Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

II.
Anden A f d e 1 i n g.
Formlæren.
Forklaring over enkelte Ord.
(Etymologia, Ordgranskning.)
Almindelig Oversigt over Ordene.
§. 1.
Alle Ord dele sig i tre Hovedklasser: I. Nomina; II. Verba;
III. Particulæ.
§•2.
Nomen udtrykker enten virkelige Gjenstande, eller Gjenstandes
Egenskaber, hvad enten disse tænkes i Gjenstandene selv, eller for
sig selv alene.
Nomen er to Slags: nomen substantivum og nomen adjectivum.
Nomen substantivum. Dette betegner: Enten virkelige, selv-
stændige Personer eller Ting, som : Anda, Anders, olmus, Menne-
ske, doaivvo, Haab; eller Personers eller Tings Egenskaber, betragtede
for sig selv alene, eller som selvstacndige, f. Ex. oappa, Lærdom,
ællem, Liv.
Til Substantiverne horer Pronomen substantivum, som bruges
istedet for et Substantiv, som: mån, jeg, dån, du, sån, han, muttora,
nogen, gutte, som, o. s. v.
Nomen adjectivum. Dette betegner ligeledes Egenskaber, men
kuns forsaavidt man tænker sig dem hos en Gjenstand, og tilkjen-
degiver saaledes en Egenskab ved Substantivet, som: oapavas, lærd,
buorre, god, ælle, levende.
Til Adjektiverne horer ogsaa: Pronomen adjectivum, der bruges
som nomen adjectivum, som: muo, min, du, din, su, hans, hendes,
dets, min, vor, din, Eders, sin, deres, samt Participium. som i Form
af et Adjektiv udtrykker et Verbums Begreb, som: jabmeme, dcen-
de, jabmam, dbd.