salaten<br />
dyrkes på borde i plastrender.<br />
GRØNSAGSSORTER<br />
SPIDSKÅL – 30-252 RZ er en spændende nyhed,<br />
som kan dyrkes hele sæsonen. Hører ikke<br />
blandt de tidligste, men kan plantes fra<br />
tidligt forår og ind<strong>til</strong> sidst på sæsonen. Den<br />
kan anvendes <strong>til</strong> tætplantning, og selvom<br />
man når ned på 300 gram størrelse, danner<br />
den stadigvæk hoved. Er set markedsført<br />
pakket i plast og opretstående i kassen.<br />
Småplanterne plantes ud i fire centimeter<br />
jordpotter og gødes med i alt 1540 kilo<br />
PhytoAS-Phytopellets med 6,5 procent<br />
kvælstof, 2,1 procent fosfor og 0,8 procent<br />
kalium.<br />
- Det er problemløst at dyrke økologisk<br />
salat – lige ind<strong>til</strong> der kommer salatskimmel<br />
eller bladlus, fastslår Michael Hoffmann.<br />
– Så derfor skal man altid bruge<br />
salatsorter med så meget resistens som<br />
muligt.l<br />
ØKOSALAT – Michael Hoffmann, Rijk Zwaan<br />
(t.h.), viser konsulent Richard de Visser,<br />
GartneriRådgivningen, lollo bianco sorten<br />
85-14 RZ, som med Bl:1-26 og Nr:0 og LMV<br />
har et højt resistensniveau.<br />
FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2009 385
ICEBERG, BLOMKÅL, BROCCOLI<br />
En familiebedrift<br />
i Niedersachsen<br />
Grønsagsproducent Jörg<br />
Noltemeyer, Ronnenberg,<br />
driver en bedrift på 75 hektar<br />
med iceberg, blomkål og<br />
broccoli som hovedafgrøder.<br />
Produktionen, som han<br />
selv afsætter, sælges under<br />
brandet ’Vitamin Garten’.<br />
TEKST OG FOTO: STIG F. NIELSEN<br />
GARTNERIRÅDGIVNINGEN<br />
- Det har været et ekstremt tidligt og tørt<br />
forår, konstaterer grønsagsproducent Jörg<br />
Noltemeyer. - Prisen på salat her midt i juni<br />
er meget lave. For eksempel kan jeg kun<br />
få 1,45 krone for bladsalat, så de bliver ikke<br />
høstet! Og så er efterspørgslen på broccoli<br />
endnu ikke kommet rigtigt i gang,<br />
samtidig med at jeg har for få blomkål.<br />
En lidt dårlig start på den nye sæson, men<br />
Jörg Noltemeyer er fortrøstningsfuld, idet<br />
han satser på et bredt sortiment.<br />
Bredt sortiment<br />
Jörg Noltemeyers ejendom ligger lige<br />
udenfor landsbyen Ronnenberg en snes kilometer<br />
sydvest for Hannover. Jörg er fjerde<br />
generation på stedet, som igennem de<br />
sidste 79 år har udviklet sig med en større<br />
og større andel af grønsager. I dag er ejendommen<br />
på 75 hektar, og der bliver nu kun<br />
produceret grønsager med iceberg som<br />
hovedafgrøde. Derudover bliver der dyrket<br />
lidt forskellige bladsalater og kinakål, mange<br />
blomkål og broccoli, lidt hovedkål samt<br />
lagergulerødder. Markerne ligger indenfor<br />
tre <strong>til</strong> fire kilometers afstand fra gården, og<br />
jorden er en god lerjord uden sten bortset<br />
fra i en enkelt mark. Jörg Noltemeyer står<br />
selv for afsætningen og leverer dels <strong>til</strong> to<br />
terminaler med egen lastvogn, dels via en<br />
stand på grossistmarkedet, hvor grønthandlere<br />
og cateringfirmaer kan købe. Her<br />
har han også lejet et kølelager, der bruges<br />
som bufferlager. Hvis han mangler produkter,<br />
køber han <strong>til</strong> andre steder fra, og virksomheden<br />
er delt op i et produktions- og<br />
et handelsfirma.<br />
Jörg Noltemeyer laver kun få lagerkål nu,<br />
fordi <strong>priser</strong>ne simpelthen er blevet for lave.<br />
Til gengæld har han lagergulerødder,<br />
som opbevares på køl. Han fremhævede<br />
SMÅPLANTEPRODUKTION – Jörg Noltemeyer (t.h.) fortæller om sin produktion af kålsmåplanter<br />
<strong>til</strong> Harm Ehmen, Rijk Zwaan samt Richard de Visser og Svenn Nilsson, Gartneri-<br />
Rådgivningen.<br />
selv sin fine kvalitet, og vi kunne den 19.<br />
juni konstatere, at han ikke overdrev: De<br />
allersidste gulerødder, som var taget op<br />
den 10. oktober sidste år, var overraskende<br />
flotte, sprøde og velsmagende. Han leverer<br />
kun gulerødder pakket i 10 kilo sække <strong>til</strong><br />
grossistmarkedet.<br />
Broccoli pakkes i folie, og <strong>til</strong> de kunder,<br />
som gerne vil have det, pakkes broccolien<br />
sammen med is i bunden af kassen, hvilket<br />
er med <strong>til</strong> at forlænge kvalitet og holdbarhed.<br />
Broccolien pakkes med to kilo is per<br />
kasse a 10 eller 15 styk a 500 gram. Blomkålene<br />
skæres kun som 6 styks. I den daglige<br />
arbejdsrytme skæres der salat efter<br />
bes<strong>til</strong>ling, mens der skæres blomkål og<br />
broccoli <strong>til</strong> lager.<br />
’Vitamin Garten’<br />
Ejendommen bærer præg af udviklingen,<br />
idet der gennem årene er sket knopskyd-<br />
ninger i form af <strong>til</strong>bygninger og nybygninger.<br />
Der er fire kølerum, hvoraf det ene er<br />
en vacuumkøler. Det største kølerum har<br />
plads <strong>til</strong> 1.000 containere med lagergrønsager,<br />
og i sæsonen bruges rummet <strong>til</strong> opbevaring<br />
af emballage samt som udleveringsrum.<br />
Produkterne sælges under brandet ’Vitamin<br />
Garten’, et navn der dog ikke er beskyttet.<br />
Al emballagen er mærket, mens de<br />
enkelte kunder får individuelle etiketter.<br />
Produktionen er QS-GAP certificeret. Flere<br />
af detailkæderne kræver, at der maksimalt<br />
må kunne findes tre forskellige aktivstof-<br />
386 FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2009
fer i grønsagerne, og hver fjerde uge bliver<br />
der udtaget stikprøve <strong>til</strong> analyse på et<br />
certificeret laboratorium, en omkostning<br />
på 400 euro per gang (2.980 kroner).<br />
- De ved slet ikke, hvad de har gang i, mener<br />
Jörg Noltemeyer og henviser blandt<br />
andet <strong>til</strong> risikoen for udvikling af resistens.<br />
- Der er dog aldrig fundet mere, end der<br />
må være.<br />
Der er 10 fastansatte, og i sæsonen er de<br />
50 medarbejdere, hvoraf de fleste kommer<br />
fra Polen og en mindre del fra Rumænien<br />
og Kosovo.Til de faste medarbejdere er der<br />
lejligheder på ejendommen, mens der blev<br />
sat containerne op <strong>til</strong> sæsonarbejderne.<br />
Lønnen ligger på cirka 10 euro per time alt<br />
inklusiv (75 kroner).<br />
Egne kålsmåplanter<br />
På ejendommen er der 1.500 kvadratmeter<br />
plasthuse, og Jörg Noltemeyer laver<br />
selv alle sine kålplanter, mens han køber<br />
salatplanter ved en tysk plante<strong>til</strong>trækker.<br />
Det kan måske ikke betale sig at lave kålplanterne<br />
selv, men når anlægget nu står<br />
der, kan han lige så godt udnytte det. Om<br />
foråret kan der suppleres med undervarme<br />
og <strong>til</strong>skudslys. Med fire mand er kapaciteten<br />
100.000 trayplanter i timen. De sår en<br />
gang om ugen og laver i alt to millioner<br />
planter. Anlægget er rationelt, idet bakkerne<br />
efter såningen placeres på aluminiumsborde,<br />
der via rullebaner kan køres rundt i<br />
husene. Når planterne er klar og skal udplantes,<br />
flyttes bordene med ud i marken<br />
på en specialbygget vogn med plads <strong>til</strong> fire<br />
borde a 7.000 småplanter.<br />
I kraft af at han selv sår, er han i tæt kontakt<br />
med frøfirmaerne, og han er villig <strong>til</strong><br />
at afsætte tid <strong>til</strong> afprøvning af nye sorter.<br />
- Det vil jeg meget gerne være med <strong>til</strong>,<br />
fortæller Jörg Noltemeyer. – På den måde<br />
får jeg hele tiden den nyeste viden om sorter.<br />
I gamle dage holdt sorterne i 10 <strong>til</strong> 15<br />
år, nu holder de kun i to år!<br />
Intensivt sædskifte<br />
I den intensive produktion med sædskiftet<br />
kål/salat bliver jorden ofte kalket, og han<br />
giver 500 kilo Perlka per hektar <strong>til</strong> kålene<br />
for at forebygge kålbrok. Perlkaen, som opbevares<br />
i siloer, drysses hen over kålplanterne,<br />
men det kræver, at de er helt tørre.<br />
Renholdelse sker ved radrensning. I de tidlige<br />
hold kål, som dækkes med fiberdug,<br />
bruger han NPK-gødning samt ukrudtmidlerne<br />
Butisan, Lentagran og Stomp. Han<br />
etablerer også et mindre areal med overvintrende<br />
blomkål.<br />
- Det er nu mest for sjov, forklarer Jörg<br />
Noltemeyer. – Jeg har haft nogle gode år,<br />
men i år var kvaliteten dårlig. Det frøs<br />
blandt andet minus 14 grader i vinter.<br />
Kålplanterne udplantes med en fem-rækket<br />
plantemaskine i 18 meter brede bede,<br />
og salaten udplantes med en seks-rækket<br />
fuldautomatisk Ferrari plantemaskine i 17<br />
meter bede.<br />
Sprøjtning foretages med en D-A-S-Dual-<br />
Air-System sprøjte fra Dammann, som er<br />
opbygget med en lodret, justerbar luft<strong>til</strong>førsel<br />
både foran og bagved dyserne, således<br />
at sprøjtetågen er afskærmet og på<br />
en måde bliver suget ned i afgrøden. Fordelen<br />
ved denne type sprøjte er, at man<br />
kan køre i stort set alt slags vejr, og at afdriften<br />
er minimeret.<br />
Til høst og pakning af salat har Jörg selv<br />
tegnet og fået bygget en selvkørende, hydraulisk<br />
salathøstvogn. Hvis der kun er slået<br />
bånd ud <strong>til</strong> den ene side, er der ni personer<br />
på et høsthold, mens der er 18 personer på,<br />
når begge bånd er slået ud (18,5 meter). Vi<br />
måtte ikke fotografere inde i vognen, men<br />
salaten bliver pakket færdig i vognen i en<br />
løs folie, som svejses. Når salaten er færdigpakket,<br />
bliver den vacuumkølet.<br />
Vand er en begrænsende faktor på ejendommen.<br />
Grundvandet ligger bare 12 meter<br />
nede, men han har kun adgang <strong>til</strong> en<br />
begrænset mængde, idet der nedenunder<br />
ligger saltholdigt vand.<br />
Økologi – nej tak!<br />
På et spørgsmål om han havde overvejet<br />
omlægning <strong>til</strong> økologi, svarede Jörg klart<br />
nej og havde følgende argumenter:<br />
- Jeg bryder mig ikke om økologi! Tidligere<br />
var gennemsnits levealderen ikke så høj,<br />
fordi folk ikke fik sunde, sygdomsfri grønsager.<br />
Efter at man har kunnet holde grønsagerne<br />
fri for svampesygdomme, er levealderen<br />
steget. Min far, som har spist mange<br />
sunde grønsager, er nu 88 år, og han arbejder<br />
stadigvæk med i bedriften! Samtidig<br />
vil afsætningen heller ikke betale mere<br />
end 30 procent mere for økologiske varer.<br />
Jeg tror ikke, at jeg ville kunne leve af en<br />
merpris på 30 procent!<br />
ICEBERG, BLOMKÅL, BROCCOLI<br />
D-A-S-DUAL-AIR-SYSTEM - Sprøjte fra Dammann<br />
med en lodret, justerbar luft<strong>til</strong>førsel<br />
både foran og bagved dyserne, således at<br />
sprøjtetågen er afskærmet, hvilket minimerer<br />
afdriften.<br />
Fremtiden<br />
Med hensyn <strong>til</strong> fremtiden for ejendommen<br />
vil Jörg Noltemeyer afpasse afgrødevalget<br />
efter efterspørgslen. Han forventer ikke at<br />
