Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...
Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...
Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
10 Formlæren. 1. Kap.<br />
Faderen med; avšo-taga JHippim, uden, foruden Oxe, uden at<br />
have Oxe huggede jeg.<br />
I Singularis udtrykkes Comitativ casus rei Endelsen -in, i<br />
Pluralis derimod ved Tilfojelsen af -guira og Ord<strong>et</strong> sat i Genitiv;<br />
Caritiv udtrykkes i begge Tal ved Tilfojelsen af -tåga (ogsaa -tak og<br />
-ta) og Ord<strong>et</strong> sat i Genitiv. I ældre Tider have formodentligen Comi-<br />
tativ- og Caritiv-Endelserne vær<strong>et</strong> virkelige Casus, d<strong>et</strong> vil sige, vær<strong>et</strong><br />
uadskillelige og integrerende Dele eller Endelser af Ord<strong>et</strong>, nog<strong>et</strong> <strong>som</strong><br />
-guim og -tåga ikke ere; thi naar Pronomen suffixum kommer til,<br />
saa træder d<strong>et</strong>te imellem Ord<strong>et</strong> og anforte Endelser. At begge<br />
disse Endelser dog desuagt<strong>et</strong> tilhore Sprog<strong>et</strong> <strong>som</strong> Forholdsformer,<br />
og fblgeligen <strong>som</strong> saadanne ikke kunne udelades, skal i d<strong>et</strong> F61-<br />
gende nærmere blive godtgjort. For imidlertid at tilkjendegive at<br />
disse Casus-Endelser ikke ere uadskillelige ifra de Ord med hvilke<br />
de forenes, ere de ved en liden Tværstræg afsondrede og gjorte<br />
kjendelige.<br />
Latinernes casus vocativus udtrykkes paa tre forskjellige Maa-<br />
der: 1. ved Tilfojelsen af Endelsen -ai; 2. ved at tilfoje Pronomen<br />
suffixum; 3. ved at tilfoje Endelsen -§ foren<strong>et</strong> med Pronomen suf-<br />
fixum. Da casus vocativus <strong>saaledes</strong> ikke har en egen bestemt, men<br />
paa tre forskjellige Maader afvexlende Form, er den ikke optag<strong>et</strong> i<br />
Paradigmerne over Deklinationerne, men maa ingenlunde udelukkes<br />
fra at optages i Rækken af Forholdsformerne.<br />
§. 16.<br />
Foruden de her anforte ni Forholdsformer har Sprog<strong>et</strong> endnu<br />
haft flere, af hvilke nogle ere aldeles afrevne og ere gaaede over til<br />
at blive virkelige og selvstændige Forholds-Ord, præpositiones, iste-<br />
d<strong>et</strong> for at være Forbolds-Former eller Endelser, casns, <strong>som</strong>: ala og<br />
ald. Nogle fremtræde vel endnu <strong>som</strong> Endelser, men ikkuns adver-<br />
bialiter, saa<strong>som</strong> Endelserne: -s, -Id, -li og -list, om hvilke mere<br />
i d<strong>et</strong> Folgende.<br />
§• 17.<br />
Af Nominativ og Genitiv Singularis udledes de bvrige Forholds-<br />
former i begge Tal. For imidlertid at l<strong>et</strong>te Opfattelsen af og Erin-<br />
dringen om de mange og tildels indviklcde Forandringer og Over-<br />
gange, <strong>som</strong> Vokalerne og Konsonanterne ved Ordenes Deklinering<br />
ere underkastede, ville formlen Nominativ- og Genitiv-, tillige Alla-<br />
tiv- og Comitativ-Endelserne blive anforte, alle i Singularis.