Skolemadstilbud på Aalborgs skoler - Aalborg Kommunale ...

Skole- og Kulturforvaltningen
Godthåbsgade 8
9400 Nørresundby
Tlf. 99 31 41 00
Fax 99 31 41 09
www.daks.dk
skole-kultur@aalborg.dk 2008
Skolemadstilbud på Aalborgs skoler
I N S P I R A T I O N S H Æ F T E

Indholdsfortegnelse
Forord side 3
Nr. Uttrup Skole – God læring i at have ansvaret side 4
Godfrokost.dk – Send en SMS og få en sund sandwich side 6
Ferslev Skole – Uundværlige Lissi styrer det hele side 8
Klarup Skole – Det er sundt, og det smager godt side 10
Vodskov Skole – Ingen penge i skoleboden side 12
AK Skolemad – Bestilling og betaling over internettet side 14
Herningvej Skole – Nyt liv til skoleboden side 16
Hals Skole – Lever op til ernæringsrådene side 18
Sofiendalskolen – Salatbarerne er sagen side 20
Tylstrup Skole – Rugbrødsmadder i DUS’en side 22
Fødevarestyrelsen – Rejseholdet rykker ud side 23
Skolemadstilbud på Aalborgs skoler · Udgiver: Aalborg Kommunale Skolevæsen, januar
2008 · Redaktion: Pædagogisk chef Bent Bengtson, udviklingskonsulent Helle Truesen
Porsdal og journalist Tinka Brøndum · Layout: Lise Særker · Foto: Marianne Andersen ·
Tryk: Prinfo Aalborg
Yderligere eksemplarer af inspirationshæftet kan rekvireres i Pædagogik og Udvikling hos
Mette Christina Jessen, mcj-kultur@aalborg.dk, tlf. 99 31 40 21 · En elektronisk udgave
kan findes på skolevæsenets hjemmeside, www.daks.dk, under Publikationer.
Forord
Et gammelt ordsprog siger, at ”uden mad og drikke duer helten
ikke”. Utallige undersøgelser har vist, at der ikke kan sættes
spørgsmålstegn ved sandheden i dette udsagn. Det er for
længst bevist, at sund mad fremmer trivslen og evnen til indlæring.
Kendsgerningen er desværre, at stadig flere børn bliver
overvægtige på grund af inaktivitet og hyppig indtagelse af
fastfood, slik og sukkerholdige drikkevarer som sodavand og
juice. Kendsgerningen er desværre også, at mange elever er
uoplagte og trætte, fordi de er mødt i skole uden at have fået
morgenmad – eller uden at have en ordentlig madpakke med.
I Aalborg Kommunes Sundhedspolitik, der blev vedtaget i
juni 2007, fastlægges retningslinjerne for det sundhedsfremmende
og sygdomsforebyggende arbejde i kommunen. I Sundhedspolitikken
fastslås, at institutioner, der danner ramme om
børn og unges dagligdag, har et særligt ansvar for at skabe
betingelser for en sund hverdag. Det præciseres bl.a., at den
enkelte skole skal udarbejde en lokal sundhedspolitik.
I ”Fælles Skolebeskrivelse” fastslås på tilsvarende vis, at
skolerne har pligt til at informere om gode spisevaner og tilbyde
sund skolemad til eleverne.
Gode skolemadsordninger hører til de væsentlige sundhedsfremmende
initiativer, der er igangsat på skolerne. Forældre,
elever, lærere og ledelse er flere steder rykket tæt sammen i
bestræbelserne på at opnå fælles fodslag omkring etablering af
måltidspolitikker og skoleboder, der lever op til de officielle
ernæringsråd.
Skolerne har uensartede forudsætninger for at etablere gode
skolemadsordninger. De fysiske rammer er meget forskellige.
Det samme er skolernes størrelse og den lokale kultur. På nogle
skoler funkler tilbudene derfor mere end på andre. Vigtigst er det
dog, at alle skoler er bevidste om betydningen af at sikre ele-
verne adgang til sunde mad- og drikkevarer. At der konstant
arbejdes på at gøre tilbudene lidt bedre og lidt sundere ud fra
det muliges kunst.
Det har været positivt at følge de 11 lokale skoler, der deltog
i det landsdækkende ”Frugtkvarter”-projekt i efteråret
2007. ”Frugtkvarteret” har vist, at det langt fra er umuligt at
påvirke elevernes lyst til at spise sundt. I forlængelse af de to
måneder med gratis frugt er det lykkedes for de fleste af skolerne
at etablere betalte frugtordninger i samarbejde med
forældrene, så eleverne stadig får det daglige stykke frugt.
I ”Frugtkvarteret” hygger eleverne sig med at spise sammen.
Samværet omkring spisningen har stor værdi – som det
også fremgår af en ny undersøgelse om mad i skoler. I undersøgelsen
konkluderer adjunkt Christian Stenbak Larsen fra
Suhrs Seminarium, at det ikke er nok at tænke i sundhed og
ernæring. Man skal også tænke på selve måltidet. Børns spisevaner
afhænger meget af, hvem de spiser med, og hvordan de
spiser sammen med andre.
I dette inspirationshæfte samles der op på de erfaringer, en
række af kommunens skoler har høstet med etablering af skolemadsordninger
og miljøer omkring spisningen. Hæftet skal
betragtes som en status over tilbudene på udvalgte skoler –
ikke som en udgivelse med perfekte løsninger på det vanskelige
arbejde med at forene de sundhedsfremmende visioner og
virkeligheden i skolernes hverdag.
Håbet er, at beskrivelsen af de forskellige små og større tiltag
kan inspirere, så der bliver sat endnu mere skub i nytænkningen
og udviklingen af gode skolemadstilbud på skolerne i
Aalborg Kommune.
3
Henrik Thomsen
Rådmand

4 5
Indkøbsteamet henter indkøbsseddel og købekort til Fakta på kontoret. Skolen har anskaffet en fin trækvogn til indkøbene, der foregår i 10-frikvarteret.
God læring i at have ansvaret
Et sundt og fristende sortiment kombineret med
elevstyret salg skal få eleverne på Nr. Uttrup Skole
til at foretrække skoleboden frem for McDonald’s og
alle dagligvarebutikkerne omkring Nr. Uttrup Torv.
Sidste år fik Nr. Uttrup Skole en skolemadsordning, som skolebestyrelse,
ledelse og elever er meget glade for. Skolen har
entreret med godfrokost.dk., der leverer sund skolemad på
basis af elevernes SMS-bestillinger. Den bestilte mad hentes i
skoleboden, som også frister med løssalg af skolerugbrød, lune
boller, sandwichflutes, yoghurt, ostehapser, rosiner, juice m.v.