skulle foretage større investeringer i yderligere<br />
mekanisering, idet han mener, at niveauet<br />
p.t. er i orden.<br />
- Jeg ved ikke, om der kommer en femte<br />
generation her på ejendommen, fortæller<br />
Jörg Noltemeyer. – Vi har tre børn: en pige<br />
på 20, som studerer <strong>til</strong> arkitekt, en pige på<br />
18, som vil være modedesigner og en<br />
dreng på 13, som p.t. ikke er interesseret i<br />
grønsager. De må tage deres uddannelser,<br />
og så må vi se. Jeg vil ikke tvinge dem, men<br />
jeg ville da blive glad, hvis en af dem ville<br />
overtage på et tidspunkt.l<br />
SALATHØSTVOGN – Jörg Noltemeyer har selv tegnet og fået bygget en selvkørende, hydraulisk<br />
salathøstvogn, hvor salaten bliver færdigpakket, før den køres på vacuumkøl.<br />
FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2009 387
NICHEPRODUKTION<br />
Produktion af purløg<br />
<strong>til</strong> drivning året rundt<br />
Bente og Palle Andersen,<br />
Tokkerupgård Frilandsgartneri,<br />
tog efter mange overvejelser,<br />
en studietur <strong>til</strong><br />
Tyskland og en nøje vurdering<br />
af økonomien imod en<br />
opfordring fra Legro Gartneri<br />
A/S om at producere<br />
purløg i potter <strong>til</strong> drivning.<br />
TEKST OG FOTO:<br />
KARL AAGE NIELSEN<br />
I 2005 fik Bente og Palle Andersen en henvendelse<br />
fra Lars Høgholt, Legro Gartneri<br />
A/S, om de var interesseret i at gå i gang<br />
med at producere purløg i potter <strong>til</strong> videre<br />
drivning i væksthus. Det var denne henvendelse,<br />
der var medvirkende <strong>til</strong>, at de gik<br />
i gang med denne specialproduktion.<br />
- Det var en ret vigtig beslutning, vi der<br />
kom <strong>til</strong> at stå overfor, husker Palle Andersen.<br />
- Vi skulle tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, om vi var<br />
inds<strong>til</strong>let på at investere et større millionbeløb<br />
<strong>til</strong> et nyt frysehus, vaske- og planterum<br />
samt diverse maskiner. Og så skulle vi<br />
endvidere inds<strong>til</strong>le os på, at produktionen<br />
skulle ske løbende året rundt og i den forbindelse<br />
beskæftige fem <strong>til</strong> seks faste<br />
medarbejdere.<br />
Bente og Palle kendte i forvejen en anden<br />
avler i området, som dyrkede purløg <strong>til</strong><br />
drivning, men der tog man kun rødderne<br />
op og leverede dem direkte fra marken <strong>til</strong><br />
gartneriet.<br />
- I vores produktion skulle vi tage skridtet<br />
videre og fryse purløgene ned og derefter<br />
løbende tage rødderne ud fra kølerummet,<br />
vaske dem fri for jord, potte dem og tre<br />
gange ugentlig levere potterne <strong>til</strong> gartneriet<br />
i Karlslunde, fortæller Palle Andersen.<br />
Udviklings- og prøveår<br />
Efter nærmere overvejelse besluttede de<br />
sig med at forsøge med en produktion. Legro<br />
Gartneri gav dem et år <strong>til</strong> at prøve sig<br />
frem. Bente og Palle skulle først finde ud<br />
af, om de var i stand <strong>til</strong> at dyrke og håndtere<br />
en sådan specialproduktion og <strong>til</strong> hvilken<br />
pris, de kunne frembringe en potte <strong>til</strong>plantet<br />
med purløgrødder klar <strong>til</strong> drivning<br />
i Legro Gartneri.<br />
LEVERINGSKLAR – Palle Andersen med en kasse færdigpottede plantebakker, som skal på<br />
køl ind<strong>til</strong> leveringen <strong>til</strong> Legro Gartneri i Karlslunde.<br />
Legro Gartneri havde tidligere sået purløgfrø<br />
direkte i potter, men det er en meget<br />
langsommelig proces og giver et dårligere<br />
produkt. Purløg dyrket på friland får<br />
en kraftigere smag, og derfor var gartneriet<br />
interesseret i at starte et samarbejde<br />
op med en frilandsgartner.<br />
- Vi startede op i 2005 med at udså en<br />
halv hektar med purløg fordelt på mange<br />
forskellige sorter, fortæller Palle Andersen.<br />
- Vi tog endvidere på en inspirationsrejse<br />
<strong>til</strong> Tyskland og besøgte tre forskellige purløgsgartnerier<br />
for at se, om vi kunne lære<br />
noget her.<br />
I de gartnerier, de besøgte, etablerede man<br />
purløg i marken ved udplantning, og de<br />
enkelte gartnere forestod også selv for den<br />
efterfølgende drivning. Bente og Palle<br />
valgte herefter at producere purløgene på<br />
deres egen måde.<br />
I løbet af sommeren konstruerede Palle<br />
den første primitive optager, som kunne<br />
skære purløgrækken fri af jorden og lægge<br />
rødderne op på jorden. Det viste sig senere,<br />
at det ikke var nogen fordel at tørre<br />
rødderne. Næste år konstruerede han et<br />
andet og forbedret optageraggregat, som<br />
blev påmonteret en ASA-lift løglæsser.<br />
Denne optager var i stand <strong>til</strong> at læsse rødderne<br />
direkte i storkasser.<br />
- Efter det første prøveår, havde vi gjort os<br />
så mange erfaringer, at var i stand <strong>til</strong> at<br />
komme ud med en pris, som også Legro<br />
kunne acceptere, forklarer Palle Andersen.<br />
– Og så besluttede vi os <strong>til</strong> at gå rigtig i<br />
gang med projektet.<br />
388 FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2009
Ukrudt en udfordring<br />
I foråret 2006 lagde de ud med at så 10<br />
hektar purløg. Løgene bliver sået på to<br />
meter brede bede med fem rækker. Inden<br />
såning sættes bedene op og jævnes af<br />
med en selvkonstrueret stenrive. Inden optagningen<br />
i det sene efterår skal toppen<br />
hugges af helt nede i jordoverfladen, så<br />
det er vigtigt, at såbedet er fri for sten i<br />
overfladen. Det er også vigtigt, at de undgår<br />
at få sten med hjem i kasserne.<br />
Den største dyrkningsmæssige udfordring<br />
ved dyrkning af 12 hektar purløg er<br />
ukrudtsbekæmpelsen.<br />
- Vi var simpelthen for forsigtige med<br />
ukrudtsmidlerne, så kulturen blev første år<br />
FAKTA<br />
Tokkerupgård<br />
Frilandsgartneri<br />
Palle Andersen (52) købte i 1979<br />
Tokkerupgård, et landbrug på 33<br />
hektar, hvor<strong>til</strong> der senere yderligere<br />
er forpagtet 29 hektar. Tokkerupgård<br />
Frilandsgartneri er beliggende på det<br />
sydlige Lolland.<br />
I begyndelsen blev gården drevet<br />
med grise, korn og sukkerroer. I 1989<br />
blev Palle gift med Bente, og i fællesskab<br />
blev de enige om at lægge<br />
landbruget om og satse mere på at<br />
dyrke specialafgrøder.<br />
Palle er uddannet landmand med<br />
grønt bevis, og Bente er uddannet<br />
gartner fra Vilvorde. De startede op<br />
med dyrkning af jordbær og broccoli.<br />
I 1990 og 1991 hoppede de på<br />
vognen med læggekartofler, en produktion,<br />
som det viste sig, der ikke<br />
var afsætning for. Læggekartoflerne<br />
blev herefter skiftet ud med spisekartofler.<br />
Der kom også flere forskellige<br />
grønsager ind i bedriften, og der<br />
blev satset mere på stalddørssalg.<br />
Markplan, grønsager:<br />
12,0 ha purløg<br />
9,0 ha diverse kål (broccoli, hvidog<br />
rødkål, savojkål)<br />
4,4 ha jordbær (2,7 ha <strong>til</strong> plukning,<br />
1,7 ha nyplantning)<br />
1,0 ha squash<br />
3,5 ha spisekartofler<br />
Ansatte: Ni medarbejdere på årsplan,<br />
hvoraf omkring halvdelen er<br />
beskæftiget med purløgsproduktionen.<br />
Her<strong>til</strong> kommer 12-15 jordbærplukkere<br />
i sæsonen.<br />
Afsætning: Via stalddørssalg og<br />
Grønttorvet København. Purløgsproduktionen<br />
sker på kontrakt <strong>til</strong> Legro<br />
Gartneri.<br />
Læs mere på www.tokkerupvej3.dk.<br />
meget ukrudtsfyldt, husker Palle Andersen. -<br />
Året efter søgte vi konsulentbistand, og da<br />
lykkedes ukrudtsbekæmpelsen meget godt.<br />
Store investeringer<br />
i bygninger og maskiner<br />
- Vi havde gjort os klart, at der skulle foretages<br />
ret store investeringer, så vi brugte<br />
en del resurser på at søge projektstøtte,<br />
men fik afslag, konstaterer Palle Andersen.<br />
- Så vi måtte herefter klare os selv.<br />
Purløgrødderne skal fryses ned <strong>til</strong> cirka minus<br />
fem grader, inden de er egnet <strong>til</strong> drivning.<br />
Første år klarede de problemet ved<br />
at leje en frysecontainer. Året efter gik de<br />
i gang med at bygge et nyt kølehus på 276<br />
kvadratmeter, hvor der kan stå 800 storkasser<br />
med rødder svarende <strong>til</strong> omkring et<br />
års forbrug. Når der er tale om et fryserum,<br />
er det nødvendigt at montere elvarme<br />
i gulvet for at undgå termofrost, som<br />
kan ødelægge bygningen, og væggene blev<br />
også ekstra isoleret – en investering på<br />
næsten tre millioner kroner. Her<strong>til</strong> kommer,<br />
at det oprindelige maskinhus blev<br />
indrettet <strong>til</strong> vaske- og planterum, så det<br />
var også nødvendigt at investere i en ny<br />
maskinhal. De fik også behov for et rigtigt<br />
mandskabsrum, hvilket førte <strong>til</strong>, at de købte<br />
en pavillon med køkken, bad og ti<br />
værelser fra et tidligere flygtningecenter.<br />
Inden rødderne bliver plantet i potter, skal<br />
de vaskes helt fri for jord. Palle havde allerede<br />
det første år selv konstrueret en vaskemaskine,<br />
men efterfølgende viste det<br />
sig, at den første prototype havde for lille<br />
kapacitet.<br />
- Så jeg måtte i gang igen, konstaterer Palle<br />
Andersen. - Den samlede investering var<br />
efterhånden løbet op på omkring seks millioner<br />
kroner – et noget større beløb end vi<br />
oprindeligt havde kalkuleret med!<br />
Håndtering frem <strong>til</strong> drivning<br />
Straks efter at purløgrødderne er lagt i storkasser,<br />
bliver de sat på køl og frosset ned <strong>til</strong><br />
omkring minus fem grader. Det er vigtigt, at<br />
nedfrysningen sker hurtigt og jævnt i hele<br />
kassen, fordi rødderne ikke må begynde at<br />
gro på lageret. Efter udtagning fra kølehuset<br />
skal rødderne tøs langsomt op igen, hvilket<br />
sker i et specielt kølerum. Sker optøningen<br />
for hurtigt i de yderste lag i storkassen, begynder<br />
rødderne her straks at spire, og det<br />
er uheldigt for den videre drivning. En anden<br />
vigtig ting er også, at rødderne straks<br />
efter vask og potning bliver s<strong>til</strong>let <strong>til</strong>bage i<br />
kølerummet, da væksten ikke må gå i gang,<br />
før de når ind <strong>til</strong> gartneriet.<br />
For at optimere produktionen er det vigtigt<br />
hele tiden at have fokus på de områder,<br />
der kan forbedres.<br />
- Vi skal blive dygtigere <strong>til</strong> at etablere purløgene<br />
med den optimale plantebestand.<br />
Har vi for mange områder i marken med for<br />
NICHEPRODUKTION<br />
POTNING – Har bliver de optøede purløgsrødder<br />
pottet i en 72-hullers bakke.<br />
tynd plantebestand, får vi for få rødder i en<br />
kasse, og dermed udnytter vi ikke kølehuset<br />
