Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

2 Formlæren,
§• 3.
Verbum udtrykker en Handling eller Tilstand, noget som sker,
skede eller skal ske.
Med Hensyn til Betydningen er Verbum tre Slags :
1. Activnm, som tilkjendegiver at man udover en Handling,
hvorved man paavirker nogen, som: oapatam jeg underviser, lågani
jeg læser, ravvim jeg formaner;
2. Passivum, som tilkjendegiver en Fornemmelse af fremmed,
af en Andens, Indvirkning, eller at noget vederfares ved Paavirkning
af en Anden, som: oapatuvum, jeg undervises;
3. Neutrum, som betegner, at man befinder sig i en vis Til-
stand, eller besidder en vis Egenskab, eller udover en Handling, men
uden at man ved denne Handling paavirker Nogen, som: ælam, jeg
lever, vaibam, jeg trættes, jabmam, jeg doer, matkasara, jeg reiser.
§.4.
Particulae, Partikler, kunne, som i andre Sprog, henfores til
fire Klasser:
J. Adverbium, Tillægsord;
2. Præpositio, Forboldsord;
3. Conjunctio, Bindeord;
4. Interjectio, Fdraabsord.
§. 5.
Adverbium, dette sættes til Verber og Adjektiver, og tikjende-
giver en Omstændighed, en nærmere Bestemmelse ved den Hand-
ling, Tilstand eller Egenskab, som Verbet eller Adjektivet udsiger,
Adverbiet betegner saaledes en BeskafTenbed ved et Adjektiv, og en
Omstændigbed ved et Verbum, som : vuoig mænodet, handle ret,
gukka oadefet, sove længe, sagga višal, meget flittig.
Præpositio, Forboldsord, bestemmer et Nomens Forhold til et
andet Nomen eller til et Verbum, angiver Forholdet imellem Gjen-
stande, eller imellem en Tilstand eller Handling og en Gjenstand,
som : åssko ibmel ala, Troen paa Gud, du lut vuolgam, jeg gaaer
bort fra dig.
Conjunctio, Forbiudelsesord, forbinder enkelte Ord, eller hele
Sætninger, som: albme ja ædnam, Himmel og Jord; euorvoi, mutto
acce i gullam, han raabtc, men Faderen borte (se. ham eller det) ikke.
he! hæi!
Interjectio er et Udraab, som tilkjendegiver Folelscr, som: voi!