Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

2. Kap. Adjektiver. 27
§. 44.
Adjektiverne adskille, ligesom Substantiverne, kverken Kjbn,
genus, eller bestemt og ubestemt Form, Artikkel.
§• 45.
Numerus, Tallet, er ligesom ved Substantiverne, tvende: Singu-
laris, Entallet, og Pluralis, Flertallet. Casus, Forboldsformerne, ere
ligeledes de samme som for Substantiverne. Ligesaa er Boiningen,
declinatio, og Deklinationernes Antal.
§. 46.
For de hbjere Grader have Adjektiverne særegne Endelser el-
ler Former.
§• 47.
Ved Adjektiverne blive saaledes fem Ting at lægge Mærke til:
1) den dobbelte Form; eftersom de nemligen ere enestaaende, el-
ler vedfojede Substantiverne;
2) Numerus, Tallet;
3) Casus, Forholdsformerne ;
4) Declinatio, Boiningen;
5) Comparatio, Gradforhbiningen.
§. 48.
Adjektivernes dobbelte Form.
Vist nok synes det at maatte være Adjektivernes egentlige Be-
stemmelse at vedfojes Substantiverne, og at folgeligen den vedfoje-
de Form maatte være Hovedformen, og den enestaaende derfor den-
ne underordnet. I det Lappiske synes imidlertid den vedfojede Form
at være udsprungen af den enestaaende. I nogle Ord er der rig-
tignok ingen Forskjel imellem den enestaaende og imellem den ved-
fojede Form; disse ere imidlertid ikke mange. I Almindelighed sy-
nes den vedfoiede Form at indeholde en Tillægsendelse til den ene-
staaende Form, eller og, hvilket dog er sjeldnere, at have berbvet
den enestaaende Form Slutnings Bogstavet. Ogsaa synes Forhbi-
nings Graderne, i det mindste ved de fleste Adjektiver, umiddelbar
at være udsprungne og dannede af den enestaaende Form. Af de
af Adjektiverne dannede Substantiver synes ligeledes de fleste at
skylde den enestaaende Form deres Dannelse. Paa nogle faa Und-
tagelser nær, kunne Adjektiverne i den vedfojede Form ikke dekli-
neres, i den enestaaende Form derimod altid. Af disse Aarsager
vil derfor Adjektivernes enestaaende Form blive lagt til Grund, og