godt nok.Vi skal også hele tiden søge at optimere<br />
arbejdsgangene, så vi kan producere<br />
en potte med mindst mulig arbejdskraft.<br />
Palle Andersen har haft forespørgsel fra<br />
Legro Gartneri, om de har mulighed for at<br />
lave produktionen økologisk.<br />
- Umiddelbart ser jeg ikke det som en mulighed,<br />
mener Palle Andersen. - Fremspiringen<br />
af purløg sker så langsomt, at ukrudtet<br />
vil kvæle de små planter.<br />
Fremtidsplanerne<br />
På spørgsmålet om hvordan Bente og Palle<br />
Andersen ser på fremtiden, svarer Palle:<br />
- Jeg har ikke umiddelbart nye projekter i<br />
tankerne. Med min alder skal vi også tænke<br />
på, at vi ikke skal skaffe os endnu mere<br />
arbejde. Vi har to halvvoksne børn, som<br />
gerne giver et nap med i bedriften, men ingen<br />
af dem har planer om at være med <strong>til</strong><br />
at overtage bedriften. Vi har i år ansat en<br />
medarbejder med grønt bevis. Det er planen,<br />
at han skal overtage ansvaret for marken,<br />
så vil jeg koncentrere mig om produktionen<br />
herhjemme. Det er Bente, som står<br />
for planlægningen og styringen af leverancen<br />
af potterne <strong>til</strong> Legro Gartneri i Karlslunde,<br />
det være sig udtagning af containere<br />
fra kølehuset, optøningen af rødderne<br />
og potningen.<br />
Her <strong>til</strong>føjer Bente Andersen:<br />
- Hvis vi ikke var to om at køre denne her<br />
produktion, kunne det ikke lade sig gøre at<br />
drive sådan en virksomhed.l<br />
PURLØGSMARK – En veletableret og renholdt<br />
purløgsmark. Purløgene står i fem<br />
rækker på to meter brede bede.<br />
FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2009 389
CFT<br />
Faste kørespor har stort<br />
potentiale i grønsager<br />
I juni var Brdr. Kjeldahl på<br />
Samsø vært for et internationalt<br />
CFT-seminar, hvor<br />
man udvekslede erfaringer<br />
og diskuterede mulighederne<br />
for at standardisere<br />
bredden på bedene. Seminaret<br />
sluttede med en opfordring<br />
<strong>til</strong> traktorleverandørerne<br />
om at levere brede<br />
og fleksible løsninger.<br />
TEKST: HANS HENRIK PEDERSEN,<br />
AGROTECH<br />
Ved midsommer var en international gruppe<br />
af grønsagsavlere og konsulenter samlet<br />
på Samsø for at udveksle erfaringer og<br />
se faste kørespor i grønsager demonstreret.<br />
Der deltog avlere fra Danmark, England og<br />
Tasmanien, hvor en stor del af Australiens<br />
grønsager bliver produceret. Vært for seminaret<br />
var Jens Kristian Kjeldahl, som<br />
fremviste Brdr. Kjeldahls forskellige <strong>til</strong>tag<br />
og de investeringer, de har foretaget for at<br />
dyrke efter CTF-principper (Controlled<br />
Traffic Farming). Brdr. Kjeldahl omlagde<br />
sidste år produktionen af løg, kartofler, kål,<br />
selleri og græskar <strong>til</strong> faste kørespor i tre<br />
meter bede. Samtidig blev ploven sat <strong>til</strong><br />
side, og der er indført minimal jordbearbejdning.<br />
En dyb jordløsning i bedene efter<br />
’Springer’ principper indgår ofte. Da<br />
jorden ikke er sammenkørt, kan en jordløsning<br />
foregå uden stort trækkraftbehov.<br />
Faste kørespor gør, at det er let at opnå en<br />
dyb jordprofil <strong>til</strong> rodudvikling. Brdr. Kjeldahls<br />
erfaringer med at indføre faste kørespor<br />
er tidligere beskrevet i Frugt & Grønt<br />
(nr. 5, 2008).<br />
Direktoratet for FødevareErhverv har delvist<br />
støttet bygning af nogle maskiner <strong>til</strong><br />
tre meter bede og investering i udstyr, herunder<br />
autostyring på i alt fem traktorer.<br />
Første år kostede dog nogle lærepenge,<br />
dels på grund af reparationer, dels på<br />
grund af tabt fortjeneste som følge af<br />
manglende rettidighed og forkert sporafstand.<br />
De tekniske problemer i den nuværende<br />
sæson er dog væsentlige mindre,<br />
og effekterne af en forbedret jordstruktur<br />
begynder at vise sig (se faktaboks).<br />
STENSTRENGSLÆGNING – Den 3,2 meter brede stenstrengslægger er specielt udviklet og<br />
bygget i samarbejde mellem Grimme og Hylleberg. Det er en kraftig og dyr behandling. Da<br />
sten placeres i sporene, der ikke harves op, forventes maskinen kun i brug cirka hvert femte<br />
år mod hid<strong>til</strong> cirka hvert andet år. Foto: Stig F. Nielsen.<br />
Brede og fleksible<br />
maskiner efterlyses<br />
Ofte er hjulene på tunge maskiner placeret,<br />
så de fordeler trykket over det størst<br />
mulige areal. Herved ser marken efter høst<br />
måske jævn ud, men der forestår et stort<br />
FAKTA<br />
Fordele ved faste<br />
kørespor i grønsager<br />
• Ensartet afgrødekvalitet og større<br />
udbytte.<br />
Afvigende kvalitet skyldes ofte<br />
dårlige jordbundforhold som følge<br />
af jordpakning. Forsøg i forskellige<br />
afgrøder viser udbyttefremgang på<br />
mellem 5 og 15 procent.<br />
• Reduceret brændstofforbrug.<br />
Besparelser i brændstofforbrug<br />
stammer primært fra en lettere og<br />
evt. reduceret jordbearbejdning.<br />
• Forbedret afdræning.<br />
Afdræningen af marker kan øges<br />
væsentligt, hvis man undgår kompakte<br />
lag og sammenslemmet jord.<br />
• Forbedret vandforsyning.<br />
I ikke-komprimeret jord er der<br />
større porevolumen, hvor plante<strong>til</strong>gængeligt<br />
vand lagres. En forbedret<br />
rodvækst kan desuden afsøge et<br />
større jordvolumen for vand.<br />
• Forbedret næringsstofforsyning.<br />
Men en forbedret rodvækst kan<br />
jorden bedre gennemsøges for<br />
næringsstoffer. Tabet af kvælstof er<br />
typisk også mindre i ikke-komprimeret<br />
jord.<br />
• Forbedret farbarhed.<br />
De faste spor i marken øger farbarheden,<br />
så der kan køres under forhold,<br />
hvor der ellers ville ske en<br />
skadelig pakning af jorden. Da bedene<br />
dræner jorden godt, vil marker<br />
med faste kørespor desuden<br />
være mindre belastede af vand efter<br />
kraftige regnskyl.<br />
• Reduceret udslip af drivhusgasser.<br />
Hollandske målinger i grønsager viser<br />
reduktion af klimabelastningen<br />
med gennemsnitligt 30 procent.<br />
Det skyldes primært en nedsat udledning<br />
af lattergas, der er en meget<br />
kraftig drivhusgas.<br />
390 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009
LØS JORD – Jens Kristian Kjeldahl demonstrer ved hjælp af en 60 centimeter lang plaststok,<br />
hvor nemt det er at presse den ned i jorden midt i et bed. Foto: Hans Henrik Pedersen.<br />
arbejde med at reparere jorden <strong>til</strong> næste<br />
afgrøde. For at dyrke i faste spor skal hjulene<br />
ind på linje.<br />
På seminaret var det et stort ønske blandt<br />
deltagerne, at der blev produceret fleksible<br />
maskiner, der kan udføre flere opgaver,<br />
så den dyre grundkonstruktion kan udnyttes<br />
i flere timer. Brdr. Kjeldahl har bygget<br />
flere maskiner selv herunder en plantemaskine,<br />
der kan etablere både forspirede<br />
og almindelige kartofler samt sætteløg.<br />
Næst på ønskelisten er en fleksibel maskine,<br />
der kan bruges <strong>til</strong> optagning af kartofler<br />
samt høst af løg og flere andre af virksomhedens<br />
grønsager. Det er desværre<br />
endnu ikke alle maskiner, der passer <strong>til</strong> tre<br />
meter. For eksempel foregår kartoffeloptagning<br />
traditionelt med to-rækkede sideforskudt<br />
optagere og løgoptagning med<br />
den gamle 1,60 meter brede frilægger og<br />
læsser.<br />
Standard for maskinbredder<br />
Det vil være rart, hvis alle grønsager i alle<br />
lande kunne dyrkes på samme måde og<br />
UDFORDRING – Traktorakslernes holdbarhed<br />
har været en stor udfordring, og i 2008<br />
var der store problemer med nedbrud og<br />
driftsstof. Nu er akslerne ændret, så de kan<br />
holde <strong>til</strong> belastningen. Foto: Stig F. Nielsen.<br />
med samme bredde på maskinerne. Der<strong>til</strong><br />
når vi aldrig. Tre meter brede bede giver<br />
stor fleksibilitet, da de passer <strong>til</strong> afgrøder<br />
med alle gængse rækkeafstande. Det er en<br />
dominerende standard i Holland, hvor der<br />
er flest, som dyrker grønsager med faste<br />
kørespor.<br />
Sporvidden på maskinerne er så 3,2 meter,<br />
så hjulene ikke hæmmer de første rækker i<br />
bedet. I lande med strikse regler vedrørende<br />
transportbredder vil tre meter systemer<br />
have svært ved at opnå stor udbredelse.<br />
Halvanden meter er også brugt <strong>til</strong> faste<br />
kørespor i Holland. På Tasmanien er to meter<br />
sporvidde det mest udbredte, hvilket<br />
for eksempel passer med at skræve over<br />
tre kartoffelrækker.<br />
Traktorleverandørerne har endnu ikke gode<br />
løsninger <strong>til</strong> brede traktorer. Fra seminardeltagerne<br />
var ønsket <strong>til</strong> traktorleverandørerne,<br />
at man ved bes<strong>til</strong>ling kan vælge<br />
dels en løsning med garanti på sporvidder<br />
op <strong>til</strong> 2,5 meter. Dette vil næppe<br />
kræve væsentligt konstruktive ændringer<br />
på traktorerne. Men herudover ønskes også<br />
en kategori med sporvidder mellem 2,5<br />
og 3,5 meter. I erfagruppen CTF Europe vil<br />
vi sammen med vores australske kollegaer<br />
arbejde for, at traktorfabrikanterne sætter<br />
sådanne løsninger på udstyrslisten, så den<br />
enkelte landmand ikke selv skal ud at modificere<br />
nye traktorer. Stor sporvidde skal<br />
<strong>til</strong>bydes både for små og store traktorer.<br />
Brdr. Kjeldahl og mange hollandske landmænd<br />
kører med større og tungere maskiner<br />
end de ønsker, da de mindre modeller<br />
ikke kan holde i akslerne.<br />
På hjemmesiden www.ctfeurope.eu er der<br />
flere billeder og indtryk fra seminaret. Erfagruppen<br />
CTF Europe er åben for alle, der<br />
interesserer sig for faste kørespor.l<br />
Gulerodspakkerier<br />
indgår<br />
samarbejde<br />
Tre store økologiske gulerodspakkerier<br />
- DanOrganic, Tange Frilandsgartneri<br />
og Gartneriet Marienlyst<br />
– er indgået i et samarbejde<br />
under navnet Organic4you, en<br />
ny økologisk division under Gasa<br />
Nord Grønt.<br />
Samarbejdet skal give en række<br />
fordele i form af samarbejde omkring<br />
planlægning af produktion,<br />
afsætning, dyrkning og forarbejdning<br />
af gulerødder. De tre avlere<br />
har fortsat deres egne kunder,<br />
men der bliver tale om et samlet<br />
udbud og fakturering gennem<br />
den nye division i Gasa Nord<br />
Grønt, skriver Økologisk Jordbrug.<br />
Snackgulerødder<br />
stor succes<br />
Coop melder om salgssucces på<br />
sine små sprøde snackgulerødder,<br />
og de forventer, at salget bliver<br />
tre gange så stort som salget af<br />
Matador Mix.<br />
Det er tredje sæson for de små<br />
sprøde gulerødder, som bliver<br />
produceret og pakket af Knud<br />
Dahl Andersen, Gl. Estrup Gartneri.<br />
Han har udvidet arealet med<br />
