Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

More documents

Recommendations

Info

[\6 Bogstavlæie. §. 108. Udgjor i Tostavelscs Ord sidste Bogstav i næstsidste Stavelse og forste Bogstav i sidste Stavelse, altsaa det Bogstav, der hikker næstsidste og begynder sidste Stavelse nogle af de i denne Afdelings § 95 opforte forstærkede eller fordoblede Konsonanter, da ere begge disse Konsonanter Kjende Konsonanter og forsvages folgeligen under Boiningen saaledes som anforte § udviser, som: jakka, jaga, gietta, gieda, doaivvo, doaivo, sadne, sane, buorre, buore, lådnot, lånoi, låkkat, lagai, suokket, suki, boattet, bådi. Udgjor derimod sidste Bogstav af næstsidste Stavelse og forste Bogstav af sidste Stavelse ingen af de dobbelte eller forstærkede Konsonanter, der ere anforte i denne Afdelings § 95, saa bar Ordet ikkuns en Kjende Konsonant, nemligen den, som begynder sidste Stavelse, og som da under Ordets Boining forstærkes paa den i tit nævnte § anforte Maade, som: ålmai, ålbma, olmus, olbmu, balges, balgga, galmas, galbma, cielgas, cielgga. §. 109. Samtlige Tostavelses Ord, hvis forste Stavelse er en aaben Sta- velse og folgeligen ender paa en Vokal have ligeledes ikkuns en Kjende Konsonant, den nemligen, som begynder sidste Stavelse, og som altsaa ved Ordenes Boininger udergaar de i denne Afdelings § 95 anforte Forandringer, som: maras, mårras, males, mallas, dnogje, duoje, suolo, sullu, boaco, båeen, hanes, badnas, dimes, dibma, ?,abes, abba, vuogas, vuokkas, duogjot, dnjui. §. 110. I mange Ord forblive Kjende Konsonanterne uforandrede, som: bakkom, Genitiv bakkom; ædne, Genitiv ædne; ravvit, man ravvim. § I». I de fleste To og Flerstavelses Ord og i alle Diminutiva, der endes paa -3 er dette, altsaa Ordets sidste Bogstav, Kjende Konso- nant, som: veljas, veljacin, gædas, gædaci, doaimalas, doaimalagak, goaskemas, goaskemagak, barranius, barramussi. §• 112- I Trestavclses Substantiver af forste Deklination, der ende paa en Konsonant, er denne Kjende Konsonant, og i Fire- og Flerstavel- ses Substantiver der ende paa en Vokal, er den sidste Bogstav i Ordets tredie Stavelse samt forste Bogstav i Ordets fjerde og sidste Stavelse Kjende Konsonanter; forstnævnte Ord ere egentligen For-
f Bogstavlære. 47 kortelser af sidsnævnte, aldagas (for aldagassa) allativ aldagassi; råk- kadussa, comitativ råkkadusain o. fl. I alle Tre- og Flerstavelses Adjektiver paa s og § ere disse Kjende Konsonanter, diettalas, dietta- lassi, åskolas, åskola^i (§ 111). §. 113. I samtlige Tre- og Flerstavelses Ord, saavel Substantiver som Adjektiver, paa -vuotta, -akka, -ssa, -æbme, -ætta, -mættom, -aggis, og -akkis ere ligeledes sidste Bogstav i næstsidste og forste Bogstav i sidste Stavelse Kjende Konsonanter; ligeledes i alle Verber paa -addat, -allat, -uvvat, -attet, -astet, -uttet, -goattet. Naar de sub- stantiviske Endelser -vuotta, -akka og -ssa forekomme forkortede til -vuot, -k og -s da er det sidste Bogstav t, k og s Kjende Kon- sonanten. § 114. I samtlige Verber af anden Konjugation, der alle ere Trestavel- ses Ord, er Konsonanten, der staar i Begyndelsen af tredie Stavelse Kjende Konsonanten. §. 115. Ogsaa Diphthonger kunne være Kjende Konsonanter, at Diph- tbongen som Kjende Konsonant ingen Forandring kan være under- kastet folger af Diphthongens Natur; ælljar genitiv æljar; boassto, boasto; duodastet, årostet, dnodašti, årosti. §. 