Det var skolebestyrelsens madudvalg, der nåede frem til, at
godfrokost.dk. måtte være den oplagte samarbejdspartner, når
målet var at få etableret en sund supplerende madordning.
Tidligere forsøg med madleverancer udefra var strandet på,
at der skulle bestilles for en periode ad gangen. Det gav utilfredshed,
når en elev blev syg og alligevel skulle betale. Hertil
kom, at maden ikke appellerede specielt til unge mennesker.
Det gør menuerne fra godfrokost.dk., og der er meget at vælge
imellem. Samtidig er det enkelt for elever og forældre, at der
kan bestilles dag for dag.
Stadigt stigende salg
Det er elever fra 6. årgang, der står for salget i skoleboden.
Salget øges støt – en gennemsnitsdag har 50-60 af de 430
elever bestilt mad hos godfrokost.dk, mens der sælges 70-80
skolerugbrød og boller i løssalg. Det har samtidig vist sig, at
eleverne sagtens kan og vil have ansvaret for skoleboden.
– Vi kan godt lide den tanke, at elever er med til at sælge
sund mad til andre elever. Vores håb er, at 6. klasserne bliver
så bevidste om sund mad og så glade for boden, at de også vil
handle i den, når de kommer i 8. og 9. klasse og må forlade
skolen i frikvarteret.
– Vi har hårde odds imod os med McDonald’s og alle dagligvarebutikkerne
rundt om skolen, men prismæssigt matcher
skoleboden McDonald’s. Nu kan vi også sige nej til yngre elever,
som spørger om lov til at forlade skolen og købe mad, fordi de
ikke har noget med. Det var svært tidligere, fordi vi vidste, at de
så ikke fik noget at spise, siger skoleleder Orla Juul-Pedersen.
Eleverne køber ind og sælger
Interesserede elever fra 6. klasserne melder sig ved skoleårets
start til at indgå i skolebodens vagtskema, som også omfatter
indkøb af varer hos Fakta med det dertil anskaffede købekort.
Der arbejdes i en 14-dages turnus, hvor to elever handler ind i
10-frikvarteret, og to andre står i boden. I 12-frikvarteret er der
et nyt par bag disken.
Vagterne er tilrettelagt, så en ”ny” altid står sammen med en
elev, der har haft vagter i en uge. Der er også afløsere tilknyttet
vagtskemaet. Eleverne får ingen løn for at passe boden. Til
gengæld får de en udflugt til Fårup Sommerland om foråret.
Fleksjobbere tilknyttet
– Der er god læring i at have ansvaret for boden. Eleverne er
meget ansvarlige, men selvfølgelig er de ikke eneansvarlige.
Vi har en fleksjobber på kontoret, som er i boden sammen med
eleverne i 12-frikvarteret. Det er også hende, der skriver indkøbsseddel.
– I 10-frikvarteret er det en pedelmedhjælper i fleksjob, der
passer boden sammen med eleverne. Det er også pedelgruppen,
der pakker skolemælk og henter brød hos bageren, siger
Orla Juul-Pedersen.
Ordningen løber rundt
Skolelederen ser det ikke som et problem, at der skal betales
kontant i boden. Tidligere har skolen haft ordninger med mærker,
men mærker repræsenterer jo også en værdi. Med to kasseapparater,
ansvarlige elever og få faste leverandører er det
rimeligt enkelt for kontoret at administrere regnskabet for
boden, som lige akkurat løber rundt.
Lærerne må ikke benytte skoleboden, da den er momsfri,
men forhåbningen er, at stadig flere elever vil bruge den:
– Det er vigtigt at holde sig for øje, at skoleboden skal være
et supplement til madpakkerne. Derfor er et øget salg ikke et
mål i sig selv. Men vi vil meget gerne have især de ældste elever
til at købe mere sund mad i boden. Vi har drøftet, om vi
skal forbyde eleverne at forlade skolen. Det afføder bare et nyt
problem. Der er nogle elever, som absolut skal ryge. Det må
de ikke på skolens grund, konstaterer Orla Juul-Pedersen.
Nr. Uttrup Skole var i efteråret 2007 med i ”Frugtkvarter”,
hvor alle elever fik gratis frugt hver dag. Efterfølgende etablerede
skolen en frugtordning, hvor eleverne betaler cirka 40 kr.
om måneden. Omkring 1/3 af eleverne har tilmeldt sig – et
antal, som Orla Juul-Pedersen finder meget tilfredsstillende.
Køkulturen holdes i hævd. Spisefrikvarteret begynder kl. 11.20, men
de yngste må smutte kl. 11.15 for at lette presset i boden.
Kasseapparaterne snurrer lystigt i skoleboden. Sidste fredag hver måned er der ekstra travlt, fordi der denne dag sælges pølsehorn, muffins,
koldskål eller andre fristende, knap så sunde sager.

6
Send en SMS og få en sund sandwich
Da madordningen på børnenes skole stoppede, etablerede
Britta Thrane og Carsten Thomsen firmaet
godfrokost.dk. som nu leverer mad til 27 skoler.
Klassekammeraterne har altid kigget misundeligt på de
madpakker, som Britta Thranes børn har haft med i skole. Hun
elsker at lave mad, så der var ikke langt fra tanke til handling,
da børnene kom hjem og fortalte, at skolemadsordningen på
Mou Skole ophørte.
Sammen med samleveren, Carsten Thomsen, kontaktede
hun Mou Skole og spurgte, om skolen ville være interesseret i
et samarbejde, hvis de begyndte at lave sandwich. Det var
skolen med på, og firmaet godfrokost.dk.var født.
– Vi sprang bare ud i det. Vi lejede køkkenet på Klarup Kro
og åbnede i september 2006 med Mou og Gudumholm skoler
som eneste kunder. Vi kendte ikke branchen, og alle sagde,
det ikke kunne lade sig gøre. Men vi troede på det.
– I begyndelsen beholdt vi vores arbejde ved siden af. Det
blev hurtigt for meget, da vi fik en ny skole med næsten hver
uge. Nu har vi tre faguddannede køkkenassistenter og to
chauffører ansat, og vi leverer til 27 skoler og en række virksomheder.
I efteråret 2007 fik vi også større og meget bedre
køkkenforhold, da vi fik mulighed for at leje køkkenet på
Storvorde Plejehjem, siger Britta Thrane.
Hvad vil børnene have?