snackgulerødder fra knapt 40<br />
hektar <strong>til</strong> godt 80 hektar og forventer<br />
at producere over fem millioner<br />
poser af de små gulerødder,<br />
skriver www.food-supply.dk.<br />
Senere på sæsonen introduceres<br />
der en økologisk variant <strong>til</strong> Coops<br />
kæde Irma.<br />
Aarstiderne<br />
i Tyskland<br />
Siden juni måned har kunder i både<br />
Flensborg og Hamborg haft<br />
mulighed for at få friske grønsager<br />
leveret direkte <strong>til</strong> døren via<br />
Aarstiderne.com. Medio august<br />
drejer det sig endnu kun om 30<br />
kasser <strong>til</strong> forbrugere i Hamborg,<br />
skriver www.food-supply.dk<br />
FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009 391<br />
CFT
EMBALLAGE<br />
Bæredygtig emballage<br />
– et bevidst valg<br />
Alle led i kæden fra producent<br />
<strong>til</strong> forbruger har forskellige<br />
ønsker og krav <strong>til</strong><br />
emballage. Derfor må der<br />
ofte indgås kompromisser,<br />
når ny emballage skal udvikles.<br />
I disse år er der<br />
større og større fokus på<br />
miljøvenlig emballage.<br />
TEKST: LENE HULTÉN<br />
NNZ DENMARK APS<br />
FOTO: NNZ<br />
Det er ikke mange år siden, at emballageleverandørens<br />
primære salgsparametre var<br />
pris og funktionalitet. Samtidig var kendskabet<br />
<strong>til</strong> produktet ofte snævert.<br />
I dag skal leverandøren af emballage have<br />
en bred og kompetent viden om emballagens<br />
muligheder og begrænsninger fra<br />
jord <strong>til</strong> bord. Holdbarhed, procesoptimering<br />
og bæredygtighed er i den forbindelse<br />
tre vigtige emner.<br />
Bæredygtighed<br />
Øget holdbarhed og procesoptimering er<br />
faktisk lig med bæredygtighed. Ofte får<br />
produktet en længere levetid, når emballagen<br />
forbedres, og samtidig øges kapaciteten<br />
på pakkemaskinen som regel også.<br />
Længere holdbarhed betyder mindre spild<br />
og dermed mindre tab af emballage, hvilket<br />
er et skridt i retning af bæredygtighed.<br />
Et eksempel på procesoptimering kan<br />
være mindre forbrug af emballage i forbindelse<br />
med skift fra en horisontal flowpakning<br />
med folie og bakke <strong>til</strong> en vertikal<br />
flowpakning uden bakke. Uden bakke kan<br />
der være flere pakninger i transportkasserne<br />
– igen et bæredygtigt <strong>til</strong>tag.<br />
Forskellige krav<br />
Der s<strong>til</strong>les forskellige krav <strong>til</strong> emballagen<br />
på dens vej fra producent <strong>til</strong> forbruger.<br />
Producenten kræver for eksempel, at emballagen<br />
er billig og hurtig at pakke i. Supermarkedet<br />
kræver, at varen skal kunne<br />
uds<strong>til</strong>les optimalt i butikken. Forbrugeren<br />
s<strong>til</strong>ler krav om let håndtering og let bortskaffelse.<br />
Disse krav er mange gange ikke forenelige,<br />
og ofte er det slet ikke muligt at imøde-<br />
komme alle behov. Derfor må der som regel<br />
indgås kompromis.<br />
Biologisk nedbrydelige emballager<br />
I dag findes der emballager, som er frems<strong>til</strong>let<br />
af polymerer lavet af fornybart<br />
råmateriale så som stivelse fra majs og<br />
kartofler, olie fra palmetræer, træfibre og<br />
kul. Det mest anvendte råstof er restproduktet<br />
fra mælkesyre, nemlig ’polylaktat’<br />
PLA. Produktion af bioemballage kræver<br />
tre gange flere ressourcer end produktion<br />
af konventionel plastemballage.<br />
For samtlige bioemballager gælder det, at<br />
de skal nedbrydes i kontrollerede komposterings-systemer,<br />
der efter seks uger omdannes<br />
<strong>til</strong> en biomasse, som herefter bliver<br />
<strong>til</strong> vand og naturlige gasser som metan<br />
og CO2. Emballage, der på denne måde kan<br />
nedbrydes biologisk, certificeres med det<br />
europæiske CEN-13432.<br />
Biologisk nedbrydeligt emballage har<br />
størst udbredelse i lande, hvor der findes<br />
et offentligt <strong>til</strong>gængeligt kompostsystem<br />
som Grüne Punkt i Tyskland. I Skandinavien<br />
er ICA i Sverige længst fremme med<br />
det største udbud af varer (økologiske)<br />
indpakket i biologisk nedbrydeligt plast.<br />
PET – Denne bakke med navnet Skywheel er<br />
lavet af genanvendeligt plast. NNZ sendte<br />
bakken på markedet i foråret 2009 i samarbejde<br />
med en økologisk salatavler. Bakken<br />
kan tåle vand og den kan stå oprejst, så salaten<br />
præsenteres maksimalt i butikken.<br />
TRANSPORTVENLIG - Der er plads <strong>til</strong> otte<br />
Skywheel bakker i en transportkasse, og<br />
transportkassen kan bruges som display.<br />
Ilt-nedbrydelige emballager<br />
Der findes en plasttype, som er nedbrydelig<br />
ved hjælp af sollys. Denne type emballage<br />
kaldes for ’oxo-degradable’ og er<br />
frems<strong>til</strong>let af ikke-fornybare polyolefine<br />
polymerer. Her er der <strong>til</strong>sat et stof, som<br />
nedbyder de kemiske kæder. Ved lang tids<br />
opbevaring i fugtig atmosfære og under<br />
sollys nedbryder stoffet plasten <strong>til</strong> små<br />
partikler. Plasten opløses langsomt og omdannes<br />
<strong>til</strong> biomasse og CO2.<br />
Ilt-nedbrydelige emballager indgår i kategorien<br />
’komposterbare emballager’, men<br />
kan ikke certificeres på grund af <strong>til</strong>sætningsstoffet.<br />
Produktionen kræver samme<br />
ressourcer som konventionel plastemballage,<br />
dog med en meromkostning for <strong>til</strong>sætningsstoffet.<br />
Ilt-nedbrydelig emballage<br />
er primært udviklet <strong>til</strong> de lande, som ikke<br />
har et etableret retursystem for plast, for<br />
eksempel USA. Her anvendes emballagen<br />
<strong>til</strong> vandflasker af plast. I Belgien bruges<br />
oxo-degradable plast <strong>til</strong> bæreposer.<br />
Fremtidens bio-emballager<br />
Der arbejdes på flere fronter med bioemballager.<br />
Som eksempler kan nævnes, at<br />
det amerikanske firma Noveomer er i gang<br />
392 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009
med at udvikle biologisk nedbrydelig emballage<br />
baseret på CO2 som råvare. Emballagen<br />
kræver ikke en kontrolleret kompostering.<br />
På Risø er man i gang med projektet ’NanoPack’,<br />
hvor polymererne forstærkes<br />
med nanopartikler frems<strong>til</strong>let af ler eller<br />
metalhydroxider.<br />
Klimavenlig emballage<br />
Ord som klimavenlig og miljøvenlig emballage<br />
bruges i flæng.<br />
Klimavenlig emballage er emballage, der<br />
påvirker klimaet positivt ved mindre udledning<br />
af drivhusgasser. Konventionel plastemballage,<br />
som kan genanvendes eller<br />
recirkuleres, opfylder kravene <strong>til</strong> en klimavenlig<br />
emballage. Ved genanvendelse omdannes<br />
plasten <strong>til</strong> andre materialer, som<br />
herved giver lavere udslip af drivhusgasser,<br />
end hvis emballagen bare blev brændt<br />
og/eller omdannet <strong>til</strong> energi. Ligeledes<br />
spares der nye råvarer <strong>til</strong> produktion af andre<br />
plastmaterialer.<br />
Miljøvenlig emballage<br />
Miljøvenlig emballage betegnes som emballage,<br />
der tager hensyn <strong>til</strong> det nære og<br />
synlige miljø, altså naturen! Ofte møder vi<br />
den holdning, at vi skal ’back to basic’ - <strong>til</strong><br />
emballage, som ikke har nogen signalværdi.<br />
I gamle dage, da brune poser af papir og<br />
træ var mere eller mindre uforarbejdede,<br />
kunne de gå <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> naturen indenfor en<br />
overskuelig tid - et-to år. I dag trykker vi fine<br />
designs på både træ og papir. Papiret<br />
består af flere forskellige lag, det afbleges<br />
og lamineres med et fint lag folie, så det er<br />
vandafvisende. Træet slibes fri for splinter<br />
og coates, så overfladen er glat. Men når<br />
papir og træ er forarbejdet, kan materialet<br />
ikke nedbrydes naturligt.<br />
Frems<strong>til</strong>ling og brug af nutidens papirposer<br />
skaber omkring fem gange mere affald<br />
end frems<strong>til</strong>ling af plastposer. Desuden<br />
forurener papirposer vandmiljøet 50 gange<br />
mere end plastikposer.<br />
FAKTA<br />
NNZ<br />
- the Packaging Network<br />
NNZ er et hollandsk familieejet firma,<br />
som primært har været aktiv inden<br />
for emballage <strong>til</strong> frisk frugt og<br />
grønt siden 1922. Hovedsædet ligger<br />
i Groningen, Holland. Der er divisioner<br />
i 10 europæiske lande, en division<br />
i USA og en i Canada. Firmaet<br />
beskæftiger 300 medarbejdere og<br />
har en samlet årlig omsætning på 90<br />
mio. euro.<br />
Projekt med salatavler<br />
I 2006 startede NNZ et bæredygtigt bakke-projekt<br />
med en dansk, økologisk salatavler.<br />
Salatavleren var modstander af store,<br />
flowpakkede plastbakker, som han betegnede<br />
som over-emballering og ressourcespild.<br />
Men aftageren - Coop - ville gerne<br />
have en løsning med bakker, fordi de beskytter<br />
de spæde salatblade bedst, og fordi<br />
de er lettest at ops<strong>til</strong>le pænt i butikken.<br />
Avlerens ønske <strong>til</strong> en bakke var, at den<br />
skulle signalere ’back to basic’ i pap eller<br />
papir men med så lidt pap som muligt.<br />
Samtidig skulle bakken kunne modstå<br />
vand, være 100 procent biologisk nedbrydelig,<br />
og størrelsen skulle være sådan, at<br />
der kunne pakkes otte bakker i en transportkasse<br />
(40 x 60 centimeter). Sidste ønske<br />
var, at supermarkederne skulle kunne<br />
bruge transportkassen som uds<strong>til</strong>lingsdisplay<br />
i butikken.<br />
EMBALLAGE<br />
PAPBAKKE – En papbakke<br />
af biologisk nedbrydeligt materiale<br />
blev kasseret, idet den ikke kunne modstå<br />
vand i kanterne ved de fire udstansede huller.<br />
Det tog 14 måneder at nå frem <strong>til</strong> den ønskede<br />
emballage. Men ressourcerne <strong>til</strong> at<br />
frems<strong>til</strong>le papbakken blev fire gange <strong>høje</strong>re<br />
end for en genanvendelig plastbakke, og<br />
vi måtte også erfare, at papbakken ikke<br />
kunne modstå vand i kanterne ved de fire<br />
udstansede huller (se ovenstående foto).<br />
Forfra endnu engang. Denne gang tog vi<br />
udgangspunkt i ressourceforbrug og erkendte,<br />
at modstandsdygtigheden overfor<br />
vand ikke var foreneligt med biologiske<br />
nedbrydelig pap og folie.<br />
Den endelig bakke kom på markedet i april<br />
2009. Materialet er en let genanvendelig<br />
plast (PET), som kan tåle vand. Otte bakker<br />
kan pakkes i en transportkasse, og transportkassen<br />
kan bruges som uds<strong>til</strong>lingsdisplay.<br />
Avleren fik sin bakke men måtte afstå fra<br />
sit krav om, at det skulle være et biologisk<br />
nedbrydeligt materiale. Alle andre ønsker<br />
fik både han og Coop opfyldt.<br />
FLOW<br />
FRESH – Et<br />