116. Ordenes Boininger afgive i tvivlsomme Tilfælde en sikker Vei- ledning til en rigtig Ortographi; at Ordet viesso hedder viesso og ikke vjesso eller vésso ses af allativ, der hedder vissui; at guoile ikke kan være hverken gwolle eller golle ses ligeledes af genitiv pluralis, der hedder guli; at sierra hverken er sjerra eller sera eller serra erfares af det afledede Verbum, der hedder sirrit. At de anforte Diphthonger ere virkelige og sande Diphthonger, forste Vokal altsaa hverken kan være en Konsonant eller et blot mekanisk For- slag til næstfolgende Vokal, det udvise Ordenes Boininger og Afled- ninger; paa samme Maade godtgjores ogsaa de opforte Triphthon- ger at være virkelige Triphthonger og altsaa at beståa af tre Voka- ler, og ikke blot af en Vokal, der ikkuns er ledsaget snart af et blot mekanisk forangaaende Forslag og af en efterfblgende Konsonant, og hvis forste Vokal snart igjen skal være en Konsonant og hvis efterfol- gende Vokal ikkuns skal være et blot mekanisk Efterslag; det er netop
Page 1:
vwvWw * ^ vV^*vV Jfegj^j^ wwv;^/vcw
Page 9:
GRAMMATIK DET LAPPISKE SPROG, SAALE
Page 13 and 14: Naadigste Konge! Wm den Kongelige H
Page 15 and 16: Forord. Irlærkeligt og ærværdigt
Page 17 and 18: i fjerne Hedenold for vort eget Fæ
Page 19 and 20: II. Anden A f d e 1 i n g. Formlær
Page 21 and 22: Almindclige Bemærkninger. 5 §. 0.
Page 23 and 24: 1. Kiip. Substantiver. 5 §.
Page 25: 1. Kap
Page 28 and 29: 10 Formlæren. 1. Kap. Faderen med;
Page 30 and 31: 12 Formlæren. 1. Kap.
Page 32 and 33: 14 bo rnilæren. Kap. Paa samme Maa
Page 34 and 35: lb Foi Kap. Locat.
Page 36 and 37: 18 Rogsiiivlærr. hverandre begrund
Page 38 and 39: 20 Bogstavlære. disses Pladse, me
Page 40 and 41: 22 Bagsiavlswre. vel de beaandede s
Page 42 and 43: 24 Bogstarlære. Skal ff forsvages
Page 44 and 45: 26 Bogsiavlærc. f. ~6. ii. Skal n
Page 46 and 47: 28 Bogstavlærc. tes med særegne T
Page 48 and 49: 50 BogStavlære. Af denne Tabel ses
Page 50 and 51: 32 Bogstavlære. Af hvad anfort er,
Page 52 and 53: ")4 Bogstavlære. §. 86. Skal 3 fo
Page 54 and 55: 56 Bogstavlære. og navnligen dets
Page 56 and 57: 58 Bogstavlære. men slutter sig ti
Page 58 and 59: 40 Bogstavlærc. Ganebogst. Strubeb
Page 60 and 61: 42 Bogsiavlære. Organ. Rod. Aflede
Page 62 and 63: 44 Bogstav lære. Forste Ordning, L
Page 66 and 67: 48 Bogstavlære. forste og sidste V
Page 68 and 69: 50 Bogstavlære. i dets Sted er s b
Page 70 and 71: 52 Bogstavlære. det hebraiske St,
Page 73 and 74: II. Anden A f d e 1 i n g. Formlær
Page 75 and 76: Alinindelige Bemærkniuger. 5 §.6.
Page 77 and 78: 1. Kap. Substantiver. 5 §•6. Sub
Page 79: Kap
Page 82 and 83: 10 Formlæren. 1. Kap. Faderen med;
Page 84 and 85: 12 oimiæren. li Kap
Page 86 and 87: 14 Formlæren. 1. Kap. Ord, Paa sam
Page 88 and 89: 16 Locat. Comit. Carit. Nom. Gen. I
Page 90 and 91: 18 Formlæren. Kap. §• 29. Nogle
Page 93 and 94: 1. Kap. SubstantiAer. 21 forstærke
Page 95: 1. Kap
Page 99 and 100: 2. Kap. Adjektiver. 27 §. 44. Adje
Page 101 and 102: !. Kap. Adjeklivei 29
Page 103 and 104: 2. Kap.
Page 105: 2. Kap. Coniit. Carit. garrasi- gui
Page 108 and 109: 5fi Formlæren. 2. Kap. rbahha, _,
Page 110 and 111: 58 Formlæren. K. enest. vedf. Mudd
Page 112 and 113: 40 Formlæren. 2. Kap. enest. vcdf.
Page 114 and 115:
Allat. Formlæren. 2. Kap
Page 116 and 117:
44 Formlæren, 2. Kap. det, fordobl
Page 118 and 119:
ne Positiv, enest. vedf. Oasetæbme
Page 121:
2. Kap. Adjekiiver. 49 §. 105. Adj
Page 124 and 125:
52 Formlæren. 2. Kap. Positiv, ene
Page 127 and 128:
2. Kap. Adjektiver. 55 §• 117. D
Page 129:
2. Kap. Adjekiiver. 57 De bojes eft
Page 132 and 133:
60 Formlæren. 3. Kap. dat, den, de
Page 134 and 135:
62 Formlæren. 5. Kup. §. 139. I H
Page 136 and 137:
64 Comit. Carit. form
Page 138 and 139:
66 Formlæren. 5. K.ip. amain og am