Filosofien bag godfrokost.dk er, at det skal være et let og
meget fleksibelt tilbud, og at børnene skal kunne få maden
præcis, som de helst vil have den.
Når en skole har tilmeldt sig ordningen, bestiller børnene
eller forældrene selv pr. SMS eller på internettet ud fra et fyldigt
menukort, hvor hver menu har et nummer. En bestilling
kan f.eks. lyde: ”Nr. 10, Stine Jensen, 3 b., Klarup Skole”. Nr.
10 er en sandwich med kyllingebryst, salat m.v. Hvis Stine
gerne vil undvære dressingen, skriver hun bare ”uden dressing”
på bestillingen.
Inden kl. 8 om morgenen
Der kan bestilles frem til kl. 8 om morgenen, og der kan også
bestilles for flere dage ad gangen. Børnene betaler kontant i
skoleboden, idet skolen afregner med godfrokost.dk hver
måned.
Menukortet rummer sandwichboller med f.eks. tun, æg og
tomat, kyllingesalat og kebab, større sandwich med samme
typer fyld, kyllingespyd, frikadeller med grovboller og gulerodseller
agurkestave, mexicanske pandekager og pizza med forskelligt
fyld, råkostsalater og salater med f.eks. kylling, tun
eller pasta og valg mellem tre slags dressing. Priserne svinger
fra 13 kr. for en sandwichbolle til 22 kr. for de blandede salater
med grovboller.
Fedtfattige produkter
– Vi går meget op i, at det skal være sundt. Alle sandwich er
f.eks. mørke, fiberrige landstykker. Vi smører dem ikke, men
bruger kun lidt mager dressing. Vi bruger kun fedtfattige produkter,
f.eks. 6 procent fars til frikadellerne og mager ost til
pizzaen. Først på året indførte vi salaterne. De er blevet en
utrolig stor succes. Vi sælger også rigtig meget råkostsalat
med grovboller, fortæller Britta Thrane.
Godfrokost.dk har udviklet et system til registrering af
SMS’erne. Carsten Thomsen bruger dagligt 5-6 timer på at
taste bestillingerne ind, så køkkenet har styr på antallet, og der
kan printes labels ud med navn, klasse og menu til pakkerne.
Arbejdsdagen starter kl. 3-4 om natten, og det skal gå rigtigt
Britta Thrane og Carsten Thomsen ”sprang bare ud i det”. Nu har godfrokost.dk tre køkkenassistenter og to chauffører ansat. Skolerne får altid et
par ekstra pakker med i tilfælde af, at en bestilling er svipset, eller et sultent barn melder sig ved boden. Carsten Thomsen taster bestillinger ind fem-seks timer dagligt.
En populær spise. Råkostsalat med kyllingespyd.
tjept, når chaufførerne skal nå så langt ud som Aabybro, Øland
og Brovst inden kl. 11.15.
– Det er rart for os, hvis eleverne bestiller dagen før eller for
flere dage ad gangen. Samtidig synes vi, det er vigtigt, at der
kan bestilles om morgenen, hvis man er sent på den og ikke
kan nå at smøre madpakker. Vi ved selv, hvor stressende det
nogle gange kan være om morgenen. Derfor klarer vi det også,
hvis der er nogle, der ringer f.eks. kl. 8.30, fordi de har sovet
over sig, siger Carsten Thomsen.
Køkkenassistent Birgit Thomsen kører også varer ud, når der er travlt.
7

8
Uundværlige Lissi styrer det hele
Lissi Hyldgaard har en god grøntsagssuppe i gryden. Den serveres med grovflutes.
Ferslev Skole har en skolemadsordning, som andre
skoler misunder dem. Et lokalt diner transportablefirma
styrer skoleboden, der har varme retter hver
dag – til bare 10 kr.
Der er en god portion held gemt bag den kendsgerning, at
Ferslev Skoles skolebod er så populær, at den dagligt benyttes
af halvdelen af de ca. 400 elever. Det er heldigt, at diner
transportable-firmaet L.H. Menu ligger i Ferslev. Og det er
endnu mere heldigt, at indehaveren, Lissi Hyldgaard, nu på 7.
år har energi og lyst til at være ansat på timebasis som skolebodsbestyrer.
Lissi Hyldgaards mangeårige erfaring med indkøb og fremstilling
af mad har medført, at skoleboden hver dag kan tilbyde
to varme retter til bare 10 kr. pr. stk. Herudover sælges toast,
boller med pålæg eller ost, yoghurt, frugt, kakaomælk, juice m.v.
Retterne skal ikke forudbestilles, og elever og forældre kan
se menuplanen for de næste par måneder på skolens hjemmeside.
De kan også se ingredienserne i den enkelte ret.
Skolen lægger vægt på, at maden er sund, så forældrene med
god samvittighed kan give børnene en 10’er med i stedet for
madpakken.
Skolebodspersonalet bærer dagens frembringelser ind i boderne.
Maden i skoleboden tiltrækker hver dag godt halvdelen af de 400 elever.
Samme retter ugen igennem
– Hemmeligheden bag den billige mad er bl.a., at det er de
samme to retter, vi har en hel uge. Det bevirker, at Lissi kan
købe stort ind. Det betyder meget, at hun er god til at beregne
mængder og f.eks. tage hensyn til dage, hvor der er færre elever
på skolen. Det mindsker spildet. Endelig betyder det også
meget, at der sælges så mange portioner på grund af den
store forældreopbakning, siger skoleleder Birgit Nielsen.
Lissi Hyldgaard deltager i “ansættelsen” af elever til boden og
sørger for, at de får et hygiejnekursus. I 12-frikvarteret står hun
i boden sammen med ”personalet”. Bagefter styrer hun oprydning
og rengøring. Skulle hun en sjælden gang være syg eller
forhindret, tager datteren eller et andet familiemedlem over.
8. årgang søger ansættelse
Skolen har valgt, at det er elever fra 8. årgang, der skal hjælpe
til i boden. Eleverne søger om jobbet og kommer til ansættelsessamtaler
hos Lissi Hyldgaard og kontaktlærer Karsten
Bach. Eleverne passer boden i en fast turnus og spiser gratis
de dage, de hjælper til. Deres indsats belønnes også med en
årlig udflugt til f.eks. Djurs Sommerland eller Fårup
Sommerland.
– I 10-frikvarteret styrer de unge selv salget af grovboller,
juice m.v. Når Lissi kommer med den tilberedte mad ved 11tiden,
hjælper de med at få maden båret ind i den store og den
lille skolebod. Vi etablerede en ekstra bod i indskolingen for et
par år siden for at gøre det lettere for de yngste at komme til.