nyt produkt fra<br />
NNZ er en genanvendelig<br />
bakke med en kombination af tynd<br />
folie og let net. Der er en høj holdbarhed<br />
på jordbær i denne type emballage i sammenligning<br />
med en makroperforeret folie. En stort tysk supermarkedskæde har<br />
besluttet, at importerede jordbær fra Spanien skal pakkes i Flow Fresh fra 2010.<br />
FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009 393
DIVERSE<br />
Sommerkål Viden om råvarer<br />
- glæde ved bordet<br />
Perfekt sommerkål kræver timing og byder<br />
på uendelige variationer.<br />
Mættende mad<br />
De første kål, som melder sig på sommerbanen,<br />
er meget taknemmelige at<br />
<strong>til</strong>berede. De smager i sig selv af sommer,<br />
mineral, smør og grønhed. En hurtig tur i<br />
gryden med en anelse vand… lidt salt og<br />
et dryp smør… og du har mættende mad,<br />
som passer <strong>til</strong> næsten alt, hvad du s<strong>til</strong>ler<br />
på sommerbordet.<br />
Hemmeligheden bag sommerkåls-<strong>til</strong>berednings-succes<br />
er timing. Gør alt klar <strong>til</strong><br />
Sommervejr med det hele<br />
Juni og juli måned bød på meget forskelligartet vejr med både<br />
<strong>høje</strong> og lave temperaturer, våde og tørre perioder og en hel del<br />
solskinstimer.<br />
Hvis vi først ser på juni, blev den lidt køligere end normalt – i<br />
forhold <strong>til</strong> perioden 1961-1990 – med en gennemsnitstemperatur<br />
på 13,9°C. Det var første gang i 19 måneder, at landstemperaturen<br />
ikke var over normalen. Den første halvdel af juni<br />
var præget af overvejende køligt vejr, men sidst på måneden<br />
blev der meget varmt. Månedens <strong>høje</strong>ste temperatur på<br />
27,9°C blev målt i København den 30. juni. Den laveste på<br />
0,2°C blev målt i Midtjylland natten <strong>til</strong> den 6. juni.<br />
Juli blev en varmere måned end normalt med en gennemsnitstemperatur<br />
på 17,2°C. Rekorden for varmeste juli er tre år<br />
gammel, da juli 2006 blev 19,8°C. Månedens <strong>høje</strong>ste temperatur<br />
på 29,9°C blev i år målt ved Randers den 4. juli. Den laveste<br />
på 5,7°C blev målt ved Ikast natten <strong>til</strong> den 1. august.<br />
Våd juni og juli<br />
Juni blev en forholdsvis våd måned. Der faldt nemlig 64 millimeter<br />
regn eller ni millimeter mere end normalt. En stor del af<br />
regnen faldt den 11.-13. juni, hvor specielt den østlige del af<br />
landet fik store mængder. Sjælland fik ved den lejlighed langt<br />
Landstal for juni og juli 2009. Kilde: DMI.<br />
din kål …men <strong>til</strong>bered den ikke før kartoflerne<br />
er færdige, og du har smidt bøfferne<br />
på grillen.<br />
Så skal der kåles. Skær kålen ud i ensartede<br />
stykker – her kan du lege med faconerne,<br />
bare stykkerne er nogenlunde<br />
lige store. Nogle dage er det kvarte kål,<br />
andre dage grove tern, næste dag fine<br />
strimler. Knald på gryden, ganske lidt<br />
vand <strong>til</strong>, et drys salt, låg på og så ganske<br />
få minutter for fuld damp, før din kål er<br />
god. Det kræver øvelse… den må ikke<br />
være smattet, men heller ikke for sprød.<br />
Smag <strong>til</strong> med en anelse god olie eller en<br />
klat smør – juster med salt. Så på bordet.<br />
Inden kålen når bordet, kan du selvfølgelige<br />
variere med alle krydderurter lige fra<br />
estragon over merian <strong>til</strong> mynte. Alt går<br />
<strong>til</strong> sommerkål. Det gælder også krydderier.<br />
Sommerkål er smeltende lækker i sin sarte<br />
egensmag, men giver en dejlig saftig<br />
grund <strong>til</strong> indiske og thailandske krydringer<br />
eller <strong>til</strong> traditionelle danske med et<br />
laurbærblad, et pift allehånde, lidt enebær.<br />
Frugt & Grønt har de senest<br />
måneder givet læserne ideer <strong>til</strong><br />
anvendelse af årstidens frugt og<br />
grønt i køkkenet. Ideerne kommer<br />
fra Frugtformidlingen, der arbejder<br />
for at inspirere alle danskere <strong>til</strong> at<br />
spise mere frugt og grønt - fordi<br />
det smager godt.<br />
www.frugtformidlingen.dk<br />
Rå og sprød<br />
Det hele gælder også for den rå kål. Sart<br />
og sprød. Skåret fint ud, kan den give fylde<br />
i din salatskål, blive <strong>til</strong> sommerslaw<br />
eller lynmarineres <strong>til</strong> sommerkraut. Ja,<br />
børn elsker endda at snacke den i store<br />
grove skiver.<br />
over en hel måneds nedbør. Mange steder faldt der over 100<br />
millimeter. I Hillerød blev der målt 160 millimeter. Ved Ringkøbing<br />
Fjord faldt der <strong>til</strong> gengæld ikke en dråbe. Der var store<br />
forskelle på juninedbøren i Danmark. Mest nedbør kom der i<br />
region København og Nordsjælland med 139 millimeter, og<br />
mindst faldt der i Midt- og Vestjylland med 39 millimeter.<br />
Juli blev også en våd måned. Der faldt 86 millimeter regn i juli<br />
eller 20 millimeter mere end normalt. Nedbøren var meget<br />
ujævnt fordelt over landet og var mange dage ledsaget af lyn<br />
og torden. Mest nedbør fik region Østjylland med 98 millimeter,<br />
mens der i København og Nordsjælland kom mindst med<br />
63 millimeter i gennemsnit.<br />
Mange solskinstimer<br />
Juni måned blev solrig med i 280 solskinstimer, hvilket er 71 timer<br />
mere end normalt. Mest sol fik Nordjylland med 320 timer<br />
i gennemsnit. I Syd- og Sønderjylland kom mindst med<br />
246 soltimer i gennemsnit.<br />
Juli blev også en solrig måned med 220 solskinstimer, hvilket<br />
er 24 timer over normalen. Mest sol fik Bornholm med 265 timer,<br />
mens Nordjylland som den eneste region fik mindre sol<br />
end normalt, nemlig 201 soltimer.<br />
Juni Juli<br />
Middeltemperatur 13,9ºC (normal 14,3°C) 17,2ºC (normal 15,6°C)<br />
Nedbør 64 millimeter (normal 55 mm) 86 millimeter (normal 66 mm)<br />
Sol 280 timer (normal 209 timer) 220 timer (normal 196 timer)<br />
394 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009
Sprøjtekursus skal opfriskes<br />
Alle, der er omfattet af at skulle have sprøjtecertifikat eller<br />
sprøjtebevis, skal nu også have et opfølgningskursus hvert fjerde<br />
år. Første hold, som har erhvervet sprøjtecertifikat/sprøjtebevis<br />
før 30. juni 1995, skal have erhvervet opfølgningskurset<br />
før den 1. juli 2010.<br />
GartneriRådgivningen vil udbyde en række målrettede et-dags<br />
opfølgningskurser lige efter nytår 2010.<br />
Undervisningen vil indeholde følgende hovedelementer:<br />
• sprøjteteknik,<br />
• bekæmpelsesmidler,<br />
• behandlingsstrategier,<br />
• ny lovgivning om bekæmpelsesmidler, håndtering, værnemidler<br />
og miljø.<br />
Underemner vælges og prioriteres i forhold <strong>til</strong> relevans for målgrupperne<br />
(frilandsgrønsager, frugtavl, planteskole, væksthus).<br />
Der vil i løbet af efteråret 2009 komme flere informationer om<br />
tid, sted, kursusindhold og <strong>til</strong>melding.<br />
Maskinuds<strong>til</strong>lingens hjemmeside<br />
Maskinuds<strong>til</strong>lingen HorTeam-Expo, der løb af staben i juni, blev<br />
en succes med 52 danske uds<strong>til</strong>lere, 20 udenlandske og knap<br />
1.000 besøgende. Det skriver koordinator Kim Nielsen på uds<strong>til</strong>lingens<br />
hjemmeside www.horteam-expo.dk. Hjemmesiden<br />
vil fortsat blive opdateret med nyheder og virke som database<br />
for de, der ønsker kontakt med de uds<strong>til</strong>lende firmaer. Forhåbentlig<br />
vil den også virke som inspiration for andre firmaer og<br />
gæster, som kunne have lyst <strong>til</strong> at deltage næste gang.<br />
Uds<strong>til</strong>lingens bestyrelse, der er sammensat af repræsentanter<br />
fra erhvervet, GartneriRådgivningen, Dansk Planteskoleejerforening<br />
og Institut for Havebrugsproduktion, håber, at HorTeam-<br />
Expo kan blive en tradition hvert andet år. Uds<strong>til</strong>lingen må gerne<br />
vokse sig større og samle hele havebrugserhvervet.<br />
Bedre <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> efteruddannelse<br />
i erfagrupper<br />
Der er nu kommet bedre muligheder for <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> efteruddannelse.<br />
Landmænd med driftslederuddannelse (grønt bevis) kan<br />
igen få godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste – den såkaldte<br />
VEU godtgørelse på 725 kroner per kursusdag, når de deltager<br />
på AMU-kurser eller i de særlige erfagrupper, som Gartneri-<br />
Rådgivningen står for. Deltagerne i erfagrupperne får direkte information,<br />
så den nye mulighed bliver udnyttet. Kontakt Anne<br />
Lise Mikkelsen, GartneriRådgivningen, telefon 87 40 66 32, hvis<br />
du vil vide mere.<br />
POVL NØRGAARD, LANDSCENTRET<br />
Ny partner i Markings ApS<br />
Markings ApS, der forhandler mærkningsudstyr som Logopak<br />
print og apply udstyr, Macsa laserprintere samt Easyprint<br />
thermo transfer printer <strong>til</strong> mærkning direkte på folie, har fået ny<br />
partner. Det er direktør Gert Salzer, der kommer fra Schur og er<br />
specialist i laserteknologi. Markings har nu tre ejere, de to øvrige<br />
er direktør Jesper Hansen og Ulrik Kristensen.<br />
Markings ApS blev etableret i 2008 som led i et generationsskifte<br />
hos TH Consult i Skødstrup ved Århus.<br />
Tilskud <strong>til</strong> udvikling<br />
af sund snack<br />
DIVERSE<br />
Der er et stort, uudnyttet marked for de sunde alternativer<br />
<strong>til</strong> nemme, hurtige retter. Det vil Fødevareministeriet<br />
gerne ændre på og afsætter derfor fem millioner kroner<br />
under innovationsloven <strong>til</strong> støtte af projekter, der udvikler<br />
sunde fødevarer og måltidsløsninger af høj kvalitet.Temaet<br />
for innovationsansøgninger er ’Ernæring og sundhed i<br />
hverdagen’. Kostundersøgelserne viser, at nogle grupper i<br />
befolkningen har sværere end andre ved at træffe det<br />
sunde valg af mad i hverdagen. Nogle spiser eksempelvis<br />
forkert eller for mange af de usunde fristelser i stedet for<br />
sund fastfood, sundere færdigretter eller sund snack. Andre<br />
er småtspisende og får derfor ikke <strong>til</strong>strækkelig næring<br />
i den daglige kost. Og andre igen har arbejdsforhold, der<br />
gør det vanskeligt at få adgang <strong>til</strong> sund og velsmagende<br />
mad i arbejdstiden.<br />
Fødevareministeriet vil derfor rette de kommende udviklingsprojekter<br />
mod tre målgrupper: Børn og unge, ældre<br />
med særlige ernæringsbehov og ansatte med særlige arbejdsforhold.<br />
45 procent <strong>til</strong>skud<br />
Har du et produkt og en idé om, hvordan sund fastfood,<br />
sundere færdigretter eller sund snack kan gøres mere <strong>til</strong>gængeligt<br />
og attraktivt, så kan <strong>til</strong>skud fra innovationsloven<br />
måske hjælpe.<br />
