Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

Bogstavlære. /j5
stav. Imellem de fra hinanden strængt afsondrede tvende Rækker,
som Afledningerne danne, finder intet Samfund, ingen Overgange
Sted, ikke engang mellem Bogstaverne af de tvende Afledningers
forste Række, de nbeaandede Tandbogstaver; i Afledningernes anden
Række, iblandt de beaandede Bogstaver, finder derimod, som anfort,
Overgange Sted.
En sjette, men mere underordnet Ordning, danne de omtalte
Nasal-Bogstaver m, n og q.
§. 104.
Som Medbogstaver — Medlemmer — af Alphabetet er derfor
Tandbogstavernes, ligesaalidet som de ovrige Bogstavers, Bogstav-Be-
stemmelse, ikkuns indskrænket til og afhængig af den Ordning, de
nærmest og oprindeligst tilhore, (§ 92); Tabel b § 99 viser at det
i Særdeleshed er Tandbogstavet s, der forener Alphabetets samtlige
Ordninger, s er det nemligen, der danner og der, som forste Bog-
stav, staar i Spidsen for alle de Diphthonger og Triphthonger, der
sammenbinde og forene Alphabetets fem Ordninger.
§. 10G.
Kjende - Konsonanter
kaldes de, hvis Afændringer og Overgange dels bestemme, dels ere
en Folge af, og af hvilke man altsaa erfarer Ordenes Bbininger.
Visse bestemte Kasus og Tempus Konsonanter gives ikke, saaledes
som Tilfældet er med u og i iblandt Vokalerne.
Samtlige Konsonanter kunne være Kjende-Konsonanter, i et og
samme Ord kunne disse være en eller tvende; Antallet bestemmes
af Stavelsernes Antal, af Ordenes Boininger og af Stedet eller Plad-
sen i Ordene hvor Kjende Konsonanterne staa. Kjende Konsonan-
teme ere dels foranderlige og dels uforanderlige. De foranderlige
Kjende Konsonanters Afændringer og Overgange ses af § 95.
§. 107.
Alle egentlige Enstavelses Ord have i Almindelighed ingen saa-
danne Kjende Konsonanter, som under Boiningen ere underkastede
regelmæssige Afændringer eller Overgange, naar undtages det demon-
strative Pronomen jes § 174. I de Enstavelses Ord, der egentligen
ere forkortede Tostavelses Ord, er sidste Bogstav Kjende Konso-
nant, som ved Ordenes Boininger imidlertid aldrig forsvages, men
enten forstærkes eller forbliver uforandret, som: jurd, jurddag, bæn,
bædnag, gam, gabmag, guoc, guoccag, bac, baccag.