Den styres af en DUS-pædagog sammen med eleverne, fortæller
Birgit Nielsen.
Koldtvandsautomater og frugtkurve
De tre koldtvandsautomater har nedsat trangen til kakao og juice. De yngste har deres egen bod.
Bøf og sandwichbolle købes ved disken. Fyldet klarer eleverne selv.
I samarbejde med kontaktlæreren og Lissi Hyldgaard evaluerer
skolen med mellemrum bodens udbud og drift. Det var bl.a.
kontaktlæreren, der foreslog, at der blev oprettet en bod til de
yngste. Skoleboden hviler sig i selv og giver indimellem et mindre
overskud.
Overskuddet er bl.a. anvendt til køb af koldtvandsautomater
til alle tre afdelinger. Der er også købt kurve til frugt. Skolen var
med i ”Frugtkvarter” og etablerede efterfølgende en frugtordning,
som godt 120 elever nu er tilmeldt. Eleverne får et stykke
frugt hver dag til 2,50 kr. pr. stk. Frugten leveres af ISS
Frugt i kasser, men kurvene gør det muligt at stille frugten
pænt frem i klasserne til en lille hyggestund.
9

10
Det er sundt – og det smager godt!
Forældrene har deltaget aktivt i udformningen af
Klarup Skoles nye skolebodstilbud, der både er
sunde og yderst populære.
Det er sjældent, at nedadgående salg vækker tilfredshed. Men
købmanden i Klarup er faktisk godt tilpas med, at der er klart
færre skoleelever i butikken i 12-frikvarteret end førhen. Årsagen
er nemlig, at flere af de ældste elever bliver på skolen. De
handler i den nye skolebod og får dermed en frokost, der er
mange gange sundere end chips, kager, slik, og hvad de ellers
fristes af hos købmanden.
Skolebestyrelsesmedlem Louise Vistisen er glad for meldingen
fra købmanden. Et af målene med relancering af skoleboden
var netop at få eleverne fra 7.-9. klasse til at vælge boden
i stedet for købmanden eller bageren. Et andet mål var at tilbyde
forældrene et sundt alternativ til børnenes madpakker de
dage, hvor det kniber med tiden.
I 2006 deltog Louise Vistisen i et skolebodsudvalg sammen
med bl.a. en elevrådsrepræsentant og viceskoleleder Bjarne
Jensen. En debatrunde med klasseforældrerådene viste, at
der var bred opbakning til at erstatte skolebodens sortiment af
pølser m.v. med noget sundere.
Efter et besøg på Mou Skole besluttede udvalget at indgå
Elever fra 6. klasse hjælper til.
Skolebestyrelsesmedlem Louise Vistisen er glad for skolebodens tilbud.
aftale med det dengang nyetablerede firma godfrokost.dk, der
leverede mad til Mou Skole.
Den rette balance
– Vi mener, godfrokost.dk har fundet den rette balance mellem
pris, sundhed og et sortiment, som børnene har lyst til at spise.
Vi synes også, det er smart, at elever og forældre kan nå at
SMS’e bestillinger om morgenen, hvis de f.eks. har sovet over
sig. Samtidig er det let for skolen at håndtere bestillingerne, da
der står navn og klasse på alle pakker, siger Louise Vistisen.
Lotte Jørgensen holder styr på bestillingerne.
Satellitboden transporteres ned i indskolingen.
Aftalen med godfrokost.dk. blev søsat 1. januar 2007. De
første otte uger som forsøg. I løbet af de otte uger øgedes salget
konstant, og skolen fik mange positive reaktioner. Eleverne
er vilde med maden, og salget øges fortsat. Der har bl.a. vist
sig en udbredt tendens til, at godfrokost.dk er blevet et ”fredagsgode”
for de elever, der normalt altid har madpakker med.
Som supplement til den bestilte mad har skoleboden nu løssalg
af rugbrød, trekornsbrød, ostehapser, frugt, kakaomælk
m.v. Skolen har udarbejdet en fin folder med bodens sortiment.
Forældrene kan også orientere sig om sortimentet og aktuelle
tilbud fra godfrokost.dk på skolens hjemmeside. I øjeblikket er
skolebestyrelsen og godfrokost.dk f.eks. ved at udvikle et tilbud,
hvor der for en beskeden merpris kan bestilles små poser
med blandet frugt sammen med den valgte menu.
6. klasse hjælper til
Skoleboden styres af en rengøringsassistent, der får hjælp af
elever fra 6. klasse. Boden er åben i både 10- og 12-frikvarteret.
I 12-frikvarteret triller to elever rullevognen med satellitboden
ned i indskolingen, så de yngste elever kan handle i trygge
omgivelser.
Regnskab og varebestilling styres af den tekniske serviceleder.
Da eleverne betaler kontant, afregner skolen med godfrokost.dk.
Skolens ”fortjeneste” er momsen, der refunderes,
men fortjenesten dækker ikke udgifterne. Bjarne Jensen vur-
Jo, det er godt nok mit navn, der står på pakken.
derer, at underskuddet i 2007 beløber sig til ca. 8.000 kr.
– Vi vidste godt, at det ville blive svært at få boden til at løbe
rundt. Derfor har vi også været indstillet på, at skolen skulle
bidrage økonomisk til det sunde skolemadstilbud, siger Bjarne
Jensen.
Søde mælkepiger sørger for drikkevarerne.
11

12
Ingen penge i skoleboden
Internetbetaling og salg af købetaloner har forenklet
administrationen af skoleboden på Vodskov Skole,
der er største kunde hos AK Skolemad.
To spørgeskemaundersøgelser blandt forældrene og en ny
måltidspolitik ligger bag den skolemadsordning, der har fungeret
på Vodskov Skole siden sommeren 2007. Den ene undersøgelse
afdækkede, at 98-99 procent af forældrene har internetadgang.
Den anden viste, at langt de fleste forældre mener,
at skolemad må koste 15-20 kr.
Hermed var vejen banet for den ønskede forandring af skolemadstilbudet.
Kostudvalg på banen
– For et par år siden etablerede skolebestyrelsen et kostudvalg
for at få udvidet tilbudet om skolemad. Vi havde en skolebod
med flutes, yoghurt og kakaomælk, men vi ville gerne tilbyde
mere sund mad. Derfor indgik vi en aftale med den loka-
le brugs om leverancer af mad to gange om ugen, fortæller
afdelingsleder Gitte Scheuer Andersen.