Innovationsloven yder op <strong>til</strong> 45 procent i <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> ansattes<br />
løn, konsulent eller anden ekstern bistand, leje og leasing<br />
af udstyr, værdiforringelse af udstyr i projektperioden,<br />
materialer og andet, eksempelvis rejser.<br />
Ansøgningsfristen er den 5. oktober 2009 klokken 16.<br />
Læse mere på www.ferv.dk eller kontakt virksomhedskonsulent<br />
Mona Christensen i GartrneriRådgivningen, telefon<br />
87 40 54 78.<br />
Udviklingschef hos Gasa Odense<br />
Udvikling er vejen frem. Derfor<br />
skal der tænkes i nye baner<br />
for at afsætte flere grønsager.<br />
Det er grunden <strong>til</strong>, at<br />
Gasa Odense Frugt-Grønt<br />
A.m.b.a. har ansat den 43-årige<br />
Lars Sylvester Larsen som<br />
udviklingschef per 1. august.<br />
Lars Sylvester Larsen kommer<br />
fra et job som udvikler<br />
af fødevarekoncepter - herunder<br />
produktmodning samt<br />
udvikling og lancering af emballage<br />
<strong>til</strong> den skandinaviske<br />
frugt- og grøntsektor hos<br />
detailbureauet Lounge A/S i<br />
Odense.<br />
LARS SYLVESTER LARSEN<br />
Foto: Stig Nielsen.<br />
Lars Sylvester Larsens primære opgave i Gasa Odense Frugt-<br />
Grønt bliver at udvikle forretningen internt såvel som eksternt,<br />
det vil sige løfte produktsortimentet og hjælpe producenterne<br />
med at udvikle nye emballager og produkter, vurderet ud fra<br />
kundernes behov.<br />
FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009 395
DIVERSE<br />
Lempelige regler for korte ansættelser i Holland<br />
I Holland findes der to ordninger for kortvarige<br />
ansættelser i jordbruget. Dels en<br />
ordning for ’lejlighedsarbejdere’, hvor<br />
medarbejderen ansættes i højst otte uger,<br />
dels en ordning for sæsonarbejdere, der<br />
ansættes to <strong>til</strong> seks måneder. De to ordninger<br />
indebærer forskellige udgifter for<br />
arbejdsgiveren.<br />
Op <strong>til</strong> otte uger<br />
Ordningen for ’lejlighedsarbejdere’ giver<br />
mulighed for at ansætte medarbejdere <strong>til</strong><br />
en minimumsløn i en periode på maksimalt<br />
otte uger per år. Der er to grupper,<br />
der kan falde ind under denne ordning.<br />
Den første er skolebørn og udenlandske<br />
studerende. Her indebærer ordningen en<br />
lav arbejdsgiverbetalt arbejdsløshedspræmie<br />
på kun 0,52 procent. Der er ingen<br />
krav om indbetaling af præmier <strong>til</strong> den<br />
såkaldte Colland Fond, der omfatter pen-<br />
TABEL 1<br />
Franske avlere skal<br />
<strong>til</strong>bagebetale ulovlig støtte<br />
EU-Kommissionen kræver <strong>til</strong>bagebetaling af en konkurrenceforvridende<br />
støtte, som den franske stat udbetalte<br />
i perioden 1992-2002. Det drejer sig ind<strong>til</strong> videre<br />
om cirka 500 mio. euro, hvoraf 330 mio. kroner er<br />
udbetalt som direkte støtte og resten som rentelettelser.<br />
Den franske landbrugsminister Bruno Le Maire ønsker<br />
ikke at risikere en sag ved EF-domstolen, som kan betyde,<br />
at Frankrig om nogle år måske skal <strong>til</strong>bagebetale<br />
et endnu større beløb. Derfor har han varslet, at producenterne<br />
skal <strong>til</strong>bagebetale den ulovlige støtte, hvilket<br />
har medført skarpe protester fra producenterne.<br />
Senest den 29. september 2009 skal den franske regering<br />
aflægge rapport <strong>til</strong> Kommissionen, der forklarer<br />
fremgangsmåden for <strong>til</strong>bagebetalingen af støtten.<br />
sion, arbejdsløshedsforsikring og diverse<br />
sociale bidrag. Studerende fra lande udenfor<br />
EU skal have en arbejds<strong>til</strong>ladelse.<br />
Den anden er gruppe er hjemmegående<br />
husmødre og –fædre, asylsøgende samt<br />
landbrugsarbejdere, der i 2009 også kan<br />
ansættes under ordningen for lejlighedsarbejdere<br />
uden indbetaling af Colland<br />
præmier. Dog skal arbejdsgiveren her betale<br />
en høj arbejdsløshedspræmie på 5,12<br />
procent. Satsen er imidlertid faldet fra 9,28<br />
procent i 2008 efter pres fra frugtavlernes<br />
samt land- og havebrugets organisationer 1 .<br />
I tabel 1 ses arbejdsgiverens samlede udgifter<br />
i denne ordning for de to grupper (kolonne<br />
tre og fire). Forskellen i udgifterne<br />
skyldes de forskellige arbejdsløshedspræmier<br />
under ’lejlighedsarbejdsordningen’.<br />
To <strong>til</strong> seks måneder<br />
I Holland eksisterer der også en ordning for<br />
Nordisk seminar om<br />
plantebeskyttelse i jordbær<br />
Nye dyrkningssystemer og store investeringsomkostninger øger<br />
kravet <strong>til</strong> optimal anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i jordbær.<br />
Samtidig kræver forbrugere og myndigheder, at produktionen<br />
bliver mere bæredygtig. For at møde disse udfordringer arrangerer<br />
Nordiske Jordbrugsforskeres Forening, NJF, et to dages<br />
seminar den 10.-11. november i Malmø. Seminaret afvikles på<br />
engelsk. Programmet og <strong>til</strong>melding findes på www.njf.nu.<br />
Kalender september 2009<br />
sæsonarbejdere med mere end to og maksimalt<br />
seks måneders ansættelse. De samme<br />
sæsonarbejdere kan ansættes <strong>til</strong> samme arbejde<br />
i denne ordning fra år <strong>til</strong> år. Til denne<br />
gruppe skal arbejdsgiveren betale <strong>til</strong> Colland<br />
Fonden, og udgiften er derfor <strong>høje</strong>re for arbejdsgiveren,<br />
se kolonne fem i tabel 1.<br />
Færre omkostninger<br />
De hollandske erhvervsorganisationer arbejder<br />
fortsat på at begrænse omkostninger<br />
<strong>til</strong> korte ansættelser på to måder. Organisationerne<br />
vil gerne genindføre en generel<br />
og udvidet ordning for lejlighedsarbejde,<br />
og de kæmper også for, at arbejdsgiveren<br />
helt kan slippe for at betale præmier<br />
ved arbejdsforhold op <strong>til</strong> fire uger.<br />
RICHARD DE VISSER<br />
1. NFO og LTO.<br />
Kilde: Fruitteelt 27, 2009.<br />
Korte ansættelser. Minimumslønninger i Holland per 1. juli 2009 inklusive 20 procent feriepenge samt arbejdsgiverbetalt<br />
arbejdsløshedspræmie. Lønningerne, der er baseret på 38 timer per uge, er omregnet <strong>til</strong> danske kroner.<br />
Alder Bruttoløn Samlede omkostninger i danske kroner per time for arbejdsgiveren<br />
per time <strong>til</strong> Skoleelever og udenlandske Hjemmegående husmødre og -fædre Sæsonarbejdere<br />
medarbejderen studerende (op <strong>til</strong> otte uger) samt asylsøgende (op <strong>til</strong> otte uger) (to <strong>til</strong> seks måneder<br />
15 22,77 25,82 26,86 28,79<br />
16 26,19 29,69 30,88 33,11<br />
17 29,98 34,00 35,41 37,87<br />
18 34,52 39,21 40,77 43,60<br />
19 39,80 45,24 47,02 50,37<br />
20 46,65 52,97 55,13 59,00<br />
21 54,98 62,42 64,95 70,58<br />
22 64,43 73,28 76,26 83,92<br />
23 og op 75,81 86,68 90,17 100,07<br />
6. september Fødevarefestival, Rosenfeldt Gods.<br />
12. september Æblets Dag.<br />
20.-21. september Sydhavsøernes Frugtfestival, Sakskøbing.<br />
22.-26. september Open Days, Holland.<br />
4.-6. november Fruit Attraction, Madrid.<br />
10.-11. november NJF-seminar om plantebeskyttelse i jordbær,<br />
Malmø.<br />
396 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009
Nyt fra Grøn Plantebeskyttelse<br />
TEKST: MICHAEL NIELSEN<br />
GRØN PLANTEBESKYTTELSE<br />
Gamle midler i kemikalierummet kan give<br />
bøder og eventuelt træk i landbrugsstøtten.<br />
Gå alle midlerne igennem og aflever<br />
alt, hvad du ikke med sikkerhed ved<br />
er lovligt at anvende.<br />
Ryd op<br />
Terbuthylazin. Det har været forbudt at<br />
besidde terbuthylazin-holdige midler siden<br />
den 20. juli 2009. Forbuddet berører<br />
både de kendte midler Calaris og Laddok<br />
og de <strong>til</strong>svarende parallelprodukter samt<br />
gamle ukrudtsmidler, der indeholder terbuthylazin.<br />
Eksempler på sådanne gamle<br />
midler, som i nyere tid har været godkendt<br />
i Danmark, er Lido, Inter-Terbuthylazin,<br />
Gardoprim og Toloran. En fuldstændig<br />
liste kan ses ved søgning på aktivstoffet<br />
terbuthylazin i Middeldatabasen.<br />
KØBT FØR 1. SEPTEMBER - Vær opmærksom<br />
på, at Merpan 80 WG, der er købt på<br />
baggrund af den ’gamle’ dispensation før<br />
1. september, ikke er lovlig at anvende –<br />
og heller ikke besidde. Det fremgår af etiketten,<br />
at <strong>til</strong>ladelsen bortfalder den 31.<br />
august 2009. Få derfor straks midlet afleveret<br />
på den kommunale modtageplads<br />
for farligt affald.<br />
Karmex. Det har været forbudt at anvende<br />
og besidde Karmex siden den 19. juli<br />
2009.<br />
Merpan. Per 1. september 2009 er det<br />
forbudt at anvende og besidde Merpan,<br />
der er udleveret før denne dato. Det<br />
skyldes, at den aktuelle dispensation ophører<br />
med udgangen af august. Det<br />
fremgår af etiketten, at dispensationen<br />
bortfalder den 31. august.<br />
Merpan 80 WG<br />
Miljøstyrelsen har givet en ny dispensation<br />
<strong>til</strong> anvendelse af Merpan i perioden<br />
1. september <strong>til</strong> 31. december 2009 mod<br />
frugttrækræft efter plukning og bladfald.<br />
Midlet må sælges ind<strong>til</strong> den 1. november<br />
2009. Det er kun lovligt at besidde midlet<br />
i dispensationsperioden.<br />
Der skal i lighed med tidligere dispensationer<br />
indsendes en bes<strong>til</strong>lingsseddel <strong>til</strong><br />
Grøn Plantebeskyttelse ApS. Bes<strong>til</strong>lingssedlen<br />
kan findes på www.groenplantebeskyttelse.dk<br />
under Merpan 80 WG.<br />
Signum WG – ny off-label <strong>til</strong>ladelse<br />
Miljøstyrelsen har givet en off-label <strong>til</strong>ladelse<br />
<strong>til</strong> Signum WG <strong>til</strong> bekæmpelse af<br />
lagersygdomme i æbler og pærer. Tilladelsen<br />
gælder kun for indeværende<br />
sæson. En fremtidig <strong>til</strong>ladelse kræver, at<br />
Tabel 1<br />
S L I D D E L E T I L U G E R L Ø S E<br />
Grønthøster, radrenser, halmsnitter, rækkekultivator,<br />
plantemaskine, græsslåmaskine, grenknuser og skovmaskiner.<br />
FØRES PÅ LAGER – ØVRIGE RESERVEDELE FREMSTILLES EFTER OPGAVE<br />
STENSTRUP MASKINFABRIK<br />
Tømrervænget 4 · DK.4700 Næstved · Tlf. 5570 0598 · Fax 5570 0793<br />
www.stenstrupmaskinfabrik.dk · E-mail: mail@stenstrupmaskinfabrik.dk<br />
PESTICIDER<br />
der fremskaffes yderligere dokumentation<br />
for midlets effektivitet. Der er iværksat<br />
yderligere effektivitetsforsøg i 2009<br />
<strong>til</strong> brug for en fremtidig ansøgning. Husk<br />
at udskrive off-label <strong>til</strong>ladelsen, inden<br />
midlet anvendes.<br />
Steward – ny godkendelse<br />
Insektmidlet Steward er blevet godkendt<br />
<strong>til</strong> bekæmpelse af larver af målere, viklere,<br />
møl, ugler og dagsommerfugle i nedenstående<br />
afgrøder/kulturer. Stewards<br />
