Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

50
Bogstavlære.
i dets Sted er s bortkastet af ds og ts, og de aspirerede ds og
ts betegnede dj og tj og de dobbelte dtj og ttj, Betegnelsen
altsaa sig selv modsigende og tillige betegnende noget ganske
Andet end det der skulde betegnes. Naar fra sj borttages det
som Aspirations Tegn benyttede j, erholder man Grundlyden s
tllbage uden Aspiration, men naar fra dj og tj borttages Aspi-
rations Tegnet j saa bliver jo tilbage som Grundlyd d og t iste-
det for at Grundlyden er s.
c. Ved de aspirerede Tandbogstavers eller Hvislelyds For-
dobling bliver det Urigtige i Betegnelses Maaden endnu mere
ioinefaldende og forvildende. Det forstærkede eller fordoblede
s, (ss), og det forstærkede eller fordoblede c, (c), betegnes ssj
og ttj, f. Ex. ašSe, Sag, og acce, Fader, skrives assje og attje, og
staves as-sje og at-tje, men nu er og maa Lyden i Rodordets,
Kodlydens forste Stavelse være aldeles den samme som i Rod-
ordets, Rodlydens anden Stavelse, der burde da i al Fald have
været skrevet og stavet asj-sje og atj-tje; de uaspirerede Lyd
as og at kunne jo dog ikke finde Sted i Rodlyden af et aspire-
ret Ord, og heller ikke omvendt kunne aspirerede Lyd finde
Sted i ikkeaspirerede Ord, med hvilke de ere forenede. I et
og samme Ord kan Grundlyden — Roden — ikke være baade
beaandet og ubeaandet, baade nuda og adspirata.
d. Ikke mindre er Feilen ved de ikke beaandede Sibilante-
res Fordobling; 33 og cc betegnes dds og tts; ga33et, robe,
giiccet, vaage, skrives og staves gad-dset og gåt-tset istedet for
at man dog i al Fald maatte have skrevet gads-dset og gåts-tset;
Grundlyden — Rodlyden — er saavel ved de ikke aspirerede,
som ved de aspirerede Lyd den samme i anden Stavelse i Rod
Ord, hvis Rod bestaar af to Stavelser; paa den betegnede Maa-
de kommer Rodlyden til at beståa af en Sammenhobning eller
Sammenfoielse af ulige og aldeles forskjelligartede Lyd.
e. Aldeles forskjellige Lyd ere sammenblandede og forvexle-
dc; en og samme Lyd betegnes paa tre forskjellige Maader, c
er baade tj, ts og tz, selvsamme Lyd betegnes anderledes i Be-
gyndelscn, anderledes i Midten og anderledes i Enden af Ordene.
f. Et og samme Bogstav, j, er snart Ganebogstavet j, som i:
njajes, libja o. s. v., snart igjen ikkuns et underordnet Beaan-
dins Tegn, som i attje o. s. v.