Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

52
Bogstavlære.
det hebraiske St, jade, dels ogsaa fordi paa dette Sted er Plads ved
Bortkastelsen af det i Lappisk unyttige q; s er sat imelleiu r
og t. Hr. Professor Rask erklærer imidlertid dog selv Tand-
bogstavcrne for at udgjore et System, altsaa en sammenhæn-
gende Ordning. I Professor Raskes Bogstavrække haves ikke
egne Tegn for disse Bogstaver beaandede, og ere de derfor som
beaandede ikke blevne optagne i Alphabetet, imedcns dog de
beaandede d, t og g, d, t og g ere som saadanne opforte iblandt
de ovrige Bogstaver.
Anm. 5. Vildledet dels af den vaklende og sig selv ofte modsigen-
de Skrivemaade de forskjellige Skribentere have fulgt, men
isærdeleshed bragt i Vildrede og i Uvished ved den ufeilbare
og afgjorende Tone, hvori Ungareren Sajnovics i sin Bog: demon-
stratio idioma Ungarorum et Lapponum idem esse, taler om de
lappiske Lyd og Bogstaver, har Rask i sin oft omtalte ræs. lap.
Sproglære fremsat en Lære, eller rettere sagt Formodning om
det lappiske Sprogs Vokaler, Diphthonger og Triphthonger, en
Formodning, der ikke alene staar i den bestemteste Modsætning
til Folkets Udtale, men nedbryder og tilintetgjor ethvert System,
al indbyrdes Sammcnhæng, tilintetgjor tillige al regelmæssig
Deklineren og Konjugeren; at Vokalerne u og i ere Kasus og
Tempus Bogstaver, synes at være undgaat Raskes Opmærksom-
hed, u er snart Vokalen u, snart Konsonanten w, snart et blot
mekanisk Forslag; ligesaa er i snart Vokalen i, snart Konso-
nanten j, snart et blot mekanisk Forslag, snart igjen ikkuns en
mekanisk Efterklang; istedet for de af Diphthongerne og Triph-
thongerne udstodte Vokaler sættes andre Tegn, af hvilke et og
samme Tegn har flere Betydninger, Udtalen vanskeliggjøres,
istedet for at formindske Tegnene formeres disse, o. s. v. f. Ex.
istedet for buorre skrives b'brre, for boares skrives båres, for
suin skrives sujn, for ditti skrives ditti, for gnoibme skrives
gbjbmc, for boaresvuot skrives Vårésvot, for burin skrives
biirin, for cacce skrives chacce, for dappe skrives dappé o. s. v.
Side (i hedder det derfor ogsaa med fnldkommen Foie,
"jeg har derfor ikke udcn Frygt for at feile, antaget denne
Skrivebrng." Hvad Konsonanterne derimod angaar, da har det
Urigtige i Sajnovicses Raisonement ikke bragt Professor Rask i
Uvished om hvad der var rigtigt eller urigtigt. Rask er det