virkemekanisme er forskellig for andre<br />
insektmidler, og der er derfor ikke krydsresistens<br />
med andre midler på markedet.<br />
Midlet virker både gennem kontakt med<br />
og indtagelse af behandlede plantedele.<br />
Larverne stopper fødeindtagelsen få timer<br />
efter behandlingen, paralyseres og<br />
dør indenfor cirka 48 timer. Steward<br />
trænger ind i plantens vokslag og har<br />
derved langtidseffekt på op <strong>til</strong> 14 dage.<br />
Antal behandlinger og behandlingsfrist for Steward.<br />
Afgrøde Maks. antal<br />
behandlinger<br />
Behandlingsfrist<br />
Æble, pære 4 per år 7 dage før høst<br />
Vin 3 per år 10 dage før høst<br />
Blomkål, broccoli, hvidkål, rødkål, savojkål 3 per år 1 dag før høst<br />
Rosenkål 3 per år 28 dage før høst<br />
Courgette og græskar på friland 3 per år 1 dag før høst<br />
Agurk, courgette, græskar, tomat, peberfrugt, 6 per år eller maks. 1 dag før høst<br />
chili, aubergine og melon i væksthus 3 per afgrøde<br />
Gårdmosteriet<br />
Vi <strong>til</strong>byder at<br />
• presse dine æbler<br />
• tappe din egen most på flasker<br />
Begge dele på fuldautomatisk anlæg<br />
Henvendelse, Flemming Jørgensen<br />
Telefon 22 12 23 12<br />
FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009 397
Planteskolen Vester Skovgård<br />
Din danske totalleverandør af sunde frugttræer og frugtbuske<br />
i de bedste sorter og kvaliteter <strong>til</strong> moderne frugtavl.<br />
Efterår 2009 / Forår 2010<br />
Et udpluk af vores sortiment. Indhent uforbindende <strong>til</strong>bud.<br />
Sødkirsebær, 1 års, på grundstamme Colt og Gisela*5 eller 6.<br />
Black Star*, Grace Star*, Karina, Kordia, Lala Star*, Lapins,<br />
Nabigos, Oktavia, Regina, Rivedel, Sam Nordanvik,<br />
Samba*, Skeena, Summerset, Starking Hardy Giant,<br />
Stella, Sunburst, Sweatheart, Sylvia, Techlovan, Ulster,<br />
Van, Vanda, Viola.<br />
Blommer, 1 års, på grundstamme St. Jul-A, Wangenheim,<br />
GF 655-2 eller Pixy.<br />
Anita*, Avalon, Czar, Edda, Excalibeur, Hanita, Herman,<br />
Ital. Sveske, Ive, Jubileum, Kirkes, Komet, Mallard, Meritare,<br />
Opal, Presenta, President, R.C. Alm Grøn, R.C.<br />
Althans, R.C. Noire, R.C. Ouillins, Reeves, Rivers Early<br />
Prol. Ruth Gerstetter, Tophit*, Toptaste*, Valor, Victoria.<br />
Mangler du inspiration, er du altid velkommen <strong>til</strong> at<br />
besøge planteskolen eller ringe.<br />
Vores hjemmeside og katalog vil være opdaterede midt i september.<br />
Annette og Ole<br />
Planteskolen Vester Skovgård · Annette og Ole Pedersen<br />
Nordrupvej 101 · DK 4100 Ringsted · Telefon 57 64 03 13 Fax 57 64 01 04<br />
Mail: mail@vesterskovgaard.dk · www.vesterskovgaard.dk<br />
Åbne dage:<br />
Der afholdes åbne dage hos frøforædlingsfirmaerne<br />
Bejo og Rijk Zwaan i uge 39 i Holland.<br />
I forsøgsmarkerne præsenteres det eksisterende sortiment<br />
sammen med nye kommende sorter.<br />
Du er hjertelig velkommen<br />
Se yderligere information på www.seedcom.dk<br />
Damsbovej 19 C 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00<br />
Fax 64 47 13 02 c-bech@seedcom.dk www.seedcom.dk<br />
398 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009
Lønninger i frugtplantager<br />
per 1. marts 2009 Timeløn<br />
Løsarbejdere<br />
For traktor- og maskinkørsel samt<br />
arbejde med beskæring og sprøjtning 121,17<br />
For arbejde med frugt- og bærplukning<br />
og lignende 117,39<br />
Faste arbejdere<br />
Faste arbejdere med vederlagsfri<br />
tjenestebolig aflønnes med 118,09<br />
Ungarbejdere<br />
- 17-årige 84,44<br />
- 16-årige 73,18<br />
- 15-årige 56,30<br />
Lønninger i gartnerier<br />
per 1. marts 2009<br />
Faglærte gartnere 123,47<br />
Tillærte gartneriarbejdere 121,42<br />
Ungarbejdere<br />
- 17-årige 85,62<br />
- 16-årige 74,20<br />
- 15-årige 57,16<br />
Overenskomst mellem Gartneri-, Land og Skovbrugets Arbejdsgivere og<br />
Fagligt Fælles Forbund.<br />
Der opspares søgnehelligdagsbetaling og betaling for 5 fridage per år samt<br />
for en lukkedag (24. eller 31. december). Søgnehelligdagsbetalingen udgør<br />
6,75 procent af den ferieberettigede løn. Den henlagte opsparing udbetales<br />
dels som et forskudsbeløb i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag,<br />
fridag, juleaftens- og eller nytårsaftensdag, dels som restbetaling.<br />
Personaleløsninger<br />
indenfor alle former for<br />
vikarservice <strong>til</strong> gartneri og skovbrug<br />
Vi leverer stabile og motiverede<br />
medarbejdere <strong>til</strong> konkurrencedygtige<br />
<strong>priser</strong> og opfylder selvfølgelig<br />
alle krav <strong>til</strong> dansk lovgivning.<br />
Vi er specialiseret i:<br />
Gartneri<br />
Skovbrug (nobilis, juletræer)<br />
Åbent hus i Pometet<br />
Pometet er åbent for publikum<br />
søndag den 27. september kl. 10 -16.<br />
Gratis entré.<br />
• Der vil være guidede ture af ca. 1 times varighed<br />
i genbanksamlingerne samt orientering om igangværende<br />
forskningsprojekter ved Pometet. Særlige<br />
ture vil desuden fokusere på vinfrems<strong>til</strong>ling og<br />
vindyrkning på friland (75 sorter) og spisedruer i<br />
plasttunnel (40 sorter).<br />
• En ny æblenøgle <strong>til</strong> beskrivelse og bestemmelse af<br />
sorter udviklet i samarbejde med NordGen vil blive<br />
introduceret.<br />
• Café med salg af gammeldags æblekage med flødeskum,<br />
friskpresset most og kaffe.<br />
Alle er velkomne <strong>til</strong> en god<br />
efterårsdag i Pometet.<br />
For yderligere information se<br />
www.agri.life.ku.dk/pometet<br />
Med 5 års erfaring i løsning af opgaver<br />
i Danmark finder vi den rigtige og billigste<br />
løsning, og vi taler både dansk, engelsk<br />
og tysk.<br />
Kontakt:<br />
+48 602 137 022, pt@polandforest.pl (dansk)<br />
+48 602 362 631, pm@polandforest.pl (engelsk)<br />
FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009 399
HUMUS<br />
Slagle- og rotorklippere,<br />
grenknusere<br />
og rækkefræsere.<br />
Safety-klippere for<br />
arbejde langs veje,<br />
i parker m.m.<br />
WANNER<br />
Tågesprøjter <strong>til</strong> æbler,<br />
pærer, kirsebær,<br />
solbær m.m.<br />
ECO-Reflex sprøjtemiddelbesparende<br />
sensorsystem.<br />
RAUCH<br />
Gødningsspredere<br />
med rækkespredeudstyr.<br />
Vi leverer også:<br />
Plukkeplatforme - Grenklippere – Traktorfræsere – Ukrudtsprøjter<br />
Rækkesprøjter – Rodskærer - Enkornssåmaskiner – Radrensere – mm.<br />
Bøjdenvejen 52, Krarup, DK-5750 Ringe<br />
Tlf. +45 62 27 21 95 · www.tr-maskiner.dk<br />
RayTec<br />
optisk<br />
sorteringsmaskine<br />
- 20 kanals<br />
• Mål: L=2710 mm, B=1020 mm, H=1900 mm.<br />
Bredde af bånd: 490 mm.<br />
• Sorterer mellem 12 <strong>til</strong> 15 tons i timen, afhængig<br />
af produkt.<br />
• Sorterer gode fra dårlige med en stor grad af<br />
sikkerhed.<br />
• Velegnet <strong>til</strong> sortering af f.eks. kartofler, gulerødder,<br />
peberfrugter og tomater.<br />
• Nem at installere.<br />
• Nem at vedligeholde.<br />
• Driftsikker.<br />
• Fuld garanti.<br />
• Der gives opdatering med nyeste software.<br />
Derved kan køber ikke mærke forskel på brugt<br />
eller ny maskine.<br />
• Maskinen har været brugt <strong>til</strong> testforsøg og kørt<br />
max. 2 uger sammenlagt.<br />
Henvendelse <strong>til</strong>:<br />
Horsens Maskiner A/S<br />
Søren Næsborg - Tlf. nr.: 76 69 29 00<br />
eller mail: sn@horsensmaskiner.dk<br />
Det største sortiment <strong>til</strong> dansk gartneri<br />
• Frø<br />
• Stikløg<br />
• Læggekartofler<br />
• Frigo planter <strong>til</strong> levering foråret 2010 -<br />
bes<strong>til</strong> dine planter nu fra vores leverandører:<br />
Proplant eller Vissers<br />
• Hindbærplanter<br />
• Brombærplanter<br />
• Blomstersmåplanter<br />
• Bes<strong>til</strong> Lutrasil fiberdug <strong>til</strong><br />
vinterdækning og sæson<br />
2010 og opnå bedste pris<br />
• Climatec Folie<br />
• Insektnet<br />
• Sphagnum<br />
• Hiwer – oprullesystem<br />
<strong>til</strong> fiberdug/ plast etc.<br />
• Tilbehør <strong>til</strong> din produktion<br />
Geert Lodberg Erik Pedersen Karl Dyhre<br />
Tlf. 40 14 07 22 Tlf. 40 37 02 10 Tlf. 40 75 48 55<br />
Weibull Horto A/S · Lyngbyvej 20 · 2100 København Ø<br />
Tlf. 0046 414 443 700 · geert.lodberg@weibullshorto.dk<br />
S P E C I A L M A S K I N E R<br />
Vaskemaskiner for: Porrer - Løg - Radiser<br />
- Gulerødder - Selleri - Salat - Rodfrugter<br />
SIMON PORREOPTAGER<br />
BRIAND TROMLEVASKER<br />
Vi lægger vægt på kvalitet og service<br />
Kontakt Kim Madsen for et uforpligtende <strong>til</strong>bud.<br />
400 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009<br />
. Jelling VVS & .<br />
M a s k i n t e k n i k A p S<br />
SIMON BEDFORMER<br />
Bedopbygning · Gulerodsoptager<br />
Porreoptager · Salathøster<br />
Importør:<br />
BRIAND PORREVASKER<br />
Nordkrogen 11 · DK-7300 Jelling<br />
Telefon +45 7587 0714 · Fax +45 7529 8483<br />
E-mail: jellingvvsogmaskinteknik@mail.dk
ApS<br />
Tlf.: 64 73 12 59 Fax: 64 73 15 79<br />
E-mail: admin@bk-pack.dk<br />
www.bk-pack.dk<br />
Emballagenet<br />
Netsække med og uden snøre<br />
Netsække med banderole<br />
Netsække i ruller<br />
Sygarn<br />
Lukketråd<br />
Etiketter, mærkninger<br />
Telefon 97 16 25 22<br />
Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby<br />
Kontakt os og<br />
få et <strong>til</strong>bud<br />
M A S K I N E R , R E D S K A B E R M . M .<br />
KVALITETSNET<br />
<strong>til</strong> ethvert formål.......<br />
Trunderupvej 1 D · 5683 Haarby<br />
Tlf. 64 73 16 20 · Telefax 64 73 16 28<br />
e-mail: fimo@mail.dk · www.fimo.dk<br />
Specialister i hegnsklippere,<br />
hegnssave og rotorfræsere<br />
Odensevej 82 – 5853 Ørbæk – Tlf. 65 33 13 31<br />
Fax 65 98 19 62 – Bil 20 29 30 31<br />
www.elkaer-maskiner.dk – info@elkaer-maskiner.dk<br />
SALG OG Køle- & fryseskabe Stald-, jord- &<br />
SERVICE AF: Frugt- & grøntkøling luftvarme<br />
Modulkøle- & fryserum Ven<strong>til</strong>ations- &<br />
Aircondition affugtningsanlæg<br />
EDB køling Klimaanlæg<br />
Befugtningsanlæg<br />
FYNS<br />
Aut. Kølefirma<br />
KØLE- OG<br />
KLIMATEKNIK<br />
ApS<br />
DØGN-<br />
SERVICE<br />
Brusbjergvej 2 . Trunderup . 5683 Haarby . Tlf. 64 73 24 77 . www.fkkt.dk<br />
Autoriseret el- og kølefirma<br />
Herluflillevej 23 - 4160 Herlufmagle<br />
55 50 13 06<br />
Døgnvagt Koldt og godt!<br />
www.jensen-koel.dk post@jensen-koel.dk<br />
Fylde- og vaskeplads for sprøjte<br />
Med biofilter og vandfordampning<br />
www.hc-betonelementer.dk<br />
Hans Christensen, 4736 Karrebæksminde<br />
kontakt 21623044 eller 55726570<br />
www.haygrove.co.uk<br />
Rokkedysse, Værløse, Tlf. 20 23 58 96<br />
Lisbeth Toft, rokkedysse@mail.dk<br />
Schaumann tågesprøjter<br />
• Alt eftersyn på Schaumann<br />
tågesprøjter udføres.<br />
• Service og salg af reservedele fra egen<br />