– Der var god tilfredshed med maden, men eleverne skulle
bestille hver 14. dag og betale kontant til skolen på forhånd.
Det var ret besværligt. Desuden omfattede tilbudet kun elever
fra 4. klasse og op. Det ville være for omfattende at administrere
det for alle 750 elever.
Kostudvalget ville gerne udvide skolemadstilbudet til alle
årgange og gøre det til et dagligt tilbud. Derfor kom det på tale
med bestilling og betaling over internettet. Det kunne Brugsen
ikke tilbyde, men i mellemtiden havde Aalborg Kommune lanceret
AK Skolemad med bestilling og betaling via administrationssystemet
godskolemad.dk.
Kostudvalget fandt denne løsning interessant, fordi AK
Skolemad tilbyder sunde menuer med varedeklaration.
Samtidig er priserne på det niveau, som forældrene finder
acceptabelt.
Der er dejlig ro til at nyde frokosten, når der bliver læst en god historie i DUS’en.
Styres af fleksjobber
Samarbejdet med AK Skolemad blev indledt lige efter sommerferien
2007, og tilbudet blev hurtigt populært. I det daglige
er der 80-100 bestillinger, om fredagen er der det dobbelte.
Dermed er Vodskov Skole den skole, der bestiller mest hos AK
Skolemad.
Eleverne kan stadig købe grovflutes, yoghurt og kakaomælk
i skoleboden – med taloner, der sælges i boden en gang om
ugen. Grovflutes koster en rød seddel – to kroner. Drikkevarer
betales med en blå seddel – 4 kroner. En fleksjobber, Ninna
Jensen, styrer boden med hjælp fra et par elever fra 6. klasse.
Det er også Ninna Jensen, der modtager og sorterer maden
fra AK Skolemad ud fra de bestillingslister, AK Skolemad vedlægger.
Bestillingerne placeres i klassekasser. Klassekasserne
og mælketaskerne hentes af klassernes dukse. I de yngste
klasser sørger en lærer eller pædagog for afhentningen.
Kostudvalget har netop besluttet, at skoleboden også skal
være åben i 10-pausen. Samtidig er det tanken at etablere et
udsalgssted mere, så de ældste elever får deres egen skolebod
i skolens nye tilbygning.
Ro omkring spisningen
at de ældste elever ikke længere må forlade skolen i frikvartererne.
Politikken har haft en meget positiv effekt. Dels er der
mange flere, der har madpakke med eller har bestilt mad, dels
er der mere ro omkring spisningen end tidligere.
– Vi tror på værdien af, at eleverne kan sidde roligt og nyde
maden. Vi tror, det er med til at præge deres holdning til skolemaden,
siger Gitte Scheuer Andersen.
I DUS’en gøres der ekstra meget ud af frokosten. Børnene
har mulighed for at lune deres mad i mikrobølgeovne, der er
mælk i køleskabet, og spisningen ledsages af hyggelig højtlæsning.
Ninna Jensen sorterer leverancerne fra AK Skolemad op i klassekasser.
Et vigtigt element i skolens nye måltidspolitik er, at alle lærere
spiser sammen med eleverne. I 4.-9. klasse foregår det i klasserne,
i indskolingen spises der i DUS’en. Et andet element er, Det er spændende at kunne lune maden.
13

14
Bestilling og betaling over internettet
Sunde, fristende menuer kombineret med bestilling
via godskolemad.dk har skabt voldsom vækst hos
Aalborg Kommunes skolemadsenhed, AK Skolemad.
Aalborg Kommunes Madservice har i en årrække leveret skolemad
til enkelte skoler. Det store udviklingsarbejde blev der dog
ikke lagt i det, og efterspørgslen holdt sig på et beskedent niveau.
For et par år siden indikerede krystalkuglen imidlertid, at
sunde skolemadsordninger var vejen frem. AK Skolemad blev
etableret som en selvstændig enhed under storkøkkenet
Fyensgade/Anneberg. Kort tid efter fik storkøkkenet en henvendelse
fra det nystartede firma godskolemad.dk., der var
ved at udvikle et internetbaseret bestillings- og betalingssystem
til skolemad.
AK Skolemad var med til at prøvekøre systemet, der nu er
rygraden i den store efterspørgsel, som AK Skolemad oplever.
Ved indgangen til 2008 var 27 skoler tilmeldt AK Skolemad, heriblandt
enkelte, der tidligere fik leveret mad fra plejehjemskøkkenerne
i Hals, Nibe og Sejlflod kommuner.
Klar til afhentning. Skolemaden bringes
ud af et privat firma.
Alt er næringsberegnet
Årsagen til den voldsomme vækst er, at AK Skolemad har
introduceret et koncept med et stort sortiment af varme retter
og kolde frokostmenuer, der er næringsberegnede og efterlever
Sundheds- og Fødevarestyrelsens anbefalinger om
maks. 30 procent fedt. Der er varedeklaration på alle retter. Et
andet kendetegn er, at der hører frugt eller grønt til alle menuer.
Udvalget skifter uge for uge, men der er altid tre varme retter,
fem kolde menuer og flere mindre tilbud som f.eks. grovboller
eller pastasalat at vælge imellem i prislejet 5-18 kr.
Ønsker man mad til f.eks. onsdag, skal den bestilles mandag
inden midnat, da menuerne altid laves dagen før, de leveres.
På godskolemad.dk kan elever og forældre se menuplanen et
kvartal frem, og der kan bestilles og betales for én eller flere dage
ad gangen. Har et hjem ikke mulighed for at betale over internettet,
kan der indgås aftale om etablering af en konto på skolen.
Pakkelister til skolerne
Hver morgen printer Marianne Larsen dagens produktions-
Varme tilbud: Lasagne og moussaka med snackgulerødder, karrysuppe med pære og flutes samt kyllingelår
med ærter, kartoffelbåde og tomater.
Marianne Larsen med en populær spise – en klassisk madpakke tilsat snacktomater og et stykke agurk.
lister ud fra godskolemad.dk. Af listerne fremgår de mængder, den enkelte skole
skal have af hver menu. Systemet genererer samtidig en pakkeliste, hvor menuerne
er delt op på de enkelte klasser. Pakkelisterne gør det let for den skolebodsansvarlige
at fordele menuerne til levering i klasserne eller udlevering fra skoleboden.
– Vi er meget stolte over vores tilbud. Alt er pakket enkeltvis, så det ser indbydende
ud og er let at gå til. Hvis der skal bruges gaffel, er der en gaffel med, ligesom
der f.eks. er små portionsglas med dressing til salaterne. Der mangler ingenting,
siger Marianne Larsen, der er daglig leder af AK Skolemads køkken på
Annebergcentret.
