Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...
Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...
Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Alinindelige Bemærkniuger. 5<br />
§.6.<br />
Nomina og Verba kunne flekteres, bojes, d. e. deres sidste,<br />
næstsidsle og tredie Stavelser ifra Enden af kunne forandres. Sub-<br />
stantiver, Adjektiver og Participier blive deklinerede, <strong>et</strong> Verbum bli-<br />
ver konjugcr<strong>et</strong>. Alle Partikler derimod ere uforanderlige, kunne<br />
folgeligen hverken deklineres eller konjugeres.<br />
Disse forskjellige Ord ere:<br />
§•7.<br />
1. Enten Staraord, priinitiva, <strong>som</strong> ikke komme af nog<strong>et</strong> and<strong>et</strong><br />
Ord, <strong>som</strong>: acce, Fader, buorre, god; eller Afledsord, derivata, <strong>som</strong><br />
komme af <strong>et</strong> and<strong>et</strong> Ord, <strong>som</strong>: acalaS, faderlig, buorrevuot, Godhed.<br />
2. Enten enkelte Ord, simplicia, <strong>som</strong> beståa af <strong>et</strong> eneste Ord, <strong>som</strong><br />
ovennævnte; eller sammensatte Ord, composita, <strong>som</strong> ere sammen-<br />
satte af flere Ord, <strong>som</strong>: buristsivned<strong>et</strong>, velsigne, bagjelgæccat, overse.<br />
Forste Kapitel.<br />
8.1.<br />
Nomen sabstantivum.<br />
Et Substantivum er Benævnelsen paa en Gjenstand, hvor man<br />
i <strong>Norsk</strong> kan sætte foran, eller i Enden tilfoje Artikelen en, <strong>et</strong>; <strong>som</strong>:<br />
ålmaj, en Mand, eller Manden, jakke, <strong>et</strong> Aar, eller Aar<strong>et</strong>.<br />
Tjener denne Benævnelse til at adskille en enkelt Gjenstand<br />
fra alle andre til samme Klasse henhorende Gjenstande, saa kaldes<br />
den <strong>et</strong> Nomen proprium. Nomen proprium b<strong>et</strong>egner folgeligen en<br />
enkelt Person eller Ting <strong>saaledes</strong>, at d<strong>et</strong>, hver Gang d<strong>et</strong> nævnes,<br />
kun opvækker Tanken om en eneste. Saadanne Nomina propria<br />
ere alle Menneskers Navne, Landes, Steders, Stæders, Bjerges,<br />
Floders Navne o. s. v. f. Ex. Anda, Bigga, Kautokæinno. Men til-<br />
kommer Benævnelsen en Gjenstand, kun forsaavidt den henhbrer til<br />
en vis Klasse, og er altsaa fælles for alle de til denne Klasse hen-<br />
horende Gjenstande, saa kaldes den <strong>et</strong> Nomen appellativum. Ap-<br />
pellativ<strong>et</strong> er altsaa en Benævnelse, <strong>som</strong> er tilfællcs for alle Gjen-<br />
stande af samme Slags, f. Ex. suolo, O, er en for alle Oer fælles<br />
Benævnelse, men Vargak, Vardo, er en ejendommelig Benævnelse<br />
for en enkelt O, og <strong>som</strong> tjener til at adskille denne O fra alle<br />
andre Oer. D<strong>et</strong>te sidste er altsaa <strong>et</strong> Nomen proprium, hint <strong>et</strong><br />
appellativum.<br />
Kollektiver, nomina collectiva, ere saadanne Appellativer, <strong>som</strong><br />
1*
Change language