produktion.<br />
HLS MASKINER<br />
FRUGT-, BÆR- OG LANDBRUGSMASKINER<br />
Lillemarksvej 6A · 5600 Faaborg · Tlf. 24 60 97 28<br />
www.hlsmaskiner.dk<br />
Sælges:<br />
• Storkasser H+B+L = 1,2x1,2x2,4 m<br />
• Asa-Lift løgaftopper, årg. 2008<br />
• Asa-Lift frilægger, med nye kæder og reservedele, årg. 2007<br />
• Asa-Lift Samsø løglæsser med ny ekstra kæde og reservedele,<br />
SOLGT<br />
årg. 2007<br />
• Monosen luftsåmaskine, 7 rækker <strong>til</strong> 2 m bede, årg. 2007<br />
• Stanhay S-985 12 rækker med el kontrol<br />
• Grimme RH 2460 indlagringstank, årg. 2007<br />
• Grimme GBF kassefylder, årg. 2007<br />
• Bording TT 8 vandingmaskine, årg. 2007<br />
SOLGT<br />
• Bauer alu. rør 110 mm i 9 m længder, ca. 2000 m<br />
• Gummibåndstransportør<br />
Alt fremstår som nyt, er klargjort og serviceret,<br />
har aldrig stået ude<br />
Se billeder på www.Fjorddal.dk<br />
Henv. Børge Tanderup 23202795 – mail@fjorddal.dk<br />
Tænker De på vanding af<br />
grønsager <strong>til</strong> næste sæson<br />
Nye boringer samt rensning og aktivering af<br />
eksisterende boringer. Pumpeinstallationer udføres<br />
NÆSTVED<br />
BRØNDBORING APS<br />
Erantisvej 53 · 4700 Næstved<br />
Kontor tlf. 55 72 02 34 · Værksted tlf. 55 45 62 33<br />
FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009 401
Behov for ny teknik?<br />
Vi <strong>til</strong>byder 38 års erfaring med<br />
Produktion<br />
Udvikling<br />
Design<br />
Forsøg<br />
Modtager af<br />
ASAE innovations prisen 2004<br />
GARTNERI – PLANTESKOLE – INDUSTRI<br />
Vores egenproduktion <strong>til</strong> grønsager omfatter:<br />
Høstvogne <strong>til</strong> blomkål, maskiner <strong>til</strong> høst og<br />
behandling af rosenkål – hvidkål – salat – selleri – m.v.<br />
Til træplanter: Bundtemaskiner og sækkefyldere.<br />
Udvikling og specialopgaver udføres på bes<strong>til</strong>ling.<br />
Olden Maskinfabrik ApS<br />
MARIUS NIELSEN<br />
Houvej 139 · Ulsted · 9370 Hals<br />
Telefon 9825 4866, Fax 9825 4833,<br />
E-mail: olden@olden-maskinfabrik.dk<br />
www.olden-maskinfabrik.dk<br />
Sæson 2010<br />
Fabriksny Jagoda bærhøster. Maskinen er:<br />
• Velegnet <strong>til</strong> høst af småbuske<br />
• Driftsikker og stærk konstruktion<br />
• Meget manøvredygtig<br />
• Har stor kapacitet<br />
• Lave driftsomkostninger<br />
Fabriksny Former sideklipper. Maskinen har:<br />
• Gode inds<strong>til</strong>lingsmuligheder<br />
• Hydraulisk knivbjælke<br />
• Schumacher knivsystem<br />
• Hydraulisk grenudkast<br />
Reservedele lagerføres.<br />
Henv. Ottestrup Maskinhandel<br />
v/Charlotte & Søren Hansen · tlf. 40 19 73 50<br />
Flere eksemplarer af bladet<br />
Virksomheder med ansatte har ofte interesse i at have flere<br />
eksemplarer af erhvervsbladet Frugt & Grønt liggende. For eksempel<br />
på kontoret, i værkstedet eller i kantinen.<br />
Ring og få et <strong>til</strong>bud på at få sendt<br />
ekstra eksemplarer <strong>til</strong> samme<br />
adresse som dit nuværende<br />
abonnement. Fem ekstra<br />
eksemplarer giver 50% rabat.<br />
Tlf. 87 40 66 32 · alm@landscentret.dk<br />
T R Æ E R , P L A N T E R , L Ø G<br />
Solbær og ribs<br />
Statskontrollerede 1- og 2-årige planter sælges.<br />
Plantning med 2-rækket maskine udføres.<br />
Dickows Planteproduktion – Næstved<br />
Kontakt – 2124 6325 / 5544 5325<br />
BLÅBÆR- & JORDBÆRPLANTER<br />
JORDBÆRPLANTER<br />
GOOSSENS<br />
FLEVOPLANT-DANMARK<br />
Jens Arne Pedersen<br />
Drejerbakken 9 · DK-5592 Ejby<br />
Tlf. 6446 2299 · Fax 6446 2968 · Biltlf. 40 44 72 99<br />
E-mail: jap-flevo@mail.tele.dk · www.flevoplant.nl<br />
F R A A V L E R T I L A V L E R<br />
402 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009<br />
FLEVO<br />
PLANT<br />
Kristian<br />
Knudsen<br />
H O L K E B J E R G V E J 74 · D K 5 2 5 0 O D E N S E S V<br />
T L F.: 6 31 3 1 4 4 2 · F A X : 6316 0 011 · M O B I L: 4 0 27 7017<br />
E - M A I L : k k @ p l a n t p a r t n e r s . d k<br />
w w w. p l a n t p a r t n e r s . d k · w w w. d e k e m p . n l<br />
Sælges:<br />
Morten Adamsen i Stenvad<br />
Gør klar <strong>til</strong> en sæson<br />
med 2 3 millioner blomkål<br />
MAGERHOLM APS<br />
Frugttræer · Støttemateriel <strong>til</strong> frugttræer<br />
TLF. 62 28 10 94 – FAX 62 28 20 44<br />
www.magerholm.dk<br />
200 stk. kålkasser med overstykke<br />
1 stk. Stanhay mrk. 1 (flere forskellige bånd medfølger)<br />
Henv. Jes Jessen, Varde - mobil 22 79 04 36<br />
NR. 3. MARTS
Analyser<br />
Garta<br />
Lavsenvænget 1<br />
5200 Odense V<br />
Telefon 33 68 50 50<br />
Telefax 33 68 86 05<br />
odeafd@garta.dk<br />
www.garta.dk<br />
Biologisk bekæmpelse<br />
EWH BioProduction ApS<br />
Centervej Syd 4<br />
4733 Tappernøje<br />
Telefon 55 96 00 21<br />
Telefax 55 96 00 31<br />
bio@bioproduction.dk<br />
www.bioproduction.dk<br />
Horticoop Scandinavia A/S<br />
Anelystparken 45A<br />
8361 Tilst<br />
Telefon +45 87 36 99 00<br />
Telefax +45 87 36 99 09<br />
info@horticoop.dk<br />
www.horticoop.dk<br />
Garta<br />
Lavsenvænget 1<br />
5200 Odense V<br />
Telefon 33 68 50 50<br />
Telefax 33 68 86 05<br />
odeafd@garta.dk<br />
www.garta.dk<br />
Emballage<br />
PM Pack Service A/S<br />
Sverigesvej 12,<br />
8700 Horsens<br />
Telefon 75 60 20 00<br />
Telefax 75 60 16 60<br />
mail@pmpack.dk<br />
www.pmpack.dk<br />
Garta<br />
Lavsenvænget 1<br />
5200 Odense V<br />
Telefon 33 68 50 50<br />
Telefax 33 68 86 05<br />
odeafd@garta.dk<br />
www.garta.dk<br />
Gartneriartikler<br />
Garta<br />
Lavsenvænget 1<br />
5200 Odense V<br />
Telefon 33 68 50 50<br />
33 68 86 05<br />
odeafd@garta.dk<br />
www.garta.dk<br />
Håndværktøj<br />
Dansk Skovkontor A/S<br />
Kalundborgvej 92,<br />
4180 Sorø<br />
Telefon 57 83 01 10<br />
Telefax 57 83 13 10<br />
post@dansk-skovkontor.dk<br />
www.dansk-skovkontor.dk<br />
Klima-, køle- og fryseanlæg<br />
Jensen Køleteknik<br />
Herluflillevej 23, Herluflille<br />
DK-4160 Herlufmagle<br />
Telefon +45 55 50 13 06<br />
Telefax +45 55 50 12 20<br />
post@jensen-koel.dk<br />
www.jensen-koel.dk<br />
Klaus Krusaa Køleanlæg A/S<br />
Håndværkervænget 6,<br />
Gundsømagle<br />
4000 Roskilde<br />
Telefon 46 78 83 75<br />
Telefax 46 78 82 40<br />
krusaa-koel@krusaa-koel.dk<br />
www.krusaa-koel.dk<br />
Buus Køleteknik A/S<br />
Elsøvej 217-219, Frøslev<br />
7900 Nykøbing M<br />
Telefon 97 74 40 33<br />
Telefax 97 74 40 37<br />
buus@buus.dk<br />
www.buus.dk<br />
Konsulent-rådgivning<br />
GPL International as<br />
Grønnegyden 105<br />
5270 Odense N<br />
Telefon 66 14 50 70<br />
Telefax 66 14 50 84<br />
gpl@gpl.dk<br />
www.gpl.dk<br />
GartneriRådgivningen<br />
Hvidkærvej 29<br />
5250 Odense S<br />
Telefon +45 87 40 66 30<br />
Telefax +45 65 92 69 17<br />
gartneriraadgivningen@<br />
landscentret.dk<br />
www.gartneriraadgivningen.dk<br />
Borregaard BioPlant ApS<br />
Århus<br />
Helsingforsgade 27B<br />
8200 Århus N<br />
Telefon 86 78 69 88<br />
Telefax 86 78 69 22<br />
borregaard@bioplant.dk<br />
www.bioplant.dk<br />
Borregaard BioPlant ApS<br />
København<br />
Hammerholmen 39 K st.<br />
2650 Hvidovre<br />
Telefon 44 44 40 12<br />
Telefax 44 44 40 19<br />
Borregaard BioPlant ApS<br />
Odense<br />
Telefon 40 34 42 12<br />
Maskiner <strong>til</strong> friland<br />
Norcar DK A/S<br />
Ellehammer vej 10,<br />
Postboks 12<br />
9900 Frederikshavn<br />
Telefon 96 21 90 20<br />
Telefax 97 36 61 66<br />
vaza@vaza.dk<br />
www.norcar.com<br />
Elkær Maskiner<br />
Odensevej 82<br />
5853 Ørbæk<br />
Telefon 65 33 13 31<br />
Telefax 65 98 19 62<br />
info@elkaer-maskiner.dk<br />
www.elkaer-maskiner.dk<br />
HLS Maskiner<br />
Lillemarksvej 6 A<br />
5600 Faaborg<br />
Telefon 24 60 97 28<br />
Telefax 62 60 25 18<br />
hlsmaskiner@gmail.com<br />
www.hlsmaskiner.dk<br />
Albjerg’s MaskinTec<br />
Assensvej 286<br />
5771 Stenstrup<br />
Telefon 62 26 24 91<br />
mobil 20 27 84 97<br />
pha@mail.tele.dk<br />
www.traktorsalg.dk<br />
Hardi Skandinavien<br />
Helgeshøj Allé 38<br />
2630 Taastrup<br />
Telefon 43 58 85 00<br />
Telefax 43 58 85 20<br />
skandinavien@<br />
hardi-international.com<br />
www.hardi.dk<br />
Pakkemaskiner<br />
ScanStore A/S<br />
Nyvang 7<br />
DK-5500 Middelfart<br />
Telefon +45 64 41 12 12<br />
Telefax +45 64 41 14 74<br />
mail@scanstore.dk<br />
www.scanstore.dk<br />
PM Pack Service A/S<br />
Sverigesvej 12<br />
8700 Horsens<br />
Telefon 75 60 20 00<br />
Telefax 75 60 16 60<br />
mail@pmpack.dk<br />
www.pmpack.dk<br />
SR PACK A/S<br />
Sandvadvej 30<br />
DK-8765 Klovborg<br />
Telefon +45 75 76 15 22<br />
Telefax +45 75 76 15 11<br />
info@srpack.dk<br />
www.srpack.dk<br />
Service-telefontavlen<br />
– den direkte vej <strong>til</strong> din virksomhed<br />
Vandingsanlæg<br />
Orev Vandingssystemer<br />
Vestre Kongevej 7<br />
8260 Viby J.<br />
Telefon 86 10 71 37<br />
Telefax 86 10 71 67<br />
post@orev.dk<br />
www.orev.dk<br />
Dansk Vandingsteknik<br />
Kastholmvej, Osted<br />
4000 Roskilde<br />
Telefon 46 49 77 63<br />
Telefax 46 49 77 64<br />
dvt@adr.dk<br />
www.dvt-dk.dk<br />
Vandingsmaskiner<br />
Agrometer a/s<br />
Fælledvej 10<br />
7200 Grindsted<br />
Telefon 76 72 13 00<br />
Telefax 76 72 13 98<br />
agrometer@agrometer.dk<br />
www.agrometer.dk<br />
Vægte<br />
CBH Vægte ApS<br />
Vonsildvej 207<br />
6000 Kolding<br />
Telefon 75 56 73 10<br />
Telefax 75 56 73 10<br />
info@cbh-vaegte.dk<br />
www.cbh-vaegte.dk<br />
Holstebro Vægtservice I/S<br />
Elkjærvej 114<br />
7500 Holstebro<br />
Telefon +45 97 41 04 58<br />
Telefax +45 97 41 04 26<br />
post@hova.dk<br />
www.hova.dk<br />
Væksthusbelysning<br />
Garta<br />
Lavsenvænget 1<br />
5200 Odense V<br />
Telefon 33 68 50 50<br />
Telefax 33 68 86 05<br />
odeafd@garta.dk<br />
www.garta.dk<br />
Få 2 - betal for 1!<br />
Service-telefontavlen i Frugt & Grønt indeholder de vigtigste kontaktoplysninger<br />
på leverandører og samarbejdspartnere i gartneribranchen.<br />
Når du bes<strong>til</strong>ler en eller flere visninger på Service-telefontavlen, bliver du også<br />
<strong>til</strong>budt GRATIS visning på vores hjemmeside. Dermed er der mulighed for<br />
at blive linket direkte <strong>til</strong> din virksomheds hjemmeside via www.gartneriraadgivningen.dk,<br />
som hver måned har over 25.000 besøgende.<br />
Pris 1.000,- kr. + moms pr. år.<br />
Hvis du vil høre mere om vores Service-telefontavle eller bes<strong>til</strong>le visning, kan<br />
du kontakte:<br />
Solveig Sjørring på tlf. 87 40 66 07 eller mail: sls@landscentret.dk<br />
FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009 403
Crop Protection<br />
Jakob Skodborg Jensen 40 16 81 63<br />
Klaus Nielsen 40 71 84 32<br />
Sören Pagh + 46 70 5876910<br />
www.agro.basf.dk<br />
Læs altid etiketten før brug!<br />
Returadresse:<br />
Frugt & Grønt<br />
Hvidkærvej 29<br />
5250 Odense SV