Page 140 and 141:
68 Formlæren. 5. Knp. Rakkadussa,
Page 142 and 143:
70 Formlæren. 5. K.ij». §. 166.
Page 144 and 145:
72 ormiæren 5. Kap. Knest. Subst.
Page 146 and 147:
74 Euestaaende Subst. 1. Dekl. paa
Page 148 and 149:
Enest. Subst. I. Dekl. paa -o, luii
Page 150 and 151:
Enestaaeiuli
Page 152 and 153:
80 Eaest. Subst. 1. Dekl. paa -e, s
Page 154 and 155:
82 Enestaaende Subst. 1. Dekl. paa
Page 156 and 157:
Knestaaende Sub9t. 2. Dekl. sin*, n
Page 158 and 159:
86 Formlæren. 3. Kap. Tvende enest
Page 160 and 161:
Tvende enest. Subst, af 2. Dekl. og
Page 162 and 163:
90 Formlæren. 3. Kap. §. 173. Jea
Page 164 and 165:
Comit. Carit. Formlæren. !jcJ5 je?
Page 166 and 167:
94 Formlæren. 5. Kap.
Page 168 and 169:
06 il LL' 5. Kdp.
Page 170 and 171:
98 Formli kap. §. 181. Dat, denne,
Page 172 and 173:
100 Fornilæi K;>p. Comit. Carit. d
Page 174 and 175:
102 Formlæren. 5. Kap. §. 188. Me
Page 176 and 177:
104 Formlæren. 3. Kap. §. 194. a.
Page 178 and 179:
106 Formlæren. 5. Kap. Singularis.
Page 180 and 181:
108 Formlæren. 5. Kap. §. 208. Æ
Page 182 and 183:
110 Formlæren. 5. Kap. §• 217.
Page 184 and 185:
112 Formlæren. 5. Kap. Vedfojede S
Page 186 and 187:
114 Formlæren. t\. Kap. h. Eller a
Page 188 and 189:
ll(j Formlæren. t}. Kap. §. 235.
Page 190 and 191:
118 Formlæren. 4» Kap. satte fora
Page 192 and 193:
120
Page 194 and 195:
122 ormiæren. é Sing. 1. Conj. 1.
Page 196 and 197:
24 Formlæren. 4. Kap. Sing. l.Conj
Page 198 and 199:
126 Formlæren. Objcctive Former. 2
Page 200 and 201:
28 Formlæren. 4. Kap. a. Praeterit
Page 202 and 203:
130 Formlæren. prætcrit. {perfect
Page 204 and 205:
152
Page 206 and 207:
m Formlæren. U. Kap. 1. Conjugatio
Page 208 and 209:
156 Formlæren. 4- Kap. 1. Conjugat
Page 210 and 211:
158 Formlæren. Zj. Kap. 1. Conjuga
Page 212 and 213:
140 Formlæren. U. Kap. 1. Conjugat
Page 214 and 215:
142 Formlæren. l\. Kap. præterit
Page 216 and 217:
144 Formlæren 4. Kap. 1. Conjugati
Page 218 and 219:
ll\6 Formlæren. l\. Kap. 1. Conjug
Page 220 and 221:
148 Formlæren. l\. Kap. 1. Conjuga
Page 222 and 223:
150 Formlæren. 4- Kap. 1. Conjugat
Page 224 and 225:
152 Formlæren. 4- Kap. Conjugation
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
158 Formlærei 4. Kap. Conjugation,
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
162 formlæren. 4. Kap. 1. Conjugat
Page 236 and 237:
164 Formlæren. 4» K;ip 1. Conjuga
Page 238 and 239:
166 Formlæren. 4. Knp. 1. Conjugat
Page 240 and 241:
168 Formlæren. H. Kap. 2. Conjugat
Page 242 and 243:
170 Fomlæren. l\. Kap. 2. Conjugat
Page 244 and 245:
172 Formlæren. /|. Kap. 2. Conjuga
Page 246 and 247:
174 Formlæren. 4« Kap. T7 ~^/
Page 248 and 249:
176 Formlæren. 5. Kap. §. 278. Un
Page 250 and 251:
178 Formlæren. 5. Kup. og raættos
Page 252 and 253:
180 Formlæren. 5. Knp. Positiv.
Page 254 and 255:
182 Formlæren. 5. Kap. §. 298. Af
Page 256 and 257:
184 Formlæren. 5. Kap. §. 306. Bo
Page 258 and 259:
186 Formlæren. 5. Kau. guim, med;
Page 260 and 261:
188 Anmærkninger. S. 22. §. 65. L
Page 262 and 263:
190 Anmærkninger. Indflydelse elle
Page 264 and 265:
192 Auniærkningcr. §• 18- §. 4
Page 266 and 267:
194 Anmærkninger. det meste have V
Page 268 and 269:
196 Anmærkninger. Vokal, i 4 Kl. p
Page 270 and 271:
Genetiv,
Page 272 and 273:
200 S. 143. §.256. L. 10. foran li
Page 274 and 275:
cuovgge, 1 uovg, Lyset. i CuoTggat,
Page 276 and 277:
1 Buovgastæ- Cuovg, Lyset. CuoYgga
Page 278:
cuovgganægje, Cuovg, Lyset. Cuovgg
Page 281 and 282:
•> C u o v g,
Page 286:
^^^s^c^ ru Li aV*L jtiUÉA&MMtfrør
show all

Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?