22.07.2013 Views

Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

10 Formlæren. 1. Kap.<br />

Faderen med; avšo-taga JHippim, uden, foruden Oxe, uden at<br />

have Oxe huggede jeg.<br />

I Singularis udtrykkes Comitativ casus rei Endelsen -in, i<br />

Pluralis derimod ved Tilfojelsen af -guira og Ord<strong>et</strong> sat i Genitiv;<br />

Caritiv udtrykkes i begge Tal ved Tilfojelsen af -tåga (ogsaa -tak og<br />

-ta) og Ord<strong>et</strong> sat i Genitiv. I ældre Tider have formodentligen Comi-<br />

tativ- og Caritiv-Endelserne vær<strong>et</strong> virkelige Casus, d<strong>et</strong> vil sige, vær<strong>et</strong><br />

uadskillelige og integrerende Dele eller Endelser af Ord<strong>et</strong>, nog<strong>et</strong> <strong>som</strong><br />

-guim og -tåga ikke ere; thi naar Pronomen suffixum kommer til,<br />

saa træder d<strong>et</strong>te imellem Ord<strong>et</strong> og anforte Endelser. At begge<br />

disse Endelser dog desuagt<strong>et</strong> tilhore Sprog<strong>et</strong> <strong>som</strong> Forholdsformer,<br />

og fblgeligen <strong>som</strong> saadanne ikke kunne udelades, skal i d<strong>et</strong> F61-<br />

gende nærmere blive godtgjort. For imidlertid at tilkjendegive at<br />

disse Casus-Endelser ikke ere uadskillelige ifra de Ord med hvilke<br />

de forenes, ere de ved en liden Tværstræg afsondrede og gjorte<br />

kjendelige.<br />

Latinernes casus vocativus udtrykkes paa tre forskjellige Maa-<br />

der: 1. ved Tilfojelsen af Endelsen -ai; 2. ved at tilfoje Pronomen<br />

suffixum; 3. ved at tilfoje Endelsen -§ foren<strong>et</strong> med Pronomen suf-<br />

fixum. Da casus vocativus <strong>saaledes</strong> ikke har en egen bestemt, men<br />

paa tre forskjellige Maader afvexlende Form, er den ikke optag<strong>et</strong> i<br />

Paradigmerne over Deklinationerne, men maa ingenlunde udelukkes<br />

fra at optages i Rækken af Forholdsformerne.<br />

§. 16.<br />

Foruden de her anforte ni Forholdsformer har Sprog<strong>et</strong> endnu<br />

haft flere, af hvilke nogle ere aldeles afrevne og ere gaaede over til<br />

at blive virkelige og selvstændige Forholds-Ord, præpositiones, iste-<br />

d<strong>et</strong> for at være Forbolds-Former eller Endelser, casns, <strong>som</strong>: ala og<br />

ald. Nogle fremtræde vel endnu <strong>som</strong> Endelser, men ikkuns adver-<br />

bialiter, saa<strong>som</strong> Endelserne: -s, -Id, -li og -list, om hvilke mere<br />

i d<strong>et</strong> Folgende.<br />

§• 17.<br />

Af Nominativ og Genitiv Singularis udledes de bvrige Forholds-<br />

former i begge Tal. For imidlertid at l<strong>et</strong>te Opfattelsen af og Erin-<br />

dringen om de mange og tildels indviklcde Forandringer og Over-<br />

gange, <strong>som</strong> Vokalerne og Konsonanterne ved Ordenes Deklinering<br />

ere underkastede, ville formlen Nominativ- og Genitiv-, tillige Alla-<br />

tiv- og Comitativ-Endelserne blive anforte, alle i Singularis.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!