Madpakken lever stadig
Tunsalat, gulerodsråkost og menuer med kylling er blandt de meget populære tilbud.
Specielt blandt de yngste elever er der dog mange, der gerne vil have en
gammeldags madpakke med tre halve skiver rugbrød med f.eks. frikadelle, torskerogn,
kalkunspegepølse, agurk og tomater. Ud af de daglige 600-1300 bestillinger
kan der snildt være 50 bestillinger på madpakker.
Når antallet af bestillinger varierer meget, skyldes det dels, at mange elever
tydeligvis får lov til at bestille skolemad til fredag, dels at AK Skolemad også leverer
varer til løssalg i mange af skoleboderne. En skole kan godt bestille måske 400
frikadeller, grovboller og pizzasnegle på én gang, så der er noget at tage af fra
fryseren. Derfor er det altid spændende for de syv medarbejdere, hvad arbejdsdagen
vil byde på.
Der hører frugt eller grønt med til alle menuer.
15

16
Nyt liv til skoleboden
Spændende mad i ungdommelige rammer har skabt
livlig trafik ved skoleboden på Herningvej Skole.
Hvis eleverne skal fristes til at bruge skoleboden, er det ikke
nok at fortælle, at sortimentet efterlever de otte sunde kostråd.
Maden skal falde i smag, og den skal præsenteres på en
måde, som appellerer til eleverne. Det skal også være let at
bestille og betale maden.
Alle disse betingelser har været opfyldt på Herningvej Skole
siden september 2007, hvor skolen introducerede et nyt skolebodskoncept.
Af præcis samme årsager er boden blevet utrolig
populær.
I boden sælger elever fra 7. klasse frisksmurte sandwich,
lune frikadeller og fiskefrikadeller med rugbrød, lune pizzastykker,
grovboller med skinke og ost, frugt, skolerugbrød, rosiner,
gulerødder, grovkiks, knækbrød, yoghurt, cultura, kildevand,
juice, kakaomælk m.v.
Alle lune retter inkluderer dagens grønt i form af tomater,
agurkestave eller gulerødder. Der er også godt med grønt i de
frisksmurte sandwich, der kan have f.eks. æg eller skinke som
”Ugens fyld”. Hver fredag er der desuden en varm ”Ugens ret”.
Som en fastfood-restaurant
Det er let for eleverne at orientere sig om tilbudene. Væggen
bag den lange disk er fyldt med farvestrålende plakater –
præcis som på en fastfood-restaurant. Skolen har også trykt
En pizzabestilling lempes ind i papiret. Den udleveres i en brun pose
sammen med dagens grønne tilbehør – små søde tomater.
Rengøringsassistenterne producerer dagens bestillinger kl. 11, så
maden er helt frisk, når den udleveres.
en fin folder, som eleverne har fået med hjem. Folderen kan
ligeledes ses på skolens hjemmeside.
Sandwich og lune retter bestilles og betales i 10-frikvarteret.
De lune retter sælges dog også i løssalg, så længe lager
haves. Bestillingerne afkrydses på klasselister, så det er let at
overskue, hvad den enkelte har bestilt, og hvad der skal forberedes.
Maden udleveres i brune poser – i fin pagt med fastfood-konceptet.
”Betalingskort” eller kontant
Eleverne betaler med ”betalingskort” eller kontant. Betalingskortene
kan købes på kontoret om mandagen. Kortene koster
50 eller 100 kr. og afkrydses for hver krone, der bruges. ”Ugens
ret” til fredag skal bestilles og betales i boden senest onsdag,
da den kommer fra AK Skolemad. Skolen sørger for samlet bestilling
og betaling af ”Ugens ret” via godskolemad.dk.
Det nye skolemadstilbud har afsæt i de erfaringer, der er
indhøstet de seneste år. Et forsøg med bestilling over internettet
døde ud, fordi der ikke var bestillinger nok. Samtidig fandt
skolen og skolebestyrelsen det tidligere løssalg af bl.a. boller,
yoghurt og pølsehorn utilstrækkeligt i forhold til kostrådene og
børnenes ønsker.
Hensyn til forældregruppen
– Der er mange forældre i vores skoleområde, der ikke kan
bestille over internettet. Det må vi tage hensyn til. Elevsammensætningen
gør det heller ikke muligt at forlange forudbestillinger
eller stille krav om brug af vores betalingskort. Eleverne
skal kunne betale kontant, hvis det er den løsning, familien
bedst kan få til at fungere. Derfor har vi gjort tilbudet så fleksibelt
som muligt, siger skoleleder René Arnold Knudsen.
Skolen har indgået aftale med engrosfirmaet AB Catering,
som leverer alle varer – bortset fra fredagens varme ret.
Rengøringsassistenterne hjælpes ad med at smøre sandwich
og rugbrød og klargøre de lune retter i skolekøkkenet.
Før lagde skolen 1,5 assistenttime i skoleboden om dagen.
Nu er det tre timer. Hertil kommer de timer, skolebodskoordinatoren,
lærer Marianne Dausel, bruger på at bestille varer,
styre bemanding og uddanne 7. klasserne i hygiejne, kundebetjening
og brug af kasseapparat, mikrobølgeovn m.v.
Resultatet er et mindre underskud.
Overvejer kantinedrift
– Det er svært at få økonomien til at hænge sammen, når vi
kun har 390 elever. Vi har talt om, at det kunne være interessant
at etablere en form for kantinedrift næste skoleår. Hvis de
90 medarbejdere også benyttede boden, kunne vi måske få
skabt et nyt personalegode og et endnu bedre tilbud til eleverne,
siger René Arnold Knudsen.
Æggesandwich er en meget populær spise.
De yngste kan orientere sig om priser og varer på disken.
Fantasi og glade farver kan gøre meget. Disken er skabt af gamle borde, så der er ikke investeret de store summer i boden.
17

18
Lever op til ernæringsrådene
Birthe Larsen har altid kunder i butikken.
Nyetableret sundhedsudvalg tog initiativ til at opgradere
skolemadsordningen på Hals Skole.
Hals Skole har i flere år fået leveret mad fra Fjordkøkkenet i Hals.
Da Fjordkøkkenet stoppede leveringerne fra sommeren 2007,
skulle der findes et nyt tilbud. Skolen nedsatte et lille udvalg med
hjemkundskabslærer Linda Hansen, en idrætslærer og sundhedsplejersken.
Skolebestyrelsen blev også koblet på.
På vegne af udvalget undersøgte Linda Hansen mulighederne
for at etablere en bedre og mere lødig skolemadsordning.
– Vi ønskede en ordning med sunde tilbud til både de yngste
og de ældste klasser. Det endte med, at vi besluttede at
indgå aftale med AK Skolemad. Deres mad lever op til
ernæringsrådene. Der er maks. 30 procent fedt i maden, og
der er grønt til det hele.
– Vi kan også godt lide, at maden skal bestilles over nettet.
På den måde er forældrene med til at bestemme, hvad der bliver
købt, siger Linda Hansen.
Gratis postevand til maden
Det nye tilbud blev præsenteret for elever og forældre ved ind-
En del klasser spiser fast i den store kantine. Skolen håber, at de ældste årgange også vil gøre brug af den i højere grad end nu.
store hit. Disse varer leveres også fra AK Skolemad. Selvom
der mangler grønt til de ”løse” køb, fastslår Linda Hansen, at
de alligevel er meget sundere end de franske hotdogs, eleverne
køber ved tankstationen.
Løssalget kan heller ikke undværes, da det tilgodeser familier,
der har glemt – eller ikke har mulighed for – at bestille over
internettet. Det tilgodeser også elever, der er kommet hjemmefra
uden madpakke. Løssalget er ligeledes med til at holde
på de ældste elever, der køber for ”egne penge” i frikvarteret.
Eleverne fra 7.-10. klasse må forlade skolen i spisefrikvarteret,
og i Hals er der en stærkt indarbejdet tradition for, at eleverne
går ned i byen og køber noget mindre lødigt til frokost.
Det nye skolemadstilbud har bremset lidt af trafikken, men
skoleleder Per Bødker Andersen erkender, at det vil tage tid at
ændre adfærden markant.
Spiser i kantinen
pædagoger, mens eleverne fra 4. til 6. klasse kan sidde i kantinen
og spise.
Per Bødker Andersen håber, at der med tiden kan blive
oparbejdet en kultur, så alle elever på de mellemste og ældste
årgange tilbringer frokostpausen i kantinen med klassekammeraterne.
gangen til skoleåret 2007/2008. Tilbagemeldingerne har ude-
Skoleboden passes af rengøringsassistent Birthe Larsen, der
lukkende været positive, og der er dagligt 40-60 af de 470 ele-
er tildelt to timer om dagen til hvervet. Inden rykindet af ”kunver,
der har bestilt en menu. Hertil kommer, at andre 40-50
der” sætter ind, sorterer hun bestillingerne fra AK Skolemad og
benytter sig af muligheden for at købe lune frikadeller, grov-
pakker kurve med skolemælk og menuer til indskolingen.
boller, gulerodssalat eller æbler i løssalg.
Til Birthe Larsens opgaver hører også at varme retter i
Skoleboden har også mælk og flaskevand i løssalg, og som
mikrobølgeovnen og pakke dem i varmekasser. I modsætning
et særligt servicetilbud udleveres der gratis postevand til alle,
til en del andre skoler har Hals Skole nemlig valgt, at eleverne
der beder om det.
også kan bestille de varme retter hos AK Skolemad.
Skoleboden er placeret i skolens kun tre år gamle og meget
Frikadeller i løssalg
flotte kantine. Systemet er nu, at eleverne i børnehaveklasse til og
Der er koldt vand til alle, der beder om det. Blandt løssalgstilbudene er frikadeller og/eller grovboller de
med 2. klasse spiser i klasseværelserne med deres lærere eller Snakken går, mens madpakkerne og maden fra skoleboden fortæres.
19

20
Salatbarerne er sagen
Nybyggeri har skabt optimale rammer om Sofiendalskolens
bod, der frister med hjemmebag og flotte
salatbarer.
Det nyetablerede køkken er indrettet, så det fungerer optimalt
for de to medarbejdere, der tilbereder mad til skoleboden. Der
er salgsluger ud mod henholdsvis de yngste årganges torv og
ud mod det store torv, hvor 4.-10. årgang holder til. På begge
torve står der store salatbarer med salat, reven gulerod, pasta,
oliven, feta, tomat, agurk, majs, rødkål, ærter og andre lækkerier,
som eleverne fylder i bægre af forskellige størrelser
Der er ikke mange skoler, der kan fremvise så flotte skolebodsfaciliteter
som Sofiendalskolen. Faciliteterne var da også
langt mere ydmyge, da skolebestyrelsen for seks år siden
besluttede, at skolen skulle være sundhedsfremmende. Der
var enighed om, at der skulle etableres en skolebod med sund
skolemad, og at der samtidig skulle indføres forbud mod at forlade
skolen i frikvartererne.
For at få plads til skoleboden måtte sundhedsplejersken
give afkald på sit kontor og et tilstødende omklædningsrum.
Lokalerne blev brugt til etablering af et køkken, og salgslugen
blev skabt ved at slå hul i væggen ud til gangen.
– Vores holdning var, at vi bare måtte kaste os i det. Vi
brændte for at etablere boden, selvom vi vidste, det ikke kunne
blive optimalt. Ovnen fik vi gratis fra en efterskole, men der var
udgifter til indkøb af køleskabe, fryser, salatbar og andet inventar.
Nogle af mine kolleger var målløse over, at vi brugte så
mange penge, men det koster altid at etablere noget nyt, siger
skoleleder Merete Haugaard Jensen.
Integreret i skolens liv
Da skolen i 2006 skulle bygges ud og om, var skoleboden blevet
så integreret en del af skolens liv, at det var naturligt at indarbejde
erfaringer og ønsker i tegningerne. Resultatet er blevet
en løsning, hvor personalet har fået langt bedre arbejdsbetingelser.
Eleverne har også fået meget bedre faciliteter,
Der er salgsluger i begge sider af det nye skolebodskøkken, der ”bestyres” af en deltidsansat og en medarbejder i fleksjob.
Salatbarerne er et hit blandt eleverne. Til salaten kan der vælges rugbrød, grovboller, frikadeller, tun, kebab m.v.
fordi boden er delt i to. Endelig er der tænkt fremsynet, idet torvene
kan indrettes med caféborde til egentlige kantiner.
Salatbarerne er de centrale elementer i skoleboden, der
dagligt benyttes af 150-200 elever. Til salaten kan eleverne
vælge rugbrød, grovboller, frikadeller, tun, fedtfattige dressinger
osv. Det største bæger med tilbehør koster 16 kr. – det
mindste koster 12 kr. Der sælges også pizzasnegle, kebab,
mejeriprodukter m.v. Alt sælges i løssalg, så der ikke skal afgives
bestillinger på forhånd.
I 10-frikvarteret sælges grovboller i erkendelse af, at mange
børn ikke har spist morgenmad derhjemme. Alt brød er hjemmebagt,
og alt usundt er valgt fra, selvom det formentlig kunne
forbedre økonomien i boden, som knap nok hviler i sig selv.
Ingen elever i boden
Skolen ønsker ikke, at eleverne involveres i skoleboden. Det er
svært at håndhæve hygiejnen med skiftende kokke bag disken.
Maden tilberedes af en medarbejder i fleksjob og en deltidsansat.
De to kvinder er i uniformer, som understreger, at der er tale
om et pænt og rent ”spisested”, hvor alle opfører sig ordentligt.
Kravene til god hygiejne er også en af årsagerne til, at der
ikke tages imod kontanter i skoleboden. En anden årsag er, at
ekspeditionerne går hurtigere, når damerne bag disken blot
skal stemple de kort, som eleverne har købt på kontoret. Der
kan købes kort til 20 og 50 kr., og det system fungerer rigtig
godt på skolen, hvor det p.t. overvejes at udvide skolebodens
sortiment yderligere.
Det er spændende at komponere sin egen salat. Betalingen klares med et stempel i købekortet.
21

22 23
Rugbrødsmadder i DUS’en
Børnene får smurt præcis de madder, de har lyst til. Og de har lært at vente pænt i køen.
For bare fem kr. kan DUS-børnene på Tylstrup Skole
spise frokost i DUS’en. For andre fem kr. kan de købe
hjemmebagte flutes og frugt om eftermiddagen.
Der er ro og hygge, mens der spises. Alle bliver mætte, og
maden er frisksmurt, lækker og billig. Der er mange årsager til,
at DUS’en på Tylstrup Skole har stor succes med at bespise
DUS-børnene fra børnehaveklasse til og med 3. klasse i frokostpausen.
For bare fem kr. kan de 70 børn spise alle de rugbrødsmadder,
de har lyst til. Der kan vælges tun, æg, spegepølse,
Mælk skal der også til.
kødpølse, æg, leverpostej, ost, torskerogn og meget andet
samt tilbehør som agurk, tomater, rødbeder, ristede løg og
lette udgaver af remoulade og mayonnaise. Betalingen inkluderer
også et krus skummetmælk eller minimælk.
Smøres efter bestilling
Pædagogerne smører madderne, som det enkelte barn vil
have dem. Der bestilles, peges og ventes pænt på række,
mens maden fabrikeres. Nogle madder bliver sundere end
andre, men personalet lægger vægt, på, at frokosten skal have
karakter af en hjemmelavet madpakke. Heldigvis er æg, tun og
makrelsalat populære spiser, og rugbrødet er det gode grove
med mange fibre.
Forældrene sætter penge til maden ind på en konto, og børnene
afkrydses, når de dukker op. Efter spisning og oprydning
er det reglen, at alle skal ud at røre sig, inden der ringes ind igen.
En gang om ugen er frokosten erstattet af en varm ret, og
om eftermiddagen kan der for andre fem kr. købes nybagte
flutes og frugt.
Tylstrup Skole har 145 elever, hvoraf halvdelen altså spiser
i DUS’en. Skolen samarbejder med AK Skolemad via godskolemad.dk,
så større elever kan bestille frokost efter behov.
Desuden driver 6. klasse en lille bod, hvor der sælges yoghurt,
juice, ostehapser, fedtfattige kiks m.v. i 10-frikvarteret.
Rejseholdet rykker gerne ud
Fødevarestyrelsens ”Alt om kost”-rejsehold hjælper
skolerne med at udarbejde måltidspolitikker og
etablere skoleboder med sund mad.
Flere skoler i Aalborg Kommune har gjort brug af muligheden
for at få rådgivning af Fødevarestyrelsens ”Alt om kost”-rejsehold,
og rejseholdets lokale ernæringsekspert Katherine Olsen
opfordrer endnu flere til at gøre brug af tilbudet.
Rejseholdet giver gode råd over telefonen, men tager også
gerne ud på skolerne og hjælper skolebestyrelser, kostudvalg
m.v. med at udarbejde måltidspolitikker og stable skoleboder
med sund mad på benene.
Katherine Olsen deler gerne ud af Fødevarestyrelsens mange kostråd.
– Hvis en måltidspolitik skal virke, er det vigtigt, at alle føler
ejerskab. Forældre, lærere og elever skal involveres bredt, så
det bliver hele skolens projekt at få en sund skolemadsordning
og f.eks. droppe kagen, når der er fødselsdag i klasserne,
siger Katherine Olsen.
Hele måltider
Et væsentligt element i et sundt frokosttilbud er at tænke i komplette
måltider. Børn er tilbøjelige til kun at købe en enkelt ting,
f.eks. en toast, et flutes eller en frikadelle. Det er der ikke
megen energi i. Hvis frikadellen aldrig sælges alene, men kun
sammen med en grovbolle og f.eks. en gulerod, snacktomater
eller frugt, er måltidet langt mere mættende og sundt.
Katherine Olsen hører nogle gange forældre og lærere
anføre, at eleverne går til bageren, hvis sortimentet i boden er
alt for ”grønt”. Hertil er der to ting at sige. For det første kan det
fastslås i måltidspolitikken, at ingen elever må forlade skolen.
For det andet kan sunde måltider sagtens kreeres, så de
appellerer til eleverne.
– Undersøgelser har vist, at de yngste årgange gerne vil
have madpakker med. Derfor er det vigtigt at tale om sunde
madpakker på forældremøderne og have tilbud med rugbrød i
skoleboden. Elever i 4.-6. klasse foretrækker mad, der ser indbydende
ud. De vil også gerne selv kunne vælge. Derfor er de
meget glade for f.eks. salatbarer.
– De ældste går meget op i, at måltidet skal være nemt og
hurtigt, og at det kan transporteres til et sted, hvor de kan
hygge sig sammen om spisningen. De vil også gerne kunne
dele, som de f.eks. gør det med pommes frites. Derfor kan de
bl.a. fristes af poser med forskellig spændende frugt og grønt,
der er skåret i små stykker, siger Katherine Olsen.
Rejseholdets hotline, tlf. 80 60 10 60,
er åben mandag-fredag kl. 9-12.
Det er gratis at få gode råd og besøg.
Se også www.altomkost.dk, der rummer
information og ideer til arbejdet
med sunde skolemadsordninger.